MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 365: Spm. om en oversigt over al korrespondance mellem Udenrigsministeriets departement og relevante styrelser, herunder SMS-beskeder, telefonnotater og lignende, om sager, som vedrører fiskerirelaterede emner, hvor Statsministeriet, statsministeren og/eller STM indgår for perioden august 2017 og indtil dags dato, til ministeren for fiskeri og ligestilling, kopi til statsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

AKT 2899027

Dokument 2

[Vs: Høring over udkast til ændring af fiskeriloven (opfølgning af ‘Fiskeripakk...

Version 12. december 2017

forslag til lov om ændring affiskeriloven

(Opfølgning af “Fiskeripakken”, B ierhvervsfiskernævnets sammensætning og forenklinger)

§1

I fiskeritoven,jf. lovbekendtgørelse nr. [764 af 19. juni 2017], foretages følgende ændringer:

4, stk. 2, ophæves.

§‘

8 ophæves.

3. I

11, stk. 1, nr. 4, udgår »ogc

11, stk. 1, nr. 5, ændres » 16 a« til: »16 a og<.

11, stk. 1, indsættes som nr. 6:

5. I

))6) frivillige kystfiskerforeninger, som har til formål at oplyse om lokalt kystfiskeri i medfør af

16 b.

§‘

13 ophæves.

15 affattes således:

15.

Personer uden A-status, der kan dokumentere, at de inden for de seneste 5 år før ansøgningen

har opfyldt betingelserne for A-statusregistrering i medfør af

14, stk. 1, men ikke ved ansøgning

har opnået denne registrering, eller personer med A-status, der i mindst i år har frasagt sig A-status

registrering, kan i op til 5 år efter denne frasigetse efter ansøgning opnå registrering på dette grund

tag.<

8. Overskriften til

16 affattes således:

gerff.

»Erhvervsfiskerselskaber, visse selvejende uddannelsesinstitutioner ogfrivillige kystfiskerforenin

9. Efter

16 a indsættes før overskriften før

17:

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 365: Spm. om en oversigt over al korrespondance mellem Udenrigsministeriets departement og relevante styrelser, herunder SMS-beskeder, telefonnotater og lignende, om sager, som vedrører fiskerirelaterede emner, hvor Statsministeriet, statsministeren og/eller STM indgår for perioden august 2017 og indtil dags dato, til ministeren for fiskeri og ligestilling, kopi til statsministeren

b. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan godkende frivillige kystfiskerforeninger, som har

tit formål at oplyse om lokalt kystfiskeri, som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt

fiskeri. fartøjet må kun fiske på fiskerirettigheder tildelt af ministeren.

Stk. 2.

Frivillige kystfiskerforeninger godkendt efter stk. I må udelukkende udøve selvstændigt er

hvervsmæssigt fiskeri med et af ministeren godkendt foreningsfartøj.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder om foreningens vedtægter og at godken

delsen kan bortfalde, når betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.

Stk.

4. Godkendelse efter stk. I bortfalder ved salg affartøjet.

10.

19,

stk.

affattes således:

»Stk. 2.

Nævnet består af 2 repræsentanter for Udenrigsministeriet, 4 repræsentanter udpeget af in

teresseorganisationer for erhvervsmæssigt fiskeri og 4 repræsentanter udpeget af interesseorganisa

tioner for rekreativt fiskeri samt I repræsentant for detail fiskehandlen. Repræsentanterne skal kunne

tilvejebringe oplysninger om forhold, som ved nævnets afgørelse skat kunne tillægges særlig vægt,

jf. de i stk. 3 nævnte forhold. Ministeren fastsætter nærmere regler om nævnets virke, herunder

nævnets forretningsorden, og om indstillingsberettigede organisationer. Ministeren udpeger næv

nets formand og øvrige medlemmer. «

11. §22

affattes således:

» 22. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan meddele tilladelse til, at ægtefæller, samlevende el

ler børn ved arv eller overtagelse af uskiftet bo kan overtage en igangværende fiskeribedrift eller

andel heraf og fortsætte fiskeriet, uanset at betingelserne i

14 og 17 eller i regler fastsat i medfør

heraf ikke er opfyldt.f

12. Ç

ophæves.

13.

§‘

39, stk. 1, 2. pkt.

affattes således:

»fiskerilicens kan endvidere udstedes til selskaber, der er godkendt i medfør af

16, stk. I og 2, til

selvejende uddannelsesinstitutioner, som er godkendt i medfør af

16 a, og til frivillige kystfisker

foreninger, som er godkendt i medfør af

16 b.«

14. I

46 indsættes som

nyt

stk.

2.:

»Stk. 2. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om anbringelse, udformning og

godkendelse af det i stk. I nævnte gitter.c

15.

ophæves.

16. I

130, stk. 1, nr. 1,

udgår: » 13,«.

§2

Loven træder i kraft den 1.juli 201$.

§3

Loven gælder ikke for færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indhoidsfortegnelse

Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

1.2. Den overordnede baggrund for lovforslaget

2. Lovforslagets indhold

2.1. Erhvervsfiskeri ved “Frivillige kystfiskerforeninger”

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Udenrigsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Opstramninger som følge af”Fiskeripakken”

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Udenrigsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Bierhvervsfiskernævnets sammensætning

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Udenrigsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Forenklinger

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Udenrigsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

6. Mitjømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 764 af 19. juni 2017.

Som en del af “fiskeripakken”,

jf.

“Beretning om en Vækst- og Udvildingspakke for dansk fiskeri”,

som blev afgivet af Miljø- og fødevareudvalget, den 7. december 2016 og tiltrådt af regeringen, fo

reslås det, at det gøres muligt for “frivillige kystfiskerforeninger” at drive erhvervsmæssigt fiskeri

med et mindre fartøj for at skabe opmærksomhed, opretholde og videregive viden om et lokalt kyst-

fiskeri. Der henvises til afsnit 2.1. under lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ifølge aftalen om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri indgået den 16. november 2017,

som flulgte op på “Fiskeripakken”, blev det besluttet at skærpe kravene til at blive registreret som

erhvervsfisker med A-status. Som følge af aftalen indeholder lovforslaget derfor et forslag til en

stramning af lovens

15, således at muligheden for genregistrering fremover kun skal være åben

for fiskere, der efter ansøgning har været helt ude af erhvervet i en periode. Der henvises til afsnit

2.2. nedenfor under lovforslagets almindelige bemærkninger.

Herudover foreslås kredsen afarvinger, der i henhold til lovens

22 kan overtage en eksisterende

fiskeribedrift eller andele heraf, indskrænket til efterlevende ægtefæller og samlevere samt nærtstå

ende slægtninge, dvs, søn eller datter. Der henvises til afsnit 2.2. nedenfor under lovforslagets al

mindelige bemærkninger.

Endvidere foreslås den lovfastsatte sammensætning af Bierhvervsfiskernævnet ændret, således at

det bliver muligt at tilpasse nævnets sammensætning i overensstemmelse med udviklingen og der

med repræsentere relevante, aktuelle organisationer og tidssvarende interesser. Der henvises til af

snit 2.3. nedenfor under lovforslagets almindelige bemærkninger.

Endelig indeholder lovforslaget en række ændringer af teknisk karakter. Ændringer er en følge af en

gennemgang affiskeriloven i 2016, der blev gennemført som led i regeringens forenklingsinitiativer

med henblik på at mindske antallet af regler. Der henvises til afsnit 2.4. nedenfor under lovforsla

gets almindelige bemærkninger.

1.1. Den overordnede

baggrundfor

lovforslaget

“Fiskeripakken” er baggrund for forslaget om, at “frivillige kystfiskerforeninger” i begrænset om

fang skal kunne drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri med henblik på at skabe opmærksom

hed omkring det lokale kystfiskeri.

De fortsatte forhandlinger om “fiskeripakken” har derudover medført, at der den 16. november

2017 er indgået aftale om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri. Som led i aftalen pkt. 4 er

det besluttet, at bestemmelsen i fiskeriloven om muligheden for at blive genregistreret strammes så

ledes, at reglen kun finder anvendelse på fiskere, der dokumenterbart har været helt ude af selvstæn

digt erhvervsmæssigt fiskeri i en periode.

Herudover medfører aftalen af 16. november 2017 mellem regeringen og Folketingets øvrige partier

behov for at stramme fiskeriloven således, at en hel eller delvis overtagelse af en fiskeribedrift ved

arv eller ved hensidden i uskiftet bo kun kan ske til en efterlevende ægtefælle, en samlever over

mindst 2 år eller nærtstående slægtninge, dvs, børn i første led (søn eller datter).

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om opdatering af lovbestemmelsen om Bierhvervsfi

skernævnets sammensætning, således at nævnets sammensætning kan tilpasses med udviklingen

gennem tiden og dermed repræsentere aktuelle interesseorganisationer.

Endelig foreslås en række forenklingsmæssige og ordensmæssige ændringer.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Erhvervsfiskeri ved “Frivillige kystfiskeiforeninger”

2.1.1. Gældende ret

Den nationale fiskerilovgivning fungerer i sammenhæng med den fælles EU-fiskeripolitik. EU-re

gelsættet fastlægger en række forpligtelser for medlemslandene med hensyn til administration og

gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og kontrol med overholdelsen afEU-regelsættet. Samti

dig er det overladt til medlemslandenes eget valg, på hvilken måde man i forhold til egne fiskere vil

administrere inden for de fælles rammer. f.eks. er det overladt til de enkelte medlemsstater at fast

sætte regler for, hvordan og på hvilke vilkår de forskellige fiskekvoter, der i Unionen fordeles til

Danmark, viderefordeles blandt de danske fiskere og de registrerede erhvervsfiskerselskaber. Det

samme gælder for så vidt angår styringen inden for rammerne af de fælles retningslinjer for den

samlede flådekapacitet i medlemslandene.

Fiskerilovens systematik bygger på henholdsvis en national fordeling af fangstrettigheder til det en

kelte fartøj,jf. lovens kapitel 7 om regulering af erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand, samt på styrin

gen affiskerflådens samlede kapacitet,jf. lovens kapitel 8.

Efter reguleringen med ophæng i kapitel 7 kan fartøjet få tildelt ret til et specifikt fiskeri i en speci

fik periode, i et bestemt område eller til et bestemt fiskeri på særlige betingelser, jf.

36-37 om

fiskeritilladelser og puljefiskeri (fangstrettigheder). Denne regulering styrer fordelingen af fangst-

rettigheder (kvoter) til de fiskeriressourcer, der er til rådighed for danske fiskere. Reguleringen

fremgår desuden af bekendtgørelse nr. [961 af i 1.juli 2017 om regulering af fiskeriet (20 14-2020)].

Lovens kapitel 8 vedrørende “Fartøjer med fiskerilicens” regulerer styringen af fiskerflådens sam

lede kapacitet gennem registreringskrav af selve fiskefartøjet. fiskerilicensen er et officielt doku

ment, der giver indehaveren ret til at bruge en bestemt fiskerikapacitet (bruttotonnage og maskinef

fekt). Kravene tit fartøjet vedrørende bruttotonnage (BT) og maskineffekt (kW) fremgår af kapaci

tetsbekendtgørelse,jf.

3-6 i bekendtgørelse nr. 886 af28.juni 2017 om fartøjer der anvendes til

erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand.

fiskerilicensen, som er en betingelse for at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, bidrager der

med til at styre størrelsen af EU’s samlede fiskerflåde og er afspej let i fiskeritovens

38-39 om

anvendelse af et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand. Herudover gælder EU-pointsystemet

knyttet til licenssystemet,jf. lovens

39 a —39 b, hvor point kan tildeles ved overtrædelse afEU’s

regler.

Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand må efter fiskerilovens

11 alene drives afregistre

rede fiskeriberettigede. De fiskeriberettigede er efter den generelle bestemmelse i

11, stk. 1, er

hvervsfiskere, der er registreret med A-status, registrerede bierhvervsfiskere, erhvervsfiskerselska

ber, registrerede partrederier og selvejende uddannelsesinstitutioner, der uddanner erhvervsfiskere

og er godkendt af ministeren. Hertil kommer efter lovens

11, stk. 2, at selvstændigt erhvervsmæs

sigt fiskeri desuden må drives i forbindelse med ålegårdsrettigheder og andre særlige fiskerirettighe

der,jf. lovens

24 og af visse landbrugere,jf.

25.

Med ændring af fiskeriloven ved lov nr. 1148 af 11. december 2012 blev muligheden for at kunne

drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri således udvidet til at omfatte andet end erhvervsfiskere

med A-status og erhvervsfiskerselskaber. Herefter kan uddannelsesinstitutioner, der i henhold til lov

om maritime uddannelser tilbyder uddannelsen af erhvervsfiskere, blive godkendt som fiskeriberet

tiget og eje eller på anden måde råde over fartøjer, der kan opnå status som erhvervsfiskerfartøj. Er

hvervsfiskerfartøjer til uddannelsesbrug skal således både kunne opnå en fiskeriticens og fangstret

tigheder til selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i forbindelse med den indledende praktikperiode af

erhvervsfiskerfartøjer.

Tilladelse til selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri med erhvervsfiskerfartøjer forudsætter således

officiel godkendelse og registrering af den pågældende fysiske person (erhvervsfiskeren), det på

gældende partrederi (f.eks. to erhvervsfiskere) eller af en juridisk person (et registreret erhvervsfi

skerselskab eller en selvstændig uddannelsesinstitution) efter regleme i lovens kapital 4 om fiskeri

former og fiskeriberettigede,jf. således reglerne i

11, 12, 14, 15, 16 og 16a. Her opstiller

11 en

udtømmende opregning

af,

hvem der må drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.

Lovens kapitel 4, B angiver, hvilke fysiske eller juridiske personer, herunder visse selvejende ud

dannelsesinstitutioner, der kan registrere som fiskeriberettigede. En erhvervsfisker er efter

14 re

gistreret med A-status, og er en fysisk person, der dokumenterbart har fiskeriet som levevej. En er

hvervsfisker er principielt berettiget til at eje eller på anden vis råde over et fiskerfartøj med fiskeri-

licens efter

39. De setskabsformer, som er tilladt og afgrænset efter lovens

16 om erhvervsfl

skerselskaber, er overvejende ejet af registrerede erhvervsfiskere. Hertil kommer, at visse selv

ejende uddannelsesinstitutioner i en kort, afgrænset periode kan godkendes som berettiget tit at

drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri,jf.

16 a. Der er dermed en klar afgrænsning af de rets

subjekter, der kan opnå retten til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri og få adgang til fi

skerirettigheder.

Fiskerilicens i henhold til

39 kan i øvrigt kun meddeles, når den fornødne kapacitet i form af ma

skineffekt og bruttotonnage er til rådighed, jf.

§ §

3-6 i bekendtgørelse nr. 8 $6 af 28. juni 2017 om

fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand (kapacitetsbekendtgørelsen). Bekendt

gørelsen har hjemmel i fiskerilovens

38, stk. 2, og er en udmøntning af kravet i grundforordnin

gen,jf. art. 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1380/20 13 om den fælles fi

skeripolitik (grundforordningen), der fastsætter, at medlemsstater skal træffe foranstaltninger til at

justere deres flåders kapacitet, så der skabes stabil og varig balance mellem fiskerikapaciteten og

medlemsstaternes fiskerimuligheder. Desuden skal medlemsstaterne fastsætte referenceniveauer for

fiskerikapaciteten, udtrykt i BT og kW, som omhandtet i artikel 12 og i artikel 22, stk. i oven

nævnte forordning. Kapacitet følger ikke automatisk med et fartøj, men kan indkøbes og handles

særskilt. Det er derfor nødvendigt at skaffe sig disponibel kapacitet til et fartøj, hvis det ikke følger

med fartøjet, for at fartøjet kan registreres som erhvervsfiskerfartøjer, jf. kapacitetsbekendtgørelsens

15.

Herudover er der,jf. kapacitetsbekendtgørelsens

20, mulighed for, at førstegangsetablerede

yngre fiskere at låne op til 30 BT og 200 kW i op tit 8 år. Lånekapacitet udlånes fra kapacitetsfon

den, jf. kapacitetsbekendtgørelsens

19, som udgør en del af det råderum, som er forskellen mel

lem ovennævnte referenceniveauer for den danske fiskerikapacitet til rådighed og den kapacitet der

faktisk er i anvendelse i erhvervet.

fiskeriloven sondrer skarpt mellem erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri, hvor kun fangster fra det

erhvervsmæssige fiskeri må afsættes mod vederlag. I henhold til artikel

55,

stk. 2, i Rådets forord

ning (EF) Nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolforordning med henblik på at sikre overhol

delse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (kontrolforordningen), er det forbudt at afsætte fangster

fra rekreativt fiskeri. Udgangspunktet er, at det kun er fysiske eller juridiske personer, der er regi

streret som fiskeriberettigede tit at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, som må afsætte fang

ster. Dette er reguleret i lovens

12, der henviser til

11. Med andre ord vil de fysiske eller juridi

ske personer, der er omfattet af

11, have ret til at afsætte fangster mod vederlag.

Efter lovens

12 er der ud over disse regler dog enkelte, meget specifikke undtagelser. Ministe

ren kan således tillade, at institutioner m.v. med et socialt eller undervisningsmæssigt formål kan

overdrage fangsteme mod vederlag. Efter lovens motiver er denne dispensationsmulighed kun tænkt

anvendt i meget få tilfælde og vedrører derfor forudsætningsvist kun det rekreative fiskeri i henhold

til bemærkningerne til bestemmelsen, som indgik i lov nr. 281 af 12. maj 1999,jf. ændringsforslag

—

til lovforslaget og betænkningen afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21.

april 1999.

De fangstrettigheder, som der kan fiskes på, er som udgangspunkt knyttet til fartøjet. De såkaldte

kvoter er fordelt på arter og kan som udgangspunkt omsættes. Den såkaldte kystfiskerordningen er

en ordning, som er en særlig tidsbegrænset ordning, der gælder for henholdsvis kystfiskerfartøjer

med en maksimal længde på 17 meter og en tidsubegrænset ordning, der gælder for fartøjer med en

maksimal længde på 15 meter. Sidstnævnte tidsubegrænsede ordning, der også benævnes den luk

kede eller beskyttede ordning, er den ordning, der er relevant for dette lovforslag. Den tidsubegræn

sede kystfiskerordningen er reguleret i

66-68 i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. [961 af 11. juli

2017] om regulering af fiskeriet i 2014-2020 (reguleringsbekendtgørelsen). Der er tale om en særlig

ordning for mindre fartøjer, hvor der bliver afsat kvoter på torsk, tunge, rødspætte og i særlige til

fælde jomfruhummer, mørksej, pighvar, brisling og sild. Fartøjer som er tilmeldt ordningen, tildeles

hvert år forhoidsmæssigt en ekstra årsmængde i forhold til fartøjets kvoteandele af torsk, tunge og

rødspætte. fartøjets kvoteandete, som er tilmeldt ordningen, må udelukkende overføres til øvrige

fartøjer som er tilmeldt ordningen. fartøjer kan blive tildelt ekstra tillægsmængder, såfremt de op

fylder særlige betingelser i bekendtgørelsen.

Fiskefartøjer over 10 meter skal i henhold til kontrolforordningen føre logbog, hvori en lang række

oplysninger omkring fangsten og fangstrejsen skal registreres,jf. art. 14-15 i kontrolforordningen.

fartøjer over 12 meter skal føre elektronisk logbogjf. forordningens art. 15, hvorimod fartøjer un

der 12 kan vælge at føre logbog i papirformat. En medlemsstat kan dog fritage fiskefartøjer med en

længde op til I 5 meter fra kravet om elektronisk logbog,

jf.

kontrolforordningens art. 15, stk. 4, så

fremt fartøjet udelukkende fisker inden for flagmedlemsstatens territorialfarvande eller aldrig op

holder sig mere end 24 timer på havet fra afsejling til hjemkomsten i havn. Nærmere krav om log

bog fremgår endvidere af bekendtgørelse nr. 521 af3l. maj 2016 om føring aflogbog.

Etablering af muligheden for, at “frivillige kystfiskerforeninger” skal kunne drive selvstændigt er

hvervsmæssigt fiskeri, har snitfiader mellem fiskerilovgivningen og lovgivningen om det Centrale

Virksomhedsregister, skattelovgivningen samt søfartslovgivningen, hvorfor forholdet til anden lov

givning beskrives nedenfor.

foreninger, der sælger fangster til tredjemand, driver skattepligtig erhvervsmæssig virksomhed, og

dette vil som følge heraf være en aktivitet, som er selvangivelsespligtig efter

1, stk. 1, nr. 6) i be

kendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016 om selskabsskatteloven. Foreninger, der frivilligt har

ladet sig registrere i CVR i medfør af CVR-bekendtgørelsens

8, stk. 1, men som bliver registre

ringspligtige i henhold til den skatte- og afgiftsmæssige lovgivning, skal lade sig omregistrere til en

almindelig forening efter reglerne i kapitel lii bekendtgørelse nr. 1466 af 25. november 2016 med

senere ændringer, jf. CVR-bekendtgørelsens

9, stk. 1.

Enhver, der driver erhvervsmæssigt fiskeri med et fiskerfartøj, som en frivillig kystfiskerforening

ejer eller råder over, vil være omfattet af Søfartsstyrelsens regler om bl.a. sundhedsbevis, sikker

hedskursus og sønæringsbevis, ligesom gældende tekniske regler for fiskerfartøjernes bygning og

udstyr finder anvendelse

2.1.2. Udenrigsministeriets overvejelser

Idet fiskeritovgivningen sondrer meget skarpt mellem erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri, hvor

kun fangster fra erhvervsmæssigt fiskeri må afsættes mod vederlag, er det nødvendigt med en ud

trykkelig lovhjemmel til, at definerede “frivillige kystfiskerforeninger”

kan

drive selvstændigt er

hvervsmæssigt fiskeri.

Hermed vil “frivillige kystfiskerforeninger” i overensstemmelse med aftalen om “Fiskeripakken” få

mulighed for at drive erhvervsmæssigt fiskeri inden for gældende rammer med henblik på at skabe

opmærksomhed omkring det lokale kystfiskeri. Forslaget om at etablere en hjemmel til, at “frivil

lige kystftskerforeninger” kan drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, bidrager til gennemførel

sen af “fiskeripakkens pkt. 4”, hvorefter bl.a. afsættes en marginal kvoteandel til fartøjer, fortrins

vis foreningsfartøjer, som skal bidrage til at udbrede fiskeriet på landingspladserne rundt omkring i

Danmark og kendskabet hertil. Kvotemarginalen tildeles ud afkvotetildelingen til kystfiskerordnin

gen.

