LIU, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 53: Spm. om at kommentere professor Ask Elklit’s skriftlige svar til DR.dk , jf. artiklen Minister bruger forkerte tal om voldelige skoleelever af 19/4-18, til ministeren for fiskeri og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del
Offentligt

Undersøgelse af indbyrdes vold

Sarah Bøgelund Dokkedahl & Ask Elklit

Nationalt Videnscenter for Psykotraumatologi, Institut for Psykologi,

Syddansk Universitet

LIU, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 53: Spm. om at kommentere professor Ask Elklit’s skriftlige svar til DR.dk , jf. artiklen Minister bruger forkerte tal om voldelige skoleelever af 19/4-18, til ministeren for fiskeri og ligestilling

Titel

Undersøgelse af indbyrdes vold.

Forfattere

Ask Elklit, Nationalt Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet.

Sarah Bøgelunde Dokkedahl, Nationalt Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet.

Projektledelse

Dialog mod Vold har stået for administration samt kontakt til fagpersoner og interviewpersoner i

forbindelse med gennemførslen af undersøgelsen.

Nationalt Videnscenter for Psykotraumatologi (2018).

Denne rapport citeres således

Dokkedahl, S.B., Elklit, A. (2018). Undersøgelse af indbyrdes vold. Videnscenter for Psykotraumato-

logi; Syddansk Universitet.

Forside

Billlede er fra Colourbox.

Resume

Nærværende rapport er udarbejdet af forskere fra Syddansk Universitet på Videnscenter for Psy-

kotraumatologi, med henblik på at afdække begrebet

gensidig vold.

I årtier har kontroversen om gensidig vold mellem mænd og kvinder været et videnskabeligt og

politisk følsomt emne, som har begrænset udviklingen indenfor området. For at sikre fremtidig ud-

vikling og samarbejde indenfor feltet, er det vigtigt, at vi understreger et fælles udgangspunkt:

øn-

sket om at stoppe vold i nære relationer.

I et forsøg på at mindske kontroversen om ligevægt i volden, foreslår vi at begrebet

gensidig vold

fremadrettet blive erstattet at det beslægtede begreb

indbyrdes vold.

Vægten forskydes derved

fra to personer, der gør noget i samme omfang ved hinanden, til at det er noget, der foregår

inden

for en ramme,

som udgøres af den relation som er parforholdet eller familien.

I rapporten tages der udgangspunkt i den videnskabelige litteratur baseret på studier, hvor begge

parter i parret har indgået, og vores konklusioner og anbefalinger tager derfor afsæt i

evidensba-

seret viden.

Dette afspejler sig i den indledende teoretiske rammesætning, som præciserer den

forståelsesramme, som er nødvendig for, at vi kan overskue kompleksiteten ved indbyrdes vold.

Der findes grundlæggende fire former for vold i nære relationer: seksuel, psykisk, fysisk og om-

sorgssvigt (tilbageholden af ressourcer). De to første kan forekomme for sig selv, mens de to sidste

optræder sammen med psykisk vold, da fysisk vold aldrig optræder uden psykisk vold også er til-

stede. Traditionelt har der været fokus på den fysiske vold, men i forståelsen af indbyrdes vold er

det vigtigt, at den psykiske vold inddrages og sidestilles med den fysiske vold som ligeså skadelig

for individet.

Den teoretiske rammesætning vidner om, at selvom indbyrdes vold er noget, der forekommer i

parforholdet, så skal individernes samlede livssituation inddrages. Vi har alle en personligheds-

struktur og er formet af vores opvækst og det samspil, som vores forældre havde. Hertil kommer,

hvad vi har været udsat for af belastninger og tidlige traumer (overgreb, sygdom, brud, ulykker

mm). Vi er også præget af vores evner, uddannelse og succes’er, som spiller en rolle for vores selv-

følelse og hvordan vi indgår i relationer med andre.

Meget vold i nære relationer sker i forbin-

delse med misbrug (alkohol, stoffer) og blandt personer, hvor der forekommer psykisk sygdom

og som har få ressourcer.

Indbyrdes vold

Det er internationalt veldokumenteret at indbyrdes vold er den mest forekommende form for vold

i nære relationer. Mere end 200 internationale vestlige studier og omfattende metaanalyser har

vist,

at kvinder er en anelse hyppigere voldlige

overfor deres partnere, men viser samtidig at

mænd påfører kvinder større fysisk og psykisk skade

ved udøvelsen af vold.

Udøver- og offerprofilerne fra henholdsvis Dialog mod Vold og danske krisecentre vidner om

om-

fattende psykiske problemer blandt danske udøvere og ofre for vold

i nære relationer. Voldtægt

og stalking er også voldsformer og er derfor også relevant i denne sammenhæng. Vi ved, at 70% af

voldtægter er kontaktvoldtægt (hvor ofret kender udøveren i forvejen), og at 37% af de stalkin-

gramte kvinder inden for det seneste år af forholdet til deres stalker har oplevet fysisk vold. Der-

udover har et tilsvarende antal af de stalkingramte oplevet vold og/eller forfølgelse i et tidligere

forhold.

Vold bør forstås som noget, der strækker sig over kontinua mht omfang, trusselsgrad og ska-

der/kvæstelser. Det er derfor vigtigt, at vi ikke bliver for opdelte i vores måde at anskue og arbejde

med indbyrdes vold, da vi derved risikerer at overse de store overlap i voldens kompleksitet. Dette

synliggøres yderligere i en kærestevoldsundersøgelse, som påviser, at de

uhensigtsmæssige dyna-

mikker er til stede allerede i 7. Klasse, og at mange af de unge både udøver vold og bliver udsat

for vold.

Undersøgelsen blandt de danske fagpersoner har vist, at forståelsen for fænomenet indbyrdes

vold i høj grad er til stede, ligesom der er en god forståelse for de omfattende problemer, der er

forbundet med vold i nære relationer. Derfor efterlyser de danske fagpersoner

mere viden om

indbyrdes vold samt udbredelse af tiltag, der er specialiserede i at arbejde med fænomenet.

Som del af undersøgelsen er der foretaget kvalitative interviews med syv par om de dynamikker,

som ligger bag volden. Forfatterne har ikke kendskab til tidligere lignende undersøgelser, af denne

type. I undersøgelsen blev hovedtemaerne

barndom, intimitet, belastninger, grænseløshed, misko-

mmunikation

tabu

identificeret. I et samspil mellem dårlig konflikthåndtering fra barndommen,

manglende intimitet og mødte behov, og en grænseløshed i måden, man møder sin partner på,

kombineret med ydre belastninger som psykisk sygdom eller alkohol, og dårlig kommunikation,

eskalerer volden. En vigtig pointe, som fremkom af interviewene, var den indbyrdes magtkamp,

som parrene oplevede, og at volden betød mindre end parrenes andre problemer. Den manglende

viden i befolkningen og

frygt for stigmatisering vanskeliggør yderligere søgen efter hjælp.

Afsluttende ønsker vi at understrege, at fænomenet indbyrdes vold ikke bør ses som noget, der

forekommer isoleret i parforholdet.

Alle former for vold i nære relationer påvirker det system

man indgår i: børn, venner, familie o.lign.

Har man mistanke eller viden om vold i hjemmet, bør

man have særlig fokus på barnets psykiske trivsel. Forebyggelse er den vigtigste komponent i ind-

satsen mod vold.

Har vi fokus på hjælp til de børn som vokser op i voldelige hjem, kan vi fore-

bygge negativ social arv.

Dette gøres ved, at fagpersoner som f.eks. pædagoger, lærere og sund-

hedsplejesker får kompetencer og værktøjer til at opspore volden, lave screening af børnenes psy-

kiske trivsel og sikre tilbud om veldokumenteret og evidensbaseret behandling.

Anbefalinger

På baggrund af den samlede undersøgelse resulterer rapporten i de 11 nedenstående anbefalinger

(se s. 85):

Forebyggelse af indbyrdes vold gennem fokus allerede i Folkeskolen.

Konkret anbefaler vi ’grænsesætning’ kommer på skoleskemaet allerede i de første skoleår

og at ’god dating stil’ kommer på skoleskemaet hos de ældre elever.

Forebyggelse af indbyrdes vold gennem tidlig indsats til unge der udøver kærestevold.

Vi anbefaler at der satses på tidlig indsats til unge, der har problemer med kærestevold.

Tidlig intervention målrettet begge parter.

Vi foreslår at Interventionscentre som tilbyder rådgivning til begge parter, oprettes i hver

region og forankres i lovgivningen.

Indsatser skal favne indbyrdes vold.

Vi anbefaler, at indsatser som krisecentre, der er specifikt henvendt til den udsatte, i hø-

jere grad gør en indsats for at anlægge et samlet perspektiv på relationen / hele familien

som grundlag for rådgivning og videre indsatser.

Indsatser til par hvor der er indbyrdes vold.

Det anbefales, at integrerede behandlingstilbud til par og familier med børn, udbredes, ved

enten at udvide kapaciteten i eksisterende tilbud eller ved etablering af nye evidensbase-

rede tilbud.

Effekt af indsats/lovende praksis.

Vi anbefaler at der gennemføres effektundersøgelser, der opfylder kravene til god viden-

skabelig praksis og/eller evalueringer af lovende praksis i forhold til indsatser til par, hvor

der er indbyrdes vold.

Udbredelse af viden blandt fagpersoner.

Viden og information om fænomenet indbyrdes vold bør i større grad formidles fra stat,

kommuner, uddannelsesinstitutioner og NGO’er.

Indbyrdes vold på skoleskemaet.

Fagpersoner, der gennem deres arbejde kommer i kontakt med voldsudsatte, voldsudø-

vere og børn fra familier med vold, bør have et obligatorisk modul i deres grunduddannelse

om vold i familier og vold i nære relationer.

Oplysningskampagner.

Der er behov for oplysningskampanger, der oplyser almenbefolkningen om indbyrdes vold

og dets konsekvenser, samt hvor man kan søge hjælp.

10.

Forskning i indbyrdes vold.

Vi foreslår, at forskning indenfor området støttes over en længere årrække.

11.

Omfangsundersøgelse.

Der er behov for en dansk omfangsundersøgelse af de forskellige former for vold i nære

relationer, herunder indbyrdes vold.

En særlig tak til:

Eksperterne i følgegruppen som har støttet op om projektet med viden og engagement.

De 7 par som har delt deres historier og hjulpet os med at forstå de relevante pardynamikker.

De 105 fagprofessionelle som tog sig tid til at besvare vores spørgeskema.

Deltagerne til Fremtidsværkstedet for deres tid og engagement.

Behandlerne hos Dialog Mod Vold for deres samarbejde.

samt

Emeritus Professor David Fergusson fra Christchurch, New Zealand;

Professor Amy Holtzworth-Munroe fra University of Indiana;

Professor Rebecca Campbell fra Michigan State University;

Dr. Venke Johansen fra RVTS, Bergen;

og Lektor Tea Trillingsgaard fra Aarhus Universitet

for deres feedback og ekspertise.

Indholdsfortegnelse

Rettelsesblad til Rapport om Indbyrdes Vold

.........................................................................................................................

Indledning

..............................................................................................................................................................................

Læsevejledning

......................................................................................................................................................................

Kapitel 1

Rammesætning

......................................................................................................................................................................

Indledning

.............................................................................................................................................................................

Konklusioner

.........................................................................................................................................................................

Referencer

............................................................................................................................................................................

Kapitel 2

Hvordan forstår vi partnerdynamikkerne i vold i nære relationer? Et litteraturstudie

............................................................

Introduktion

..........................................................................................................................................................................

Metode

.................................................................................................................................................................................

Søgestrategi........................................................................................................................................................................... 27

Inklusions og eksklusions kriterier samt kvalitetsevaluering

................................................................................................

Resumé af inkluderede studier

.............................................................................................................................................

Resumé af målinger

...............................................................................................................................................................

Resultater

.............................................................................................................................................................................

Diskussion

.............................................................................................................................................................................

Begrænsninger

......................................................................................................................................................................

Delkonklusioner

....................................................................................................................................................................

Tabel 1.

.................................................................................................................................................................................

Referencer

............................................................................................................................................................................

Kapitel 3

Analyse af eksisterende data

.................................................................................................................................................

A) Kærestevold

.....................................................................................................................................................................

Resultater

..............................................................................................................................................................................

Hovedfund

.............................................................................................................................................................................

Delkonklusion

........................................................................................................................................................................

B) Profil(er) af udøvere

.........................................................................................................................................................

Resultater

..............................................................................................................................................................................

Hovedfund

.............................................................................................................................................................................

Delkonklusion

........................................................................................................................................................................

C) Profil(er) af voldsudsatte kvinder på krisecenter

............................................................................................................

Resultater

..............................................................................................................................................................................

Hovedfund

.............................................................................................................................................................................

Delkonklusion

........................................................................................................................................................................

D) Stalking

.............................................................................................................................................................................

Resultater

..............................................................................................................................................................................

Hovedpointer

........................................................................................................................................................................

E) Voldtægt

...........................................................................................................................................................................

Hovedfund

.............................................................................................................................................................................

Hovedpointer

........................................................................................................................................................................

Referencer

............................................................................................................................................................................

Kapitel 4

Undersøgelse af fænomenet gensidig vold blandt danske fagpersoner

................................................................

Forståelse af gensidig vold

...................................................................................................................................................

Karakteristika ved den der udøver vold i parforholdet

.......................................................................................................

Karakteristika ved den typiske voldsramte i et parforhold................................................................................................. 55

Kendskab til indsatser/tilbud i forhold til vold i nære relationer

.......................................................................................

Hvordan kan indsatsen mod vold i nære relationer forbedres?

.........................................................................................

En helhedsorienteret og holistisk tilgang

..............................................................................................................................

Oplysning............................................................................................................................................................................... 61

Udbredelse

............................................................................................................................................................................

Kapitel 5

Kvalitative interviews om pardynamikker i relation til voldsproblematikker

..........................................................................

Metode

.................................................................................................................................................................................

Procedure

..............................................................................................................................................................................

Interviewguide

......................................................................................................................................................................

Etiske overvejelser

................................................................................................................................................................

Deltagerinformation

.............................................................................................................................................................

Analyse.................................................................................................................................................................................. 67

Identificerede hovedtemaer

.................................................................................................................................................

Barndom

................................................................................................................................................................................

Intimitet

................................................................................................................................................................................

Belastninger

..........................................................................................................................................................................

Grænseløshed

.......................................................................................................................................................................

Miskommunikation

...............................................................................................................................................................

Tabuet

...................................................................................................................................................................................

Refleksioner og analyse

........................................................................................................................................................

Den dobbelt cirkulære effekt af volden

................................................................................................................................

Psykisk vold: Den udefinerbare subjektivitet

........................................................................................................................

Hjælpen: Kampen for at forstå

..............................................................................................................................................

Begrænsninger og Styrker

......................................................................................................................................................

Kapitel 6

Sammenfatning

......................................................................................................................................................................

Psykisk vold eller lav tærskel for krænkelse?

........................................................................................................................

Kærestevold: en nær relation?.............................................................................................................................................. 93

Undgå trivialisering af den almindelige vold

.........................................................................................................................

Børnene: de største ofre

.......................................................................................................................................................

Specialiserede kompetencer

.................................................................................................................................................

Brud med gamle traditioner

..................................................................................................................................................

Ny terminologi....................................................................................................................................................................... 95

Konklusion

.............................................................................................................................................................................

Kapitel 7

Samlede anbefalinger på baggrund af rapporten

...................................................................................................................

Bilagsliste (separat bind)

Bilag A: Framing Mutual Violence.

Bilag B: Understanding the Partner Dynamic of Intimate Partner Violence: a Review.

Bilag C: Clinical and Personality Disorders in a Danish Treatment-Seeking Sample of Intimate Partner Violence Perpetra-

tion.

Bilag D: Metodisk fremgangsmåde for interviewene.

Bilag E: Deltagerliste til Workshop.

Bilag F: Præsentation: Vold i nære relationer.

Bilag G: Gensidig Vold.

Bilag H: Fremtidsværksted d. 10-11-2017 (noter).

Bilag I: Ekspertfeedback.

Bilag J: Fremtidsværksted: sammenfatning.

Rettelsesblad til Rapport om Indbyrdes Vold

I forhold til første udgave er der tilføjet følgende ændringer:

Kapitel 3, afsnit A, side 36:

Der er indsat en detaljeret definition for kærestevold, som er instruktionen til eleverne fra

spørgeskemaet.

Tallet for oplevet psykisk vold er ændret fra 39,9% til 32,2%; tallet for udøvet psykisk vold er ændret

fra 24,9% til 20,6% og det totale tal for mindst én oplevet voldsepisode er ændret fra 41,7% til 35%.

