MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om oversigt over al korrespondance mellem Miljø- og Fødevareministeriets departement og relevante styrelser, herunder SMS-beskeder, telefonnotater og lignende, om sager, som vedrører fiskerirelaterede emner, hvor Statsministeriet, statsministeren og/eller STM indgår for perioden juni 2015, til ministeren for fiskeri og ligestilling, kopi til statsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

Beredskab den 6. december 2016

Fiskeriforhandlinger

Sagen kort:

I løbet af efteråret 2016 har miljø- og fødevareministeren forhandlet om

en fiskepakke med begge fløje i Folketinget. Den 6. december 2016 har S,

RV, SF og DF oplyst, at de vil indgå en aftale udenom regeringen. Det er

Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at den foreslåede aftale ikke

adskiller sig markant fra den aftale, som regeringen er tæt på at indgå. R,

S, V og DF vil efter det oplyste fremsætte aftalen til beslutning på et MOF

møde den 7. december 2016. Miljø- og fødevareministeren ønsker at

fortsætte drøftelserne med partierne, når han er tilbage fra

eksportfremstød.

Hovedbudskaber:

Grundlæggende er der ikke de helt store og principielle forskelle i den

fiskeripakke, som de 4 partier foreslår, i forhold til regeringens seneste

udspil.

De 4 partier forestiller sig fiskepakken implementeret 1. januar 2017,

hvilket ikke er muligt, da det vil kræve omfattende ændringer af det

eksisterende regelsæt. Dette kan ikke nås med så kort frist.

De to største forskelle vedrører kystfiskerordningen og

kvotekoncentrationsreglerne.

I forhold til kystfiskerordningen ønsker de 4 partier, at der ikke efter 3 år

skal eksistere en kystfiskerordning, man kan melde sig ud af, men at man

i stedet tilmelder sig kystfiskerordningen permanent. Desuden er det

uklart, om den foreslåede tildelingsmodel vil kunne dækkes af de

mængder, som foreslås afsat til ordningen, eller om der vil mangle

mængder.

I forhold til kvotekoncentrationsreglerne foreslår de 4 partier, at der

indføres forbud mod at fiskere, som har nået loftet for hvor mange kvoter

man må eje, ikke må leje yderligere kvoter, samt at der iværksættes en

undersøgelse af hvor mange fiskere der ikke overholder

koncentrationsreglerne efter de nye regler er trådt i kraft.

Beredskab den 2. september 2016

Fiskeriforhandlinger

Sagen kort:

5-7 linjer, der kort ridser sagen og seneste udvikling op, herunder

Hovedbudskaber:

Det grundlæggende argument stillet op i 2-3 bullets, herunder de politiske

svar og modsvar (kan udelades, hvis beredskabet holdes kort)

Baggrund

Søg altid brug af tabeller, nøgletal, grafiske opstillinger

Politiske udmeldinger i citatform udskrevet, hvor dette er relevant

Undgå alt for meget tekst, men brug gerne baggrund til at fremhæve

faglige pointer, som så kan skæres væk fra talepunkterne

Overvej opstillingen/præsentationen - brug gerne punktopstillinger,

highlighting af mest centrale passager, underoverskrifter etc.

Overvej om konkrete eksempler/cases kan anvendes

Status vedrørende beretning om en vækst- og udviklingspakke for

dansk fiskeri

Problemstilling

Der blev i efteråret 2016 gennemført et intensivt forhandlingsforløb om servicetjek af

fiskeriområdet, og det er regeringens opfattelse, at vi i slutningen af november var tæt på at

lande en aftale. Et flertal uden om regeringen vedtog den 7. december 2016 en beretning om

en vækst- og udviklingspakke for dansk fiskeri. Siden da har der været en løbende dialog

mellem Miljø- og Fødevareministeriet og beretningspartierne om, hvorledes beretningen skal

implementeres. Centrale elementer af beretningen blev implementeret den 2. marts 2017,

herunder en ny kystfiskerordning, flere mængder til yngre fiskere og mindre aktive fiskere

samt skærpede kvotekoncentrationsregler.

Baggrund

I løbet af efteråret 2016 forhandlede miljø- og fødevareministeren om en fiskeripakke med

begge fløje i Folketinget. Der blev afholdt 10 forhandlingsmøder plus bilaterale drøftelser

med ordførerne. I beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 7. december 2016 er

flertal uden om regeringen,

bestående af S, DF, RV og SF. Enhedslisten og Alternativet har efterfølgende tilsluttet sig

aftalens indhold.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at aftalen ikke adskiller sig markant fra den

aftale, som regeringen var tæt på at indgå. Der er dog tre væsentlige undtagelser:

Forslaget om en skærpet kontrol med forbuddet mod udsmid (discard).

