Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1901967_0001.png
Talepapir
Det talte ord gælder
Samråd om SKI’s fødevareaftale
Indledende bemærkninger (MOI)
Tak for invitationen til dette samråd, som vedrører både mit og
erhvervsministerens område. Derfor vil vi i fællesskab svare på
samrådsspørgsmålene.
Spørgsmålene drejer sig om det udbud af en fælleskommunal, for-
pligtende rammeaftale om fødevarer, som Staten og Kommunernes
Indkøbsservice A/S
også kaldet SKI
er ved at forberede.
Den nye fødevareaftale skal afløse en lignende rammeaftale om
fødevarer, som SKI indgik i 2016, og som nu er opsagt. Det vender
jeg tilbage til.
Vi har tilrettelagt besvarelsen således, at jeg indleder med nogle
generelle betragtninger om arbejdet med effektivisering af det of-
fentlige indkøb.
Derefter vil erhvervsministeren svare på spørgsmål AW og redegø-
re for de regler i udbudsloven, som sætter de retlige rammer for det
SKI-udbud, som samrådet vedrører.
Derefter vil jeg som svar på samrådsspørgsmål AU og AV redegøre
for baggrunden for de forpligtende, fælleskommunale aftaler, som
SKI udbyder, og for SKI’s tilrettelæggelse af udbuddet af fødevare-
aftalen.
Endelig vil jeg sammenfatte mine og erhvervsministerens besvarel-
ser og dermed give et samlet svar på de stillede spørgsmål.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 17/5-18 om udbud af levering af fødevarer, til innovationsministeren
Side 2 af 9
Effektivt offentligt indkøb (MOI)
Jeg vil nu gå over til den egentlige besvarelse af spørgsmålene.
Og lad mig indledningsvist slå fast, at jeg som minister for offentlig
innovation finder det helt afgørende, at kommunerne og den øvri-
ge offentlige sektor køber så effektivt ind som muligt.
Helt grundlæggende har den offentlige sektor et vigtigt ansvar i at
sikre, at vi bruger skatteborgernes penge med omhu.
Hvert år indkøbes der i den offentlige sektor varer og tjenesteydel-
ser for ca. 300 mia. kr. Det svarer til cirka 14 pct. af bruttonatio-
nalproduktet og udgør dermed en stor del af den samlede offentli-
ge økonomi.
Et effektivt indkøb er et vigtigt element i at skabe en effektiv of-
fentlig sektor, fordi effektivt indkøb kan frigøre ressourcer, som
kan bruges på velfærd til borgerne.
Kravet om effektive indkøb indebærer blandt andet, at kommu-
nerne og den øvrige offentlige sektor hele tiden skal overveje,
hvordan de køber ind til de bedste priser og opnår den ønskede
kvalitet.
Det indebærer samtidig, at det offentlige indkøb skal organiseres
effektivt og foretages i overensstemmelse med offentlige myndig-
heders udbudspligt og med de til enhver tid gældende udbudsreg-
ler.
Fællesoffentlige indkøbsaftaler er et meget vigtigt værktøj til at ska-
be et effektivt offentligt indkøb.
Når vi i den offentlige sektor slår vores indkøbsvolumen sammen i
fælles indkøbsaftaler, kan vi opnå mere attraktive priser og højere
kvalitet på de varer og tjenesteydelser, der købes mange af.
Samtidig medvirker fællesoffentlige indkøbsaftaler til at nedbringe
de administrative omkostninger for fx den enkelte kommune, som
får afløftet udbudspligten og derved ikke selv skal bruge ressourcer
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 17/5-18 om udbud af levering af fødevarer, til innovationsministeren
Side 3 af 9
på den langvarige og komplicerede proces, som kan være forbun-
det med at gennemføre udbud.
Udbud kan også være komplicerede og ressourcekrævende for de
virksomheder, der skal afgive tilbud. Vi må derfor som offentlige
myndigheder også overveje, hvordan vi undgår at påføre erhvervs-
livet en masse unødige transaktionsomkostninger, når et udbud til-
rettelægges. Også dette kan tale for, at der indgås fællesoffentlige
aftaler.