Rettelserne er opstået i peer review processen og skyldes, at der blev bedt om en justering i

beregningsmetoden. Tallene afser hvor mange procent af dem, som har været sammen med en

jævnaldrende på en kæresteagtig måde, der har oplevet kærestevold.

Artiklen som præsenterer disse tal bliver udgivet i

Scandinavian Journal of Child and Adolescent

Psychiatry and Psychology

senere i 2018.

Indledning

Denne rapport er blevet til på opdrag fra Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet, der på grund-

lag af den nationale handlingsplan til bekæmpelse af vold i nære relationer og i familien i foråret

2017 udbød en undersøgelse af de mønstre, der kendetegner indbyrdes vold, med henblik på at

opnå mere viden på området, der kan bidrage til at bryde disse mønstre. Dialog mod Vold blev sam-

men med fire andre inviteret til at byde på opgaven. Dialog mod Vold har været projektleder på op-

gaven. Dialog mod Vold indgik samarbejdsaftale med Videnscenter for Psykotraumatologi på Insti-

tut for Psykologi, Syddansk Universitet, fremover refereret til som VfP, om gennemførelse af de fem

konkrete delundersøgelser. VfP har løst opgaven ved at inddrage mange forskellige videnskilder,

som hver især belyser forskellige aspekter ved feltet. De har 1) gennemgået forskningslitteraturen

på området, 2) beskrevet den forståelsesmæssige ramme, som videnskabelig set bedst dækker om-

rådet, 3) afgrænset området, 4) gennemført kvalitativ interviewundersøgelse af par, der udøver

vold over for hinanden, 5) undersøgt de kliniske lidelser og personlighedsforstyrrelser hos voldsudø-

vere og voldsudsatte, 6) undersøgt forskellige faggruppers måder at opfatte indbyrdes vold på, 7)

været i kontakt med førende, udenlandske forskere og modtaget deres feedback på materialet og 8)

afholdt en særlig slags workshop, et fremtidsværksted, hvor mange forskellige aktører inden for

området deltog og bidrog med ideer og forslag.

De har arbejdet systematisk gennem at følge bestemte metoder, som anbefales videnskabeligt.

Disse metoder er ikke uddybet, da tidsrammen har været kort. I en særlig bilagsrapport kan den in-

teresserede finde mere detaljerede beskrivelser af baggrundsmateriale og de metoder, der er an-

vendt.

De mange videnskilder, der er inddraget, kan give rapporten en lidt kalejdoskopisk karakter. En

rejse rundt i et område, som interesserer mange, der arbejder indenfor voldsområdet. Der er

mange problemstillinger, som kunne og burde uddybes meget mere. I et afsluttende afsnit og i an-

befalingerne er de vigtigste resultater samlet. Det er håbet, at de vil kunne bidrage til en videreud-

vikling af området. To power point præsentationer, der findes i bilagsmaterialet, samler en del af

de mange felter på en mere overskuelig og pædagogisk måde.

Den tyske digter, Bertold Brecht sagde engang: ”Man har forstået et forhold, når man ved, hvordan

man kan ændre det”. Det er et motto, som vi håber, undersøgelsen vil bidrage til.

Læsevejledning

Rapporten indeholder syv kapitler, som behandler en række vidensfelter, der vedrører vold i nære

relationer. I bilagene til rapporten findes to powerpoint præsentationer, der giver et overblik dels

over forskningen generelt, dels over den forskning, vi har lavet om vold i nære relationer.

Kapitel 1

skitserer det videnskabelige grundlag for forskning i området. Hvordan skal den gribes an?

Er der forståelser og metoder, som videnskabeligt er mere relevante end andre, når man vil belyse

volden indefra, som den opleves hos parrene og deres omgivelser? Dette grundlag er afgørende for

det efterfølgende skridt: hvilken forskning kan give os den forståelse, der er brug for, hvis vi vil fore-

bygge vold i nære relationer og behandle de psykiske skadevirkninger. En engelsk version sendt til

udenlandske forskere findes som bilag A.

Kapitel 2

er en systematisk forskningsoversigt over de undersøgelser, der har koncentreret sig om

par, hvor der forekommer vold. Her viser forskningen at der meget symmetri i udøvelsen af fysisk

vold, og at udforskningen af samspillet mellem fysisk og psykisk vold endnu ikke er kommet rigtig i

gang. En engelsksproget version findes som bilag B.

Kapitel 3

gennemgår danske undersøgelser, der belyser vold i nære relationer hos partnere, der

ikke befinder sig i et etableret forhold: helt unge, der er begyndt at være kærester; par, der er gået

fra hinanden og er forældre, og hvor manden stalker sin ekskone/-kæreste samt voldtægt, hvor

langt størstedelen er såkaldt kontaktvoldtægt, hvor parterne kender hinanden i forvejen. Kendska-

bet til disse tre typer af vold er vigtig i en samlet forståelse af vold i nære relationer. Kapitel 3 be-

skriver også to undersøgelser af hhv. gerningsmænd i behandling og kvinder på krisecentre. Disse to

undersøgelser viser en meget høj forekomst af personlighedsforstyrrelser og kliniske lidelser, som

er en vigtig baggrundsviden, når man vil planlægge behandling og indsatser overfor voldsudøvere

og voldsudsatte, som søger hjælp. En engelsksproget artikel om voldsudøvere findes som bilag C.

Kapitel 4

beskriver en undersøgelse af danske faggrupper, som arbejder med vold i nære relationer.

Hvordan forstår de fænomenet og hvad er deres tanker om hvilke forbedringer, der kunne ske på

området? I dette kapitel omtales

indbyrdes vold

som

gensidig vold,

gensidig vold

var begrebet

som undersøgelsen bygger på.

Kapitel 5

rapporterer om en kvalitativ interviewundersøgelse af ni par, hvor der forekommer vold.

Af undersøgelsen fremgår det, at volden indgår i parrenes dynamik og har sin egen historie, som

hænger sammen med opvæksten, psykiske problemer, misbrug, aktuelle belastninger og flere andre

forhold.

Kapitel 6

sammenfatter de foregående kapitler og

Kapitel 7

indeholder en række anbefalinger til

mulige indsatser.

Kapitel 1

Rammesætning af

indbyrdes vold og vold i nære relationer

Såvel nationalt som internationalt tager indsatser til bekæmpelse af vold i nære relationer normalt

udgangspunkt i en klar skelnen mellem udsatte og udøvere. Det kan som udgangspunkt være for-

nuftigt at målrette indsatser til de særlige behov, som voldsudsatte kan have i den proces, hvor de

erkender og gerne vil bryde med volden. På samme vis kan det være meningsfyldt med indsatser

til udøvere, hvor målet er at erkende den voldelige adfærd og bryde med den.

International forskning peger imidlertid på, at en individbaseret tilgang er utilstrækkelig og bør er-

stattes af en mere omfattende forståelse af de mønstre, dynamikker og kontekstuelle forhold, der

optræder ved udøvelsen af vold i familier og i nære relationer.

Vi ved, at partnervold oftest er indbyrdes, men der har indtil nu været et begrænset kendskab til

omfanget og karakteren af den indbyrdes vold. Der er i dag tale om en stigende opmærksomhed

på fænomenet, men på dansk grund har der ikke været en systematisk kortlægning, og kendska-

bet til den indbyrdes vold, voldens mønstre og konsekvenser er begrænset blandt de fagpersoner,

der skal kunne agere og intervenere i forhold til volden. Der er derfor behov for videnskabelige un-

dersøgelser, der kan afdække fænomenet og tilvejebringe den viden, som er nødvendig for at

kunne differentiere mellem forskellige typer partnervold som grundlag for en målrettet indsats

mod volden i sociale indsatser så vel som ved politiet, retssystemet, sundhedsvæsenet og Statsfor-

valtningen.

Hvad er indbyrdes vold? Hvilket videnskabeligt paradigme er det rigtige til at forstå fænomenet?

Findes der en videnskabelig teori, der er særlig velegnet til at beskrive, hvad der sker ifm indbyr-

des vold?

Indbyrdes vold er en samspilsproces, der foregår mellem mennesker, der oplever og fortolker hin-

andens intentioner og adfærd. Det

hermeneutiske videnskabsparadigme¹

dækker menneskelig ad-

færd ud fra et meningsbærende perspektiv, som det er forskningens opgave at afdække og forstå.

Den

symbolske interaktionisme²

er den videnskabsretning, som bruges til at undersøge menings-

bærende samspil mellem mennesker.

Der er betydelig både national og international interesse for området. Et sådant område skal un-

dersøges med brugen af anerkendte videnskabelige paradigmer og metoder. Standarderne for

godt videnskabeligt arbejde skærpes naturligt, når et emne er kontroversielt.

Hvem er omfattet af begrebet indbyrdes vold?

De fleste vil tænke på, at den indbyrdes vold foregår i

etablerede parforhold med børn.

På engelsk

vil man ofte bruge udtrykket ’domestic violence’, der signalerer at vold foregår i et hjem. Andre

relaterede begreber på engelsk, der dækker det samme indhold er intimate partner violence (IPV)

og mutual, bi-directional eller reciprocal violence. Hvis vi vil opnå en nuanceret forståelse af møn-

stre, dynamikker og kontekstuelle forhold, må afgrænsningerne præciseres og samtidig risikerer vi

at afskære os fra vigtig viden, som findes i ”naboområderne”.

1) Der forekommer også vold hos mindre ’etablerede’ par, der er ganske unge.

Kæreste-

vold

begynder at opstå i 7. klasse, hvor mange gør deres første erfaringer som offer

(>40%) eller gerningsmand (>25%) – eller begge dele ifølge en ny dansk undersøgelse

der omfatter mere end 2990 elever⁴. I en stor norsk undersøgelse fandt man tilsva-

rende, at 43% af en gruppe unge med parforholdserfaringer og en gennemsnitsalder

på 15 år havde oplevet en eller flere former for IPV⁵.

2) Vi ved fx, at omkring 2/3 af alle

voldtægter

begås af en person, ofret kender i forve-

jen, og at hovedparten af ofrene er unge⁶⁻¹⁰. Vi ved også, at rigtigt mange i denne

gruppe er psykisk meget sårbare.

3) Når parforholdet er afsluttet, opstår der i en del tilfælde en aktiv forfølgelse og chika-

neadfærd vendt mod ekspartneren. Vi har undersøgt en stor gruppe

stalkede mødre,

der blev udsat for mange former for chikane, hvoraf nogle optræder som henvendelser

til myndighederne, chefer og andre. Udformningen, mængden og timingen af disse

henvendelser afslører et chikanemønster, som ikke fremgår af den enkelte henven-

delse. Vi fandt, at stalkingen har voldsomme fysiske, psykiske og sociale konsekvenser

for mødrene¹¹ - og ligeledes for børnene

¹².

Den omfattende viden vi har om de ovenfor nævnte grupper er vigtige elementer i den sammen-

hængende forståelse, som Ligestillingsministeriet har efterlyst.

Hvilke former for vold findes der?

Der har i tidens løb været mange ”skrivebordsforslag” til inddelinger¹³, men nye avancerede, stati-

stiske analysemetoder har hjulpet til en afklaring. Der findes grundlæggende fire former for vold i

nære relationer: seksuel, psykisk, fysisk og omsorgssvigt (tilbageholden af ressourcer). De to første

kan forekomme for sig selv, mens de to sidste optræder sammen med psykisk vold ifølge en ny

dansk undersøgelse¹⁴.

Omfanget af indbyrdes vold

Mere end 200 undersøgelser fra hovedsageligt vestlige lande, har vist, at der i høj grad forekom-

mer symmetri i voldsudøvelsen i nære relationer. I omkring halvdelen er begge parter voldelige og

i omkring en fjerdedel er manden voldelig og i en fjerdedel er kvinde voldelig¹⁵. I et stort review

baseret på 48 studier af parforhold med indbyrdes vold er kvinden i 4 ud af 5 undersøgelser den,

der oftest begår vold¹⁶.

Effekten af kvinders partnervold er dog ikke symmetrisk med mænds partnervold. Mænd anven-

der oftere alvorlig vold og mænd er mindre udsat for skade. I vestlige lande estimeres kvinder at få

påført dobbelt så mange skader, sammenlignet med mænd

Straus analyserer det faktum, at kønssymmetrien mht indbyrdes vold har været undertrykt i den

videnskabelige litteratur. Hans konklusion er, at mange forskere har medvirket til at fremhæve den

mest udsatte gruppe af kvindelige voldsofre ved at fortie eller underkende eksistensen af en langt

mere udbredt form for vold, hvor både mænd og kvinder er udøvere¹⁵.

Hvor udspiller indbyrdes vold sig?

Indbyrdes vold foregår ofte i et

dyadisk

system, dvs et parforhold, men hvis der er børn eller andre

tætte relationer, er ’systemet’ større. De, der direkte eller indirekte er

vidne til volden

(børn, fami-

liemedlemmer, venner), påvirkes i høj grad af deres oplevelser¹⁷⁻¹⁹. Straus²⁰ fandt, at 13 % af stor

gruppe unge amerikanere havde oplevet vold i hjemmet mellem de var 10 til 13 år. Hos 6 % havde

volden en kronisk karakter og i 2/3 var volden indbyrdes mellem forældrene. Halvdelen af de for-

ældre, der slår deres partner, slår også deres børn²¹. Vi ved fra en stor metaanalyse, at det at over-

være vold er lige så skadeligt som selv at blive slået¹⁷. At overvære vold i hjemmet udøvet af enten

far eller mor kunne i en anden undersøgelse forudsige forekomsten af kærestevold i en undersø-

gelse af knap 2000 ældre skoleelever i North Carolina²³.

I ethvert samliv indgår der et match af to parter med forskellige præferencer, behov, personlighed

og livsstil. I samlivet tages der hele tiden beslutninger om aktiviteter og fordelingen af ressourcer.

Disse beslutninger opstår på baggrund af bevidste eller ikke-bevidste forhandlinger mellem de to

partnere/parter. Uforeneligheder vil uundgåeligt opstå fra tid til anden og kan give anledning til

konflikter og destruktive samspilsmønstre, der kan udvikle sig til vold. Eksterne belastninger og

psykologisk sårbarhed kan øge risikoen for eskalering af destruktive samspilsmønstre.

En voldsepisode eller et vedvarende voldsmønster kan kun forstås ved at undersøge adfærd, følel-

ser og tanker hos begge parter i den samspilsproces, der udvikler sig over tid.

’Systemet’ består af personer, som har en bagage med sig

Vi har alle en personlighedsstruktur og er formet af vores opvækst og det samspil, som vores for-

ældre havde. Hertil kommer, hvad vi har været udsat for af belastninger og tidlige traumer (over-

greb, sygdom, brud, ulykker mm). Vi er også præget af vores evner, uddannelse og succes’er, som

spiller en rolle for vores selvfølelse og hvordan vi indgår i relationer med andre. En svær barndom

med dårlige rollemodeller kan resultere i lave forventninger til gensidighed og respekt. Nogle men-

nesker har et stort behov for forudsigelighed og kontrol og andre udnytter deres partner og er ikke

optaget af gensidighed. Psykologisk sårbarhed bevirker, at nogle reagerer med større affekt end

andre på situationelle triggere i samspillet med andre. Alkohol, stofmisbrug og psykisk sygdom

øger reaktiviteten og dermed den psykologiske sårbarhed.

Alle forhold har en vis mængde sociale og økonomiske ressourcer

Mængden af dagligdags stressorer og konflikt er større i familier med færre ressourcer. Stressorer

fungerer som triggere for destruktivt samspil. En række grupper: unge, LGBT, etniske minoriteter

og handicappede er ofte relativt fattige og/eller marginaliserede og er af samme grund udsat for

relativt flere konflikter om fordelingen af beskedne ressourcer. De er tillige udsatte for flere trau-

matiske begivenheder end de, der er ældre, heteroseksuelle, etniske danskere og ikke-handicap-

pede

Typologier af (indbyrdes) vold – kan de bruges til noget?

Michael Johnson²

har foreslået en typologi for vold med fire typer som omfatter patriarkalsk, se-

nere kaldet ’intimate’ terror, modstands-, situations- og separationsvold. Typologier kan være et

relevant teoretisk udgangspunkt for en undersøgelse af fænomenet indbyrdes vold, da fokus på

mønstre, partnerdynamik og kontekst er væsentligt. Som alternativ eller supplement til voldstypo-

logier har flere amerikanske forskere forsøgt at identificere profiler for henholdsvis mandlige og

kvindelige udøvere. Der kan i disse profiler identificeres nogle af de grupperinger og karakteristika,

som også er fremtrædende i voldstypologierne.