Udenrigsministeriet vurderer tillige, at størrelsen af de tildelte midler svarende til landingsværdier

på maksimalt 50.000 kr., gør, at fiskeriet ikke vil være konkurrenceforvridende i forhold til det øv

rige fiskerierhverv.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Ifølge “Fiskeripakken” er formålet med at give “frivillige kystfiskerforeninger” adgang til at drive

selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri “fremme af

kommunal

fiskeripolitik” ved gennem forenings-

fartøj er at bidrage til at skabe opmærksomhed omkring det lokale kystfiskeri. Det er dog forudsat, at

der ikke er tale om at drive egentlig erhvervsfiskeri med indtjening for øje. Samtidig skal forenin

gerne dog have mulighed for at generere en begrænset indtægt fra fiskeri uden at være organiseret

som egentlige erhvervsfiskerselskaber, hvilket der ikke er hjemmel til i den nugældende fiskerilov.

forpligtelsen til at skabe opmærksomhed, opretholde og videregive viden om et lokalt kystfiskeri

vil skulle fremgå af foreningens vedtægter.

Det foreslås, at ministeren kan godkende

sådanne

“frivillige kystfiskerforeninger”, som kan fiske

med et godkendt foreningsfartøj med det formål at oplyse om lokalt kystfiskeri, således at de kan

blive berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri. Dette fiskeri må alene ske med fi

skerirettigheder fra den tidsubegrænsede kystfiskerordning tildelt af ministeren. Det foreslås såle

des, at ministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder om foreningens vedtægter, om godken

delse af “frivillige kystfiskerforeninger” som berettiget til i et vist omfang at drive selvstændigt er

hvervsmæssigt fiskeri, og om bortfald af en sådan godkendelse.

Med lovforslaget åbnes mulighed for, at “frivillige kystfiskerforeninger” kan blive godkendt til i et

begrænset omfang efter lovens

11 at drive erhvervsmæssigt fiskeri med et registreret erhvervsfi

skerfartøj, som foreningen ejer eller på anden måde råder over. Fartøjet optages dermed i Fartøjsre

gisteret under fiskeristyrelsen og i Fartøjsfortegnelsen og i Det Almindelige Skibsregister i Søfarts

styrelsens Skibsregister og indgår derefter i flåden af danske fiskefartojer. Herudover er der behov

for en konsekvensændring af lovens

39, som angår de fartøjer, hvortil der i overensstemmelse

med EU-reglerne kan udstedes fiskerilicens tit erhvervsmæssigt fiskeri. Med de foreslåede ændrin

ger åbnes der mulighed for, at fiskerilicens

kan

tildeles fartøjer, som “frivillige kystfiskerforenin

ger” ejer eller på anden vis råder over, og som

har

til formål at skabe opmærksomhed omkring det

lokale kystfiskeri.

Fartøjerne skal ikke have tilknyttet kvoteandele, men skal kunne fiske på den årsmængde, der bliver

afsat til foreningsfartøjet med en maksimal årlig landingsværdi på 50.000 kr. Ved en tildeling af

fangstrettigheder fra kystfiskerordningen til det enkelte fartøj, jf. lovens kapitel 7, gives mulighed

for, at foreningerne med aktiv udøvelse af erhvervsmæssigt fiskeri kan oplyse og udbrede kendskab

til lokalt kystfiskeri. Mængderne under den tidsubegrænsede ordning tildeles efter ansøgning i be

gyndelsen af hvert kalenderår.

Der foreslås afsat en andet af Danmarks kapacitetsreserve tit foreningsfartøjerne. Kapaciteten vil

blive tildelt fra den såkaldte kapacitetsfond,jf.

19 i bekendtgørelse nr. $86 af2$.juni 2017 om

fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand (kapacitetsbekendtgøretset1). Denne an

del vil dermed gå fra den såkaldte Kapacitetsfond til yngre fiskere. Alternativt kan foreningsfartø

jerne opkøbe kapacitet. Kapaciteten (BT og kW) til den frivillige forenings fartøj,jf lovens

38-

39, vil blive tildelt de frivillige kystfiskerforeninger i form af lånekapacitet. Lånekapaciteten vil

blive tildelt svarende til fartøjets størrelse, forudsat at fartøjet er under de højst tilladte 15 meter i

længde. Kapacitet tildeles fra Kapacitetsfonden i det omfang, der er ledig kapacitet.

Herudover er det forudsat, at den ansvarlige fartøjsforer på det pågældende fiskefartøj vil være an

svarlig for fiskeriet, idet fartøjet og dets ejer skal kunne overholde fiskerilovens bestemmelser for

erhvervsmæssigt fiskeri, herunder de gældende EU-regter på området. Dette gælder også for så vidt

angår kravene til overholdelsen af søfartsreglerne, sikkerhedsregler og anden lovgivning, som gæl

der om bord. Fiskeriet med det pågældende fartøj skal i det hele udøves lovligt, dvs, at der stilles

nøjagtig samme krav som til det øvrige erhvervsmæssige fiskeri.

Føreren af fartøjet skal iagttage de gældende logbogs- og melderegler, satellitovervågningsregler og

forskrifter for landing af fangster m.m. Dette medfører også i kontrotmæssig sammenhæng gennem

sigtighed af “den frivillige kystfiskerforenings” anvendelse af et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri.

De materielle bestemmelser for fiskeriet vil kort sagt, hvis de skulle blive overtrådt under fiskeri

med fartøjet, kunne medføre de sædvanlige sanktioner mod fartøjets ejer og fartøjsføreren i form af

bøder og konfiskation af eventuelle ulovlige fangster om bord samt mulig pointtildeling, jf. lovens

§.

39 a-b sammenholdt med gældende EU-regler.

Idet fiskeriloven og den bagvedliggende EU-regulering bygger på en forudsætning om en klar af

grænsning af, hvem der er berettiget til at blive registreret til at drive erhvervsmæssigt fiskeri og

dermed være berettiget til at få udstedt en fiskerilicens for det pågældende fiskefartøj, er det nød

vendigt at etablere en særlig hjemmel til, at “frivillige kystfiskerforeninger”

kan

omfattes.

Ifølge forslaget skal der derfor søges om en særlig godkendelse efter en ny

16 b, der etablerer en

hjemmel til at godkende “Frivillige kystfiskerforeninger” med det formål at oplyse om lokalt kystfi

skeri som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.

Sammenfattende forudsættes, at fartøjerne opfylder samme krav som øvrige erhvervsfiskefartøjer

vedrørende kapacitet og fiskerettigheder. Lovligt fiskeri kan således kun drives med foreningsfartø

jer med gyldig fiskerilicens og med kapacitet svarende til fartøjets bruttotonnage og maskineffekt.

Der er tale om “frivillige kystfiskerforeninger”, der

kan

drive fiskeri med fartøjer på maksimalt 15

meter, svarende til fartøjerne i den tidsubegrænsede kystfiskerordning. Ifølge brev fra beretnings

partierne til miljø- og fødevareministeren den 23. marts 2017, skal foreningsfartøjet kunne drives af

en “Frivillig kystfiskerforening” med det formål at skabe opmærksomhed, opretholde og videregive

viden om et lokalt kystfiskeri ved et af fiskerireguleringen nærmere bestemt omfang at udøve kyst-

fiskeri og afsætte fangsten, således at indtægter svarende til en landingsværdi på op til 50.000 kr.

kan anvendes til fartøjets og redskabernes vedligeholdelse samt foreningens øvrige virke. Et for

eningsfartøj, hvis vedtægter er godkendt af ministeren, og som har regnskabs- og tilmeldepligt, kan

få status som “Forenings-kystfiskerfartøj”.

Godkendelsesproceduren, herunder gennemførelsen af målsætningen om at skulle skabe opmærk

somhed omkring det lokale kystfiskeri, foreslås reguleret med den foreslåede nye

16 b, herunder

med en bemyndigelse til ministeren om at kunne fastsætte regler om bl.a. hvordan vedtægterne skal

sikre formidlingsformålet.

2.2. Opsframninger som følge af “fiskeripakken”

2.2.1.

Gældende

ret

Ifølge lovens

15, stk. 1, kan personer, der kan dokumentere, at de inden for de seneste 5 år før an

søgningen har opfyldt betingelserne for registrering i medfør af

14, stk. 1, opnå registrering på

dette grundlag. Det betyder, at en person uden A-status, der inden for en 5 års periode ikke har ladet

sig registrere med A-status, men har opfyldt betingelserne for dette og kan dokumentere det, kan

lade sig registrere med A-status. Bestemmelsen giver desuden mulighed for, at en person med A

status, som i en periode ikke har levet op til kravene, kan opnå genregistrering, hvis pågældende

kan dokumentere, at vedkommende inden for de sidste 5 år i en 12 måneders periode har opfyldt

betingelserne om indtægt, beskæftigelse m.v. i fiskeriet.

I henhold til lovens

15, stk. 2, bortfalder registreringen efter stk. 1, hvis den pågældende ikke se

nest 14 måneder efter genregistreringen kan dokumentere, at betingelserne for registrering med A

status efter lovens

14, stk. 1, nr. 3, er opfyldt. Bortfalder registreringen, kan den pågældende i 5 år

fra registreringen ikke på fly registreres efter

15, stk. 1.

Ifølge lovens

22 kan personer, der overtager en igangværende fiskeribedrift eller andel heraf ved

arv eller overtagelse af uskiftet bo efter tilladelse fortsætte fiskeriet, uanset at betingelserne i lovens

14 eller 17 eller regler fastsat i medfør heraf ikke er opfyldt. Bestemmelsen muliggør, at arvebe

rettigede kan opnå tilladelse til at fortsætte fiskeriaktiviteter efter en afdød selvstændig erhvervsfi

sker og åbner mulighed for, at alle arveberettigede kan opnå dispensation. Tilladelsen vil normalt

blive givet tidsbegrænset.

2.2.2. Udenrigsministeriets overvejelser

Under henvisning til pkt. 4 i aftalen af 16. november 2017 om indsats mod kvotekoncentration i

dansk fiskeri er det besluttet at stramme regteme for A-status. Herefter foreslås fiskerilovens

I 5 at

blive strammet, således at en førstegangsregistrering som hidtil kan ske, men at en genregistrering

kun kan finde sted for personer, der aktivt har frasagt sig status som fisker med A-status i mindst i

år. Samtidig gennemføres stramningen ved, at muligheden for inden for 14 måneder at kunne blive

genregistreret, hvis man dokumenterer at opfylde gældende betingelser for registrering som A-sta

tus, fjemes.

Ifølge aftalen er det ligeledes besluttet at stramme muligheden for, hvem der helt eller delvist kan

overtage en eksisterende fiskeribedrift ved arv eller hensidden i uskiftet bo. Som følge heraf fore

slås, at det kun er ægtefæller, samlevende i mindst 2 år eller børn i første led (søn eller datter), der

kan være omfattet af muligheden.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Der foreslås en stramning af genregistreringskravene i lovens

15. Det foreslås således, at

15 ud

formes på den måde, at personer, der som hidtil kan dokumentere, at de inden for de seneste 5 år før

ansøgningen har opfyldt betingelserne for registrering i medfør af

14, stk. 1, kan opnå registre

ring. Men en stramning gennemføres således, at fiskere aktivt skal frasige sig A-status, hvis de øn

sker at være uden for selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i en periode og senere ønsker genregi

strering. Det foreslås, at de kun kan blive genregistreret, hvis de i mindst I år har frasagt sig denne

registrering. Herefter kan de inden for 5 år efter ansøgning opnå registrering på dette grundlag.

Der har tidligere været mulighed for at dokumentere, at man har levet op til kravene ved inden for

14 måneder at dokumentere, at betingelserne har været opfyldt i en periode på 12 måneder efter

genregistreringen.

