Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1865415_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. marts 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 416 (MOF alm. del) stillet 12. februar efter
ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 416
”Der er aktuelt megen omtale af ulve i Danmark, som ikke alle peger på samme vurderinger af ulves
antal, udbredelse med mere. Vil ministeren indhente svar fra Miljøstyrelsen på nedenstående
spørgsmål, hvor der henvises til konkrete opslag på en Facebook-side om ulv, med henblik på
tilvejebringelse af et objektivt og faktabaseret overblik?
1. En hanulv, der kendes fra et sikkert DNA-fund i Vesthimmerland, vides at have været forbi Skagen
Odde, før den siden blev registreret i Ålbæk Klitplantagemed vildtkameraer. Men har
Naturstyrelsen et faktuelt grundlag, som giver anledning til at formode, at denne, eller en anden
ulv, har været inde i Skagen By? (Opslag i facebookgruppen ”Her er ulven i Danmark” af 17. januar
2018
https://www.facebook.com/hererulven/photos/a.1031409677005177.1073741828.103139390700
6754/1348058962006912/?type=3&theater)
2. Giver disse poteaftryk i sneen anledning til at kunne tale om dokumentation for at en ulv aktuelt
lever i Nationalpark Thy, og er der i givet fald, ud fra disse aftryk, grundlag for at konkludere, at
det er en hunulv? (Opslag i facebookgruppen ”Her er ulven i Danmark” af 19. januar 2018
https://www.facebook.com/hererulven/photos/a.1031409677005177.1073741828.103139390700
6754/1350281248451350/?type=3&theater)
3. Er der dokumentation for, at ulv har ynglet i Himmerland/Aars? (Opslag i facebookgruppen ”Her
er ulven i Danmark” af 16. december 2017
https://www.facebook.com/hererulven/posts/1319287361550739)
4. Er der dokumentation for det antal ulveobservationer, der omtales i et opslag af 15. december
2017 i facebookgruppen ”Her er ulven i Danmark”
https://www.facebook.com/hererulven/posts/1318723908273751?
5. Vil ministeren oplyse om det er dokumenteret, at der har været ulv på Fyn ud fra de kriterier og
tests, der opstilles af "Senckenberg", som Naturstyrelsen lægger til grund for analyser af muligt
ulve-DNA? (Opslag i facebookgruppen ”Her er ulven i Danmark” af 9. december 2017
https://www.facebook.com/hererulven/posts/1313886758757466)
6. Kan man, ud fra de poteaftryk i sneen, der vises i opslaget i facebookgruppen ”Her er ulven i
Danmark” af 20. januar 2018
(https://www.facebook.com/hererulven/videos/1351090208370454/), vurdere om der er tale om
ulv på Djursland?
7. Er der grund til at tro, at de i Danmark forekommende ulve kan være hybrider? (Opslag i
facebookgruppen ”Her er ulven i Danmark” af 7 september 2017.
https://www.facebook.com/hererulven/posts/1251866944959448)”
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om et objektivt og faktabaseret overblik over ulves antal og udbredelse i Danmark m.m., til miljø- og fødevareministeren
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålene for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
"Miljøstyrelsen har til brug for besvarelse af spørgsmålene indhentet bidrag i form af et notat fra
Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus, som overvåger ulven i Danmark. Notatet er
vedlagt besvarelsen.
Ad. 1.
Miljøstyrelsen har ikke et faktuelt grundlag, som giver anledning til at formode, at der har været en ulv
i Skagen by. Samtaler med flere af de involverede observatører har indikeret, at der ikke har været tale
om en ulv.
Ad. 2.
Det er ikke muligt i forhold til mulige nye fundsteder for ulve at foretage en sikker
kønsbestemmelse eller artsbestemmelse alene ud fra billeder af et kort sporforløb som det viste
eksempel.
Ad. 3.
Der er ikke dokumentation for, at ulve skulle have ynglet i Himmerland. På basis af de mange
uafhængige fund, det vestjyske ulvepar og deres unger har efterladt, siden parret etablerede sig
efteråret 2016, må det betegnes som usandsynligt, at der pt. eksisterer ynglefund af ulv i Himmerland.
Ad. 4.
Ingen af de nævnte observationer - ud over det vestjyske ulvepar som nævnes i opslaget - kan
bekræftes som dokumenteret af den nationale ulveovervågning. På nuværende tidspunkt har
Miljøstyrelsen kun dokumentation for det vestjyske ulvepar med hvalpe samt én strejfende ulv i
Nordjylland.
Ad. 5.
I forhold til resultater og datagrundlag henvises til Statens Naturhistoriske Museum (KU), som
har offentliggjort fundet. I forhold til bestemmelse af art fremgår det af det notat, som Statens
Naturhistoriske Museum har offentliggjort omkring fundet af DNA fra ulv på Fyn, at der har været
benyttet de samme PCR-primere, som Senckenberg Research Institute også anvender, og som
Miljøstyrelsen har lagt til grund for analyser under den nationale overvågning.
Ad. 6.
Sikre ulvefund kan ikke bekræftes alene ud fra billeder af enkeltspor.
Ad. 7.
Der er ikke grundlag for at hævde, at de i Danmark forekommende ulve kunne være hybrider.
Tværtimod er der videnskabelig dokumentation for at sige, at de ulve, der er DNA-spor fra i Danmark,
med sikkerhed ikke er hybrider."
./.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
2