Holtzworth-Monroe & Stuart²

udviklede således en typologi baseret på mænds vold i parforhold.

Den første type kaldte de ’Family-Only’ kendetegnet ved et relativt lavt voldsniveau og at volden

fandt sted i familien. Den anden type, ’Borderline/Dysphoric’ havde mere alvorlig vold og vold

udenfor familien. Mændene var følelsesmæssigt svingende, var afhængige af deres partnere,

havde et højt aggressionsniveau, depressive og ængstelige træk, lav selvfølelse og en ængstelig

tilknytning. De var bange for afvisning og blive forladt. Den tredje gruppe, ’Generelt-Voldelige/An-

tisociale’ er ofte kriminelle, misbrugere, har lav empati og en distancerende tilknytning. De tre

grupper er forskellige mht. verbal aggression, holdninger til vold og negative indstilling til kvinder,

psykologisk kontrol og stofmisbrug. Typologien har kunnet forudsige om IPV behandlingen gen-

nemføres og recidivisme flere år efter afsluttede forløb. Wray et al.²

har vist, at langt de fleste par

matchede hinanden indenfor hver gruppe.

Der er dog en række problemer forbundet med forskningen bag disse typologier: at man kun har

oplysninger fra den ene part; af graden af kontrol udledes fra handlinger og ikke måles separat og

hos begge parter. Følelsesmæssig vold inddrages ikke ved situationsvold som en måde at opnå

kontrol på. Typerne hviler på sekundære data, dvs de ikke er udarbejdet og indsamlet til formålet,

men fortolkes udenfor den rammesætning, de er fremkommet. De er aldrig testet med en gyldig

metode til klassifikationsanalyse som fx latent klasse analyse, så de har karakter af hypoteser, der

skal forklare

kønsparadokset i IPV,

at køn er urelateret til mild og moderat vold, men er forbundet

med den ekstreme vold, som ses på krisecentrene, på skadestuerne og hos politiet.

En langt enklere forklaring er, at vold strækker sig over et kontinuum mht omfang, trusselsgrad og

skader/kvæstelser. Enkle, socialpsykologiske teorier om interpersonel magt²

kan både forklare

mandlig og kvindelig aggression. Utilsigtede effekter af typologierne er, at den almindelige vold

trivialiseres (”ikke så alvorlig”) og socialpolitikken målrettes en minoritet, som af mange forskellige

grunde (marginalisering, fattigdom, dobbeltdiagnoser, misbrug) er svære at hjælpe. I en stor New

Zealandsk kohorteundersøgelse fortæller forskerne, at ’intimate terror’ forekommer så sjældent,

at det er svært for dem at finde pålidelige tal for forekomsten. Desuden fandt de, at der ikke var

noget signifikante kønsforskelle i frygt for partneren, fysiske skader eller følelsesmæssig vold²

Selv om begge køn udøver vold mod partner, og årsagerne til volden er de samme, så resulterer

den vold, mændene udøver, i flere kvæstelser, flere drab og mere frygt.

Samlet set har typologier

en meget begrænset værdi og de kommer til at blokere for en dyberegående og rigtig rammesæt-

ning af voldelige forhold.

Årsagsrækkefølge og forskningstraditioner

Den mest udbredte antagelse er, at vold fører til fysiske og psykiske skader, men kausalitetsrække-

følgen kan også være omvendt: at psykiske problemer fører til psykisk og fysisk vold. Imidlertid har

Murray Straus

gennemgået 91 empiriske undersøgelser, fra hovedsageligt vestlige lande, og fun-

det, at symmetri og indbyrdes voldsudøvelse er typisk i de parforhold, som involverer svær vold

med kvæstelser og myndighedskontakt og som svarer til Johnsons ’intimate terror’.

Historisk set er der tale om to traditioner: en

feministisk,

der bruger data fra behandlingssteder og

krisecentre, og en

epidemiologisk,

der undersøger større befolkningsgrupper. Den feministiske

gren ser vold som udslag af patriarkatets magt, og den enkelte mands rå styrke og afmagtsfølelse,

hvor volden bruges til at få kvinden til underkaste og indordne sig. Hverken befolkningsundersø-

gelserne eller ’behandlingsundersøgelserne’ underbygger den traditionelle feministiske udlægning

af hvilke køn, der primært udøver vold eller rammes af den. Samme tradition er heller ikke i stand

til at forklare vold i homoseksuelle parforhold³

. Dette er ikke det samme som, at køn ikke har be-

tydning for voldsdynamikken i et parforhold. Det er fx påvist, at økonomisk ulighed kønnene i mel-

lem har afgørende indflydelse på voldsdynamikken³

. Den feministiske tradition kan derfor godt

bidrage til at forklare dynamikker, men den kan ikke stå alene.

Befolkningsundersøgelser tegner et helt andet billede af, at voldsudøvelse er almindeligt forekom-

mende hos begge køn. Der er ikke tale om to vidt forskellige populationer; indbyrdes vold kan også

beskrives på en mere kønsneutral måde, hvor fokus vendes mod udviklingen og dynamikken, når

volden opstår og samtidig er det vigtig, at den emotionelle vold inddrages og sidestilles med den

fysiske vold. Hermed bliver vi også i stand til at bruge vores viden i ikke-heteroseksuelle parforhold

og i andre marginaliserede grupper.

Set fra en psykotraumatologisk vinkel er stressor-variable som typen af vold af en relativt under-

ordnet karakter, fordi den psykologiske nøgleoplevelse er den oplevede angst for at blive dræbt

eller kvæstet, og fordi det er denne oplevelse, som udløser en lang række symptomer og sikker-

hedsadfærd, dvs tilpasninger til den nye livssituation, hvor vold kan forekomme. Manden tillægges

af feministiske forskere et stort kontrolbehov, der kan dække over angst, men

ingen har nogen-

sinde undersøgt disse psykologiske dimensioner hos begge parter i voldelige forhold.

Murray Straus¹⁵ har en meget vigtig pointe om kvinders vold, idet han argumenterer for, at hvis

man kan stoppe kvinders vold mod mænd, vil man reducere mændenes vold mod kvinder. ”Det er

på tide at gøre en indsats for at udrydde vold i familien og ikke kun vold mod kvinder, fordi det er

moralsk og juridisk nødvendigt og fordi det er vigtigt at beskytte kvinder. Den indsats må også in-

kludere vold begået af kvinder, som for det meste opfattes som uskadelig, fordi de fysiske kvæstel-

ser er mindre end de skader, som mændene forårsager”. Kvinders voldudøvelse er med til at legiti-

mere mændenes voldudøvelse. ”Når hun kan, så kan jeg også”. Opretholder kvinderne en absolut

grænse, en nultolerance, var vi kommet stykke fremad – tænk på forældres vold mod børn, hvor

langt vi trods alt er kommet på 50 år. Her har et stort flertal accepteret en nultolerance holdning.

Delkonklusioner

A) Indbyrdes vold er et udbredt fænomen, som hidtil har fået meget lidt opmærksomhed

– forskningsmæssigt og politisk.

B) Ved at anvende begrebet gensidig eller indbyrdes vold åbnes for en mere dybdegå-

ende forståelse af voldsdynamik i parforhold, som lægger op til nye og mere hensigts-

mæssige interventions- og forebyggelsesstrategier.

C) Der er brug for øget fokus på psykisk vold.

D) Det er en vigtig forskningsmæssig opgave at undersøge udviklingen af vold i nære re-

lationer ud fra samspillet mellem fysisk og psykisk vold.

E) Der er behov for et særligt fokus på børn, der udsættes for direkte eller indirekte vold,

når der sættes ind overfor familien – for at reducere risikoen for negativ social arv.

F) Indbyrdes vold i nyetablerede forhold blandt unge bør gives opmærksomhed for at

forhindre, at voldshandlinger bliver til vedvarende adfærdsmønstre.

Referencer

¹ Radnitzsky, G. (1970).

Contemporary schools of metascience.

Göteborg: Akademiförlaget.

² Mead, G. H. (1934).

Mind, Self, and Society.

University of Chicago Press.

⁴ Karsberg, S.B., Bramsen, R.H., Lasgaard, M. & Elklit, A.: Prevalence and characteristics of dating

violence among Danish 7

grade students.

Journal of Early Adolescence

(under review).

⁵ Hellevik, P. & Øverlien, C. (2016). Teenage intimate partner violence: Factors associated with vic-

timization among Norwegian students.

Scandinavian Journal of Public Health,

1-7. Doi:

10.1177/1403494816657264.

⁶ Elklit, A. & Shevlin, M. (2009). Sexual victimization as a risk factor for residential instability.

Public

Health, 123,

502-505.

⁷ Elklit, A. & Shevlin, M. (2010). General Practice Utilization After Sexual Victimisation: A Case Con-

trol Study.

Violence against Women, 16,

280-290.

⁸ Elklit, A. & Shevlin, M. (2011). Female Sexual Victimization Predicts Psychosis: A Case-Control

Study Based on the Danish Registry System.

Schizophrenia Bulletin, 37,

1305-1310.

⁹ Elklit, A. & Shevlin, M. (2010). Family structure as a risk factor for sexual victimization.

Archives of

Sexual Behavior, 39,

1375-1379.

¹⁰ Elklit, A. & Shevlin, M. (2013). Sexual Victimization and Anxiety and Mood Disorders: A Case Con-

trol Study Based on the Danish Registry System.

Irish Journal of Psychological Medicine, 30,

119-

124.

¹¹ Schandorf, S. & Elklit, A. (2013).

Med barnet som gidsel – stalking af mødre.

(pp 1-

75). Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi.

¹² Vangsgaard, L. A. G., Olsen, A. S. W., & Elklit, A.: How Does Secondary Stalking Affect Children? –

A Pilot Study.

Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry,

submitted.

¹³

Child Abuse & Neglect, 29(5),

413-620. May 2005, Special issue.

¹⁴ Armour, C., Elklit, A. & Christoffersen, M. N. (2014). A Latent Class Analysis of Childhood Maltre-

atment: Identifying Abuse Typologies.

Journal of Loss and Trauma, 19,

23-39.

¹⁵ Straus, M. A. (2010). Thirty Years of Denying the Evidence on Gender Symmetry in Partner Vio-

lence: Implications for Prevention and Treatment.

Partner Abuse, 1,

332-362.

¹⁶ Langhinrichsen-Rohling, J., Misra, T. A., Selwyn, C. & Rohling, M. L. (2012). Rates of Bidirectional

Versus Unidirectional Intimate Partner Violence Across Samples, Sexual Orientations, and Race/Et-

nicities: A comprehensive Review.

Partner Abuse, 3,

199- 230.

¹⁷ Kitzmann, K. M., Gaylord, N. K., Holt, A. R. & Kenny, E. D. (2003). Child witnesses to domestic vio-

lence: a meta-analytic review.

Journal of Consulting & Clinical Psychology,71,

339-52.

¹⁸ Vang, M., Skøtt, L., Troensegaard, A. & Elklit, A. (2015):

Når livet slår fra sig – en eksplorativ un-

dersøgelse af børn på krisecenter.

(pp 1-80). Odense: Videnscenter for Psykotraumatologi.

¹⁹ Christiansen, D., Bak, R. & Elklit, A.: Secondary victims of rape.

Violence and Victims, 27,

246-

262, 2012.

²⁰ Straus, M. A. (2009). Violence between parents reported by male and female university stu-

dents: prevalence, severity, chronicity and mutuality.

Journal of Aggression, Conflict and Peace Re-

search, 1,

4-12.

²¹ Hamel, J. (2009). Gender inclusive systemic treatment of intimate partner abuse (GIST).

Journal

of Aggression, Conflict and Peace Research, 1,

71-76.

²² English, D., Marshall, D. & Stewart, A. (2003). Effects of family violence on child behavior and

health during early childhood.

Journal of Family Violence, 18,

43-57.

²³ Foshee, V., Bauman, K. & Linder, F. (1999). Family violence and the preparation of adolescent

dating violence: Examining social learning and social control processes.

Journal of Marriage and the

Family, 61,

331-342.

Bjørgo, T. (2003). Violence against Ethnic and Religious Minorities. In: Heitmeyer W., Hagan, J.

(eds).

International Handbook of Violence Research

(pp. 785-799) Dordrecht: Springer.

Johnson, M. (1995). Patriarchial terrorism and common couple violence: Two forms of violence

against women.

Journal of Marriage and the Family, 57,

283-294.

Holtzworth-Munroe, A. & Stuart, G. L. (1994). Typology of male batterers: Three subtypes and

the differences among them.

Psychological Bulletin, 116,

476-497.

Wray, A. M., Hoyt, T., Gersttle, M. & Leitman, B. (2015). Abuse Issues and Parenting. Examining

Intimate Partner Violence Types in a Diverse Sample of Court-Referred Parenting Dyads.

Journal of

Child Custody, 12,

248-272.

French, J. R. P., Jr. & Raven, B. (1959). The bases of social power. In D. Cartwright (Ed.),

Studies in

social power

(pp 150-167). Ann Arbor: Institute of Social Research.

Fergusson, D. (2005). Rejoinder.

Journal of Marriage and the Family, 67,

1131-1136.

Straus, M. A. (2011). Gender symmetry and mutuality in perpetration of clinical-level violence:

Empirical evidence and implications for prevention and treatment.

Aggression and Violent beha-

vior, 16,

279-288.

Letellier, P. (1994). Gay and Bisexual Male Domestic Violence Victimization: Challenges to Femi-

nist Theory and Responses to Violence.

Violence and Victims, 9,

95-106.

European Union Agency for Fundamental Rights. 2014.

Violence against women: an EU-wide

sur- vey.

Luxembourg: Author.

Archer J. (2000) Sex Differences in Aggression Between Heterosexual Partners: A Meta-Analytic

Review. Psychological Bulletin. 126(5); 651-80.

Kapitel 2

Hvordan forstår vi partnerdynamikkerne i vold i nære relationer?

Et litteraturstudie

Introduktion

Kontroversen om indbyrdes vold og særligt kvinders vold mod deres mandelige partnere, kan spo-

res tilbage mere end tre årtier

. I denne tid har stærke modsatrettede kræfter mellem feministiske

teoretikere og forskere i familiekonflikter ført heftige diskussioner om kvindens rolle i partnervold

En stor del af kontroversen kan forklares ud fra udvælgelsen af deltagere i de fleste studier. For-

skere i familiekonflikt har typisk udført epidemiologiske studier med repræsentative nationale ud-

snit af befolkningen, hvorimod feministiske forskere har studeret kvindelige ofre på krisecentre og

mandlige udøvere i behandling

2-4

. Disse to former for forskning kan siges at have ikke- overlappende

populationer, som argumenteret af Johnson

En anden kontrovers omhandler måden indbyrdes partnervold er blevet målt, særligt brugen af

Conflict Tactic Scale (CTS)

. Brugen af CTS (eller CTS2) til dokumentation af indbyrdes vold gør det

ikke muligt at vurdere, om den indbyrdes vold blev indledt af en ’primærudøver’ og et offer i selv-

forsvar, eller af to ligestillede og udøvende partnere. Ligeledes vurderer den heller ikke, hvilken på-

virkning den udøvede vold har

En tredje grund til uenighed er forståelsen af konceptet ’ indbyrdes’ vold. I undersøgelsen af indbyr-

des vold blev det tydeligt for forfatterne, at en fælles terminologi for fænomenet lader til at mangle.

I litteraturen bliver konceptet refereret til som ’mutual’

, ’bidirectional’

og ’gender symmetry’

for

blot at nævne et par stykker. Ydermere lader det ikke til, at en definition af konceptet ’indbyrdes

vold’ eksisterer. Betyder

gensidig

eller

indbyrdes

samme grad og intensitet af vold? Samme type af

vold? (f.eks. fysisk og/eller psykisk) og skal det forekomme samme dag? På samme tidspunkt? Dette

er blot nogle af de spørgsmål, som begrænser diskussionen om indbyrdes vold.

Til trods for disse udfordringer, er der i dag evidens for, at den mest almindelige form for vold i

nære relationer er indbyrdes

. I et meta-analytisk litteraturstudie omkring kønsforskelle imellem

heteroseksuelle partnere, dokumenterede Archer

to hovedfund: (1) kvinder udøver oftere fysisk

aggression mod en partner end mænd; og (2) mænd er mere tilbøjelige til at påføre skade end kvin-

der.

Til trods for den voksende dokumentation at indbyrdes vold, fortsætter officielle instanser med at

adressere indsatsen til

vold mod kvinder.

I deres seneste rapport foreslår the World Health Organi-

zation

evidensbaserede retningslinjer mod intim partnervold og seksuel vold

mod kvinder.

