Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1877078_0001.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Samrådsspørgsmål AL
”Hvad kan regeringen oplyse om
resistensproblemer forbundet med den samtidige
brug af azol-midler i landbruget, som biocid i
produkter og i sundhedssektoren?”
Samrådsspørgsmål AM
”Hvad agter regeringen at foretage sig for at
forhindre, at brugen af pesticider og biocider
fører til resistente svampe, der kan true
sundheden og være livstruende?”
Svar
1. Indledning
Jeg er helt enig med Sundhedsministeren i, at vi
tager resistensproblematikken meget alvorligt i
regeringen. Jeg er også enig i, at denne
problemstilling kræver samarbejde og udveksling
af viden.
2. Manglende viden
Jeg tager problemet med resistensopbygning hos
mennesker meget alvorligt, og det er noget, der
skal mere i fokus, når vi i EU godkender
pesticider. Det indgår allerede som et hensyn, der
inddrages, når vi godkender biocider.
For at handle kræver det dog, at der i den
konkrete sag er videnskabelig dokumentation for,
at der er en sammenhæng mellem resistens i
miljøet og resistensopbygning i mennesker.
Kun få undersøgelser viser, at de resistente
svampe muligvis stammer fra andre kilder end
brug af lægemidler, og der mangler viden om, i
hvor høj grad smitten sker på hospitalet, i
hjemmet eller fra andre kilder. Det skal der
indsamles viden om, for at gøre os i stand til at
1
2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 592: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 5/4-18 om om resistensproblemer ved brug af azol-midler, til miljø- og fødevareministeren
1877078_0002.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
”Det talte ord gælder”
belyse de nærmere sammenhænge. Dette skal
gøres i samarbejde med Sundhedsministeriet.
Afklaringen vil desuden kræve forskning.
Miljøstyrelsen vil tage problemstillingen med i
programmet for bekæmpelsesmiddelforskning.
Der mangler blandt andet viden om i hvor høj
grad de jordlevende resistente svampe udsender
svampesporer, der via luften vil kunne indåndes
af mennesker.
En undersøgelse fra Nederlandene fra 2017 viser,
at den højeste forekomst af resistente svampe i
det omgivende miljø findes i eksempelvis
kompost – også til private – og i træspåner fra
behandlet træ. Til gengæld viste lagerrum med
bl.a. korn, majsensilage og frugtaffald ikke tegn
på resistente svampe.
Træspåner fra imprægneret træ genbruges ikke i
Danmark, så det er ikke en kilde her, men det
vides ikke, om eksempelvis kompost kunne være
en relevant kilde.
I Nederlandene bruges stofferne til dypning af
særligt tulipanløg, så håndtering af løg med
svampespore kan være en kilde hos dem. Denne
anvendelse findes ikke i Danmark, hvor azoler
fortrinsvis anvendes til sprøjtning af korn.
3. Initiativer
Jeg er glad for, at vi nu har aftalt at vi nedsætter
en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal samle
den eksisterende viden og komme med forslag til,
hvilken viden vi mangler.
Dette er ikke kun et problem i Danmark, og
derfor har Miljøstyrelsen bedt andre lande om
den viden de har samlet om denne problematik,
så der kan ses samlet på det i hele EU. Jeg har
også selv rejst problematikken overfor EU's
sundhedskommissær, da vi mødtes d.16. marts.
Miljøstyrelsen vil også rejse problemstillingen
over for EU Kommissionen, så det kan tages med,
når de relevante stoffer skal revurderes i EU
inden for de næste år, og det er muligt, der skal
ændres i EU-reglerne først.
3
4
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 592: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 5/4-18 om om resistensproblemer ved brug af azol-midler, til miljø- og fødevareministeren
1877078_0003.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
”Det talte ord gælder”
Landbruget selv er meget opmærksom på at
undgå resistens. Det er i landbrugets egen
interesse, at skadevoldere kan bekæmpes
effektivt. Azolerne bruges i Danmark til
bekæmpelse af svampevækst i afgrøderne. I nogle
tilfælde kan svampe danne toksiner i
fødevarerne. Blandt andet derfor har vi behov for
mere viden for at være sikre på, at vi i vores iver
for at forhindre krydsresistens, ikke kommer til
at skabe et andet problem for sundheden.
I pesticidaftalen 2017-2021 har vi aftalt, at der
skal udarbejdes en handlingsplan mod resistens.
Brug af forskellige midler, resistente kilder og
mikroorganismer er nogle af de områder, vi i
forvejen har fokus på. Vi skal have fokus på, om
denne indsats også kan bruges i forhold til at
begrænse udvikling af de azolresistente svampe,
der kan være problematiske for mennesker.
Anvendelsen af azol-svampemidlerne er allerede
reguleret i Danmark. Miljøstyrelsen nedsatte i
2014 doseringen af flere af azol-svampemidlerne
og lagde loft over den samlede dosering af
5
aktivstofferne. Dette skete for at beskytte
grundvandet mod udvaskning af et
nedbrydningsprodukt fra disse midler.
En række af aktivstofferne i azol-svampemidlerne
er i øvrigt i gang med at blive revurderet i EU.
Det vides ikke, om de nyere svampemidler
indenfor stofgruppen har samme effekt i forhold
til resistens udvikling. Dette skal derfor også
indgå i det videre arbejde for at få mere viden.
Der kan være flere kilder til resistens hos svampe
opstået i miljøet. Azol-baserede midler bruges
også i en lang række biocid produkttyper f.eks.
træbeskyttelsesmidler og byggematerialer til
beskyttelse mod svampeangreb. Nogle azoler
anvendes som konserveringsmidler blandt andet
i maling og kosmetik. Inden vi tager stilling til
hvad der er behov at gøre fremadrettet, har vi
derfor også brug for mere viden om kilderne til
azolresistente svampe for patienterne.
Jeg vil arbejde sammen med sundhedsministeren
om at få denne problemstilling belyst, så
6
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 592: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 5/4-18 om om resistensproblemer ved brug af azol-midler, til miljø- og fødevareministeren
1877078_0004.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
”Det talte ord gælder”
regeringen kan beslutte de initiativer, der er
behov for.
Kommissoriet for den tværministerielle
arbejdsgruppe vil blive sendt til udvalgene
snarest muligt og vi vil orientere jer, når der
kommer nyt i sagen.
Jeg vil gerne afslutte med at understrege, at jeg
tager denne sag meget alvorligt. Vi vil i
regeringen samarbejde om denne problemstilling
på linje med vores samarbejde indenfor ”One
Health” om antibiotikaresistens.
7
8