Kystfiskerordningen, hvor der blev afsat væsentlig flere mængder til kystfiskere.

Regler om kvotekoncentration, hvor partierne ønsker strammere regler for, hvor

mange fiskekvoter det er tilladt at råde over.

Miljø- og fødevareministeren har siden vedtagelsen af beretningen indbudt partierne bag

fiskeripakken til drøftelser af fiskeriaftalens indhold, som på en række områder fremstår uklar

og vanskelig at implementere. Partierne har tilkendegivet, at sådanne drøftelser har som

forudsætning, at regeringen tilslutter sig beretningen, hvilket miljø- og fødevareministeren

ikke ønsker. Der har derfor kun været skriftlig korrespondance om forståelsen af de enkelte

elementer i beretningen siden da.

Særligt i forbindelse med udstedelsen af reguleringsbekendtgørelsen den 2. marts 2017, har

der været jævnlig korrespondance mellem beretningspartierne og Miljø- og

Fødevareministeriet for at sikre en implementering i overensstemmelse med partiernes ønsker.

Bekendtgørelsen implementerede en række centrale punkter i beretningen, herunder en ny

kystfiskerordning, flere mængder til mindre aktive fartøjer, flere mængder til nyetablerede

fiskere samt en stramning af reglerne om kvotekoncentration.

Der udestår for en lang række af punkterne i beretningen stadig en afklaring af, hvorledes

beretningspartierne forestiller sig den konkrete implementering. Miljø- og fødevareministeren

-2-

har den 10. marts 2017 sendt beretningspartierne et brev, hvor der gives et bud på, hvorledes

de forskellige, resterende punkter i beretningen skal implementeres samt en tidsplan for

implementeringen. Vi har endnu ikke modtaget svar fra beretningspartierne på henvendelsen.

Det er tydeligt, at beretningspartierne er meget optaget af, hvorledes Miljø- og

Fødevareministeriet implementerer beretningen helt ned i meget tekniske detaljer, som

normalt ikke drøftes på ordførerniveau. Der er derfor behov for en fortsat tæt dialog med

beretningspartierne for at sikre, at der ikke opstår misforståelser eller fejl i forhold til den

fortsatte implementering af elementerne i beretningen. Det er Miljø- og Fødevareministeriets

opfattelse, at beretningspartiernes ønsker er blevet gennemført som ønsket af

beretningspartierne, og at den kritik, som Ib Poulsen (DF) og Simon Kollerup (S) har udtalt

om implementeringen af beretningen, ikke er korrekt.

Version 30. juni 2017

Lov om ændring af fiskeriloven

(Oplysning om sidste tredjedel i erhvervsfiskerselskaber)

§1

I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 19. juni 2017 med senere ændringer, foretages føl-

gende ændringer:

§ 16

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Ministeren fastsætter regler om afgivelse af oplysninger om den sidste tredjedel af ejer-

kredsen i selskaber, jf. stk. 1, hvis den sidste tredjedel er ejet af personer eller et eller flere selska-

ber, der ikke er godkendt som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 16, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »4« til: »5«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Den overordnede baggrund for lovforslaget

1.2. Lovforslagets hovedindhold

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Høring

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Den overordnede baggrund for lovforslaget

Fiskerisektoren skaber vækst og arbejdspladser i Danmark og udgør et væsentligt bidrag til ekspor-

ten og til, at der fortsat er liv i kystsamfundene. De seneste år er der sket en koncentration af fiske-

riaktiviteterne i de større havne, mens en større og større andel af bl.a. kvoter er fordelt på større og

større fiskeaktører. Ved at sikre fuld gennemsigtighed af ejerkredsen af den sidste tredjedel i er-

hvervsfiskerselskaber tilvejebringes grundlaget for, at der kan opnås en bedre kvotefordeling, der

hindrer overskridelse af gældende kvotelofter.

- og Udviklingsp

, som blev af-

givet af Miljø- og Fødevareudvalget, den 7. december 2016, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg B,

MOF Alm. Del Bilag 158, er den overordnede baggrund for lovforslaget. Beretningen har affødt en

række ændringer i bekendtgørelsesgrundlaget, men gennemførelsen nødvendiggør også en ændring

af fiskeriloven for at bidrage til en begrænsning af, at fiskekvoterne koncentreres på få hænder i

fiskeriet.

er tiltrådt af regeringen.