I rap-

porten står der: ”

Although men are also victims of partner violence and sexual assault, these guide-

lines focus on women, because they experience more sexual violence, more severe physical violence,

and more coercive control from male partners.”

. Derved anerkender WHO mandlige ofre for vold,

men giver ikke konceptet ’indbyrdes vold’ opmærksomhed. WHO’s standpunkt skal forstås ud fra de

varierende normer for ligestilling og økonomiske ressourcer. Som foreslået af Archer

, er vold mod

kvinder mere almindeligt i lande med lav ligestilling mellem kønnene, hvorimod indbyrdes vold vil

forekomme, når kvinder ikke er underlagt tvang fra deres mænd eller familier og når de er økono-

misk uafhængige af mænd. Dette vil betyde en mere ligestillet partnerdynamik med mindre tvang

og kontrol, særligt i vestlige samfund. Ikke desto mindre er vold i nære relationer fortsat et stort

problem for folkesundheden

. Dette problem rejser en række spørgsmål om partnerdynamikker,

og hvordan de interagere i forhold til vold i nære relationer.

Et stærkt indlæg i debatten kommer fra Murray Straus, der argumenterer

for, at de som hævder,

at der er kønssymmetri i indbyrdes vold, gør det på baggrund af antallet af voldshandlinger, hvor-

imod de som modsætter sig at indbyrdes vold har noget at gøre med kønssymmetri, gør det på bag-

grund af voldens effekt på offerene, dvs. når kvinder bliver mere skadet end mænd. Frem til i dag

har mere end 200 studier undersøgt indbyrdes vold

, men nærmest ingen opmærksomhed er ble-

vet givet til den faktiske dyade i vold i nære relationer. Ved kun at fokusere på ensidig vold, typisk

mænds vold mod kvinder, er der væsentlige implikationer i forhold til forskning, risikovurderinger

og behandling

. Før vi kan tilbyde effektive behandlingstilbud, som reducerer volden og varetager

dens konsekvenser, må både forskning og klinisk praksis fokusere på det holistiske perspektiv i rela-

tionen

. Derfor er målet med dette litteraturstudie at identificere og undersøge forskning, som in-

volverer både den mandlige og kvindelige partner hos par, som oplever problemer med vold i relati-

onen.

Metode

Søgestrategi

En grundig litteratursøgning blev gennemført i de elektroniske databaser PubMed og PsycINFO.

Nøgleord i søgningen var

mutual

og/eller

bidirectional

og var linket til

domestic violence/

eller

emo-

tional abuse/

eller

intimate partner violence/

eller

partner abuse/

eller

physical abuse.

De elektroniske databaser identificerede 452 publikationer af interesse og yderligere tre blev identi-

ficeret manuelt. Dette litteraturstudie indeholder alle studier der opfylder inklusionskriterierne,

som er kendt af forfatterne, men det er usandsynligt, at det dækker alle gennemførte studier.

Inklusions og eksklusions kriterier samt kvalitetsevaluering

Dette litteraturstudie inkluderer kun peer-reviderede artikler udført med kvantitativ dataanalyse.

Hovedkriteriet for inklusion er konceptet om indbyrdes vold. Derfor indeholder dette litteraturstu-

die kun studier, hvor begge partnere deltog i undersøgelsen.

Resumé af inkluderede studier

Søgeprocessen resulterede i ni identificerede studier til gennemgang: et omhandlende gensidighed i

offerollen; fem som undersøger risiko og prædikative faktorer (hvoraf to hovedsageligt undersøger

etniske forskelle); et som undersøger forskelle mellem indbyrdes og ikke- indbyrdes voldelige par;

og to som undersøger typologier/risikoprofiler af voldelige par.

Resumé af målinger

Alle undtagen to af de inkluderede studier benyttede CTS. Fem studier inkluderede andre valide-

rede psykologiske skalaer, imens de resterende brugte skemaer konstrueret til undersøgelsen. En

gennemgang af de brugte målinger kan ses i Tabel 1.

Resultater

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at gennemgå hele den videnskabelige fremstilling af studiets re-

sultater. Den videnskabelig gennemgang vil i stedet kunne findes i bilag B, og diskussionen vil derfor

indeholde et sammendrag af resultaterne.

Diskussion

Når både den mandlige og kvindelige partner er inkluderet i undersøgelsen af partnervold, lader

fundene til at være i overensstemmelse med de metaanalytiske fund fra Archer

. Overordnet lader

indbyrdes vold til at være den mest almindelige form for vold i nære relationer

8, 9, 14-16

, hvor kvinder

en anelse oftere er aggressive end mænd

14,15

, og kvinder er mere udsatte for skade

9, 16, 17

To studier modsiger tidligere fund angående kønsbilledet af udsatte for skade. Anderson

fandt en

anelse højere viktimisering blandt mænd, mens Capaldi and Owen

fandt, at næsten dobbelt så

mange mænd rapporterede en vis grad af fysisk skade (målt i antallet af fysiske skader), sammenlig-

net med kvinderne, dog var kvinderne udsat for flere tilfælde af mere alvorlige skader.

Interessant nok, var mænd ikke i højere risiko for skade, når de selv var aggressive over for en part-

ner, ej heller når deres partnere var aggressive over for dem. Derimod var kvinder i større risiko for

skade, når de selv var hyppigt fysisk aggressive mod en partner

. Vivian and Langhinrichsen-Roh-

ling

fandt derimod ingen forskelle i graden af fysisk viktimisering mellem mænd og kvinder i deres

rapporteringer.

Risikofaktorer associeret med

indbyrdes

vold i nære relationer for både mænd og kvinder, inklude-

rer:

etnicitet

8, 14, 18

depression

14, 18

selvtillid

misbrug

7, 14, 17, 18

impulsivitet

7, 18

antisocial adfærd

15,

alder

7, 18

boform

7, 18

inter-etniske forhold

. Derudover er

lav verbal IQ i barndommen

positivt

associeret med vold i nære relationer for drenge

Capaldi and Owen

fandt signifikant højere niveau af antisocial adfærd mellem par som er indbyr-

des voldelige. Anderson

fandt, at depression er forbundet med både udøvelse og viktimisering af

vold i nære relationer, hvorimod misbrug kun er forbundet med viktimisering. Dette fund er mod-

satrettet McCarroll et al.

, som fandt at både ofre og udøvere havde tendens til at drikke mere i

ikke- indbyrdes voldelige hændelser. Når kun udøverne drak, var antallet af hændelser med volde-

ligt misbrug omkring fire gange højere end i ikke- indbyrdes voldelige forhold. Ydermere var indbyr-

des vold forbundet med lavt selvværd for begge køn; det samme galt for kvinder, som kun var ”udø-

vere”. Interessant nok indikerer longitudinelle studier, at par som er involveret i indbyrdes vold er

mere tilbøjelige til at fortsætte et mønster med vold i relationen, sammenlignet med par som rap-

porterer ensidig vold

I henhold til risikoprofiler og typologier identificerede Lewis, Sullivan

, at forhold med indbyrdes

vold havde det højeste niveau af tilknytningsangst og tilknytningsundgåelse samt færrest økonomi-

ske ressourcer i forholdet og det højeste oplevede niveau af partner utroskab. Ydermere, havde ind-

byrdes vold i nære relationer det højeste niveau af depressive symptomer, stress og fjendtlighed

sammenlignet med andre profiler for vold i nære relationer. Mere specifikt identificerede Wray et

al.

typologigrupper (familie-kun undergruppe, Borderline/Dependent (B/D) undergruppe og gene-

ral vold/antisocial (GV/A) undergruppe). Den mest almindelige form var ’familie-kun’ undergruppen.

Wray et al.

argumenterer for, at en kombineret model, som tager både individuelle og dyadiske

faktorer i betragtning, bedst kan forklare den overordnede varians af vold i nære relationer. De

fandt at ’familie-kun’ kvinder udøver signifikant flere fysisk overgreb og påfører mere skade end ’fa-

milie-kun’ mænd. For GV/A undergruppen påfører mænd mere skade end kvinder, men ingen for-

skel er fundet for udøvelsen af vold. Der var ingen signifikant forskel mellem mænd og kvinder i B/D

undergruppen.

De fund, som er gjort af Wray et al.

, støtter argumenter, som Fergusson, Horwood og Ridder

kommet med baseret på deres anerkendte Christchurch Health and Development Study. Fergusson

et al.

mener, at Johnsons fokus på ’intim terrorisme’ og hans afvisning af andre typer af vold (fx

ensidig vold fra manden eller kvinden indenfor gruppen af almindelig situationsvold) medfører, at

en fokusering på en minoritet af ekstrem vold og en ignorering af majoritetens behov, som falder

udenfor dette ekstrem

. Fergusson et al.

viser, at hovedparten af vold i nære relationer, der

stammer fra mænd og kvinder er ens, men i minoritetstilfælde af ekstrem vold dominerer mænd.

Tilsvarende fandt Wray et al.

matchende undergrupper af ’familie-kun’ vold, som værende den

mest almindelige forekommende (47,3%), hvor kvinder udøver flere fysiske overgreb og påfører

mere skade, mens at i GV/A undergruppen, påfører mænd mere skade. Fund som disse medfører, at

Fergusson et al.

argumenterer, at for majoriteten af sager om vold i nære relationer bør det over-

ordnede fokus i tilbud være adresseret til folk i forhold, som er kendetegnet af indbyrdes vold og

konflikt.

Begrænsninger

Til trods for styrken ved at inkludere både den mandelige og kvindelige partner, når indbyrdes vold

undersøges, har dette litteraturstudie adskillige begrænsninger. Overordnet er studierne kendeteg-

net ved små effektstørrelser og udvælgelsen af deltagere gør det svært at generalisere resultaterne.

Undersøgelserne benytter selvrapporteringer, som gør resultaterne følsomme overfor bias og yder-

mere er der behov for at replikere resultaterne.

Alle undtagen to af studierne benytter CTS. Selv når begge partnere er inkluderet i studiet, dækker

CTS ikke dynamikken i indbyrdes vold og det er derfor usandsynligt, at kompleksiteten af partner-

vold bliver afdækket.

Delkonklusioner:

Indbyrdes vold er den mest almindelige form for vold i nære relationer.

Skadesomfanget afhænger af egen aggressivitet for kvinder.

Risikofaktorer forbundet med indbyrdes vold for begge køn inkluderer: Etnicitet, depression,

selvtillid, misbrug, impulsivitet, antisocial adfærd, alder, borform, interetniske forhold. Desu-

den er lav IQ målt i barndommen, associeret med vold i nære relationer for mænd.

Fysisk vold er afhængig af pardynamikken (folk med lignende personlighedsstrukturer og

voldsproblematikker indgår i samme relationer).

Psykisk vold og det dynamiske samspil mellem fysisk og psykisk vold er sjældent undersøgt.

Studie

Vivian &

Langhinrichse

n-Rohling,

1994.

Design

Population

N = 57,

kliniske par i

terapi.

Evaluering af

indbyrdes vold

Tilpasset-CTS,

SVPC, DAS, CEC,

BDI.

Indbyrdes vold

Kvinder er mere udsat

for skade og er mere

negativt påvirket af

partnerens fysiske ag-

gression end mænd

er.

Fund indikerer ligheder

på tværs af køn.

Faktor

Er ‘tovejs’

voldelige par

gensidigt vik-

timiseret?

Capaldi &

Owen, 2001.

159 unge

mænd i risiko

for antisocial

adfærd + de-

res kvindelige

partnere

(N = 318).

Delprøve af

7395 gifte og

samlevende

heteroseksuell

e par.

Indbyrdes

voldelige par

(N = 474).

N = 20,959

(kvinder: 63.4

%) soldater i

den ameri-

kanske hær

og deres hu-

struer.

1,635 par (N =

3,270) fra et

epidemiologis

k udsnit af den

amerikanske

befolkning.

N = 202 mænd

fra Cambridge

+ deres kvin-

delige part-

nere.

CTS, skade, CBC,

Adult Behavior

Checklist.

Association mel-

lem hyppig ind-

byrdes fysisk ag-

gression, skade

og frygt.

Anderson,

2002.

Selv- administre-

ret spørgeske-

maer + CES-D.

Association mellem

indbyrdes vold og de-

pression er stærkest

for kvinder.

Forholdet mellem

udøvelse og vikti-

misering af vold

samt depression,

selvværd og mis-

brug.

McCarroll et

al., 2004.

CRC fra ACR. Selv-

administrerede

spørgsmål.

39% af tilfældene var

indbyrdes overgreb

som fandt sted samme

dag.

Field & Cae-

tano, 2005

Standardiserede

interviews; MPV,

CPA; eksponering

overfor forældres

vold; alkohol. CTS.

Revideret-CTS,

Mill Hill Vocabu-

lary Scale, og

selv- konstrue-

rede mål.

Indbyrdes partner

vold var den mest al-

mene form.

Association mel-

lem vedvarende

hændelser af

ikke-indbyrdes

og indbyrdes

vold for soldier i

perioden

1998-2002.

IPV prædiktorer:

etnicitet, alkohol,

overgreb i barn-

dommen og al-

der.

Risikofaktorer i

barndommen

blandt mænd.

Lussier, Far-

rington &

Moffitt, 2009.

Chartier &

Caetano,

2012.

Inter-etniske,

hvide, sorte,

and latiname-

rikanske par

(n = 1.556)

CTS and selv-

konstruerede

mål.

Udøvelse og viktimise-

ring havde relativt høj

forekomst, volden var

hovedsageligt indbyr-

des og mænd var

mere tilbøjelige til at

være ofre end udø-

vere. Et kriminelt miljø

øgede

risikoen for IPV.

Inter-etniske par er i

større risiko for ind-

byrdes IPV. Civil-

stand, parrets alder,

mændenes

alkoholforbrug og

IPV og alkohol-

problemer blandt

inter- etniske og

intra- etniske par.

Wray et al.,

2015.

N = 112

voldelige

partner

dyader.

CTS2, MCMI-III.

kvindernes impulsivitet

er prædiktorer for IPV.

Indbyrdes vold var den

mest almindelige form

for IPV og partnere var

mere tilbøjelige til at

matchende under-

grupper.

Indbyrdes partner vold

blev identificeret hos

7%.

Par med indbyrdes vold

havde de mest usunde

forhold og

psykologiske

karakteristikker.

Lewis et al.,

2017.

291 gravide

par i

teenagealdere

Modificeret CTS2,

CES-D, perceived

stress scale, Brief

Symptoms

Inventory

(hostility),

Toughness

subscale of the

Masculine Role

Norm Scale, selv-

konstruerede

mål.

Holtzworth-

Munroe og Stu-

arts typologi un-

dersøgt blandt

forældre dyader

henvist af

domstolen.

Profiler af par

med IPV.

Tabel 1.

ACR: Army Central Registry; BDI: Beck Depression Inventory; CBS: Controlling

Behavior Scale; CEC: Conflict Emotion Checklist; CES-D: Center for Epidemiological Studies

Depression Scale; CPA: childhood physical abuse; CRC: Case Review Committee; CS: Cross-

Sectional Study; CTS: Conflict Tactic Scale (Revised: CTS2); DAS; Dyadic Adjustment Scale;

IPV: Intimate partner violence/Intim partner vold; MPV: Mutual Partner Violence; MCMI-

III: Millon Clinical Multiaxial Inventory (3

edit); SVPC: Spouse Verbal Problem Checklist.

Referencer

1. Saunders DG. When battered women use violence: husband-abuse or self-defense?

Violence

and Victims.

1986;1(1):47-60.

2. Archer J. Sex Differences in Aggression Between Heterosexual Partners: A Meta-Analytic Re-

view.

Psychological Bulletin.

2000;126(5):651-80.

3. Langhinrichsen-Rohling J. Controversies Involving Gender and Intimate Partner Violence in the

United States.

Sex Roles

2010;62:179-93.

4. Straus MA. Thirty years of denying the evidence on gender symmetry in partner violence: Impli-

cations for prevention and treatment.

Partner Abuse.

2010;1(3):332-62.

5. Johnson MP. Patriarchal terrorism and common couple violence: Two forms of violence against

women.

Journal of Marriage and the Family.

1995;57(2):283-94.

6. Straus MA. Measuring intrafamily conflict and violence: Conflict Tactics Scales. Journal of

Mar-

riage and the Family.

1979;41:75-88.

7. Chartier KG, Caetano R. Intimate partner violence and alcohol problems in interethnic and in-

traethnic couples.

Journal of Interpersonal Violence.

2012;27(9):1780-801.

8. Field CA, Caetano R. Longitudinal model predicting mutual partner violence among White,

Black, and Hispanic couples in the United States general population.