Derfor udgår

15, stk. 2, med mulighed for at dokumentere, at man alligevel opfylder kravene og

dermed praktisk talt kan få en chance til.

Ved den foreslåede ændring af

22 indskrænkes den personkreds, og ved dødsfald af erhvervsfi

skere med A-status, er det således kun ægtefællen, samlevende i mindst 2 år eller børn i første led,

der kan få tilladelse til at overtage en eksisterende fiskeribedrift eller en andel heraf.

2.3. Bierhvervsfiskernævnets sammensætning

2.3.1. Gældende ret

Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri kan i dag bl.a. udøves

som

bierhvervsfi sker. Opdelingen i er

hvervsfiskere og bierhvervsfiskere og rekreative fiskere (fritidsfiskere og lystfiskere) stammer til

bage fra 197$. På dette tidspunkt skete omstillingen fra et i praksis frit fiskeri til et reguleret fiskeri.

Den fælles fiskeripolitik med kvotereguleringen var på det tidspunkt endnu ikke vedtaget, men man

var i Danmark allerede begyndt at benytte biologisk rådgivning på de vigtigste arter. Erhvervsfi

skere med A-status kan i dag opnå status som bierhvervsfisker via ansøgning til Fiskeristyrelsen, jf.

bekendtgørelse nr. 1476 af 1. december 2016 om retten til at drive bierhvervsfiskeri m.v. Andre per

soner kan under henvisning tit lovens

21 ud fra sociale og helbredsmæssige hensyn søge om at

blive registreret som bierhvervsfisker.

Bierhvervsfiskemævnet er et selvstændigt organ uden for det ministerielle hierarki og træffer efter

lovens

19, stk. 1, efter ansøgning endelig administrativ afgørelse om, hvorvidt fritidsfiskere,jf.

lovens

27, kan tillades at drive bierhvervsfiskeri, jf. lovens

17, stk. 1, nr. 3. Nævnet træffer afgø

relse efter kriterier fastsat i lovens

19, stk. 3. f.eks. ud fra ønsket om at understøtte lokale forhold,

f.eks. ved brug af et eksisterende frysehus eller andet, der kan styrke omsætningen lokalt.

For at opretholde registreringen som bierhvervsfisker er udgangspunktet, at mindst 5 % af brutto-

indkomsten ved personlig virksomhed inden for 12 måneder skal stamme fra bierhvervsfiskeri.

Baggrunden herfor er, at der er tale om et erhvervsmæssigt fiskeri med retten til omsætning, hvorfor

der er sat en minimumsgrænse. Herudover skal bierhvervsfiskeri drives personligt og uden med

hjælp,jf.

18 i fiskeriloven.

Bierhvervsfiskemævnet kan i sine afgørelser fastsætte begrænsninger med hensyn til arten, antallet

af redskaber og områder. Herudover lægger nævnet bl.a. særlig vægt på, om en imødekommelse af

ansøgningen vil være af væsentlig betydning for opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokal-

område og for muligheden for et alsidigt havnemitjø, hvori der indgår erhvervsmæssigt fiskeri og de

dertil knyttede aktiviteter. I forbindelse hermed skal der tages hensyn til det erhvervsfiskeri, der al

lerede foregår i lokalområdet.

Af bemærkningerne til

19 i lovforslaget, der ligger til grund for fiskeriloven,jf. lov nr. 281 af 12.

maj 1999,jf. L106 Folketinget 1998-99, fremgår, at nævnet særligt skat lægge stor vægt på den

samlede fiskeriaktivitet i det område, hvor det pågældende bierhvervsfiskeri skal finde sted.

Nævnet, der i praksis mødes 2 gange årligt, er nedsat med hjemmel i loven og med udtrykkelig an

givelse af de organisationer, der kan være repræsenterede. Af den nuværende bestemmelse i lovens

19, stk. 2, fremgår, at følgende organisationer er medlemmer af Bierhvervsfiskernævnet: 2 repræ

sentanter for Danmarks fiskeriforening samt en repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, Lands

organisationen af Danmarks Detai ifiskehandlere, Danmarks Sportsfiskerforbund, ferskvandsfor

eningen for Danmark, Dansk Amatørfiskerforening og Dansk fritidsfiskerforbund. Herudover be

står nævnet af 2 repræsentanter for ministeriet, og ministeren fastsætter nævnets forretningsorden

og udpeger nævnets formand.

Ifølge gældende forretningsorden af 24. maj 2000 meddeler de pågældende foreninger, hvem der

repræsenterer den pågældende forening som medlem og som stedfortræder. Afforretningsordenen

fremgår tillige, at ministeriet stiller nævnets formand og ét medlem. Desuden yder ministeriet sekre

tariatsbistand uden stemmeret. forretningsordenen fastlægger desuden regler om nævnets mødeaf

holdelse. beslutningsdygtighed, habilitet, mødeledelse og afstemning, den forberedende behandling,

sager, der forelægges for nævnet, nævnets afgørelse, tavshedspligt og rejseudgifter. Sidstnævnte af

holdes af nævnets medlemmer.

Efter lovens

19, stk. 3, kan tilladelse gives til personer, der kan dokumentere at have været fritids

fiskere igennem 5 år. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig vægt på, om en imødekommelse

af ansøgningen vil være af væsentlig betydning for opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende b

kalområde og for muligheden for et alsidigt havnemiljø, hvori også indgår erhvervsmæssigt fiskeri

og de dertil knyttede aktiviteter. I forbindelse hermed skal der tages hensyn til det erhvervsfiskeri,

der allerede foregår i lokabområdet. Nævnet skal endvidere lægge vægt på, om ansøgeren igennem

sit fritidsfiskeri har erhvervet kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet.

Nævnet kan ifølge gældende forretningsorden træffe beslutning uanset antallet af fremmødte med

lemmer, når rettidig indkatdetse har fundet sted. Dog skal formanden eller dennes stedfortræder

være til stede og deltage i afgørelsen. Afgørelser træffes efter stemmeflerhed, og i tilfælde afstem

melighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende.

2.3.2. Udenrigsministeriets overvejelser

Bestemmelsen om Bierhvervsfiskernævnets sammensætning foreslås opdateret således, at det ikke

udtrykkeligt er fastsat i loven, hvem der er repræsenteret i nævnet. Udenrigsministeriet ønsker ved

behov at kunne tilpasse nævnets sammensætning for at kunne sikre, at repræsentationen af interes

seorganisationer kan være tidssvarende og repræsentativ.

Udenrigsministeriet finder derfor, at det er af væsentlig betydning, at der under henvisning til de

hensyn, som nævnet skal lægge til grund,jf. lovens

19, stk. 3, kan sammensættes et Bierhvervsfi

skernævn, der til enhver tid tilgodeser disse hensyn.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at nævnet skal bestå af 2 repræsentanter for Udenrigsministeriet, 4 repræsentanter ud

peget af interesseorganisationer for erhvervsmæssigt fiskeri, 4 repræsentanter udpeget af interesse

organisationer for rekreativt fiskeri og i medlem udpeget af en interesseorganisation, der repræsen

terer detailfiskehandlen. Repræsentanterne skal kunne tilvejebringe oplysninger om forhold, som

ved nævnets afgørelse skal kunne tillægges særlig vægt,

jf.

de i stk. 3 nævnte forhold, som feks.

muligheden for at bidrage til aktiviteter i lokalområdet. Ministeren fastsætter nærmere regler om

nævnets virke, herunder nævnets forretningsorden, og udpeger nævnets formand og medlemmer.

Nævnet foreslås således udvidet med et medlem, således at ministeren i første omgang kan fast

holde den nuværende repræsentation og feks. supplere med et medlem, der repræsenterer erhvervs

mæssigt fiskeri med fokus på kystfiskeriet. Ved en udvikling hen over tid kan ministeren bestemme,

hvilke organisationer der måtte findes repræsentative, hvorefter sammensætningen af nævnets med

lemmer kan ændres.

Det foreslås således, at ministeren fastsætter forretningsorden og regler om nævnets sammensæt

ning, herunder om, hvilke organisationer, der kan være indstillingsberettigede.

2.4. forenklinger m.v.

2.4.1. Gældende ret

I henhold til

4, stk. 2, og

8 kan ministeren nedsætte et rådgivende udvalg for lokalområder med

henblik på udarbejdelse af fiskeriregler for et nærmere afgrænset lokalområde. Bestemmelsen i lo

vens

2, stk. 3, 1. pkt., fastslår, at regler kan udstedes for hele eller for nærmere angivne lokalom

råder.

I henhold til lovens

13 kan fisk kun omlades efter tilladelse fra ministeren. Kravet om forbud mod

omladning uden tilladelse fremgår af artikel 20 i Rådets forordning (EF) Nr. 1224/2009 af 20. no

vember 2009 om oprettelse af en EF-kontrolforordning med henblik på at sikre overholdelse af reg

lerne i den fælles fiskeripolitik. Derudover giver lovens

10, stk. 1, 2. pkt., ministeren adgang til at

træffe bestemmelse til opfyldelse af Unionens forordninger.

Lovens

35 giver hjemmel til at regler vedrørende erhvervsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan

udstedes for et år eller for en flerårig periode, og ændres på baggrund affiskeriets udvikling, jf lo

vens

34, stk. 2. Reglen blev indført i 1999, hvor praksis var, at der årligt blev fastsat årlige kvoter

i de nationale fiskerier for et år ad gangen, men at der samtidig kunne udstedes regler, der havde en

længere gyldighedsperiode med henblik på at give reguleringeme et så langsigtet perspektiv som

muligt. Den reguleringsform, der gælder i dag med bl.a. individuelle kvoteandele og fartøjskvote

andele, er så dynamisk, at der ikke som tidligere er behov for en så fast reguleringsrytme.

Lovens

herom.

46 og 49 vedrører krav om afgitring ved turbineanlæg og hjemmel til at fastsætte regler

2.4.2. Udenrigsministeriets overvejelser

Som led i regelforenklingsinitiativ i 2016 blev fiskeriloven gennemgået bl.a. for at mindske antallet

af regler. Der blev identificeret en række bestemmelser, som ikke er nødvendige lovbestemmelser

til administration affiskeriområdet eller som allerede er dækket i anden sammenhæng. I lovforsla

get indgår derfor en række forslag til forenkling affiskeriloven.

Med hensyn til lovens

13 fremgår kravet af Kontrolforordningen og hjemlen til at fastsætte regler

til gennemførelse af EU-regleme fremgår af lovens

10, hvorfor

13 findes overflødig.

Særligt bemærkes for lovens

35, at der skal være et sluttidspunkt for de regler, der udstedes. Re

guleringsbekendtgørelsen, der efter lovens

34, stk. 2, fastsætter regler om den erhvervsmæssige

udnyttelse af ressourcerne, har traditionelt været gældende for et kalenderår ad gangen, men udste

des nu for en flerårig periode. Et sluttidspunkt vil efter Udenrigsministeriet ikke være nødvendigt

for reguleringen i overensstemmelse med fiskerilovens og Unionens regler.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Lovens

4, stk. 2, og

8 foreslås ophævet, da ministeren ad hoc kan nedsætte rådgivende udvalg,

og at den nødvendige hjemmel til at kunne fastsætte regler for geografiske afgrænsede områder er i

lovens

2, stk. 3. 1. pkt.

Lovens

13 med krav om ministerens tilladelse til omladning af fisk findes overflødig, da den dels

fremgår af Kontrolforordningens artikel 20, dels med hjemmel i lovens

10 er udmøntet i regule

ringsbekendtgørelsens

22, og foreslås derfor af forenklingshensyn ophævet.