Reglerne i udbudsloven (MOI)
Efter disse indledende bemærkninger om vigtigheden af anvendel-
sen af fællesoffentlige indkøbsaftaler vil jeg overlade ordet til er-
hvervsministeren.
Erhvervsministeren om reglerne i udbudsloven (EM)
[…]
Den videre besvarelse af samrådsspørgsmålene (MOI)
Tak til erhvervsministeren for besvarelsen af spørgsmål AW.
Jeg vil nu gå videre med besvarelsen af de øvrige spørgsmål
det
vil sige samrådsspørgsmål AU og AV
hvor jeg vil starte med at
redegøre for baggrunden for de forpligtende, fælleskommunale af-
taler, som SKI udbyder, og for SKI’s tilrettelæggelse af udbuddet af
fødevareaftalen.
SKI’s
rammeaftaler
generelt (MOI)
SKI, som står for udbuddet af den fødevareaftale, som samrådet
vedrører, har til opgave at indgå fællesoffentlige aftaler med hen-
blik på at frigøre ressourcer, der kan anvendes på det offentliges
velfærdsopgaver og andre kerneopgaver.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 17/5-18 om udbud af levering af fødevarer, til innovationsministeren
Side 4 af 9
SKI udbyder og drifter blandt andet en række fælleskommunale
såkaldt
”frivilligt
forpligtende” rammeaftaler, der indgår i det fæl-
leskommunale, forpligtende indkøbsprogram, som er aftalt mellem
regeringen og KL, og som siden hen er bekræftet parterne imellem
i en række økonomiaftaler.
Hvad der ligger i
”frivilligt forpligtende”
vender jeg tilbage til.
Fødevareaftalen, som dette samråd vedrører, er en af disse forplig-
tende, fælleskommunale aftaler.
Erfaringerne fra det fælleskommunale, forpligtende indkøbspro-
grammet er positive, og regeringen og KL har i 2015 aftalt, at der
skal etableres op mod 40 fælleskommunale indkøbsaftaler frem
mod 2020. Aftalerne skal udbydes af SKI.
Det fælleskommunale indkøbsprogram har ifølge SKI på nuværen-
de tidspunkt etableret et effektiviseringspotentiale for mere end 2
mia. kr. for de tilsluttede kommuner.
Jeg vil gerne understrege, at hverken Finansministeriet eller jeg som
minister for offentlig innovation detailstyrer SKI, hvad angår må-
den de konkrete indkøbsaftaler udformes og udbydes på. Det er i
den sammenhæng værd at bemærke, at SKI jo er etableret som et
selvstændigt aktieselskab.
De konkrete indkøbskategorier i det fælleskommunale indkøbspro-
gram udvælges af en styregruppe, der består af højtplacerede re-
præsentanter fra kommunerne og KL. I forbindelse med udvælgel-
sen af nye kategorier lægger styregruppen blandt andet vægt på, om
der er basis for en velfungerende fælles aftale, og om der er klare
indikationer på et effektiviseringspotentiale.
De fælleskommunale, forpligtende aftaler er i øvrigt karakteriseret
ved, at de udvikles i tæt samarbejde med repræsentanter fra kom-
munerne for at sikre, at aftalerne matcher kommunernes ønsker og
behov. Det kan fx være hensyn til leveringstid, kvalitet, bæredygtig-
hed, nytænkning, total-økonomiske omkostninger mv.
Som sagt er aftalerne
”frivilligt forpligtende”.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 17/5-18 om udbud af levering af fødevarer, til innovationsministeren
1901967_0005.png
Side 5 af 9
Det betyder, at den enkelte kommune selv bestemmer, om den vil
være part i aftalen eller ej. Vælger en kommune at være part, vil
kommunen være forpligtet til at købe ind på aftalen, hvis aftalen i
øvrigt opfylder kommunens konkrete indkøbsbehov.
Det er dette, der udgør rammerne for den fødevareaftale, som
samrådsspørgsmålene vedrører.