Violence and Victims.

2005;20(5):499-511.

9. Vivian D, Langhinrichsen-Rohling J. Are bi-directionally violent couples mutually victimized? A

gender-sensitive comparison.

Violence and Victims.

1994;9(2):107-24.

10. WHO. Responding to intimate partner violence and sexual violence against women: WHO clin-

ical and policy guidelines. World Health Organization; 2013 2013.

11. European Union Agency for Fundamental Rights. Violence against women: an EU-wide survey.

Luxembourg: Publications Office of the European Union: European Union Agency for Fundamental

Rights; 2014.

12. Straus MA. Gender symmetry and mutuality in perpetration of clinical-level partner violence:

Empirical evidence and implications for prevention and treatment.

Aggression and Violent Behav-

ior.

2011;16(4):279-88.

13. Bates EA. Current controversies within intimate partner violence: Overlooking bidirectional

violence.

Journal of Family Violence.

2016;31(8):937-40.

14. Anderson KL. Perpetrator or victim? Relationships between intimate partner violence and

well-being.

Journal of Marriage and Family.

2002;64(4):851-63.

15. Capaldi DM, Owen LD. Physical aggression in a community sample of at-risk young couples:

gender comparisons for high frequency, injury, and fear.

Journal of family psychology:

JFP : Journal

of the Division of Family Psychology of the American Psychological Association (Division 43).

2001;15(3):425-40.

16. McCarroll JE, Ursano RJ, Fan Z, Newby JH. Patterns of Mutual and Nonmutual Spouse Abuse in

the U.S. Army (1998-2002).

Violence & Victims.

2004;19(4):453-68.

17. McCarroll JE, Fan Z, Bell NS. Alcohol use in nonmutual and mutual domestic violence in the

U.S. Army: 1998-2004.

Violence & Victims.

2009;24(3):364-79.

18. Caetano R, Vaeth PA, Ramisetty-Mikler S. Intimate partner violence victim and perpetrator

characteristics among couples in the United States.

Journal of Family Violence.

2008;23(6):507-1

19. Lussier P, Farrington DP, Moffitt TE. Is the antisocial child father of the abusive man? A 40-

year prospective longitudinal study on the developmental antecedents of intimate partner vio-

lence. Criminology:

An Interdisciplinary Journal.

2009;47(3):741-80.

20. Lewis JB, Sullivan TP, Angley M, Callands T, Divney AA, Magriples U, et al. Psychological and

relational correlates of intimate partner violence profiles among pregnant adolescent couples.

Ag-

gressive behavior.

2017;43(1):26-36.

21. Wray AM, Hoyt T, Gerstle M, Leitman B. Examining intimate partner violence types in a di-

verse sample of court-referred parenting dyads.

Journal of Child Custody:

Research, Issues, and

Practices. 2015;12(3-4):248-72.

22. Fergusson DM, Horwood L, Ridder EM. "Partner violence and mental health outcomes in a

New Zealand birth cohort": Rejoinder.

Journal of Marriage and Family.

2005;67(5):1131-6.

23. Johnson, M. (1995). Patriarchial terrorism and common couple violence: Two forms of vio-

lence against women.

Journal of Marriage and the Family, 57,

283-294.

Kapitel 3

Analyse af eksisterende danske data om vold i nære relationer

Introduktion

I følgende kapitel har forfatterne valgt at inddrage data fra danske undersøgelser, der belyser vold i

nære relationer hos partnere, der ikke befinder sig i et etableret forhold: helt unge, der er begyndt

at være kærester; par, der er gået fra hinanden, og er forældre sammen, og hvor manden stalker sin

ekskone/-kæreste samt voldtægt, hvor langt størstedelen er såkaldt kontaktvoldtægt, hvor parterne

kender hinanden i forvejen. Kendskabet til disse tre typer af vold er vigtig i en samlet forståelse af

vold i nære relationer. Kapitlet beskriver også to undersøgelser af hhv. gerningsmænd i behandling

og kvinder på krisecentre. Disse to undersøgelser viser en meget høj forekomst af personlighedsfor-

styrrelser og kliniske lidelser, som er en vigtig baggrundsviden, når man vil planlægge behandling og

indsatser overfor voldsudøvere og voldsudsatte, som søger hjælp.

A) Kærestevold

Videnscenter for Psykotraumatologi har i Danmark gennemført et omfattende studie omhandlende

kærestevold i 7. Klasse

. Formålet var at undersøge prævalensen, karakteren og de relaterede

kønsforskelle ved kærestevold. Alle danske folke- og privatskoler blev inviteret til at deltage i

undersøgelsen. I alt deltog 86 skoler i undersøgelsen med 2.910 elever/deltagere.

Deltagelse er besluttet af skolens leder. Stort set alle tilstedeværende elever har deltaget i

undersøgelsen. Der kan være tale om, at skoler ”med overskud” især har valgt at deltage, men det er

også muligt at skoleledere på skoler med mange problemer har fundet undersøgelsen særligt

relevant. Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men den giver et billede, som svarer til, hvad

udenlandske undersøgelser har fundet, fx den norske undersøgelse af Hellesvik & Øverlien (2016)⁷.

Studiet undersøgte psykisk og fysisk vold med inspiration fra

Safe Date Psychological Abuse

Victimization

National Intimate Partner and Sexual Violence Survey

samt seksuel vold med

inspiration fra

Sexual Experience Survey

I studiet defineredes kærestevold som psykisk, fysisk eller

seksuel vold i forhold med en: ”kæreste/ekskæreste/en

person du dater eller på anden måde har

været sammen med på en kæresteagtig måde. Vi spørger ind til oplevelser med en jævnaldrende, altså

en person, der ikke er mere end tre år ældre eller yngre end dig.”

Der blev desuden indsamlet

relevante deskriptive informationer: køn, alder, kæresteerfaringer, seksuelle erfaringer og brug af

porno.

Resultater

Forekomsten af oplevet psykisk vold fra en kæreste (32.2%) var tre gange højere end fysisk vold

(11.2%) og seksuel vold (10,6%). Derudover var forekomsten af rapporteret udført vold mod en

kæreste højere for psykisk vold (20,6%) end for fysisk vold (6%) og seksuel vold (2,1%). Der synes altså

at være en markant forskel enten i opfattelsen af volden eller i rapporteringen af vold.

Hovedfund

I alt rapporterede 35% af eleverne, at de har været ofre for mindste én voldsepisode.

I undersøgelsen blev der fundet signifikante kønsforskelle i de overordnede voldskategorier:

Eksponering overfor vold

Udøvelse af vold

Derudover fandt undersøgelsen signifikante kønsforskelle i udøvelsen af de overordnede

voldskategorier.

Delkonklusion

Forekomsten af kærestevold blandt helt unge teenagere synes at være høj i Danmark. Disse resultater

stemmer overens med tidligere studier, som har undersøgt kærestevold blandt ældre teenagere

Dette vidner om, at voldsmønstre allerede er til stede i den tidlige ungdom. Dette har frem til i dag

været et overset problem blandt danske unge, hvilket også kom til udtryk i undersøgelsen opstart,

hvor flere lærere og forældre bekymrede sig over at spørgsmålene ikke var alderssvarende.

Resultaterne tyder dog på det modsatte, og problematikken fortjener øget opmærksomhed for at

undgå udviklingen af et voldeligt mønster overfor eventuelle fremtidige partnere.

Et interessant fund i undersøgelsen var uoverensstemmelsen mellem drengenes og pigernes

rapportering af ’offer’ og ’udøvelse’ af vold. Forholdsvis flere drenge rapporterede, at de havde været

ofre for fysisk vold, men samtidig var det drengene, der rapporterede om højest udøvelse af fysisk

vold. Der må altså være nogle metodiske eller kulturelle faktorer, som medfører under- eller

overrapportering fra ét køn, og som indeholder vigtig information om kønsroller og opfattelsen af

offer/udøvelse af vold. Forskning har tidligere indikeret, at der på et vist niveau er en

samfundsmæssig accept af pigers romantiske aggression

. Derfor opfatter visse piger måske ikke

deres egen aggression som vold, men det gør drengene, som eksponeres for den. Der er behov for

mere forskning inden for dette område for at kunne sige mere om kønsrollers betydning for opfattelse

af vold allerede i 7. klasse.

Hovedpointer i et ligestillingsperspektiv

Der er høj forekomst af kærestevold allerede i den tidlige ungdom. Flere drenge lader til

at være udsat for fysisk vold, hvorimod piger udsættes for mere seksuel vold.

Undersøgelsen viste en skævvridning i offer/udøver rapporteringen af fysisk vold

mellem drenge og piger, hvilket antyder en forskel i den kønsmæssige opfattelse af

kønsroller og partnervold mellem kønnene.

Øget opmærksomhed allerede i den tidlige ungdom for at forhindre den videre

udvikling af voldsmønstre i intime relationer blandt unge.

B) Profiler af voldsudøvere

VfP har analyseret data fra DMV som bygger på 611 profiler af voldsudøvere, som var i behandling

hos DMV i perioden maj 2010 til september 2014

se Bilag C.

Voldsudøvere som har været i behandling, enten frivilligt eller gennem visitation af Kriminalforsor-

gen, har alle udfyldt MCMI-III. MCMI-III er et psykologisk redskab som måler psykopatologi gennem

selvrapportering på 14 skalaer for personlighedsforstyrrelser og 10 skalaer for kliniske lidelser. Un-

dersøgelsen bygger på diagnostiske kriterier for DSM-IV. Derudover er der indsamlet demografiske

oplysninger (alder, køn, status på forhold, antal af børn og deres beskæftigelsesstatus) samt ekspo-

nering for vold i barndommen blandt voldsudøverne.

Resultater

Størstedelen af udøverne i behandling hos DMV er mænd (85,9%). Gennemsnitsalderen var 35,6 år.

Omtrent halvdelen af udøverne gik i individuel- og gruppeterapi, mens den anden halvdel udeluk-

kende modtog individuelterapi. Af klienterne var 66,7% frivilligt tilmeldt behandlingen, mens 33,3%

var påbudt af Kriminalforsorgen.

Næsten alle klienter rapporterede, at de udøvede fysisk vold (91,4%) mod deres partner, 69,3%

udøvede psykisk vold og 3,7% udøvede seksuel vold.

Et senere udtræk fra DMV’s Assessment Intervention Model har desuden fundet, at 21% af 849

udøvere i behandling hos DMV i perioden 2010-2015 svarede, at de havde været udsat for vold fra

en partner. Svarene fra mandelige og kvindelige udøvere lå på samme niveau.

Prævalensen var høj både for psykiske lidelser (69,8%) og personlighedsforstyrrelser (76%). Blandt

udøvere med en klinisk lidelse opfyldte 87,2% også kriterierne for en personlighedsforstyrrelse (X

(1) 77.65; p<.001; OR=6.73).

De mest almindelige kliniske lidelser var Angst (56,1%), Dysthymi (28,5%) og Alkoholafhængighed

(25,2%).

For personlighedsforstyrrelser var de mest almindelige Dyssocial (32,3%), Dependent (31,7%) og

Undgående (24,2%).

Tilstedeværelsen af en hvilken som helst MCMI klinisk lidelse var stærkt associeret med Dyssocial,

Dependent, Undgående (mindste effekt: OR = 3.25) og Borderline (størst effekt: OR = 10.04).

Hovedfund fordelt på køn

Kvindelige udøvere i behandling hos DMV er signifikant mere tilbøjelige til at udøve psykisk vold

mod deres partner, end mandlige udøvere hos DMV er. Derimod udøver mændene signifikant mere

fysisk og seksuel vold mod deres partnere, end de kvindelige udøvere gør. Kvinderne i undersøgel-

sen rapporterede om signifikant mere seksuelt misbrug i barndommen, hvorimod at mændene rap-

porterede om signifikant højere involvering i ungdomskriminalitet.

Kliniske lidelser

Personlighedsforstyrrelser

Delkonklusioner

Undersøgelsen antyder, at voldsudøvere i behandling hos DMV, er en særdeles sårbar gruppe af in-

divider med alsidige og komplekse traumehistorier samt ko-morbide psykiske lidelser og person-

lighedsforstyrrelser.

I et behandlingsperspektiv understreger disse fund behovet for at anerkende individuelle profiler og

vurderingsbehov af voldsudøvere. Behandlingen bør sammensættes så den effektivt rettes mod al-

sidige personlighedspatologier og traumehistorier for på den måde at sikre optimale resultater.

Hovedpointer i et ligestillingsperspektiv

Undersøgelsen synliggør, at der er signifikante forskelle i voldsformen mellem mænd og

kvinder.

Både mænd og kvinder har høj forekomst af psykiske lidelser og personlighedsforstyrrel-

ser.

Der er signifikante forskelle i de mest fremtrædende lidelser mellem kønnene.

Professionelle, som arbejder med denne sårbare gruppe bør have disse kønsforskelle for

øje i vurderingen og behandlingen af voldsudøveren.

C) Profiler af voldsudsatte kvinder på krisecenter

VfP har undersøgt de psykiske problemer hos kvinder på danske kvinde krisecentre. Undersøgelsen

havde særligt fokus på personlighedstræk og personlighedspatologier for at vurdere, om særlige

træk eller patologier kan være en medførende faktor for ’offerrollen’ og dermed bidrage til at for-

stå, hvorfor visse kvinder ender i voldelige forhold

Kvinder fra 22 af landets krisecentre deltog med at deltagerantal på i alt 54 kvinder. Kvinderne

havde en gennemsnitsalder på 35,3 år og havde i gennemsnit opholdt sig 1,7 gange på krisecenter.

Undersøgelsen indhentede demografiske informationer som alder, antal børn, beskæftigelse, tids-

ramme for voldelig eksponering og antal ophold på krisecenter. Derudover benyttede undersøgel-

sen sig af MCMI-III for at indhente information personlighedstræk og psykopatologi.

Resultater

Undersøgelsen viste, at kvinderne havde høj forekomst af både kliniske lidelser og personlighedspa-

tologi, som oftest forekom i højere grad end det kliniske normudvalg fastsat af Millon

. Den mest

almindelige kliniske lidelse var angst (38,9%). Særligt sammenlignet med det kliniske normudvalg,

blev der også fundet høj forekomst af somatoform og manisk lidelse. Af sværere kliniske lidelser

fandt undersøgelse vrangforestillinger, hallucinationer og svær depression fremtrædende.

Undersøgelsen afslørede desuden følgende personlighedsmønstre, som var almindelige blandt kvin-

derne: Ængstelig/Undgående, Depressiv, Dependent og Masochistisk. Der blev ligeledes fundet et

mønster imellem de lignende træk: Skizoid og Ængstelig/Undgående.

Endelig viste undersøgelsen, at kvinderne lader til at være påvirket af høje forekomster af svær per-

sonlighedspatologi sammenlignet med det kliniske normudvalg. Personlighedsmønstrene korrelerer

med flere psykopatologier, hvilket indikere at personlighedsforstyrrelser kan forventes at være til-

stede blandt kvinderne. Særligt Skizotypal, Borderline og Paranoid personlighedsforstyrrelse var

fremtrædende.

Hovedfund

Delkonklusion

Undersøgelsen viste en signifikant øget forekomst af visse karakteristiske personlighedsmønstre

blandt kvinderne og en endnu højere forekomst af personlighedspatologier, som nærmer sig per-

sonlighedsforstyrrelser. Personlighedsmønstre betragtes som relativt stabile og diagnosekriterierne

for personlighedsforstyrrelser kræver, at symptomerne har været til stede fra ungdommen. Det kan

derfor tyde på, at en del af kvindernes problematikker har været til stede allerede inden det volde-

lige forhold. Dette er vigtigt at have med, når behandlingen af disse kvinder tilrettelægges. Kvin-

derne har behov for målrettet hjælp for at få det bedre og for at kunne forebygge risikoen for at

indgå i et nyt voldeligt forhold. Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne undersøgelse bygger

på et begrænset antal deltagere (54 kvinder) og resultaterne kan derfor med fordel replikeres i

fremtidige undersøgelser.

Hovedpointer

Kvinder som tager ophold på de danske krisecentre har omfattende psykiske proble-

mer.

Kvinderne har behov for målrettet hjælp for at bryde et mønster, som sætter dem i

øget risiko for at ende som ’offer’.

Viden om kvindernes omfattende problematikker bør inddrages i vurderingen af den

enkelte kvinde og i tilrettelæggelse af behandlingen.