Dele af tiltagene var allerede foreslået af ministeren forud for afgivelsen af Beretningen, den 7. de-

cember 2016, herunder forslaget om oplysninger om den sidste tredjedel af ejerkredsen i et er-

hvervsfiskerselskab, som er indeholdt i nærværende lovforslag.

som blev besluttet på et senere tidspunkt, og som også kræver lovændring, vil blive fremsat efter-

følgende i indeværende folketingssamling.

1.2. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslagets formål er at bidrage til sikringen af, at fiskekvoter ikke koncentreres på få hænder.

Der foreslås derfor en bemyndigelse for miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om stør-

re gennemsigtighed om ejerforholdene på erhvervsfiskeriområdet.

Forslaget indebærer, at der stilles krav om, at erhvervsfiskerselskaber skal give oplysning om ejer-

kredsen for den sidste tredjedel af et selskab, hvis denne sidste tredjedel er ejet af personer eller et

eller flere selskaber, der ikke er godkendt som berettiget til at driver erhvervsmæssigt fiskeri.

Hensigten er at sikre, at fiskere, der har nået koncentrationsloftet, ikke kan få direkte eller indirekte

ejerskab til flere kvoter. Dette understøttes ved fuld registrering af personers ejerforhold i erhvervs-

fiskerselskaber. Personer eller selskaber, der er godkendt som berettiget til at drive selvstændigt

erhvervsmæssigt fiskeri, er allerede fuldt registrerede i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens sagsbehand-

lersystemer gennem det allerede gældende krav om indsendelse af ejerbogen for denne gruppe. Med

den foreslåede lovændring vil der blive stillet krav, hvormed der sikres fuldstændig registrering og

dermed fuld gennemsigtighed af personkredsen og ejerforholdene bag erhvervsfiskerselskaber, som

kan have adgang til kvoterne.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Aktie- og anpartsselskaber registreres i henhold til lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabslo-

ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015 med senere ændringer. Disse kan i hen-

hold til fiskeriloven blive registreret som berettiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri og betegnes

erhvervsfiskerselskaber .

Reglerne for erhvervsfiskerselskaber er fastsat i fiskerilovens § 16. Bestemmelsen indeholder bl.a.

krav vedrørende ejerskab, vedtægter, ejerbog og stemmeandel.

Efter fiskerilovens § 16, stk. 1, nr. 1, kan aktie- og anpartsselskaber registreres som berettiget til at

drive erhvervsmæssigt fiskeri, når mindst 2/3 af selskabskapitalen ejes af personer, der er registreret

som erhvervsfiskere med A-status efter lovens § 14, stk. 1 eller 4, eller efter tilladelse i henhold til §

21, stk. 1.

En erhvervsfisker med A-status er en fysisk person, der dokumenterbart har fiskeri som sit hoved-

erhverv. En erhvervsfisker er principielt berettiget til at eje fiskefartøj med fiskerilicens og fiske-

kvoteandele.

Efter fiskerilovens § 16, stk. 1, nr. 2, kan et aktie- eller anpartsselskab også registreres som beretti-

get til at drive erhvervsmæssigt fiskeri, hvis mindst 2/3 af selskabskapitalen i et aktie- og anparts-

selskab er ejet af et eller flere erhvervsfiskerselskaber, hvor hele selskabskapitalen er ejet af perso-

ner, der er registreret som erhvervsfiskere med A-status efter lovens § 14, stk. 1 eller 4, eller efter

tilladelse i henhold til § 21, stk. 1. Efter § 16, stk. 1, nr. 2, stilles der med andre ord krav til den er-

hvervsfiskeriejede andel af selskabet i de tilfælde, hvor selskabet ejes af et andet selskab. I disse

situationer skal aktie- eller anpartskapitalen i det andet selskab (moderselskabet), fuldt ud ejes af

personer, som er registreret som erhvervsfiskere.

lige fod med de i § 16, stk. 1, nr. 1, nævnte driftsselskaber.

I fiskerilovens § 16, stk. 2, er der fastsat en række nærmere krav til indholdet af vedtægterne i er-

hvervsfiskerselskaberne angående aktier eller anparter i de pågældende selskaber. Det fremgår såle-

des, at mindst 2/3 af aktierne og anparterne kun kan udstedes og overdrages til personer og selska-

ber, der er registreret som erhvervsfiskerselskaber, at samme binding gælder for omsætteligheden,

at overdragelsen af noterede aktier og anparter kræver samtykke fra bestyrelsen, henholdsvis det

øverste ledelsesorgan, at de noterede aktier og anparter ved stemmeret eller lignende har en indfly-

delse, der mindst svarer til kapitalandelen og at de noterede aktier- og anpartsklasser skal henføres

til en særlig andels- og anpartsklasse. Ved noterede aktier og anparter i fiskerilovens forstand for-

stås selskabskapital, der er knyttet til personer eller selskaber, der er berettiget til at drive selvstæn-

digt erhvervsmæssigt fiskeri.

