Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1838175_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. december 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 244 (MOF alm. del) stillet d. 4. december
2017 efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 244
”Vil ministeren redegøre for, hvordan NLES 4 modellen er bedre end NLES 3 modellen?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som på baggrund af dialog med Aarhus
Universitet oplyser at:
”NLES-4
modellen bygger videre på tidligere versioner af modellen. Modellerne er empiriske, hvilket
betyder, at de bygger på de måledata, de er opsat på. Det betyder endvidere, at hvis landbrugspraksis
ændrer sig, så vil modellen ikke nødvendigvis afspejle den aktuelle udvaskning. Med en løbende
ændring af dyrkningspraksis som følge af ændrede rammevilkår samt ny viden gennem forskning er
det afgørende, at det empiriske grundlag for udvaskningsmodellen NLES fortsat opdateres, så
modellen afspejler gældende praksis.
På den baggrund inkluderes der løbende et stigende antal forsøg i NLES-modellen, idet der indgår
598, 596, 1299 og 1467 observationer for årlig kvælstofudvaskning i henholdsvis NLES-1, NLES-2,
NLES-3 og NLES-4. Dermed bygger nyeste version af modellen på data, der afspejler gældende
landbrugspraksis bedre end tidligere versioner af modellen.
Forskellen i de to modellers beregnede marginaludvaskning er, som det også er beskrevet i
Tilbagerulningsnotatet, antageligt et produkt af forskelligheder i de to modellers struktur. Dette
kommer bl.a. til udtryk i forhold til, hvordan forfrugt, sommer- og vinterafgrøder defineres, samt at
høstet kvælstof med afgrøden ikke indgår som en forklaringsvariabel i NLES-4. Yderligere er
afstrømningen i NLES-4 sæsonopdelt, hvor der i NLES-3 benyttes den årlige afstrømning. De to
modeller er desuden baseret på forskellige afstrømningsberegninger, idet afstrømningen primært blev
beregnet med EVACROP (et program til beregning af aktuel fordampning og afstrømning fra
rodzonen) i inputdata til NLES-3, mens de seneste afstrømningsberegninger for alle målinger, som
ligger til grund for NLES-4, er beregnet med Daisy (kvælstofudvaskningsmodel udarbejdet af
Københavns Universitet). Hvor NLES-3 udelukkende byggede på data fra perioden 1990-2001, er der i
NLES-4 medtaget data fra perioden 2001-2005.
I 1990’erne var der generelt et højere
gødskningsniveau, og data fra den periode vægter forholdsvist mere i NLES-3 end i NLES-4. Dermed
afspejler NLES-4 bedre den marginaludvaskning, der gælder for den nuværende
landbrugspraksis. Således fremgår det også på side 17 i tilbagerulningsnotatet, at det ikke har været
muligt at foretage NLES-3 beregninger ved den nuværende landbrugspraksis.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om, hvordan NLES 4 modellen er bedre end NLES 3 modellen, til miljø- og fødevareministeren
1838175_0002.png
Forskernes vurdering er derfor, at NLES-4 modellen er et langt stærkere redskab til at estimere
marginaludvaskningen, end marginaludvaskningen estimeret med NLES-3.”
Esben Lunde Larsen
/
Jacob Nielsen
2