D) Stalking

Stalking af en tidligere partner er også et eksempel på vold i nære relationer. VfP har undersøgt den

psykiske trivsel blandt stalkede mødre, og hvordan den sekundære stalking påvirker deres børn

10,11

Stalking er adfærd og hændelser, der påføres et andet menneske, og som af den udsatte opleves

som gentagende, påtrængende og uønsket kontakt og kommunikation

. Størstedelen af ofre for

stalking er kvinder, nærmere bestemt 63%, viser en dansk undersøgelse

Undersøgelsen inkluderede 196 mødre som oplever eller tidligere har oplevet, stalking fra faren til

deres børn. Undersøgelsen fokuserede på de psykiske følgevirkninger af stalking og benyttede bl.a.

the Stalking Behavior Checklist (SBC), Harvard Trauma Questionnaire (HTQ), Trauma Symptom

Checklist (TSC)

Conflict Tactic Scale-2 (CTS-2).

Børn af stalkede mødre (N=57) er desuden blevet undersøgt med

Diagnostic Infant Preschool Asses-

sment

(DIPA), tegneserietesten ”Thomas”, og

Harvard Trauma Questionnaire

(HTQ) afhængigt af

børnenes alder.

Tidligere vold

Indenfor det seneste år af forholdet til deres stalker oplevede knap 37% af kvinderne vold og knap

25% oplevede seksuel tvang. I tidligere forhold har 38% af kvinderne oplevet vold og/eller forføl-

gelse. Undersøgelsen viste også, at de stalkede kvinder selv har udøvet psykisk vold i et vist omfang,

og i nogle tilfælde fysisk vold, mod deres tidligere partner.

Funktionsniveau

73% har problemer med deres dagligdagsaktiviteter med arbejde, familie og fritid

77% har en behandlingskrævende funktionsnedsættelse.

18,6% vurderes at have problemer med alkohol.

Psykisk belastning

Børn af stalking ramte mødre er desuden blevet fundet at have en forekomst af PTSD på 56%,

hvoraf børn i skolealderen havde den højeste forekomst (85%). Blandt børnene kom symptomer på

PTSD særligt til udtryk ved forhøjet vagtsomhed og undgåelsesadfærd, hvor særligt søvnproblemer

ofte blev rapporteret.

Hovedpointer

Stalking er associeret med tidligere oplevelser af vold.

Stalkede kvinders psykiske helbred er negativt påvirket

af stalkingen.

Børn af stalkede mødre har høj forekomst af PTSD.

E) Voldtægt

Hovedparten af de ofre der søger hjælp efter en voldtægt, er blevet voldtaget af en person de ken-

der i forvejen. VfP har i samarbejde med Center for Voldtægtsofre undersøgt de psykiske følgevirk-

ninger af voldtægt, ved brug af bl.a. danske registerdata

14-16

I 2016 drejede godt 2/3 af alle henvendelserne til Voldtægtscentret på Århus Universitetshospital

sig om kontaktvoldtægt, dvs. at voldtægtsofrene kendte til deres voldtægtsmand i forvejen. Blandt

ofrene henvendte 9% sig angående en partnervoldtægt. Det Kriminalpræventive Råd skønner, at

84% af voldtægtsofre i Danmark er kvinder, og at godt 70% er kontaktvoldtægter

Hovedfund:

Risikoen for en angstdiagnose stiger seks gange efter en voldtægt, selv når man kontrollerer for en

10x forhøjet risiko før voldtægten. Det samme gør sig ikke gældende for depressionsdiagnoser

Antallet af psykosediagnoser er dramatisk højere (19x) før voldtægten end hos en matchet kontrol-

gruppe og når man kontrollerer for dette, er hyppigheden 10x større efter voldtægten

Antallet af lægebesøg er 50 % højere hos voldtægtsofre før voldtægten end en matchet kontrol-

gruppe og stiger yderligere året efter voldtægten

Hovedpointer

Godt 70% af alle voldtægter er kontaktvoldtægter.

Der er høj forekomst af lægebesøg og psykiske problemer

hos mange voldtægtsofre før voldtægten.

Voldtægt er forbundet med meget alvorlige konsekvenser

for det psykiske helbred.

Referencer

1. Karsberg S, Bramsen, R. H., Lasgaard, M., Elklit, A. Prevalence and characteristics of dating vio-

lence among Danish 7th grade students. Submitted 2017.

2. Foshee, V. A., Bauman, K. E., Arriaga, X. B., Helms, R. W., Koch, G. G., & Linder, G. F. (1998). An

evaluation of safe dates, an adolescent dating violence prevention program.

American Journal of

Public Health, 88(1),

45–50.

3. Black, M. C., Basile, K. C., Brieding, M. J., Smith, S. G., Walters, M. L., Merrick, M. T., Chen, J., &

Stevens, M. R. (2011). The National Intimate Partner and Sexual Violence Survey (NISVS): 2010

Summary Report. Atlanta, GA: National Center for Injury Prevention and Control, Centers for

Disease Control and Prevention.

4. Koss, M. P., Abbey, A., Campbell, R., Cook, S., Norris, J., Testa, M., … White, J. (2007). Revising the

SES: A collaborative process to improve assessment of sexual aggression and victimization.

Psychology of Women Quarterly, 31(4),

357–370.

5. Wincentak K, Connolly, J., Card, N., Wincentak, K., Connolly, J., & Card, N. Prevalence Rates Teen

Dating Violence: A Meta-Analytic Review of Prevalence Rates. Psychology of Violence 2016.

6. Simon, T. R., Miller, S., Gorman-Smith, D., Orpinas, P., & Sullivan, T. (2010). Physical Dating

Violence Norms and Behavior Among Sixth-Grade Students From Four U.S. Sites.

The Journal of

Early Adolescence, 30(3),

395–409. http://doi.org/10.1177/0272431609333301

7. Hellesvik, P. & Øverlien, C. (2016) Teenage intimate partner violence: Factors associated with

victimization among Norwegian youths.

Scandinavian Journal of Public Health,

1-7.

8. Elklit A, Murphy, S., Jacobsen, C., Jensen, M. K. Clinical and Personality Disorders in a Danish

Treatment-Seeking Sample of Intimate Partner Violence Perpetrators. International Journal of Of-

fender Therapy and Comparative Criminology, 1,(5), 1-15, 2017.

9. Dokkedahl S, Gunneskov, M., Elklit, A. Personality Characteristics and Psychopathologies among

Victims of Domestic Violence in Danish Women Shelters: A Brief Report. Submitted 2017.

10. Millon, T. (1997). MCMI-III Millon Clinical Multiaxial Inventory-III.

11. Schandorph S, Elklit, A. Med barnet som gidsel - stalking af mødre. Odense: Videnscenter for

Psykotraumatologi, Syddansk Universitet; 2013.

12. Vangsgaard L. OA, Elklit, A. How Does Secondary Stalking Affect Children? – A Pilot Study. Sub-

mitted 2017.

13. Mullen PE PM, Purcell R, Stuart GW. Study of stalkers. Am J Psychiatry. 1999;156(8):1244-9.

14. Jørgensen T. Omfanget og karakteren af stalking: En befolkningsundersøgelse. København:

Justitsministeriets Forskningskontor; 2013.

15. Elklit AS, M. Sexual Victimization and Anxiety and Mood Disorders: A Case Control Study Based

on the Danish Registry System. Irish J Psychol Med. 2013;30(2):199-24.

16. Elklit AS, M. Female Sexual Victimization Predicts Psychosis: A Case-Control Study Based on the

Danish Registry System. Schizophr Bull. 2011; 37:1305-10.

17. Elklit AS, M. General Practice Utilization after Sexual Victimisation: A Case Control Study. Vio-

lence against Women. 2010;16(13):280-90.

18. Heinskou MB, Chierff, L. M., Ejbye-Ernst, P., Friis, C. B., Liebst, L. S. Seksuelle krænkelser. Køben-

havn: Det Kriminalpræventive Råd; 2017.

Kapitel 4

Undersøgelse af fænomenet

gensidig vold

blandt danske fagpersoner

”De

er ofte fanget i en diskursiv kamp, hvor omverdenens holdning er: ”Du skal altid gå fra en kæ-

reste/ægtefælle, hvis du bliver slået”, kontra den mere nuancerede virkelighed de befinder sig i,

hvor kæresten/ægtefællen fortsat indeholder en lang række positive karakteristika, som de fortsat

holder af. Implicit i omverdenens holdning ligger ofte en holdning til, at handlingen definerer per-

sonens karakter, hvorimod den levede virkelighed i et voldeligt forhold kan se volden som en uhen-

sigtsmæssig handling i et ellers kærlighedsfuldt forhold. Den diskursive kamp går ofte på, hvorvidt

volden er definerende for noget man ER eller om det er noget man GØR, som man kan gøre ander-

ledes, hvis man fik redskaberne dertil.”

Mandlig psykolog, 28 år.

I den danske indsats mod vold i nære relationer findes en række tiltag, som arbejder for at hjælpe

familier og par som oplever problemer med vold i hjemmet.

Krisecentre, Mødrehjælpen, Mandecenteret, og Dialog mod Vold er blandt de mest målrettede til-

bud mod vold i nære relationer. Dialog mod Vold er det eneste tilbud der inddrager både den udø-

vende og den udsatte i parret. Udover disse målrettede partnervoldstilbud, møder en bred række af

faggrupper fra andre offentlige og private instanser, vold i nære relationer i deres daglige arbejde.

Der indgår derfor også fagprofessionelle fra Socialforvaltningen, Statsforvaltningen, Børne- og Fami-

liehusene, politiet samt privatpraktiserende psykologer og psykoterapeuter.

Det er vigtigt, at både de målrettede og de mere indirekte involverede faggrupper bliver hørt, da

det ofte vil være gennem Politiet, Socialforvaltningen eller Statsforvaltningen, at konfliktfyldte fami-

lier og par, som har problemer med vold, første gang kommer i kontakt med det offentlige og bliver

henvist til de målrettede tilbud. Vi har derfor igangsat en undersøgelse blandt danske fagpersoner. I

undersøgelsen indgik i alt n = 105 deltagere med en svarprocent på 57%.

I undersøgelsen blev de 105 fagfolk bedt om at forholde sig til 23 udsagn om vold i nære relationer,

og de blev yderligere bedt om at beskrive deres forståelse af

gensidig vold, voldsudøveren

og den

voldsramte,

samt hvilke indsatser mod vold i nære relationer, de kendte til, og hvor

mener, at

indsatsen mod vold i nære relationer kan styrkes.

I forsøget på at nærme os en definition af

gensidig vold,

har vi bedt danske fagfolk redegøre for de-

res forståelse af fænomenet. Begrebet

gensidig vold

benyttes i nærværende kapitel fremfor det nye

begreb

indbyrdes vold,

gensidig

var det begreb undersøgelsen tog udgangspunkt i.

”Hvis du skulle forklare hvad gensidig vold er, hvordan ville du så gøre det?”

Størstedelen af de adspurgte danske fagfolk definerede

gensidig vold

som et fænomen, hvor to

partnere udøver vold mod hinanden, som i følgende eksempel:

”Gensidig

vold er når to mennesker udøver en handling mod hinanden, som er grænseoverskridende

for den modtagende part. Det kan sagtens være to forskellige typer af vold.”

Kvindelig jurist, 34 år.

I besvarelserne var det tydeligt, at der blandt danske fagfolk er en fælles forståelse for, at der findes

parforhold, hvor begge parter udøver vold overfor hinanden. Denne definition forholder sig direkte

til begrebet

gensidig,

men uden at forholde sig til kompleksiteten af, hvad

gensidigheden

dækker

over.

Mange fagfolk nævner, at den udøvede vold ikke behøver at være den samme type, og en overvægt

af fagfolk kommer med eksempler, hvor kvinden udøver psykisk vold og manden udøver fysisk vold.

Gensidigheden bliver her afhængig af en form for ’ligevægt’ i volden, som f.eks. kommer til udtryk i

følgende beskrivelse:

”(…)

særligt når den ene ikke udpræget udnytter sin fysiske overmagt”.

Kvindelig jurist, 45 år.

Netop denne ’ligevægt’ i

gensidigheden

udtrykker mange fagfolk som et definerende problem og

det deler vandene blandt de danske fagfolk. Mange udtrykker en bekymring for, at der i definitio-

nen af

gensidig vold

ligger en legitimering af volden og afskrivning af ansvar hos en primærudøver.

Derfor inddrager en del af de adspurgte fagfolk også intensiteten i definitionen:

”Jeg

vurderer volden som gensidig, når den tilnærmer sig at have samme intensitet

mellem begge parter”.

Mandlig psykolog, 45 år.

En væsentlig andel kommer omkring ’ligevægten’, ved i stedet at definere

gensidigheden

ud fra det

samspil, som udspiller sig op til volden. Her ligges der vægt på, at der ikke er et ensidigt magtforhold

i relationen, som er kendetegnet ved dårlig kommunikation, og hvor følelser som afmagt og frustra-

tion dominerer. Her findes

gensidigheden

i det eskalerende samspil, som fører op til volden.

”Gensidig

vold er derfor for mig, de eskalerende dynamikker inden selve udøvelsen af vold”.

Mandlig psykolog.

Flere af deltagerne understøtter dette argument med, at det for mænd er tabu at tale om, at de er

udsat for vold, og at mænd ikke får blå mærker af den vold de udsættes for, hvorfor gensidigheden

ikke kun bør måles i graden af den fysiske vold.

Derimod tegner en betydelig andel af deltagerne et billede af, at

gensidigheden

kan findes på

mange niveauer i relationen:

”Begge

parter søger at devaluere, kontrollere og dominere den anden og anvender psykisk, fysisk

eller andre former for vold til formålet. Dynamikken i forholdet er usund, og begge parter har ofte

vanskeligt ved at kommunikere hensigtsmæssigt.”

Kvindelig Cand.pæd., 37 år.

Problematikken med begrebet

gensidighed

får flere til at efterspørge et nyt begreb. Flere udtryk-

ker decideret, at de tager afstand fra begrebet, men at de stadig anerkender en form for

gensidig-

hed

i relationen:

”Jeg

plejer ikke at tale om begrebet ”gensidig” vold. Jeg plejer at sige, at der er vold i relationen.

Med vold i relationen mener jeg, at der er utallige aspekter og dynamikker, som er til grund for at

volden opstår og vedligeholdes. Det er for ensidigt at betragte vold med begreber som: ”voldsoffer”

og ”voldsudøver”.”

Kvindelig pædagog, 51 år.

”Ud fra dine erfaringer, er der så karakteristika der går igen hos den der udøver vold i parforhol-

det?”

I undersøgelsen bad vi danske fagfolk om at give en beskrivelse af de karakteristika, som de oplever

blandt folk som udøver vold i nære relationer. Dette gjorde vi, for at få et indblik i hvilke problema-

tikker der er forbundet med udøvelse af vold og hvordan vi mest effektivt afhjælper vold i nære re-

lationer.

Overordnet er det vigtigt at understrege, at det for mange fagpersoner var vigtigt at pointere, at de

oplever stor forskellighed blandt folk der udøver vold og at det derfor er svær at tale om deciderede

karakteristika.

”Jeg

har svært ved at sige noget, der går på tværs af alle, for jeg synes billedet er forskelligt fra per-

son til person. (…) Deciderede karakteristika ser jeg ikke.”

Kvindelig psykolog, 29 år.

Når det er sagt, tegner der sig trods alt er klart billede af hvilke problematikker som mange volds-

udøvere har. Næsten alle danske fagfolk benævner, at voldsudøvelse oftest handler om et behov

for kontrol og styring. Dette behov bunder i nogle grundlæggende vanskeligheder, som vi har valgt

at inddele i tre kategorier:

Opvæksten: Langt de fleste fagfolk nævner, at de fleste udøvere, de møder, selv har oplevet vold i

barndommen. Enten mod dem selv eller imellem forældrene. Derudover beretter mange om om-

sorgsvigt og misbrug i barndomshjemmet og de udviser en usikker tilknytningsstil i deres relationer.

På baggrund af forældrenes problematikker, har mange udøvere ikke lært konstruktiv konflikthånd-

tering i deres barndom. Disse fund er i overensstemmelse med tidligere undersøgelse blandt udø-

vere hos Dialog Mod Vold

, som fandt at 74% af udøverne selv har oplevet vold i barndommen

”Min

erfaring er, at mange af dem, som udøver vold har haft voldsomme/traumatiske oplevelser i

opvæksten. F.eks. vokset op med vold, misbrug, omsorgsvigt etc.”

Kvindelig psykolog, 49 år.