I de tilladelser, som Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udsteder i forbindelse med, at styrelsen god-

kender og registrerer et erhvervsfiskerselskab, er der tilføjet et vilkår om, at selskabet ved ændringer

i ejerforholdet skal indsende en kopi af den reviderede ejerbog, hvoraf det fremgår, hvorledes ejer-

forholdet er ændret. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen får derved oplysning om overdragelse af aktier

eller anparter i selskabet, dvs. erhvervsfiskerejede aktier eller anparter. § 16, stk. 3, indeholder en

bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om, at et erhvervsfiskerselskabs registrering kan

bortfalde, hvis der ikke gives Miljø- og Fødevareministeriet underretning om overdragelse af de

særlige erhvervsfiskerejede aktier eller anparter inden 30 dage efter overdragelsen.

Efter lovens § 16, stk. 4, bevarer selskaber, registreret med ret til at drive erhvervsmæssigt fiskeri

efter den 1. juli 1986 i henhold til de regler, der fandt anvendelse før ikraftsættelsen af den konsoli-

derede fiskerilov den 1. januar 2000, jf. lov nr. 281 af 12. maj 1999 og § 1, stk. 2, i bekendtgørelse

nr. 864 af 2. december 1999, som udgangspunkt retten til at drive erhvervsmæssigt fiskeri uanset

kravene i § 16, stk. 1 og 2.

Som det fremgår, stilles der ikke i den gældende lov krav til ejerforholdet i den sidste tredjedel af et

erhvervsfiskerselskab, ligesom der ikke er begrænsning for, hvor mange sideordnede eller underlig-

gende selskaber eller personer, der kan være ejere af den sidste tredjedel. Af den løbende sagsbe-

handling i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fremgår, at langt hovedparten af erhvervsfiskerselskaber-

ne i dag er ejet af erhvervsfiskere enten ved personligt ejerskab eller gennem et eller flere erhvervs-

fiskerselskaber. Der er dog en mindre del af selskaberne, hvor op til den sidste tredjedel er ejet af

personer eller et eller flere selskaber, som ikke er registreret som berettiget til at drive selvstændigt

erhvervsmæssigt fiskeri. For tiden skønnes der at være tale om ca. 5 årlige registreringer af sådanne

selskaber.

I forbindelse med ansøgning om registrering af et erhvervsfiskerselskab og ved ændring i ejerfor-

holdet skal selskaberne indsende vedtægter, udskrift fra CVR-registret og ejerbog som dokumenta-

tion til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

For den del af et selskab, der er ejet af erhvervsfiskere med A-status eller af et andet erhvervsfisker-

selskab, har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i dag kendskab til ejerne, da det fremgår af ejerbogen,

og til erhvervsfiskerne, det ejende selskab samt til ejerkredsen bag.

Kvoteandele på fisk er tilknyttet fiskefartøjer og er ejet af personer i form af ejerandele. Hvis et

fiskefartøj er ejet af et selskab, vil de til fartøjet knyttede kvoteandele blive tillagt som ejerandele til

de personer, der ejer fartøjet. Hvis fartøjet er ejet af et selskab, vil kvoteandelene blive knyttet til de

personer, som ejer selskabet i forhold til deres ejerandele af selskabet. For den lille del af erhvervs-

fiskerselskaberne, hvor personkredsen for den sidste tredjedel af selskabet er ukendt, fordi den del

er ejet af et ikke-erhvervsfiskerselskab, og man dermed ikke nødvendigvis kender hele personkred-

sen bag, er det i dag ikke muligt at knytte kvoteandele til de konkrete personer, som står bag denne

sidste del af selskabet.