Med hensyn til lovens

35 er der ikke længere en fast reguleringsrytme, der spænder sig over et år

ad gangen, hvorfor bestemmelsen er forældet og foreslås ophævet.

Lovens

46 og

49 foreslås afforenklingshensyn sammenskrevet.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vil medføre yderligere administrative byrder for staten på estimeret mellem 0-0,1 mio. kr.

i forbindelse med godkendelse af ansøgninger fra frivillige kystfiskerforeninger om at blive god

kendt til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, samt ansøgning om at blive tildelt fiskeriret

tigheder samt kapacitet til låns. Desuden vil foreningerne blive afkrævet dokumentation for, at de

overholder kravene i henhold til CVR loven m.v. Det anslås umiddelbart, at der vil være tale om Ca.

4 frivillige kystfiskerforeninger.

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenserfor erhvervslivet

Det anslås, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt, hvorfor

konsekvenserne ikke kvantificeres yderligere.

5. Miljomæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, men medfører, at frivillige kystfiskerforeninger,

der kan godkendes til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri forpligtes til at leve op til EU

reglerne på området.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den [8. december 2017] til den [12. januar 201$] været i

høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser!

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Negative konsekvenser!

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Lovforslaget forventes at

medføre merudgifter for sta

ten på Ca. 0-0,1 mio. kr. til

behandling af ansøgninger

fra frivillige kystfiskerfor

eninger. Forslaget har ingen

økonomiske konsekvenser

for regioner og kommuner.

Lovforslaget forventes at

medføre administrative kon

sekvenser for staten i for

bindelse med behandling af

ansøgninger fra frivillige

kystfiskerforeninger. Forsla

get har ingen administrative

konsekvenser for regioner

og kommuner.

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommune og regio-

ner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sætX)

Lovforslaget forventes ikke

at medføre nævneværdige

merudgifter for erhvervsli

vet.

Lovforslaget forventes ikke

at medføre øgede admini

strative byrder for erhvervs

livet i nævneværdigt om

fang.

Ingen

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til Ç]

Til nr.1 og2

Lovens

4, stk. 2, fastlægger med henvisning til

8, at ministeren kan nedsætte udvalg for lokal-

områder. Ifølge lovens

8 kan ministeren nedsætte udvalg, der skal rådgive med henblik på udar

bejdelse af fiskeriregler for et nærmere afgrænset lokalområde.

Det er ikke nødvendigt med særlig hjemmel til, at ministeren kan nedsætte udvalg for et nærmere

afgrænset lokalområde, og bestemmelserne foreslås derfor afforenklingshensyn ophævet. Lovens

2, stk. 3, hjemler muligheden for en geografisk afgrænsning af reguleringen.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om konsekvensændringer af forslaget om frivillige foreningsfartøjers mulighed for at

drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, jf. forslaget til

1, nr. 9.

Til nr. 5

Lovens

11 indeholder en udtømmende opregning

af,

under hvilke former det er tilladt bestemte

kategorier af fysiske og juridiske personer at drive erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand. Som konse

kvens af forslaget om, at frivillige foreningsfartøjers mulighed for at drive selvstændigt erhvervs

mæssigt fiskeri, jf. forslaget til

1, nr. 9, foreslås bestemmelsen i lovens

11 udvidet.

Til nr. 6

I henhold til lovens

13 må fisk kun omlades efter tilladelse fra ministeren. Kravet om forbud mod

omladning uden tilladelse fremgår i forvejen af artikel 20 i Rådets forordning (EF) Nr. 1224/2009 af

20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolforordning med henblik på at sikre overholdelse

af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Da lovens

10, stk. 1, 2. pkt., giver ministeren adgang til at

fastsætte regler til opfyldelse afUnionens forordninger, er hjemlen i

13 overflødig og kan ud fra

et forenklingshensyn ophæves.

Til nr. 7

Efter lovens

15, stk. 1, kan personer, der kan dokumentere, at de inden for de seneste 5 år før an

søgningen har opfyldt betingelserne for registrering i medfør af lovens

14, stk. 1, opnå registrering

på dette grundlag. Efter lovens

15,

stk. 2, vil registreringen bortfalde, hvis den pågældende ikke

senest 14 måneder efter registreringen dokumenterer, at betingelserne for registrering med A-status

har været opfyldt i en periode på 12 måneder efter genregistreringen. Ved bortfald af registreringen

kan den pågældende i

år fra registreringen ikke på fly registreres efter stk. I.

Muligheden for, at personer, der ikke har opnået registrering, men inden for de seneste

år har op

fyldt gældende krav, foreslås ikke ændret. For så vidt angår muligheden for at opnå genregistrering

foreslås derimod en opstramning af

15,

stk. 1, der foreslås som en ny

15, ved en indsnævring af

personkredsen. Herefter kan kun de personer opnå genregistrering med A-status, når de aktivt i

mindst I år har frasagt sig registreringen med A-status. Fiskere, der frasiger sig registrering med A

status skal, hvis de ejer fiskerfartøjer og fiskerirettigheder, afhænde disse, herunder promilleandele,

idet de i så fald ikke længere lever op til betingelserne for at eje hverken fiskerfartøjer eller fiskeri-

rettigheder.

Bestemmelsen kan betragtes som en form for orlov for fiskere med A-status, som i en periode ikke

ønsker at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri med henblik på et senere at kunne blive genre

gistreret, hvis det sker inden for 5 år. Bestemmelsen foreslås udmøntet i bekendtgørelsen om regi

strering af erhvervsfiskere med A-status.

Herudover strammes bestemmelsen, idet lovens

15, stk. 2, udgår, og der ikke vil være mulighed

for, inden for 14 måneder at få mulighed for en genregistrering, hvis man feks. som følge af kontrol

har mistet sin A-status, som en form for ekstra chance.

Til nr. $

Som en konsekvens af forslaget om, at frivillige foreningsfartøjer kan få mulighed for at drive selv

stændigt erhvervsmæssigt fiskeri, jf

1, nr. 9, foreslås overskriften før

16 ændret.

Til nr. 9

Den foreslåede bestemmelse i

16 b er ny og indebærer, at frivillige kystfiskerforeninger, der har

til formål at oplyse om lokalt kystfiskeri, kan blive godkendt som berettiget til at drive selvstændigt

erhvervsmæssigt fiskeri.

Det foreslås efter

16 b., stk. 1, at ministeren kan godkende frivillige kystfiskerforeninger, som har

til formål at oplyse om lokalt kystfiskeri, som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt

fiskeri. fiskeriet skal foregå i overensstemmelse med fiskerilovgivningens regler,jf beskrivelsen af

gældende ret under pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger. Endvidere foreslås, at fartøjet kun

må fiske på fiskerirettigheder tildelt af ministeren.

Omsætningen fra fiskeri med et godkendt foreningsfartøj

kan

i henhold til aftalen i “Fiskeripakken”

anvendes til fartøjets og redskabernes vedligeholdelse samt foreningens øvrige virke. Herudover

kan en frivillig kystfiskerforening modtage private og offentlige tilskud, eksempelvis fra den Euro

pæiske Hav- og fiskerifond og medlemsbidrag.

Det er forudsat, at et “frivilligt Kystfiskerfartøj” er et kystfiskerfartøj på maksimalt 15 meter, og at

det godkendte fartøj får tildelt mængder på torsk, tunge og rødspætte (kvoter) svarende til en Ian

dingsværdi på maksimalt 50.000 kr. beregnet ud fra sidste kalenderårs registrerede landingsværdier.

fangsterne skal afskrives på kvoten, lige så vel som uundgåelige bifangster, som er omfattet af lan

dingsforpi igtelsen.

Det antages, at der er kystfiskersamfund med foreninger eller sammenslutninger, som ejer eller rå

der over et fartøj, der vil kunne komme ind under ordningen, og som efter ansøgning vil kunne

komme i betragtning som et “frivilligt Kystfiskerfartøj”.

Frivillige kystfiskerforeninger vil skulle registreres som almindelige foreninger i CVR, jf. hertil af

snit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

De frivillige kystfiskeriforeninger vil være skattepligtige efter selskabsskattelovens

1, stk. 1, nr. 6,

men alene af den aktivitet, der vedrører det erhvervsmæssige fiskeri, f.eks. indtægter ved salg. Ind

tægter ved salg til medlemmerne af de enkelte fiskeriforeninger vil dog være skattefri,jf. selskabs

skattelovens

1, stk. 5. Andre skattefrie indtægter vil endvidere hovedsageligt bestå af beløb, som

de frivillige fiskeriforeningerne får, f.eks. tilskud, gaver og medlemskontingenter. Det bemærkes

dog, at f.eks. tilskud vil være skattepligtige, hvis det ydes til de frivillige kystfiskeriforeningers er

hvervsmæssige fiskerivirksomhed.

Den skattepligtige indkomst skal opgøres efter de i selskabsskatteloven fastsatte regler, herunder

skattelovgivningens almindelige regler for så vidt de efter deres indhold er anvendelige for disse

foreninger. Det indebærer, at de frivillige kystfiskeriforeninger alene er skattepligtige ud fra et net

toindkomstprincip, jf. statsskattelovens

4-6, hvor den skattepligtige indkomst udgør summen af

skattepligtige indtægter reduceret med summen af samtlige fradragsberettigede udgifter. Derfor kan

bl.a. driftsomkostninger det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og

vedligeholde indkomsten der vedrører den erhvervsmæssige virksomhed, fradrages ved opgørel

sen af den skattepligtige indkomst.

—

De frivillige kystfiskeriforeninger vil endvidere skulle selvangive. Selvangivelse skal som udgangs

punkt ske senest seks måneder efter udløbet af indkomståret. Har den frivillige fiskeriforeningen fx

kalenderåret som indkomstår, vil der skulle selvangives senest 1.juli året efter.

De frivillige fiskeriforeninger vil ligeledes være underlagt momsregleme, såfremt foreningens

momspligtige leverancer overstiger 50.000 kr. om året. Her vil foreningen være momsregistrerings

pligtig,

jf.

momslovens

47 og 48. Bestemte leverancer vil efter en konkret vurdering kunne være

momsfritaget i henhold til momslovens

13.

I den foreslåede

16 b, stk. 2, opstilles en forudsætning om, at selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri

kun må udøves med et af ministeren godkendt fartøj, dvs, et fartøj med fiskerilicens efter lovens

39 og en affiskeristyrelsen tildelt kapacitet (lånekapacitet),jf. beskrivelsen af gældende ret i de al

mindelige bemærkninger under afsnit 2.1.1. Den “frivillige Kystfiskerforening” må med dette fartøj

således fiske og lande tildelte rettigheder til en landingsværdi på ca. 50.000 kr. Det betyder samti

dig, at et fartøj, der er registreret med fiskerilicens efter lovens

39, herefter i henhold til

3, stk. 2,

nr. 1), i bekendtgørelse af 2$. juni 2017 om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i salt

vand (kapacitetsbekendtgørelsen) kun efter tilladelse må anvendes til andet formål end erhvervs

mæssigt fiskeri, dog ikke til at fiske rekreativt.

Det foreslås efter den

16 b, stk. 3, at ministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder om krav til

foreningens vedtægter og formål, om godkendelse af den “frivillige kystfiskerforening” og be

grænsning i fiskeri på tildelte rettigheder. Der foreslås tillige fastsat regler om, at lånekapacitet, der

kan uddeles for $ år ad gangen, automatisk går tilbage til kapacitetsfonden. når godkendelsen efter

den foreslåede stk. I bortfalder.