Psykiske lidelser: Ikke diagnosticerede og ubehandlede psykiske lidelser bliver ofte identificeret hos

folk der udøver vold i nære relationer. Blandt de mest almindelige nævner de danske fagfolk oftest

ADHD, angst, depression, personlighedsforstyrrelser (oftest Dyssocial), misbrug og alkoholafhængig-

hed samt Autismespektrumsforstyrrelse. Tegn på de høje forekomster af psykiske lidelser kommer

ofte til udtryk ved lav impulskontrol, lav mentaliseringsevne, manglende erkendelse, lav frustration-

stærskel, aggression og manglende evne til at mærke sig selv.

Disse beretninger er i overensstemmelse med tidligere nævnte undersøgelse af udøvere hos Dia-

log Mod Vold.

”Psykiatriske

diagnoser, personlighedsforstyrrelser, ADHD – manglende impulskontrol og manglende

evne til at navigere i komplekse situationer, Autismespektrumsforstyrrelser (ikke at kunne læse an-

dres intentioner og hensigter). Dyssocial personlighedsstruktur (at styre og bestemme over den an-

den, så den anden ikke tør flytte sig fra vold og utryghed). Alkohol, stoffer, en belastende opvækst

med rollemodeller, der har slået”

Kvindelig psykolog, 56 år.

Kontrol og styring: De danske fagfolk beskriver, hvordan udøverens vanskeligheder kommer til ud-

tryk i adfærden. Et stor behov for kontrol og styring bliver beskrevet som noget der bunder i lavt

selvværd, en følelse af uretfærdighed og afmagt, problemer med at udtrykke svære følelser, proble-

mer med at mærke sig selv og vanskeligheder med at give og udtrykke omsorg og nærvær. Det lave

Elklit A, Murphy, S., Jacobsen, C., Jensen, M. K. Clinical and Personality Disorders in a Danish Treatment-Seeking Sample

of Intimate Partner Violence Perpetrators. Int J Offender Ther Comp Criminol. 2017;00(0):1-15.

Tal trukket fra DMVs Assessment Intervention Model i perioden 2002-2005.

selvværd medfører jalousi og frygt for afvisning. Udøverens lave tærskel over for krænkelser og fru-

strationer bliver forstærket af den lave impulskontrol, lav mentaliseringsevne og manglende evne til

konflikthåndtering, som derved styrker følelsen af afmagt og aggression.

”Det

er ofte den fysisk stærke part i forholdet, som udøver volden. Personer, der ikke kan klare sig

verbalt, og som derfor bruger fysikken”.

Mandlig kriminalassistent, 58 år.

”F.eks.

at stærke følelser, frustration og stress kommer hurtigt og virker overvældende på en måde,

der er svær at styre og håndtere; vanskeligheder med at styre og kontrollere følelser og stemninger;

lav tærskel overfor krænkelser og provokationer; vanskelighed ved at udtrykke sig fredeligt; ubehag

ved situationer, der ikke kan kontrolleres; utilfredshed og fortvivlelse i parforholdet – ofte følelser af

skuffelse, ensomhed og misforståelse; vanskelighed ved at give og udtrykke omsorg og nærvær”.

Mandlig psykolog.

Vold i barndom og andre traumer

Misbrugshjem

Omsorgsvigt

Usikker tilknytning

Aldrig lært konflikthåndtering

Lav uddannelse og socioøkonomiske

forhold

Psykiske lidelser

Lav mentaliseringsevne

Misbrug

ADHD

Depression/angst

Personlighedsforstyrrelser

Autismespektrumsforstyrrelse

Kontrol og styring

Afmagt

Affektregulering, impulsivitet

Lavt selværd

Svært ved at give omsorg og nærvær

Frygt for afvisning, jalousi

Følelse af uretfærdighed

Svært ved at mærke sig selv

I tillæg til de ovennævnte karakteristika bliver der også lagt vægt på, at udøvelsen af vold oftest er

forbundet med skyld og skam. Dette resulterer i, at mange udøvere har svært ved at tage den indle-

dende kontakt og søge behandling. Det opleves også, at mange søger årsagsforklaringer for volden,

og at mange har svært ved at tage ansvar for volden, fordi de ikke har lyst til at identificere sig selv

som voldsudøvere.

Med afsæt i den tidligere teoretiske gennemgang finder vi det afsluttende relevant at understrege,

at ingen af de adspurgte danske fagfolk nævner mandlig dominans som en årsagsfaktor for udøvelse

af vold i nære relationer.

”Ud fra dine arbejdserfaringer, er der nogle karakteristika, som beskriver den typiske voldsramte i

et parforhold?”

Ligesom for voldsudøveren påtaler mange fagfolk, at det er vanskeligt at tale om karakteristika, da

de oplever de voldsudsatte som meget forskellige. Dog beskrives der igen nogle gentagende møn-

stre med mange fællestræk for de voldsramte.

”Jeg

vil ikke mene, at der forelægger personkarakteristika, som er typiske for den voldsramte. Dog er

der mønstre/dynamikker, som er kendetegnende for mange af klienterne. F.eks. en ’presse – trække

sig’ dynamik.

”

Mandlig psykolog.

Som for voldsudøvere beskrives den voldsramte som en, der ofte kommer fra et voldsramt barn-

domshjem med højt konfliktniveau og omsorgsvigt. Ofte er voldsdynamikken tilbagevendende og

mange oplever, at det ene voldelige forhold følger efter det andet.

Igen lægges der vægt på, at mange voldsramte lider af psykiske lidelser som angst, depression,

ADHD eller personlighedsforstyrrelser med afhængige personlighedsstrukturer såsom Borderline

eller Dependent Personlighedsforstyrrelse. Disse beretninger er i overensstemmelse med ovenstå-

ende fund blandt kvinder på krisecentre.

De fleste beskriver den voldsramte som værende en kvinde med lavt selvværd og selvtillid. Med det

manglende selvværd følger en manglende evne til at mærke sig selv. Særligt den manglende evne til

at mærke sig selv og sætte sine egne grænser bliver understreget af mange. Ofte har den voldsud-

satte meget få relationer og oplever et afhængighedsforhold til partneren. Ydermere medfører det

manglende selvværd en manglende følelse af at kunne tage ansvar for eget liv og egen situation.

”Personen

er ofte meget usikker på sig selv og har få nære relationer”.

Mandlig politiassistent, 34 år.

Mange voldsudsatte har forståelse for voldsudøverens problematikker og har et ønske om at

’hjælpe’, ’redde’, eller ’please’ udøveren.

”Generelt

set, ser jeg, at den person, som er voldsramt kan have vanskeligheder i forhold til depen-

dens og lavt selvværd. Flere har traumatiske episoder i barndommen, som f.eks. at vokse op i

familier med vold, psykisk sygdom, overgreb, misbrug. Mange har et stort behov for at yde

omsorg for andre/ at hjælpe og redde.”

Kvindelig psykolog, 49 år.

Det bliver yderligere italesat, at der både er forskellige, men også mange overlappende karakteri-

stika mellem mandlige og kvindelige voldsramte, samt mellem udøvere og de udsatte.

”Jeg

tror ikke, at man kan definere en typisk voldsramt. Jeg tror, at både udøver og voldsramt søger

noget særligt i deres relationer, som kan gøre dem sårbare overfor hinanden, f.eks. en person med

Borderline-lignende træk, der hellere søger at mærke noget (smerte, vold er kærlighed, en villighed

til at presse den dertil for ikke at miste) fremfor intet at mærke.”

Kvindelig psykolog, 31 år.

Dokkedahl S, Gunneskov, M., Elklit, A. Personality Characteristics and Psychopathologies among Victims of Domestic

Violence in Danish Women Shelters: A Brief Report. in prep.

”Jeg

ser, at både den, der udøver volden, og den der udsættes for volden, har problemer med

at have tillid til andre og tillid til, at nogen vil dem det godt. De har alle problemer med grænsesæt-

ning i forhold til følelser og også i forhold til grænsesætning af hvem, der må komme til deres hus og

til dem selv, samt hvem, der ikke må komme tæt på dem.”

Kvindelig socialrådgiver, 59 år.

For den voldsramte mand, taler de danske fagfolk om store skyggetal grundet skam. Mange mænd

reagerer med at trække sig fra situationen, men kommer med en modreaktion når de føler sig pres-

set. Derudover rapporteres der om en særlig dynamik i nogle samværssager, hvor anmeldelser om

vold bliver et våben, hvor modanmeldelser bliver benyttet. Mange mænd beskrives som værende

bange for at udtale sig og rapportere om vold af frygt for at miste samværet med deres børn.

”Den

typiske voldsramte mand trækker sig ofte fra omgivelserne og en del reagerer samtidig med

udadreagerende adfærd – hvilket kan være en farlig cocktail og indgang til modvold og under-

tiden gensidig vold

”

Mandlig fagperson, akademisk uddannet, 65 år.

En sidste pointe, som mange fagpersoner gør opmærksom på, er tvivlen og frygten for hvad konse-

kvenser det vil få, hvis de handler på volden og søger hjælp. Dette ses særligt blandt par med børn,

hvor samværsager bliver afgørende for begge parter. Mange frygter konsekvenserne, hvis de søger

hjælp og taler højt om volden, mens andre bruger volden og anklager hinanden i Statsamtet.

”Fælles

for voldsramte er tvivlen - skal det nu anmeldes og er det nødvendigt? Hvad sker der videre i

processen, hvad skal jeg gennemgå, når jeg anmelder vold? En del sager i parforhold giver modan-

meldelser fra den anden part, idet begge parter har givet og taget. "Statsamtssagerne" hvor par-

terne har en verserende sag i Statsamtet er meget vanskelige, idet mange af sagerne er vold provo-

keret af den voldsramte eller opdigtet af samme.”

Mandlig kriminalassistent, 58 år.

Delkonklusioner på karakteristika

For både udøveren, den voldsramte og de gensidigt voldelige par, beskrives der af de danske fag-

folk, at være massive psykiske og sociale problemer, som ligger til grund for de usunde relationer.

Fra de mange fagbeskrivelser er det tydeligt, at det er nødvendigt med målrettet hjælp til begge

parter, hvis ikke de usunde mønstre skal fortsætte, både i samme relation eller evt. med en ny part-

ner. Ydermere viser beretningerne, at et voldeligt barndomshjem kan medføre usunde relationer i

voksenlivet, og at en målrettet indsats og inddragelse af børn i behandlingen af vold i nære relatio-

ner er afgørende.

Mange fagpersoner pointerer desuden, at særlige forhold kan være til stede hos par med anden et-

nisk baggrund end dansk. Det ligger uden for denne rapport at dykke ned i etniske forskelle på vold i

nære relationer, men for at fremme mere ligestillede tilbud bør man kigge nærmere på disse for-

hold i fremtiden.

Hvilke indsatser/tilbud i forhold til vold i nære relationer kender du til?

Tabellen nedenfor angiver de tilbud som danske fagfolk har kendskab til, i indsatsen mod vold i nære

relationer. Krisecentre for voldsudsatte er oftest nævnt (80 gange), hvorimod fordelingen blandt de

andre danske tilbud er mere spredt.

Dialog Mod Vold er det eneste danske tilbud med en målrettet behandling til udøvere af vold, som

samtidig tilbyder behandling til partnere og børn. Dette tilbud nævnes af mindre end 50 % af de

adspurgte fagpersoner.

De resterende tilbud benævnes flygtigt af enkelte medarbejdere, og vidner om at mange lokale og

frivillige tiltag er at finde rundt om i landet. Kun 33 fagfolk nævner Socialforvaltningen og/eller kom-

munale tiltag som mulige aktører i indsatsen mod vold i nære relationer, hvilket indikerer at relativt

få fagfolk betragter det kommunale arbejde som et led i indsatsen mod vold i nære relationer. Der-

udover nævnes uspecifikke tilbud som ’psykologhjælp’ og ’rådgivning’ uden nærmere indikation af

hvor denne hjælp skulle komme fra. Som offer for partnervold har man i Danmark ikke ret til gratis

psykologhjælp og det er derfor ikke forventeligt at mange søger denne form for hjælp.

Tabel 2. Danske indsatser/tilbud angivet af danske

fagpersoner

Krisecentre

Dialog mod Vold

Voldsom kærlighed (afsluttet)

Mødrehjælpen

Mandecentre

Alternativ til Vold

Landsorganisationen af Kvinde Krisecentre

Etnisk ung

RED Safehouse

Psykologhjælp

Rådgivning (uspecificeret)

Privatpraktiserende læge

Center for Voldsramte (København)

Lev Uden Vold

Hotline for voldsudsatte (Hotline for

voldsudsatte, udøvere og fagpersoner)

Antal gange

nævnt

- 12

- 3

- 8

- 2

- 1

Juridisk rådgivning

Politiet

Konfliktrådet

Børns Vilkår

Børnetelefonen

Offerrådet

Socialforvaltningen/kommunale tilbud (herunder

Familiehuse, Børnehuse og familiebehandling).

Voldtægtscentre

Center for Seksuelle Overgreb

Dansk Stalking Center

Bryd Tavsheden

Efterværnsgrupper

CTI

Frivilliggrupper

Medusa – Et liv uden vold (Holbæk)

Hjælp Voldsofre (Randers)

Den Sociale Retshjælp

Voldsramte Kvinder

Exitcirklen

Psykiatrien

Joan-Søstrene (København)

Den Sociale Skadestue (Ålborg)

Hvordan forestiller du dig, at indsatsen mod vold i nære relationer kan forbedres?

Afsluttende bad vi de danske fagfolk give deres bud på, hvordan den danske indsats

mod vold i nære relationer kan forbedres. I besvarelserne fandt vi iøjnefaldende stor

enighed om, hvilke anbefalinger de danske fagfolk har.

Overordnet kan anbefalingerne inddeles i en

helhedsorienteret og holistisk tilgang,

oplysning samt udbredelse.

En helhedsorienteret og holistisk tilgang:

Den danske indsats bør tage udgangspunkt i relationen

og inddrage hele familien i behandlingen af vold i nære relationer. Det understreges, at begge par-

ter i en voldsramt relation er udsatte og på lige fod har behov for hjælp. Der efterspørges et større

fokus på børn i voldsramte familier og et mindre ”frit valg” fra forældrene, om hvorvidt børn tilby-

des behandling. Får man kontakt med den ene part af den voldsramte relation, bør det være almen

praksis, at den anden part kontaktes og tilbydes samme hjælp. Dette kan forekomme i et samar-

bejde mellem specialiserede tilbud og kommunalt regi.

”At

behandlingsindsatser insisterer på systemiske tænke- og behandlingsmåder, dvs. at både

problemerne og løsningerne tænkes situeret i den kontekst og blandt de relationer, hvor de udspiller

sig, i stedet for at ses som udtryk for individuelle personligheder, egenskaber, patologier etc. Det vil i

praksis f.eks. sige, at parret og/eller hele familien deltager, frem for at der primært tilbydes individu-

elle terapeutiske forløb.”

Mandlig psykolog.

Oplysning:

De danske fagfolk efterspørger oplysning om vold i nære relatio-

ner og dets konsekvenser, både blandt almenbefolkningen og blandt fagfolk:

Oplysningskampagner, som skal oplyse almenbefolkningen om vold i

nære relationer og dets konsekvenser, samt hvor man kan søge hjælp.

Oplysning til forældre, som oplever problemer med vold, om de skadelige

konsekvenser det har for børn, selv når børnene ikke direkte er vidne til vol-

den.

Oplysning blandt ikke specialiserede fagfolk om voldens konsekvenser, og

den anbefalede praksis ved mistanke om vold.

Undervisning om vold i nære relationer på ungdomsuddannelser, og under-

visning om egne grænser i den danske seksualundervisning.

Oplysning om de høje forekomster af vold blandt de helt unge.

Oplysning til politiet om deres muligheder for at bortvise voldsudøveren fra hjemmet.

Oplysning om forekomsten af vold i nære relationer på tværs af alle samfundslag.

Gennem oplysning forventes det, at flere familier bliver opmærksomme på deres rettigheder, og

at tabuet om vold i nære relationer kan mindskes.

”Fortsat

større fokus på, hvad det betyder for børn at vokse op i familier, hvor der er vold. Udbrede

viden om, at problemet er tilstede i alle samfundslag – forsøge at gøre tabuet mindre”

Kvindelig psykolog, 53 år.

Udbredelse:

I takt med oplysning om vold i nære relationer, bør de danske tiltag målrettes efter de

dokumenterede behov. Her i blandt:

Gratis psykologhjælp til den voldsramte, voldsudøveren og børn i voldsramte familier.

Hjælp til kommunikation og konflikthåndtering mellem parterne i relationen.

Tværorganisatorisk samarbejde mellem specialiserede tilbud.

Fokus på børn fra voldsramte familier i de danske institutioner og skoler.

Større efterværn i hele landet efter at have afsluttet et voldeligt forhold,

f.eks. CTI (Critical Time Intervention).