I henhold til selskabslovens § 55 har kapitalselskaber herunder aktie- og anpartsselskaber siden

december 2014 dog haft pligt til at registrere oplysninger om legale ejere, der råder over 5 pct. eller

mere af selskabets kapital eller stemmerettigheder. Legale ejere kan være både fysiske og juridiske

personer. Ved opslag på selskabet i det Centrale Virksomhedsregister (CVR) vil selskabets ejerfor-

hold dermed fremgå, herunder personer og selskaber, som ejer 5 pct. eller mere af selskabskapita-

len. Der er således ikke krav om registrering af personligt ejerskab i CVR, hvis ejerforholdet er un-

der 5 pct. Det vil sige, hvis den sidste tredjedel ikke er fuldt ud ejet af erhvervsfiskerselskaber eller

personer, kan der være op til 5 pct. af ejerkredsen, som er ukendt for fiskerikontrolmyndigheden,

herunder ganske få udenlandske selskaber.

2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Som det fremgår ovenfor af afsnit 2.1. har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i de tilfælde, hvor op til

den sidste tredjedel af selskabet er ejet af et eller flere selskaber, som ikke er registreret som er-

hvervsfiskerselskaber, ikke nødvendigvis fuldt kendskab til personkredsen bag disse selskaber. Det

skyldes, at der ikke efter gældende regler er krav om, at dette skal oplyses i forbindelse med styrel-

sens oprindelige godkendelse af selskabet. Det betyder, at der kan være personer i et erhvervsfisker-

selskab, som styrelsen ikke kan kende til, idet de ejer mindre end 5 pct. af selskabskapitalen i den

sidste del af erhvervsfiskerselskabet og derfor ikke er registreret i CVR. Erhvervsfiskere, der i for-

vejen ligger tæt på eller på koncentrationsloftet, kan derfor få adgang til yderligere at eje fiskekvo-

teandele ud over de fastsatte maksimumsgrænser for ejerskab af kvoteandele, de såkaldte kvotelof-

ter. Det vil kun dreje sig om personer berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri,

som ejer under 5 pct. af selskabskapitalen i et erhvervsfiskerselskab, herunder ganske få udenland-

ske selskaber, og som derfor ikke har registreret ejerskabet i CVR.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det er nødvendigt med en hjemmel til at kræve disse op-

lysninger og pålægge en udtrykkelig oplysningspligt ved ændringer for, at dette kan håndhæves og

sanktioneres inden for fiskerilovgivningen. Dette gælder såvel for personer som for selskaber, der

ikke er berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri. For så vidt angår personligt ejede

selskabsandele gælder dette dog først, når der sker efterfølgende ændringer i personkredsen, dvs.

efter Landbrugs- og Fiskeristyrelsens oprindelige godkendelse, hvor de personligt ejede selskabsan-

dele vil fremgå udtrykkeligt af selskabets ejerbog, jf. de specielle bemærkninger til nr. 1.

Der er et ønske om, at der skal være en vis spredning i fiskeriet, så fiskekvoterne ikke koncentreres

på få hænder. Samtidig er der et ønske om, at der er 100 pct. gennemsigtighed med hensyn til, hvem

der ejer kvoterne med henblik på at sikre, at kvotelofterne overholdes.

Det er således hensigten med lovforslaget, at der fremover sikres fuld gennemsigtighed af den sidste

tredjedel af erhvervsfiskerselskaber, hvor den sidste tredjedel er ejet af personer eller et eller flere

selskaber, der ikke er berettigede til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren som noget nyt bemyndiges til at fastsætte regler om, at

erhvervsfiskerselskaber, som er registrerede i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, skal oplyse om ejer-

forholdet i den sidste tredjedel af selskabet for at sikre, at fiskekvoter ikke koncentreres på få hæn-

der, jf. § 1, nr. 1. Herudover skal der udtrykkeligt kunne pålægges personer, der ikke er berettiget til

at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri en oplysningspligt ved efterfølgende ejerskifte.

Personer eller selskaber, der er godkendt som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt

fiskeri, er allerede fuldt registrerede i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens sagsbehandlersystemer gen-

nem det allerede gældende krav om indsendelse af ejerbogen for denne gruppe. Med den foreslåede

lovændring vil der blive stillet krav, hvormed der sikres fuldstændig registrering og dermed fuld

gennemsigtighed af personkredsen og ejerforholdene bag erhvervsfiskerselskaber, som kan have

adgang til kvoterne.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at selskaber, hvor den sid-

ste tredjedel af selskabet er ejet af et eller flere selskaber, som ikke er registreret som erhvervsfi-

skerselskaber ved den oprindelige godkendelse af erhvervsfiskerselskabet, skal indsende oplysning

om personkredsen bag den sidste tredjedel selskabet, herunder eventuelt bagvedliggende selskaber.