SKI’s
kommende udbud af fødevarer (MOI)
Baggrunden for, at SKI i øjeblikket er i gang med at forberede et
genudbud af den fødevareaftale, som SKI udbød og indgik i 2016,
er den klagenævnskendelse af 13. februar 2018, som erhvervsmini-
steren nævnte.
”Opdel
eller
forklar”-princippet
var
som erhvervsministeren
nævnte
ikke et tema under klagesagen.
Klagesagen handlede derimod om den evalueringsmodel, som SKI
anvendte, og klagenævnet fandt, at SKI havde anvendt en evalue-
ringsmodel til at bedømme pris og kvalitet, der ikke var egnet til at
finde det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
På den baggrund annullerede klagenævnet SKI’s beslutning om at
tildele rammeaftalen til Hørkram.
SKI har på baggrund af kendelsen valgt at opsige rammeaftalen, så
den ophører og ikke kan anvendes af de omfattede kommuner ef-
ter den 30. juni 2018.
SKI forbereder på den baggrund et genudbud af fødevareaftalen.
Jeg har forud for samrådet indhentet oplysninger fra SKI om tilret-
telæggelsen af det kommende nye udbud af fødevareaftalen.
Helt overordnet har SKI oplyst, at det kommende udbud, som SKI
forventer at igangsætte i juni 2018, på nuværende tidspunkt forven-
tes at ville ligge i tråd med det tidligere gennemførte udbud, og SKI
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 17/5-18 om udbud af levering af fødevarer, til innovationsministeren
Side 6 af 9
har på den baggrund redegjort for overvejelserne i forbindelse med
det tidligere udbud.
Den gældende fælleskommunale aftale om fødevarer, der nu er op-
sagt, omfatter som nævnt i samrådsspørgsmålene 51 af landets 98
kommuner.
Fødevareaftalen er målrettet de 51 kommuners storkøkkener, der
køber standardvarer ind i større mængder
typisk hos grossister.
Aftalen er derimod ikke i rettet mod mindre køkkener i de kom-
munale institutioner.
Aftalen er således ikke tiltænkt anvendt af en børnehave, der for
eksempel køber mælk, havregryn og frugt til den daglige forplej-
ning.
Den enkelte kommune har på den baggrund meldt ind, hvilke af
kommunens institutioner der skal være omfattet af aftalen.
Aftalen indeholder
efter kommunernes ønske
et fuldt økolo-
gisk og konventionelt sortiment.
Da SKI udviklede fødevareaftalen i forbindelse med den opsagte
aftale, blev det ifølge SKI drøftet, om aftalen skulle opdeles i for-
skellige fødevarekategorier, såsom mejeri, kød og brød.
Repræsentanter fra kommunerne
altså dem der professionelt
skulle bruge aftalerne til at lave mad i storkøkkenerne
vurderede
imidlertid, at en opdeling i fødevarekategorier ikke ville matche de-
res indkøbsbehov, men i stedet tage tid fra selve madlavningen.
Det skyldes blandt andet, at køkkenerne ville skulle bruge mere tid,
hvis varerne skulle bestilles hos forskellige leverandører, leveres på
flere forskellige tidspunkter (med et øget forbrug af brændstof), og
når der efterfølgende skulle håndteres flere forskellige fakturaer
med forskellige betalingskrav og -frister mv.
Med til vurderingen af behovet for opdeling hører ifølge SKI, at
fødevareaftalen havde en samlet estimeret volumen på 400 mio. kr.
om året.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 17/5-18 om udbud af levering af fødevarer, til innovationsministeren
Side 7 af 9
Denne volumen skal ses i sammenhæng med, at Landbrug & Fø-
devarer i april 2014
i en markedsanalyse af ”Foodservice sektoren i
Danmark”
estimerede, at sektoren omsætter for mere end 48,5 mia.
kr. om året.
Det betyder, at den fælleskommunale aftale skønsmæssigt udgør
knap 1 pct. af markedet.
Ses der alene på det offentlige marked, udgør aftalen estimeret
mindre end 4 pct.