Det foreslås, at regler fastsat af ministeren indeholder hjemmel til, at fangstrettighederne efter an

søgning tildeles årligt fra den tidsubegrænsede kystfiskerordning. Det betyder, at foreningen skal

ansøge om tildeling af fangstrettigheder for bestemte arter svarende til en årlig landingsværdi på

maksimalt 50.000 kr. Ansøgningstidspunktet vil svare til det for den tidsubegrænsede kystfiskerord

ning, som er den 1$. januar. Ved en indfasning allerede fra medio 201$ vil der dog kunne indgives

ansøgning fra ordningens ikrafttræden, hvorved tildelingen afkvoter vil skulle svare til den for

hoidsmæssige landingsværdi for resten af året. Dermed kan ordningen fra januar 2019 komme ind i

rytmen for de øvrige kystfiskerfartøjsansøgninger. Det er tillige hensigten, at de frivillige kystfi

skerforeninger f.eks. medio oktober skal frametde kvoter, som de ikke kan udnytte.

Foreningens formål om at skabe opmærksomhed, opretholde og videregive viden om lokalt kystfi

skeri skal afspejles i foreningens vedtægter, som skal godkendes affiskeristyrelsen.

Afkontrolhensyn vil det være nødvendigt at varsle fiskerikontrollen, når foreningerne udøver deres

begrænsede fiskerimuligheder. Det vil således være nødvendigt at varsle tidspunktet for påbegyn

delse og afslutning for fiskeriet som følge af allerede gældende regler. fiskeriet vil således skulle

anmeldes over for den ansvarlige myndighed under Udenrigsministeriet, hvilket i praksis vil være

Fiskeristyrelsens “Fisheries Monitoring Center” (FMC).

fiskefartøjer over 10 meter skal i henhold til EU’s kontrolforordning føre logbog, hvori en lang

række oplysninger omkring fangsten og fangstrejsen skal registreres,jf. art. 14-15 i rådets forord

ning nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning. fartøjer over 12 meter skal føre elektro

nisk logbogjf. forordningens art. 15, hvorimod fartøjer under 12 kan vælge at føre logbog i papir-

format. Nærmere krav om logbog fremgår endvidere af bekendtgørelse nr. 521 af 31. maj 2016 om

føring af logbog m.v. En medlemsstat kan fritage fiskefartøjer med en længde op til 15 meter fra

kravet om elektronisk logbog, jf. kontrolforordningens art. 15, stk. 4, såfremt fartøjet udelukkende

fisker inden for flagmedlemsstatens territorialfarvande eller aldrig opholder sig mere end 24 time på

havet fra afsejling til hjemkomsten i havn.

I henhold til den foreslåede

16 b, stk. 4 bortfalder godkendelsen af foreningens mulighed for at

drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri,jf. stk. 1, ved frasalg af fartøjet.

Til nr.10

Bierhvervsfiskernævnet kan efter lovens

19, stk. 1, træffe endelig administrativ afgørelse om fri

tidsfiskeres adgang til at drive bierhvervsfiskeri. Bierhvervsfiskemævnets sammensætning fremgår

af lovens

19, stk. 2, og de organisationer, der indgår i nævnet, er nævnt udtrykkeligt. I dag er føl

gende organisationer repræsenterede: Danmarks fiskeriforening (i dag benævnt Danmarks Fiskeri-

forening Producentorganisation) og Dansk Kystfiskerforening. Begge organisationer repræsenterer

erhvervsfiskeriet, og sidstnævnte bierhvervsfiskerne. Herudover er Danmarks Detaitfiskehandlere

repræsenteret samt Danmarks Sportsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,

som begge repræsenterer lystfiskere, og Dansk Amatørfiskerforbund og Dansk fritidsfiskerforbund,

som begge repræsenterer fritidsfiskere.

Bestemmelsen om Bierhvervsfiskemævnets sammensætning foreslås tilpasset. Det foreslås, at det

ikke udtrykkeligt er fastsat i loven, hvem der er repræsenteret i nævnet for at sikre, at nævnets sam

mensætning kan tilpasses i overensstemmelse med udviklingen gennem tiden. En fast oplistning i

loven, som det ser ud nu, kan medføre, at nævnet ikke repræsenterer tidssvarende interesser.

Nævnet foreslås at omfatte de repræsentanter, der indgår i nævnet i dag samt muligheden for at ud-

pege en yderligere repræsentant udpeget af en interesseorganisation f.eks. for erhvervsmæssigt fi

skeri med fokus på kystfiskeri. Det foreslås, at ministeren fastsætter nævnets forretningsorden og

regler om nævnets virke og om indstillingsberettigede organisationer. Organisationer, der indstilles,

skal kunne tilvejebringe oplysninger om forhold, der ved nævnets afgørelse skal kunne tillægges

særlig vægt,jf.

19, stk. 3, eksempelvis for at kunne skabe et alsidigt havnemiljø,jf. afsnit 2.2. i de

almindelige bemærkninger.

Til nr.11

Med den foreslåede opstramning af lovens

22 begrænses kredsen af personer, der som arveberetti

gede kan komme i betragtning ved overtagelse af en eksisterende fiskeribedrift elter dele heraf, Der

har tidligere ikke været denne begrænsning i personkredsen. Det foreslås således kun muligt for æg

tefæller, samlevende med samme folkeregisteradresse i mindst 2 år eller børn i første led (søn eller

datter), at kunne få tilladelse til at overtage en eksisterende fiskeribedrift ved arv eller hensidden i

uskiftet bo. Muligheden omfatter ikke arveforskud. I praksis vil sådanne tilladelser blive givet tids-

begrænset.

lndskrænkningen af personkredsen ved den foreslåede ændring af

22 vil stå igennem på lovens

39, stk. 3, hvorefter arveberettigede har mulighed for at eje et fiskerfartoj, som har tilhørt en afdød

erhvervsfisker eller bierhvervsfisker.

Til nr. 12

I henhold til lovens

fastslås udtrykkeligt, at regler kan gælde for en flerårig periode. Tidsbe

grænset gyldighed for især bekendtgørelsen om regulering af fiskeriet er kutyme, men en udtrykke

lig lovhjemmel er dog ikke nødvendig og foreslås af forenklingshensyn ophævet.

Reglen blev indført i 1999, hvor praksis var, at der årligt blev fastsat årlige kvoter i de nationale fi

skerier for et år ad gangen, men at der samtidig kunne udstedes regler, der havde en længere gyldig

hedsperiode med henblik på at give reguteringerne et så langsigtet perspektiv som muligt. Den re

guleringsform, der gælder i dag med bl.a. individuelle kvoteandele og fartøjskvoteandele, er så dy

namisk, at der ikke som tidligere er behov for en så fast reguleringsrytme med årlige eller periode-

vise reguleringer.

Tit nr. 13

Lovens kapitel $ vedrører regler om fartøjer til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand og fartøjer med

fiskerilicens. Fiskerilicenser udgør en basisforudsætning for udøvelsen af lovligt erhvervsfiskeri i

Unionen, hvorefter et fiskerfartoj kun må anvendes til kommerciel udnyttelse af levende akvatiske

ressourcer, hvis det har en gyldig fiskerilicens. fiskerilicenserne anvendes til styringen affiskerflå

dens samlede kapacitet gennem et registreringskrav knyttet til ejerskab af, henholdsvis den juridiske

rådighed over fartøjet. En konsekvensændring af lovens

39 er nødvendigt ved indførelsen af mu

ligheden for “frivillige kystfiskerforeninger” at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.

Der foreslås derfor tilvejebragt hjemmel til, at fiskerilicenser også kan udstedes for “Frivillige for

eningsfartøjer”. Disse skal efter den foreslåede

16 b være godkendt af ministeren for fiskeri og

ligestilling for efter den foreslåede

11, stk. 1, nr. 6, at kunne drive selvstændigt erhvervsmæssigt

fiskeri.

Det indebærer derfor, at den frivillige forening kan eje eller på anden måde har rådighed over et re

gisteret fiskefartoj og dermed kan drive selvstændigt fiskeri. Denne fiskerilicens kan ligesom andet

erhvervsmæssigt fiskeri efter lovens

3$, stk. 2, 2. pkt. bortfalde, hvis betingelserne for udstedelsen

ikke længere er opfyldt, herved under sædvanlig iagttagelse af proportionalitetsprincippet.

Pointsystemet,jf. lovens

39 a og 39 b, er ligeledes knyttet til fiskerilicensen. For den godkendte

frivillige forening betyder det, at den, der fører fartøjet, vil skulle holdes ansvarlig i forhold til over

holdelse af alle de gældende regler om bord, herunder navnlig logbogs- og melderegler, satellitover

vågningsforskrifter og en række andre materielle regler, som gælder for fiskeriets lovlige udførelse,

jf beskrivelsen ovenfor til

1, nr. 9.

Med andre ord gælder sanktionsreglerne på fiskeriområdet, herunder pointsystemet, som gælder ved

alvorlige overtrædelser af den fælles fiskeripolitik. Dette gælder både for den ansvarlige ejer af far

tøjet, der som ansvarligt retssubjekt f.eks. også kan få konfiskeret ulovlige fangster, og for den an

svarl ige fartøj sfører.

Tit nr.14

Det fremgår af

46, at ministeren for fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at der ved de i

43 nævnte anlæg, der drives ved turbiner, skal være anbragt et gitter, så alt vandet til og fra turbinen

passerer gitteret. Ministeren kan endvidere efter

49 fastsætte regter om anbringelse, udformning

og godkendelse af det i

46 nævnte gitter.

Det foreslås afforenklingshensyn, at bemyndigelserne i henholdsvis

46 og 49, der vedrører an

bringelse, udformningen og godkendelsen af gitter ved anlæg, der drives ved turbiner, samles. Det

foreslås således, at der indsættes et

nyt

stk. 2 i

46, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om

anbringelse, udformning og godkendelse af det i stk. I nævnte gitter.

Til

Efter

49 kan ministeren for fiskeri og ligestilling fastsætte regler om anbringelse, udformning og

godkendelse af det i

46 nævnte gitter.

Som en konsekvens af forslaget om samling af

46 og 49 ved indsættelse af et nyt stk. 2 i

1, nr. 14, foreslås

49 ophævet.

Til nr. 16

Efter lovens

bøde.

46,jf.

i 30, stk. 1, nr. 1, kan overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af

13 straffes med

1, nr.6, foreslås

13 udgår.

Som en konsekvens af forslaget om ophævelse af lovens

13,jf. lovforslagets

bestemmelsen i lovens

130, stk. 1, nr. 1, tilpasset således, at henvisningen til

Til §2

Bestemmelserne foreslås sat i kraft den [1.juli 201$].

Til

Fiskeriloven gælder som udgangspunkt ikke for færøerne og Grønland,jf. lovens

143, stk. 1.

De foreslåede ændringer i nærværende ændringslov vedrører ikke de forhold, der er omfattet af de

EU-ordninger, der nævnes i lovens

143, stk. 2, og

130, stk. 8, og som skal forebygge afværge og

standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU).

Efter lovens

143, stk. 2, finder loven anvendelse for overtrædelse af disse EU-forordninger, også

når de er begået på Færøerne eller i Grønland. Efter

130, stk. 8, hører overtrædelser af de pågæl

dende EU-forordninger under dansk straffemyndighed (jurisdiktion), uanset om overtrædelsen er

begået uden for Danmark, hvis overtrædelsen er begået af en person, der på gerningstidspunktet

havde dansk statsborgerskab og ikke havde bopæl eller i øvrigt var hjemmeboende på Færøerne el

ler i Grønland.