Oplysningerne skal indsendes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i forbindelse med ansøgning om

registrering som erhvervsfiskerselskab og ved ændring af ejerkredsen for allerede registrerede er-

hvervsfiskerselskaber. Det betyder, at personligt ejede selskabsandele ved ændringer vil blive om-

fattet af oplysningspligten. Det gælder uanset ejerandelens størrelse, og det vil gælde for samtlige

personer og selskaber, som er en del af ejerkredsen i den sidste tredjedel af et erhvervsfiskerselskab,

herunder alle bagvedliggende selskaber.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har allerede kendskab til personkredsen bag den bundne kapital på

mindst de to tredjedele i erhvervsfiskerselskaber, idet disse er registreret i styrelsens sagsbehandler-

system. Der er derfor udelukkende behov for at fastsætte krav om oplysning for den sidste tredjedel

af disse selskaber. For at skabe fuld gennemsigtighed også for så vidt angår de allerede eksisterende

selskaber, vil der blive indhentet oplysninger hos de selskaber, der har en ejerkreds i den sidste tred-

jedel, som ikke er berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.

Ved at fastsætte krav om oplysning af personkredsen også for den sidste tredjedel i erhvervsfisker-

selskaberne opnås dermed fuld gennemsigtighed i selskaberne. Det vil således ikke længere være

muligt via ejerskab af den sidste tredjedel i et erhvervsfiskerselskab at få adgang til større kvotean-

dele, end det er tilladt efter reglerne om, hvor store kvoteandele en person kan eje.

Regler om maksimumsgrænser for kvoteandele findes i bekendtgørelse [nr. 212 af 1. marts 2017]

om regulering af fiskeriet i 2014-2020, hvori der er fastsat maksimumsgrænser for ejerskab af en

række forskellige kvoteandele.

Med den foreslåede ændring af regulering vedrørende oplysning om personkredsen i erhvervsfi-

skerselskaberne er det vurderingen, at det i højere grad er muligt at sikre, at kvoterne ikke samles på

få hænder, idet der nu sikres 100 pct. gennemsigtighed af ejerkredsen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Umiddelbart vurderes, at krav om oplysning om ejerkredsen for den sidste tredjedel af erhvervsfi-

skerselskaber vil få meget begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for staten.

De økonomiske og administrative konsekvenser for staten vil bestå af sagsbehandling af oplysnin-

ger om ejerkredsen for den sidste tredjedel af erhvervsfiskerselskaber, som ikke er erhvervsfisker-

selskaber. Idet kun ganske få selskaber benytter sig af muligheden for at lade den sidste tredjedel

være ejet af selskaber eller personer, som ikke er berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt

fiskeri, vurderes konsekvenserne derfor meget begrænsede. Administrationen heraf antages at med-

føre udgifter for staten på ca. 0-0,1 mio. kr. årligt. Lovforslaget vil kun få betydning i disse få til-

fælde.

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at krav om oplysning om ejerkredsen for den sid-

ste tredjedel af erhvervsfiskeriselskaber vil få meget begrænsede økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet vil bestå i indhentning og indsen-

delse af oplysninger om ejerkredsen for den sidste tredjedel af erhvervsfiskerselskaber. Der antages

at være tale om 20-25 af denne type selskaber af i alt anslåede ca. 300 erhvervsfiskerselskaber i dag.

Idet det dermed kun er ganske få selskaber, der benytter sig af muligheden for at lade den sidste

tredjedel være ejet af selskaber, som ikke er erhvervsfiskerselskaber, vurderes konsekvenserne der-

for meget begrænsede. Lovforslaget vil kun få betydning for disse tilfælde, og der antages at være

ca. 5 af sådanne registreringer årligt.

Forslaget har i udkast været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER), som vur-

derer, at lovforslaget i sig selv ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljø- og Fødevareministeriet vil i overensstemmelse med gældende retningslinjer for erhvervs-

økonomiske konsekvensvurderinger i forbindelse med bemyndigelsens udnyttelse udarbejde de

nødvendige erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger efter inddragelse af TER. Disse offentlig-

gøres i forbindelse med den offentlige høring over bekendtgørelsesudkastet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 5. juli 2017 til den 2. august 2017 været i høring hos

følgende organisationer og myndigheder m.v.: 3F Transportgruppen, Advokatsamfundet, Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd, Atlantic Shipping, Beredskabsstyrelsen, Danish Seafood Association,

Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation, Danmarks Naturfred-

ningsforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Skibsmæglerforening, Dan-

marks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Erhverv, Dansk

Fritidsfiskerforbund, Dansk Åleproducentforening, Danske Havne, Danske Regioner, Danske Spe-

ditører, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI Fødevarer, DI Handel, DTU Aqua, Er-

hvervsstyrelsen, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansministeriet, Finansrådet, Finans-

tilsynet, Fiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Foreningen af Fiskeauktioner og