I øvrigt bygger aftalen på en fleksibel model, som SKI har udarbej-
det, og som har gjort det muligt for den enkelte kommune at und-
tage sig forpligtelsen på dele af sortimentet, som i stedet kan an-
skaffes på anden vis i overensstemmelse med lokale prioriteter.
Det skyldes, at kommunerne ikke har ens politikker på fødevare-
området.
Da kommunerne og SKI udviklede fødevareaftalen, rådførte SKI
sig derfor med ”Kloge Fødevareindkøb” under den selvejende in-
stitution Madkulturen under Miljø- og Fødevareministeriet.
Kloge Fødevareindkøb ydede rådgivning og vejledning, så økologi-
ske og lokale fødevarer kunne udgøre en større andel af de offent-
lige fødevareindkøb.
Resultatet blev, at SKI gjorde det muligt for kommunerne at und-
tage sig forpligtelsen på specifikke fødevarer, som i stedet kunne
anskaffes på anden vis i overensstemmelse med lokale prioriteter.
Kommunerne fik således mulighed for at skræddersy deres delta-
gelse i aftalen
fx ved at købe frugt, grøntsager, mejeri eller kød
uden for den fælles aftale.
Det bør dog påpeges, at kommunerne, uanset muligheden for at
blive undtaget for hele eller dele af SKI’s fødevareaftale, altid vil
skulle handle i overensstemmelser med udbudsloven, herunder at
sende konkrete indkøb over tærskelværdien i udbud.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 17/5-18 om udbud af levering af fødevarer, til innovationsministeren
Side 8 af 9
MOI’s vurdering af SKI’s planer
(MOI)
Jeg vil nu afrunde min og erhvervsministerens besvarelse og sam-
menfatte, hvordan vi ser på de rejste spørgsmål.
Det er afgørende, at offentlige ordregivere arbejder målrettet på at
effektivisere det offentlige indkøb blandt andet ved at indgå og an-
vende fællesoffentlige aftaler.
Det er samtidig vigtigt, at offentlige ordregivere overholder regler-
ne i udbudsloven, når de tilrettelægger og gennemfører udbud,
herunder at de
i overensstemmelse med
”opdel
eller
forklar”-
princippet, som erhvervsministeren beskrev
overvejer, om det vil
være hensigtsmæssigt at opdele kontrakter i delaftaler, blandt andet
for at tilgodese små og mellemstore virksomheder.
Som det fremgik af erhvervsministerens svar, har SKI i udbudsma-
terialet vedrørende fødevareaftalen forklaret, hvorfor SKI har valgt
ikke at opdele den gældende aftale i delaftaler.
Jeg forventer, at SKI på samme måde vil redegøre for overvejelser-
ne om en eventuel opdeling, når fødevareaftalen genudbydes om
nogle måneder.
I øvrigt skal man være opmærksom på, at det
som jeg har nævnt
tidligere
ikke er rigtigt, hvis man antager, at en samlet fødevareaf-
tale indebærer, at fx mindre fødevaregrossister ikke kan få andel i
det kommunale fødevaremarked.
Aftalen er således ikke altomfattende, idet den kun vedrører ca.
halvdelen af landets kommuner, ligesom den kun omfatter leveran-
cer til storkøkkener i de omfattede kommuner og i nogle kommu-
ner endda ikke det fulde sortiment på fødevareaftalen.
Endelig skal man være opmærksom på, at mindre fødevaregrossi-
ster ikke udelukkes fra at byde på aftalen. Dette kan de gøre ved
inden for lovgivningens rammer
at indgå konsortier med andre.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 17/5-18 om udbud af levering af fødevarer, til innovationsministeren
Side 9 af 9
Mindre fødevaregrossister kan endvidere være underleverandører
til leverandøren på aftalen.
For fuldstændighedens skyld må jeg endvidere pege på, at det ikke
er givet, at en opdeling i delkontrakter ville give mindre fødevare-
grossister en plads på aftalen. Dette vil helt afhænge af de konkrete
tilbud.
Tak for ordet.