Det foreslås derfor, at ændringsloven ikke skal gælde for færøerne og Grønland.

Bilag i

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende form itlering

Lovforslaget

§1

I fiskeriloven,jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af

19Juni 2017, foretages følgende ændringer:

§4.(...)

Stk. 2.

Ministeren kan herudover nedsætte

udvalg for lokalområder, jf.

§ 8.

4, stk. 2,

ophæves.

§ 8. Miljø- og fødevareministeren kan ned-

sætte udvalg, der skal rådgive med henblik på

udarbejdelse affiskeriregler for et nærmere af

grænset lokalområde.

Stk. 2.

(Ophævet)

ophæves.

saltvand må kun drives af

11.

Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i

4) partrederier, som opfylder betingelserne

for at kunne eje et fiskerfartøj,jf.

39, stk.

1, og

3. I

Ç 11, stk. 1, nr.

4, udgår »og.

saltvand må kun drives af

11.

Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri

selvejende uddannelsesinstitutioner, der

uddannet erhvervsfiskere, og som er god

kendt af miljø- og fødevareministeren i

medfør af 16a.

(...)

4. I Ç

11, stk. 1, nr. 5,

ændres » 16 a til: »16

aogf.

5. I

‘

11, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6) frivillige kystfiskerforeninger, som har til

formål at oplyse om lokalt kystfiskeri i medfør

af J6b.<s

13.

Fisk må kun om lades efter tilladelse fra

miljø- og fødevareministeren.

13 ophæves.

inden for de seneste 5 år før ansøgningen har

opfyldt betingelserne for registrering i medfør

14, stk. 1, kan opnå registrering på dette

grundlag.

Stk. 2. Registrering efter stk. I bortfalder,

hvis den pågældende ikke senest 14 måneder

efter registreringen over for miljø- og fødevare

ministeren dokumenterer, at betingelserne i

14, stk. 1, nr.3, har været opfyLdt i en periode

på 12 måneder efter registreringen. Bortfalder

registreringen, kan den pågældende i 5 år fra

registreringen ikke på ny registreres efter stk. 1.

15. Personer, der kan dokumentere, at de

15 affattes således:

» 15. Personer uden A-status, der kan doku

mentere, at de inden for de seneste 5 år før an

søgningen har opfyldt betingelserne for A-sta

tusregistrering i medfør af

14, stk. 1, men

ikke ved ansøgning har opnået denne registre

ring, eller personer med A-status, der i mindst

I år har frasagt sig A-statusregistrering, kan i

op til 5 år efter denne frasigelse efter ansøgning

opnå registrering på dette grundlag. «

Erhvervsflskersetskaber og visse selvejende ud

dannelsesinstitutioner.

8. Overskrfien til

16 affattes således:

»Erhvervsfiskerselskaber, visse selvejende ttd

dannelsesinstitutioner ogfrivillige kystfisker

foreninger.

9. Efter

17:

16 a indsættes før overskriften før

b. Ministeren for fiskeri og ligestilling

kan godkende frivillige kystfiskeforeninger,

som har til formål at oplyse om lokalt kystfi

skeri, som berettiget til at drive selvstændigt er

hvervsmæssigt fiskeri. Fartøjet må kun fiske på

fiskerirettigheder tildelt af ministeren.

Stk. 2.

Frivillige kystfiskerforeninger god

kendt efter stk. i må udelukkende udøve selv

stændigt erhvervsmæssigt fiskeri med et af mi

nisteren godkendt foreningsfartoj.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere reg

ler, herunder om foreningens vedtægter og at

godkendelsen kan bortfalde, når betingelserne

for godkendelsen ikke længere er opfyldt.

§19.(...)

Stk. 2.

Nævnet består af 2 repræsentanter for

Miljø- og Fødevareministeriet, 2 repræsentan

ter for Danmarks fiskeriforening samt en re

præsentant for Dansk Kystfiskerforening,

Landsorganisationen af Danmarks Detailfiske

handlere, Danmarks Sportsfiskerforbund,

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,

Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritids

fiskerforbund. Ministeren fastsætter nævnets

forretningsorden og udpeger nævnets formand.

Stk.

4. Godkendelse efter stk. i bortfalder ved

salg affartøjet.<

10.

19,

stk. 2,

affattes således:

dele tilladelse til, at personer, der overtager en

igangværende fiskeribedrift eller andel heraf

ved arv eller overtagelse af uskiftet bo, kan

fortsætte fiskeriet, uanset at betingelserne i

14 og 17 eller i regler fastsat i medfør heraf

ikke er opfyldt.

22. Miljø- og fødevareministeren kan med

»$tk. 2.

Nævnet består af 2 repræsentanter for

Udenrigsministeriet, 4 repræsentanter udpeget

af interesseorganisationer for erhvervsmæssigt

fiskeri og 4 repræsentanter udpeget af interes

seorganisationer for rekreativt fiskeri samt I re

præsentant for detai lfiskehandlen. Repræsen

tanterne skal kunne tilvejebringe oplysninger

om forhold, som ved nævnets afgørelse skal

kunne tillægges særlig vægt,jf. de i stk. 3

nævnte forhold. Ministeren fastsætter nærmere

regler om nævnets virke, herunder nævnets for

retningsorden, og om indstillingsberettigede or

ganisationer. Ministeren udpeger nævnets for

mand og øvrige medlemmer.

11.

affattes således:

» 22. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan

meddele tilladelse til, at ægtefæller, samle

vende eller børn ved arv eller overtagelse af

eller for en flerårig periode. De udstedte regler

kan ændres på baggrund affiskeriets udvikling,

jf.

34, stk. 2.

35. Regler efter

34 kan udstedes for et år

uskiftet bo kan overtage en igangværende fi

skeribedrift eller andel heraf og fortsætte fiske

riet, uanset at betingelserne i

14 og 17 eller i

regler fastsat i medfør heraf ikke er opfyldt. «

12.

ophæves.

39.

(...)Fiskerilicens kan endvidere udste

des til selskaber, der er godkendt i medfør af

16, stk. I og 2, og til selvejende uddannetsesin

stitutioner, som er godkendt i medfør af

16 a.

13.

39,

stk.

1, 2. pkt.

affattes således:

»Fiskerilicens kan endvidere udstedes til se!

skaber, der er godkendt i medfør af

16, stk. I

og 2, til selvejende uddannelsesinstitutioner,

som er godkendt i medfør af 16 a, og til fri

villige kystfiskerforeninger, som er godkendt i

medfør af

16 b.

14.

I Ç 46 indsættes som nyt

stk. 2.:

sætte regler om anbringelse, udformning og

godkendelse af det i

46 nævnte gitter.

49.

Miljø- og fødevareministeren kan fast

»Stk. 2. Ministeren for fiskeri og ligestilling

kan fastsætte regler om anbringelse, udform

ning og godkendelse af det i stk. I nævnte git

ter.(f

130.

Medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning, straffes med bøde den,

der

1) overtræder eller forsøger at overtræde

11, stk. 1,

12, stk. 1,

13,

18,

2$, stk.

32, stk. 4,

33, stk. 1,

38, stk. 1,

44,

stk. 1,

50, stk. 1,

58, stk. 2, en

fraken

delse ved dom efter

a, stk. 1, et vedta

get forbud efter

a, stk. 2,

63, stk. 1,

66, stk. 1,

69,

72,

74, stk. 1,

76,

77,

stk. 1,

86, stk. 1,

87,

97,

98,

119,

15.

ophæves.

16. I

130,

stk. 1, nr. 1,

udgår: » 13,«.

121, stk. 1,

122, stk. 2.

124, stk. 3, de i

medfør af

10, stk. 1, trufne bestemmelser

og de i

10 nævnte forordninger og beslut

ninger,

§2

Loven træder i kraft den 1.juli 201$.

§3

Loven gælder ikke for færøerne og Grønland.

AKT

2899027

Dokument 3

[Vs: Høring over udkast til ændring af fiskeriloven (opfølgning af “Fiskeripakk...

UDEN RIGSMINISTERIET

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://wwwum.dk

Bilag

Sag/TD Nr.

Enhed

Dato

2017-46081

12-12-2017

Høring om forslag

til

lov om ændring af fiskeriloven

(Opfølgning af

“Fiskeripakken”,

Bierhvervsflskernævnets

sammensætning

forenklinger)

Hermed sender Udenrigsministeriet følgende i høring:

•

Forslag

til

lov om ændring af fiskeriloven

“Fiskeripakken”,

jf.

“Beretning om en Vækst- og Udvildingspakke for

dansk fiskeri”, som blev afgivet af

Miljø-

og Fodevareudvalget, den 7.

december 2016, og

tiltrådt

af regeringen er baggrund for forslaget om, at

“frivillige foreninger” i begrænset omfang skal kunne drive selvstændigt

erhvervsmæssigt fiskeri med henblik på at skabe opmærksomhed

omkring det lokale kystfiskeri.

Som led i aftalen af 16. november 2017 om indsats mod

kvotekoncentradon i dansk fiskeri, er det endvidere besluttet, at

stramme

bestemmelsen i fiskeriloven om muligheden for at blive genregistreret

som erhvervsfisker således, at reglen kun fmder anvendelse på fiskere,

der aktivt i en periode frasiger sig A-status for at

kunne

blive

genregistreret senere.

Herudover blev det aftalt at

stramme

fiskerilovens således, at en hel eller

delvis overtagelse af en fiskeribedrift ved

arv

eller ved hensidden i

uskiftet bo

kun

kan ske til en efterlevende ægtefælle, en samlever over

mindst 2

år eller børn i første led.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om opdateting af

lovbestemmelsen om Bierhvervsflskernævnets sammensætning, således

at sammensætningen kan tilpasses med udviklingen gennem tiden og

dermed repræsentere aktuelle interesseorganisationer.

De væsentligste ændringer i lovforslaget vedrører:

• §

15 skærpede krav for

genregistrering

som erhvervsfisker

—

• §

•

16 b Indførelse af en ny bestemmelse i fiskeriloven, hvor der

etableres hjemmelsgrundlag for at tildele fiskerirettigheder til

“frivillige foreninger”, som er et begreb der kendes fra

CVR

lovgivningen med det formål at oplyse om lokalt kystfiskeri.

19, stk. 2—

tilpasning

sammensætningen

bierhvervsfiskernævnet, hvor ministeren bemyndiges dl at

fastsætte nærmere regler om nævnets virke, herunder nævnets

forretningsorden og om indstillingsberettigede organisationer.

§22 Indsnævring af kredsen af arveberetflgede iffit bestående

fiskeribedrift.

—

Hønngsfnst mv.

Eventuelle bemærkninger til

udkastet til

lovforslaget skal være

Udenrigsministeriet

hænde senest tirsdag den 12. januar 2017.

Bemærkninger sendes til [email protected] med kopi til mamort(um.dk, elstei(um.dk og

hannpet(um.dk. Eventuelle spørgsmål vedrørende udkastet kan rettes til

undertegnede.

Indkomne

hønngssvar fra eksteme høringsparter vil blive offentliggjort

på www.hoeringsportalen.dk.

Med venlig

hilsen

Martin

Chemnitz Mortensen

fuldmægtig

AKT 2899027

Dokument 4

[VS: Høring over udkast til ændring af fiskenloven (opfølgning af Fiskeripakk...

UDENRIGSMINISTERIET

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

201 7-46081

12-12-2017

Liste over hørte organisationer, foreninger og offentlige

institutioner m.v.

Lov

ændring

affiskeriloven

(Opfølgning af “Fiskeripakken”,

Bierhvervsfiskernævnets sammensætning og forenklinger)

Organisationer ogJoreninger m.v.