Samlecentraler i Danmark, Foreningen Dansk Skaldyrsopdræt, Foreningen for Skånsomt Kystfiske-

ri, Foreningen Muslingeerhvervet, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, FSR danske

revisorer, Færøernes Landsstyre, Greenpeace, Grønlands Hjemmestyre, Kommunernes Landsfor-

ening, Landbrug og Fødevarer, Levende Hav, Marine Ingredients Denmark, Miljøstyrelsen, Natur-

styrelsen, NOAHs Sekretariat, Producentforeningen for Dansk Skaldyrsopdræt, Rigsadvokaten,

Rigspolitichefen, Statens Administration, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen og WWF.

Der har været en gennemført en høring med sædvanlig frist trods sommerferieperiode, da forslagets

gennemførelse haster og et enigt Folketing har tilslu

element, der foreslås ændret med lovforslaget.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Forslaget har ingen økonomi-

ske konsekvenser for regioner

og kommuner.

Negative konsekvenser/

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Lovforslaget forventes at med-

føre merudgifter for staten på

ca. 0-0,1 mio. kr. til indhent-

ning og sagsbehandling af

oplysninger.

Forslaget har ingen økonomi-

ske konsekvenser for regioner

og kommuner.

Lovforslaget forventes at med-

føre administrative konse-

kvenser for staten i forbindelse

med indhentning og sagsbe-

handling af oplysninger.

Forslaget har ingen admini-

strative konsekvenser for regi-

oner og kommuner.

Lovforslaget forventes at med-

føre merudgifter for erhvervs-

livet i begrænset omfang, som

udmøntes ved udarbejdelsen

af bekendtgørelsen.

Lovforslaget forventes at med-

føre øgede administrative byr-

der for erhvervslivet i begræn-

set omfang, som udmøntes

ved udarbejdelsen af bekendt-

gørelsen.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommune og regioner

Administrative konsekvenser

Forslaget har ingen admini-

for stat, kommuner og regioner strative konsekvenser for regi-

oner og kommuner.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter fiskeriloven § 16, stk. 1, nr. 1, kan aktie- og anpartsselskaber registreres som berettiget til at

drive erhvervsmæssigt fiskeri, når mindst 2/3 af selskabskapitalen ejes af personer, der er registreret

som erhvervsfiskere med A-status efter lovens § 14, stk. 1 eller 4, eller efter tilladelse i henhold til §

21, stk. 1. Alternativt kan et aktie- eller anpartsselskab drive erhvervsmæssigt fiskeri efter § 16, stk.

1, nr. 2, når mindst 2/3 af selskabskapitalen i et aktie- og anpartsselskabet er ejet af et eller flere

erhvervsfiskerselskaber, hvor hele selskabskapitalen er ejet af personer, der er registreret som er-

hvervsfiskere med A-status efter lovens § 14, stk. 1 eller 4, eller efter tilladelse i henhold til § 21,

stk. 1.

Ved ansøgning om godkendelse af et selskab som erhvervsfiskerselskab sender selskabet vedtægter

og ejerbog til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, således at styrelsen kan kontrollere, at vedtægter og

ejerbog lever op til kravene i fiskerilovens §16, stk. 2.

For yderligere oplysninger om gældende ret henvises der til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Der stilles efter de gældende regler ikke krav til ejerforholdet for op til den sidste tredjedel af sel-

skabet. Hvis den sidste tredjedel er ejet af et eller flere selskaber, som ikke er erhvervsfiskerselska-

ber, og hvor der er personer, som ejer mindre end 5 pct. af selskabskapitalen, har styrelsen ikke

nødvendigvis kendskab til denne del af personkreds, idet der ikke er krav om, at det skal fremgå af

ejerbogen eller CVR. Hertil kommer, at selskabslovgivningen, der danner grundlag for CVR, ikke

kan udgøre hjemlen for at kunne håndhæve reglerne efter fiskerilovgivningen.

I ejerbogen skal samtlige kapitalejere identificeres. Kapitalejerens samlede beholdning af kapitalan-

dele og de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene, skal angives. Herudover skal dato

for erhvervelse, afhændelse eller pantsætning, herunder kapitalandelenes størrelse angives.

Det foreslås som noget nyt, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

oplysning om den sidste tredjedel af ejerkredsen i selskaber, hvis den sidste tredjedel er ejet af per-

soner eller et eller flere selskaber, der ikke er godkendt som berettiget til at drive selvstændigt er-

hvervsmæssigt fiskeri.

