Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt
1811266_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Overfladevand og grundvand
Ref. wibch
Den 31. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 16 (MOF alm. del) stillet den 4. oktober
2017 efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 16
”Der
har været en ændring i antallet af boringer, der har et en værdi (nitratindhold) på over 50 mg/l
fra 6 pct., ifølge de gamle målemetoder, til 17 pct., ifølge de nye metoder, der anses for mere
retvisende. Hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er
mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, jf. MOF. alm. del
bilag 603?”
Svar
Jeg vil indledningsvist understrege, at der i forbindelse med de nye krav til databehandling og
afrapporteringen til EU Kommissionen fra 2008 ikke er tale om en ændring af målemetoden. Det er
ikke en stigning i grundvandets nitratbelastning, der er årsag til forskellen mellem andelen af
afrapporteret grundvandsovervågningsdata, der viser overskridelsen af grænseværdien på 50 mg nitrat
pr liter grundvand.
Jeg antager, at der henvises til overgangen fra afrapporteringen af aggregeret data, senest anvendt for
perioden 2000-2003, til afrapportering af uaggregeret data, hvilket vil sige data fra hver eneste
grundvandsovervågningsstation, som er anvendt fra perioden 2004-2007 og i de efterfølgende
perioder.
Ved anvendelse af aggregeringen af overvågningsdata blev nitratkoncentrationerne, der
afrapporteredes til EU Kommissionen, beregnet som et gennemsnit af flere indtag indenfor en række
grundvandsovervågningsområderne, fordelt på landsplan. Senere er medlemslande, jf. EU
Kommissionens vejledning til udarbejdelsen af rapporten efter nitratdirektivets artikel 10, blevet
forpligtet til at afrapportere data fra hver eneste grundvandsovervågningsstation.
Gennemsnitskoncentrationen beregnes herefter udelukkende fra data, der stammer fra det samme
grundvandsindtag over en tidsperiode, og fra data fra flere forskellige indtag i et geografisk område.
Det fremgår endvidere af den danske artikel 10 afrapportering til EU Kommissionen for perioden
2004-2007, som er udarbejdet jf. EU Kommissionens vejledning fra 2008, at der kan dokumenteres et
fald i nitratbelastningen i det overvågede grundvand på alle angivne parametre, hvis dataanalysen
baseres på metoden jf. vejledningen fra 2008 og der udelukkede inddrages data fra
overvågningsindtag, der indgik i både afrapporteringsperioden 2004-2007 og i den forrige periode
2000-2003. Det betyder, at nitratforurening i det overvågede grundvand ikke var steget fra perioden
2000-2003 til perioden 2004-2007.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, hvorfor har ministeren på den baggrund ikke reageret, når det viser sig, at grundvandet er mere forurenet, end de gamle målemetoder gav udtryk for, til miljø- og fødevareministeren
Esben Lunde Larsen
/
Christian Vind
2