•

3F Transportgruppen

Advokatsamfiindet

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Atlantic Shipping

Brancheforeningen Dansk Skaldyropdræt

Danish Seafood Association

Danmarks Fiskehandlere

Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Pelagiske Producentorganisation

Danmarks Skibsmæglerforening

Danmarks Sportsfiskerforbund

•

Dansk Akvakultur

Dansk

Amatørfiskerforening

Dansk

Erhverv

Dansk Fritidsfiskerforbund

Dansk Kystfiskerforening

Dansk Åleproduceniforening

Danske Havne

Danske Speditører

Den Danske Dommerforening

DI Fødevarer

DI Handel

DTU Aqua

Greenpeace

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark

Fiskeindustriens Arbejdsgiverforening

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Foreningen af Fiskeaukfioner og Samlecentraler i Danmark

Foreningen Muslingeerhven’et

•

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri

FSR danske revisorer

Landbrug og fødevarer

Levende Hav

Marine Ingredients Denmark

NOAHs Sekretariat

OCEANA

WWF

—

Offentlige institutioner m. v.

•

Beredskabsstyrelsen

Datatilsynet

Danske Regioner

Erhvewsstyrelsen

Finansministeriet

Finanstilsyriet

Finansrådet

Forbrugerrådet

Forsvarets Bygnings- og Etablissementsijeneste

Fødevarestyrelsen

Færøernes Landsstyre

Grønlands hjemmestyre

Kommunernes Landsforening

Landbrugsstyrelsen

Miljøstyrelsen

Rigsadvokaten

Statens Administration

Statsministeriet

Søfartsstyrelsen

Udenrigsministeriet

Aktdetaljer

Akttitel: VS: HASTER Horingspakke lovforslag (foreningsfartøjer,

Bierhvervsfiskernævn mv.)

Aktnummer:

Aktm:

Dato:

Type:

Original titel:

Dokumentet:

2866706

01-12-2017

Indg.ende

VS: HASTER Høtingspakke lovforslag (foreningsfartøjer, Bierhvervsflskernævn mv.)

(1] VS HASTER Høringspakke lovforslag (forettingsfartøjer, Bierhvetvsfiskemævn mv.).msg

[2] Notits lovforslag II (2).docx

3] Baggrundsnodts lovforlsag II (4).docx

[4] Udleveringsnotits vedr, ændring nr. 2 af fisketiloven (Opfølgning af Fisketipakken Bierlivervsflskernævnets sammensætning og

forenklinger) (4).docx

[5] Høringabrev Lovforslag II (2).docx

[6] Hotingsliste lovforslag II (2).docx

Lovforslag-fiskepakke-304 I -17.docx

30. januar 2018

AKT 2866706

Dokument i

VS: HASTER Høringspakke lovforslag (foreningsfartøjer, Bierhvervsfisker...

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Martin Chemnitz Mortensen ([email protected])

Hannus Petersen (LFST) ([email protected])

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ([email protected])

VS: HASTER Høringspakke lovforslag (foreningsfartøjer, Bierhvervsfiskernævn mv.)

01-12-2017 13:26:35

Notits lovforslag II (2).docx; Baggmndsnotits lovforlsag II (4).docx; Udleveringsnotits vedr, ændring nr. 2 af

fiskeriloven (Opfølgning af Fiskeripakken Bierhvervsfiskernævnets sammensætning og forenklinger) (4).docx;

Høringsbrev Lovforslag II (2).docx; Høhngsliste lovforslag II (2).docx; Lovforslag-fiskepakke-30-11-17.docx;

Kære Martin

Hermed opgaven til mandag morgen @

Mvh.

Elsbeth

Venlig hilsen

Elsbeth Teichert

Specialkonsulent EU & Fiskeriregulering

+45 72 18 8528

[email protected]

Miljø- og Fødevareministenet

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Nyropsgade 30, 1780 København VJ

Tlf.+45

33 958000

maDLlfsLdk

wt]fstdk

Fra: Elsbeth Teichert (LFST)

Sendt: 30. november 2017 17:09

Til: Bjørn Wirlander (LFST) <[email protected]>

Cc: Hannus Petersen (LFST) <[email protected]>; Annelise Andersen (LFST) <[email protected]>; Henry Damsgaard Lanng

<[email protected]>; Anja Gadgård Boye (LFST) <[email protected]>; Martin Chemnitz Mortensen fLEST) <[email protected]>;

‘[email protected]’ <[email protected]>

Emne: HASTER Høringspakke lovforslag (foreningsfartøjer, Bierhvervsfiskernævn mv.)

Kære Bjørn

Hermed fremsendes høringspakken vedrørende forslag til ændring af fiskeriloven om foreningsfartøjer,

Bierhvervsfiskernævn mv. ti[dinc,odkendeise.

Som nævnt kom der ændrede meldinger fra andre ministerier, som vi nu har håndteret og derefter

fulgt op i lovforslag, baggrundsnotits og udleveringsnotits,

jf.

også mails tidligere på ugen.

Forløbet er stadig planlagt således (hvis muligt):

•

Når du har godkendt den endelige pakke, sendes den til Martin Chemnitz mhp. indlæggelse i

F2.

Herefter godkendelse ved Ole Toft, Jonas Bering Liisberg

Godkendelse ved ministeren

Skriftlig udsendelse til ordførerne af udleveringsnotits og lovforslag med kort frist (dette har

Henry aftalt med ministersekretariatet), og forslag til mailtekst er tilføjet nedenfor.

—

.--,--

q-’

.-r.-__—.

‘

Følgende dokumenter er vedhæftet:

• Lovforslag

• Notits/Cover

• Baggrundsnotits

• Udleveringsnotits til ordførerne

• Høringsbrev

• Høringsliste

Ministersekretatiatet har bedt om en fremsendelsesmail til ordførerne, så de kan sende lovforslag og

udleveringsnotits til dem hurtigst muligt. Jeg vil foreslå følgende tekst:

“Til ordførerne

Hermed fremsendes udkast til lovforslag om ændring af fiskeriloven, der er planlagt til fremsættelse i

februar 2018. Endvidere fremsendes en notits til ordførerne, der redegør for den væsentlige baggrund

for og indholdet af lovforslaget.

Lovforslaget følger dels op på den politiske aftale af 7. december 2016, som blev afgivet af Miljø- og

Fødevareudvalget og tiltrådt af regeringen, dels den politiske aftale om indsats mod

kvotekoncentration indgået den 16. november 2017.

Lovforslaget indeholder forslag til, at frivillige kysifiskerforeninger i begrænset omfang kan få mulighed

for at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri med det formål at oplyse om lokalt kysifiskeri, og en

stramning af reglerne for A-status, således, at genregistrering kun kan ske, når en person har været

helt uden for selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i en periode og senere ønsker gen registrering.

Herudover indskrænkes personkredsen for, hvem der kan overtage en eksisterende fiskeribedrift ved

arv

eller hensidden

uskiftet bo til kun at omfatte ægtefælle, samlever (i mindst 2 år) eller børn i første

led (søn eller datter).

Endelig indeholder lovforslaget ud over en række ordens- og forenklingsmæssige ændringer en

modernisering af bestemmelsen om sammensætningen af Bierhvervsfiskernævnet, hvor de

pågældende organisationer i den gældende lov udtrykkeligt oplistes. Bestemmelsen foreslås udformet

således, at nævnets sammensætning over tid kan afspejle tidssvarende interesser.

—

Det er tanken at sende lovforslaget i offentlig høring omkring den 8. december 2017, og der anmodes

derfor om evt, bemærkninger fra ordførerne senestdenl.december 2017.”

Mvh.

Elsbeth

Venlig hilsen

Elsbeth Teichert

Specialkonsulent

EU & Fiskeriregulering

+4572188528 Iell@IfsLdk

Miljø- og Fødevareministenet

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Nyropsgade 30, 1780 København

Tlf.+45

95 80 00

mafl@ltstdk Jfstlk

AKT 2866706

Dokument 2

[VS: HASTER Høringspakke lovforslag (foreningsfartøjer, Bierhvervsfisker...

NOTITS

UDENRIGSMINISTER I ET

Center

Til:

Cc:

Fra:

Emne:

Minister for fiskeri og ligestilling

Sag:!

ID Nr.:

Bilag:

Dato:

17-4000-000107/

XXX

28-11-2017

EU & Fiskerfregulering

Forslag dl lov om ændring af fiskeriloven (Opfølgning af “Fiskeripakken”,

Bierhvervsfiskernævnets sammensætning og forenklinger)

Det indstilles, at ministeren godkender vedlagteforslag tit ændring affiskeriloven med henblik på høring af

ordforerkredsen og eftefolgende udsendelse i offentltg horing omkring 8. december 2077.

Baggrund

“Fiskeripakken”,

jf.

“Beretning om en Vækst- og Udvildingspakke for dansk fiskeri”, som blev

afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget, den 7. december 2016, og tiltrådt af regeringen er

baggrund for forslaget om, at “frivillige foreninger” i begrænset omfang skal kunne drive

selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri med henblik på at skabe opmærksomhed omkring det

lokale kystfiskeri. Som led i aftalen om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri af 16.

november 2017, er det endvidere besluttet, at stramme bestemmelsen i fiskeriloven om

muligheden for at blive genregistreret som erhvervsfisker således, at reglen kun finder

anvendelse på fiskere, der aktivt i en periode frasiger sig Ä-status for at kunne blive

genregistreret senere.

Herudover blev de aftalt at stramme fiskerioven således, at en hel eller delvis overtagelse af en

fiskeribedrift ved arv eller ved hensidden i uskiftet bo kun kan ske dl en eftedevende ægtefælle,

en samlever over mindst 2 år eller børn i første led.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om opdatering af lovhestemmelsen om

Bierhvervsfiskernævnets sammensætning, således at nævnets sammensætning kan tilpasses med

udviklingen gennem tiden og dermed repræsentere aktuelle interesseorganisationer.

Endelig foreslås en række forenklingsmæssige og ordensmæssige ændringer.

Indhold

Det materielle indhold vedrører:

•

—

skærpede krav for genregistrering som erhvervsflsker

[Skriv tekst]

• §

•

16 b Indførelse af en fly bestemmelse i fiskerioven, hvor der etableres

hjemmelsgnrndlag for at tildele fiskerirenigheder (maks. 50.000 kr.) til “frivillige

kystfiskerforeninger” med henblik på at udbrede kendskabet til lokalt kysifiskeri.

19, stk. 2 tilpasning af sammensætningen af bierhvervsflskernævnet, hvor ministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om nævnets virke, herunder nævnets

forretningsorden og om indstillingsberettigede organisationer.

§22 Indsnævring af kredsen af arveberettigede i forhold til en bestående fiskeribedrift.

—

Forslaget er sendt til præhøring hos Erhvervsstyrelsen til vurdering af erhvervsøkonomiske

konsekvenser, og Landbrugsstyrelsens Juraenhed har afgivet lovtekniske bemærkninger.

Endvidere er forslaget blevet forelagt Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og Sofartsstyrelsen

til bemærkninger vedrørende forholdet til anden lovgivning, som forslaget giver anledning til at

overvejelser omkring.

Videfe proces

•

Ministergodkendelse.

Forslaget godkendes på ordførermøde i skriftlig procedure.

Offentlig høring 8. december 2017.

Vedlagt

•

Baggrundsnotits til forelæggelse for ministeren

Udleveringsnodts til ordføremne

Lovforslag til høring

Hømingsbrev

Høringsliste

Fiskeripolitisk Kontor