Den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet ved i bekendtgørelse at fastsætte krav om, at sel-

skaber, hvor den sidste tredjedel er ejet af et eller flere selskaber, der ikke er godkendt til at drive

erhvervsmæssigt fiskeri, skal give oplysning om ejerkredsen i den sidste tredjedel af selskabet, som

ikke er erhvervsfiskerselskaber. For allerede eksisterende erhvervsfiskerselskaber vil der ved den

kommende bekendtgørelses ikrafttræden blive indhentet oplysninger om ejerkredsen hos de selska-

ber, der har en ejerkreds i den sidste tredjedel, som ikke er berettiget til at drive selvstændigt er-

hvervsmæssigt fiskeri. Denne oplysningspligt vil også omfatte i eventuelt bagvedliggende selska-

ber. Selskaberne vil blive anmodet om at bekræfte eller supplere oplysninger, der fremgår af CVR.

Herudover skal der med henblik på fortsat godkendelse ved ændring i ejerforholdet gives oplysning

om ejerkredsen i den sidste tredjedel af selskabet, som ikke er berettiget til at drive selvstændigt

erhvervsmæssigt fiskeri. Denne oplysningspligt vil blive fastsat i bekendtgørelse. Oplysningerne

gives ved at indsende ejerbøger eller anden dokumentation for ejerforholdet, herunder også for alle

bagvedliggende selskaber. Der vil blive fastsat en frist på 30 dage for indsendelse af ovennævnte

dokumentation for ændring af ejerforholdet i de tilfælde, hvor der sker ændring af ejerforholdet for

den sidste tredjedel af selskabet. Fristen svarer til fristen for anmeldelse af overdragelse af noterede

aktier eller anparter i henhold til lovens § 16, stk. 3.

De nye oplysninger vil på samme måde som de allerede kendte oplysninger om ejerforhold blive

registreret i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens sagsbehandlersystem.

Ansvarlig for oplysningen om ejerkredsen, herunder også om eventuelt udenlandsk ejerskab og

bagvedliggende selskaber, er den person, der er tegningsberettiget for erhvervsfiskerselskabet. Det

er hensigten, at overtrædelse af denne oplysningspligt eller forsøg herpå vil blive strafbelagt i med-

før af lovens § 130, stk. 2.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring, der følger af den foreslåede indsættelse af et nyt

stk. 3 i lovens § 16, jf. lovforslaget § 1, nr. 2.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Det er hensigten, at bekendtgørelsen, der udmønter den foreslåede bemyndigelse i § 1, nr. 1, ligele-

des sættes i kraft samtidig med lovens ikrafttræden.

Til § 3

Fiskeriloven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne og Grønland, jf. § 143, stk. 1.

De foreslåede ændringer i nærværende ændringslov vedrører ikke de forhold, der er omfattet af de

EU-forordninger, der nævnes i lovens § 143, stk. 2, og § 130, stk. 8, og som skal forebygge, afvær-

ge og standse ulovligt urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU).

Efter lovens § 143, stk. 2, finder loven anvendelse for overtrædelse af disse EU-forordninger, også

når de er begået på Færøerne eller i Grønland. Efter § 130, stk. 8, hører overtrædelser de pågælden-

de EU-forordninger under dansk straffemyndighed (jurisdiktion), uanset om overtrædelsen er begå-

et uden for Danmark, hvis overtrædelsen er begået en person, der på gerningstidspunktet havde

dansk statsborgerskab og ikke havde bopæl eller i øvrigt var hjemmeboende på Færøerne eller i

Grønland.

Det foreslås derfor, at ændringsloven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 4.

januar 2017, foretages følgende ændringer:

§ 16.

---

Stk. 2.

---

§ 16

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Ministeren fastsætter regler om afgi-

velse af oplysninger om den sidste tredjedel af

ejerkredsen i selskaber, jf. stk. 1, hvis den sid-

ste tredjedel er ejet af personer eller et eller

flere selskaber, der ikke er godkendt som beret-

tiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt

fiskeri.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 3-4. ---

§ 16.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om, at

aktie- eller anpartsselskabets registrering i hen-

hold til stk. 1 og 4 bortfalder, hvis anmeldelse

af overdragelse af noterede aktier eller anparter

ikke er meddelt kontrolmyndigheden senest 30

dage efter overdragelsen.

Stk. 4. ---

§ 16, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »4«

til: »5«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.