Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1859194_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. februar 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 355 (MOF alm. del) stillet 25. januar efter
ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr 355
”Vil ministeren som opfølgning på samrådet 24/1-18, jf. MOF alm. del – samrådsspørgsmål
X, redegøre for overensstemmelsen med forordning (EF) nr.
708/2007 om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur på følgende
punkter
– Man foretager angiveligt ikke en konsekvensvurdering for arter, der holdes
i dam- eller havbrug, da disse anlæg betragtes som indesluttede anlæg.
Der foreligger derfor ikke en konsekvensvurdering for sølvlaks i dansk natur.
Er det efter ministerens opfattelse i overensstemmelse med forordningen,
at man ikke foretager en sådan konsekvensvurdering?
– Er det i lyset af de mange udslip fra havbrug i overensstemmelse med forordningen,
at havbrug med åbne netbure, som det er tilfældet hos Hjarnø
Havbrug, betragtes som indesluttede anlæg?”
Svar
Til brug for besvarelsen har Miljøstyrelsen oplyst nedenstående, hvortil jeg kan henholde mig:
”I henhold til forordning 708/2007 skal akvakulturvirksomheder, der vil indføre en fremmed art eller
omplante en lokalt fraværende art, ansøge om tilladelse hertil. Det er nu Miljøstyrelsen, der er
ansvarlig myndighed for behandling af ansøgninger i forhold til nævnte forordning.
Forordningen sondrer endvidere mellem rutinemæssige og ikke-rutinemæssige flytninger.
Ansøgningen skal indeholde en række oplysninger, der gør det muligt ved modtagelsen af ansøgningen
at vurdere, om der er tale om en rutinemæssige- eller en ikke-rutinemæssig flytning. I de tilfælde, hvor
der er tale om en ikke-rutinemæssig flytning, skal der laves en miljørisikovurdering, der opfylder
kravene i forordningens bilag 2.
Af besvarelsen af MOF alm. del. 123 fremgår, at Hjarnø Havbrug ikke har ansøgt om tilladelse til
opdræt af sølvlaks i havbrug i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 708/2007. Der er således heller
ikke foretaget en vurdering af, om aktiviteten udgjorde en rutinemæssige- eller en ikke-rutinemæssig
flytning i henhold til forordningen, herunder af om der var behov for at udarbejde en
miljørisikovurdering i overensstemmelse med forordningens bilag 2.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 355: Spm. om overensstemmelsen med forordning (EF) nr. 708/2007 om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur m.m., til miljø- og fødevaremininsteren
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt det er i overensstemmelse med forordningen,
at man ikke foretager en miljørisikovurdering af havbrug med åbne netbure, bemærkes, at der som
ovenfor nævnt ikke er foretaget en vurdering specifikt af Hjarnø Havbrug i forhold til forordningens
krav, da der ikke er modtaget en ansøgning om tilladelse. Ift. forordning 708/2007 vurderer
Miljøstyrelsen, at havbrug som udgangspunkt må betragtes som åbne anlæg.
Miljøstyrelsen oplyste i svaret på MOF alm. del 148, at der ikke foretages konsekvensvurderinger for
arter, der holdes i dam- eller havbrug, da disse anlæg betragtes som indesluttede anlæg. Det burde
have været præciseret, at dette svar udelukkende omhandlede reglerne i forhold til
naturbeskyttelsesloven§ 31, stk. 1 om udsætning af dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i
Danmark, og ikke om forordning 708/2007. Det har været Miljøstyrelsens hidtidige praksis, at
bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 31, stk. 1 som udgangspunkt ikke finder anvendelse på
udsætning af arter i hav- og dambrug, da dette ikke betragtes som udsætning i naturen. Det skyldes, at
fx et havbrug betragtes som et lukket anlæg i forhold til naturbeskyttelsesloven i modsætning til fx
udsætning af østers på en sandbanke.
Miljøstyrelsen er i øvrigt ved at gennemgå den samlede administration af forordning 708/2007. Her
vil bl.a. vil indgå en oplysningsindsats overfor relevante havbrug mv. i forhold til forordningens
bestemmelser.”
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
2