Der skal være lige tilbud til alle involverede parter (voldsramte, voldsudøvere og børn), samt tilbud

om par- og familiebehandling til de, der ønsker at fortsætte som en familie.

Tabel 3.

I nedenstående tabel optræder de 23 udsagn om vold i nære relationer, som de dan-

ske fagfolk er blevet bedt om at forholde sig til. Tabellen viser den procentvise fordeling over

fagpersonernes respons.

Udsagn om vold I nære relationer

Et forhold kan være voldeligt, selv hvis

der ikke optræder fysisk vold?

Mænd begår mere vold i nære relationer

end kvinder?

Kvinder begår mere vold i nære relationer

end mænd?

Fysisk vold er den mest skadelige

voldsform?

Et parforhold hvor der har optrådt vold,

kan aldrig blive et velfungerende forhold

Når kvinder udøver vold er det oftest

selvforsvar

Når mænd udøver vold er det oftest

selvforsvar

Har der én gang være vold i et parforhold,

vil det ske igen

Det er naturligt for en mand at reagere

aggressivt, hvis han føler sig presset?

Det er naturligt for en kvinde at reagere

aggressivt, hvis hun føler sig presset?

En kvinde som udsættes for vold, bør

forlade sin partner

En mand som udsættes for vold, bør

forlade sin partner

Der er gode chancer for at

´reparere´ et

voldeligt parforhold og skabe et sundt

Som professionel er min vigtigste opgave

at hjælpe ofret.

I et voldeligt forhold bærer begge parter

et lige ansvar

Vold i parforholdet skyldes mandlig

dominans

Vold i parforholdet skyldes kvindelig

dominans

I indsatsen, for at stoppe vold i nære

relationer, bør begge parter inddrages

Har parret børn, bør voldsudøveren kun

have overvåget samvær med sit barn

Børn der lever i voldsramte hjem bør altid

tilbydes støtte eller behandling

Behandling til voldsudøvere, kan bidrage

til at stoppe volden

Voldsudøveren er overset i den danske

indsats mod partner vold

Hvis ofret bevidst fremprovokerer den

voldlige reaktion hos udøveren, er det

ofret selv, der bærer ansvaret

Meget

enig

81.7%

26.9%

1.9%

6.7%

3.8%

1.9%

14.3%

2.9%

1.9%

26.7%

8,7%

23.1%

4.8%

76%

4.9%

90.3%

78.6%

48.1%

1.0%

Nogenlunde

enig

15.4%

47.1%

5.7%

15.2%

27.9%

19.2%

2.9%

46.7%

13.3%

7.6%

45.7%

44.8%

37.5%

39.4%

25.0%

24.3%

14.4%

21.2%

29.1%

9.7%

20.4%

38.5%

11.5%

Lidt uenig

2.9%

14.4%

62.9%

42.9%

37.5%

50.0%

38.1%

31.4%

34.3%

40.0%

21.9%

22.9%

40.4%

21.2%

32.7%

36.9%

42.3%

2.9%

48.5%

1.0%

13.5%

26.0%

Meget

uenig

11.5%

31.4%

40.0%

27.9%

26.9%

57.1%

7.6%

49.5%

50.5%

5,7%

5.7%

13.5%

16.3%

37.5%

37.9%

43.3%

17.5%

61.5%

Kapitel 5

Kvalitative interviews om pardynamikker i relation til voldsproblematikker

Metode

Kvalitative interviews med par som oplever problemer med vold i parforholdet er blevet udført for

at opnå en forståelse for selve dynamikken i forholdet fra begge parters perspektiv. I udførslen og til

analysen er Interpretative Phenomenological Analysis (IPA; se nærmere i Bilag D) blev anvendt som

metode, da den antages at være mest i overensstemmelse med forskningsmålene.

Semi-strukturerede interviews med syv par (samt to behandlerinterviews) har genereret tilstræk-

keligt data til IPA, som har givet en både fleksibel og fokuseret dataindsamling.

Procedure

I alt har syv par indgået i interviewundersøgelsen (i tillæg til to behandlerinterviews). Forskerne på

SDU har søgt kontakt med parrene gennem annoncering på sociale medier (Facebook) og i Ugeavi-

sen på Fyn samt gennem Dialog Mod Vold og de deltagende organisationer i Lev Uden Vold. Et par

deltog på baggrund af en offentlig annonce, tre par var henvist gennem deres behandler hos Dialog

Mod Vold og de resterende tre par henvendte sig selv på baggrund af et opslag i venteværelset hos

Dialog Mod Vold. De syv interviews er yderligere blevet suppleret med to indledende behandlerin-

terviews med terapeuter som arbejder hos DMV.

Deltagerne er blevet betalt et honorar på 1000 kr. som kompensation for ulejligheden. Interviewene

tog halvanden til to timer og fandt sted enten hjemme hos parrene selv eller i et samtalelokale hos

DMV.

Interviewguide

Deltagerne blev bedt om at opgive alder, job og uddannelse, om de var gift eller samboende, hvor

mange år de havde været sammen, om de havde modtaget terapi eller anden form for hjælp, og om

de tidligere havde fået stillet en psykisk diagnose.

Indledningsvis blev parret bedt om at fortælle, hvordan de mødtes, hvad de faldt for hos hinanden

og hvornår og hvordan problemerne med volden begyndte.

Interviewet fokuserede efterfølgende på de dynamikker som har gjort sig gældende for voldsproble-

matikken. Herudfra sørgerede intervieweren for at interviewet bevægede omkring følgende fem

aspekter:

Adfærd

Følelser

Kropslig kontakt

Sociale relationer

Attributioner

Afsluttende blev parrene bedt om at forholde sig til, hvad der har været gavnligt for deres

forløb, og hvilke behov de måtte have for at komme deres problemer til livs.

Interviewguiden er udviklet med henblik på at opnå en bedre forståelse af voldsprocesserne (før,

under og efter) og omfatter opsøgen af hjælp og identifikation af de elementer, som anses for at

hjælpsomme eller vanskelige samt parrets samspil med familie, venner, arbejdskollegaer mfl.

Guiden blev yderligere brugt til at vurdere parternes opmærksomhed på bestemte ’triggere’, når

volden eskaleres og ophører.

Etiske overvejelser

Interviewene er udført af psykologer, som er underkastet de fælles nordiske etikregler for psykolo-

ger og respekterer de retningslinjer, som er udstukket af Helsinki deklarationen.

Psykologerne som udførte interviewene har stor erfaring med forskningsinterviews og i at tale med

voldsofre.

Deltagerne blev oplyst om, at alle indsamlede data behandles fortroligt og opbevares sikkert. De de-

mografiske oplysninger vil ikke være tilgængelige og genkendelige; optagelser er beskyttet med et

password og i de efterfølgende transskriptioner vil potential identificerende oplysninger blive fjer-

net. Psykologernes tavshedspligt blev yderligere understreget.

Deltagerinformation

Alder

*Alfred

*Anne-

Dorthe

*Benny

*Birte

Claus

Christine

Dennis

Dorthe

45 år

År

sammen

Parforhold

Gift med 3 børn.

Behandling

Afsluttet hos

DMV.

Afsluttet hos

DMV.

30 år

25 år

40 år

30 år

3 år.

10 år.

Kærester, uofficielt

samboende.

Gift med 2 børn.

Evt.

Behandler

interview.

Behandler

interview.

Claus: ADHD.

Claus: tidl.

depression.

Dorthe: tidl.

fødsels

depression.

Else: tidl.

depression.

2-årigt for-

løb hos

ATV og

DMV.

Afsluttet for-

løb hos pri-

vatprak.

+ DMV

Igangværende

forløb: DMV

Afsluttet:

DMV

og privatprak.

Igangværende

forløb: DMV.

Igangværende

forløb: DMV.

Erik Else

30 år

5 år.

Samboende,

venter første

barn.

Kærester, bor hver

for sig.

Gift med 3 børn.

Frank

Frederik

Gorm

Grethe

Hans

Heidi

Ingrid

25 år

35 år

45 år

50 år

45 år

40 år

2 år.

20 år.

3 år.

10 år.

Kærester, bor hver

for sig.

Samboende.

Hans: bipolar.

Ingrid: bipolar.

Tabel 4.

Ovenstående information er blevet anonymiseret, derfor er deltagernes navne

ændret og deres alder samt ’år sammen’ er rundet op og ned til nærmeste hele tal med

et 5-årigt interval.

**Behandlerinterviews

Analyse

I overensstemmelse med IPA er følgende seks hovedtemaer blev identificeret i de 9 interviews:

barndom, intimitet, belastninger, grænseløshed, miskommunikation og tabu. Nedenfor vil analysen

tage udgangspunkt i de seks hovedtemaer, som efterfølgende vil være udgangspunkt for diskussio-

nen.

Identificerede hovedtemaer

Barndom

Belastninger

Miskommunikation

Enelige forældre og/eller

dysfunktionelle familiefor-

hold.

Fysisk og psykisk vold mel-

lem forældre eller mod

barnet.

Alkoholmisbrug.

Aldrig lært konflikthåndte-

ring.

Psykisk sygdom.

Stress.

Etablering.

Dødsfald.

Sårbarhed.

Selvværd

Dårlig konflikthåndtering.

Trække-presse dynamik-

ker.

Temperament.

Stædighed.

Kritik.

Såre hinanden.

Manglende overensstem-

melse i forventninger til

hinanden.

Aggression eller konflikt-

skyhed.

Intimitet

Grænseløshed

Tabu

Sexlivet er typisk gået i stå.

Manglende intimitet og

nærvær i hverdagen.

Pres.

Manipulation.

At sætte sig i den andens

sted.

Forskellige opfattelser fæl-

lesskab og nærvær.

’Noget for noget’ i både

konflikt og intimitet.

Skam og skyld.

Holder det helt privat.

Manglende forståelse.

Stigmatisering.

At falde i mellem to stole.

Forskellige måder at ud-

vise omsorg.

Kontrol.

Jalousi.

Vold

Barndom

Otte ud af de ni par beskriver en barndom, som har været præget af dysfunktionelle familieforhold

med enten fysisk og psykisk vold eller uhensigtsmæssig konflikthåndtering hos enten den ene eller

begge parter.

”Min

far har et temperament han ikke kan styre, øh, så det var også med råb og skrig, og han smad-

rede materielle ting, når han blev sur. Øh, jeg har ikke en hukommelse af, at han har skadet min

mor, men han har tæsket mig et par gange.”

Dennis, 40 år.

Flere fortæller om forældrenes vold over for børnene selv, eller imellem forældrene, hvorimod an-

dre afviser, at der har været vold i hjemmet, men fortæller at der var et højt konfliktniveau, og at

forældrene ville råbe højt og kaste ting efter hinanden. Dette falder almindeligvis under kategorien

’psykisk vold’, hvorfor der lader til at være en misforstået opfattelse af, hvordan psykisk vold kate-

goriseres.

”De

råbte af hinanden, min mor kunne godt lide at kaste ting, i gulvet (lille grin), nogen gange efter

ham, men altså hun ramte aldrig, men ja det var meget råb og sådan noget, som regel når han

havde drukket.”

Dorthe, 30 år.

Det er ikke alle par, hvor der har været vold i barndomshjemmet, men flere fortæller, at de aldrig

har lært om sund konflikthåndtering fra forældrene. I interviewet med Frank og Frederik fremgår

det, at Frank voksede alene op med sin mor, som aldrig ville diskutere med ham. Hvis han blev sur

på sin mor, ville han nogle gange undlade at tale til hende i flere måneder. Til sidst ville de ignorere

det og aldrig tale om det igen. I dag har Frank problemer med at håndtere konfrontationer og kritik.

Frank: ”well,

I think you struck gold there, because we would never argue with my mom, I only grew

up with my mom and she was, like she would never argue with me usually. Like, it would never be vio-

lence, but I would get angry and stop talking to her. That’s usually how.”

Interviewer: You would normally just let it pass (the argument)?

Frank: ”It

could take months. And then we would never talk about that again. Like that specific, you

know.”

Frank, 25 år.

Det gælder stort set for alle deltagerne, at de selv kobler deres oplevelser i barndommen til deres

problemer i parforholdet. Det vil løbende i analysen blive tydeligt, hvordan de resterende tematik-

ker kan sættes i relation til deltagernes barndom.

En tilbagevendende pointe er, at den ene i parforholdet ofte har lettere ved at lægge konflikterne

fra sig og hurtigt glemme dem igen. Dette kommer bl.a. til udtryk af Claus, som i sin barndom aldrig

har lært at sige undskyld og som har manglet forståelse for, hvordan hans egen voldelige adfærd

kan støde hans partner.

”Jeg

kommer selv fra et voldeligt hjem og boede alene med min far (…) og øh jeg har fået mange

bank og øh gloser efter mig og dit og dat, og det var lidt som om, at der ikke var noget flugtvej for

mig, altså vi har aldrig sagt undskyld eller nogen ting til hinanden, og det har jeg været rigtig dårlig

til, når jeg, primært med kærester, så at, når vi har haft de der ting, så føler jeg bare at det er okay,

ik? Bagefter, selvom, jamen jeg bliver selvfølgelig, der føler jeg at det er overstået, hvor at jeg har

lagt mærke til eller fundet ud af, at, hvor meget det støder andre mennesker, når der har været så-

dan et problem.”

Claus, 30 år.

Det interessante er, at Claus udtrykker en manglende forståelse for, hvordan hans adfærd kan

krænke andre og at det ikke bare går over kort efter, samtidig med at parret giver udtryk for, at

Claus selv har en lav tærskel for krænkelse, da hans jargon kobler kritik tilbage til oplevelser i bar-

dommen.

”Jeg har også lagt mærke til, at vi har sådan et forskellige syn på, hvad der er sårende at sige, har

jeg lagt mærke til, der var, jeg kan huske meget i starten, der var, hvis det var at jeg synes, du var

irriterende at høre på, så kunne jeg godt finde på at sige ”er du dum eller hva?” hvor at Claus koder

det helt tilbage til sin barndom, hvor han har fået at vide af sin far at ”du er kræftedeme så dum”,

”du duer ikke til en skid” og alle de ting, så for mig var det ikke noget synderligt voldsomt at sige ”er

du dum eller hvad”, så vi har, så nej, jeg er overhovedet ikke så rapkæftet som jeg har været, jeg hol-

der rigtig meget inde. Ja.”

Christine, 25 år.

Sammenfatning:

overordnet tydeliggøres det, at deltagerne overordnet har problemer med

konstruktiv konflikthåndtering, som stammer fra uhensigtsmæssig konflikthåndtering i barn-

dommen samt lavt selvværd og en generelt lav tærskel over for krænkelser som i flere tilfælde

kan forklares med vold og omsorgssvigt i en tidlig alder.

Intimitet

Syv ud af de ni par, vi har interviewet, oplever problemer med sexlivet og intimiteten, for en del af

parrene er det gået helt i stå. Overordnet kan manglen på intimitet tilskrives enten at være en kon-

sekvens af konflikterne og volden at være et udtryk for forskellige behov eller at være påvirket at

ydre faktorer.

Som illustreret ovenfor i barndomstematikken, kan det være nemt for den ene part at lægge kon-

flikten fra sig, mens det er sværere for den anden. Det samme er gældende for intimitet, hvor flere

udtrykker, at de tager konflikterne med over i andre dele af forholdet.

Erik: ”jeg

tror noget som der altid har været forskelligt i Elses og min måde at håndtere det på, det

er, hvor meget vi tager sådan de der konflikter med videre ind i det øvrige forhold og sådan. Jeg

har meget nemt kunne lukke det ned og tænke ’øh nu har vi løst problemet, fordi vi har snakket om

det’, vi snakkede altid om et eller andet i forlængelse af de der konflikter, hvor jeg har kunnet for-

stå, hvor vi har kommet frem til en eller anden konstruktiv løsning på nogle situationer og sådan

noget og jeg har tænkt ’så nu har vi aftalt det, så findes det her ikke mere’ agtigt, sådan var det

inde i mit hoved, men Else var meget mere sådan, også fordi det ligesom er dig der har været ofret,

så du har sådan båret det med dig på en anden måde.”

Else: ”Jeg

bar det meget mere på mit selvværd (…). Det konfliktoptrappede også. Det fyldte

faktisk rigtigt meget, det der sex der, det havde jeg faktisk lidt glemt, men det gjorde det. (…) Det

har været en ting der har været svær at få tilbage på rette spor.

(...)

Jeg følte mig lidt brugt. At man

nogen gange var god nok og nogen gange ikke var god nok.”

Else og Erik, 30 år.

Ingrids og Ibs problemer med vold bunder grundlæggende i Ingrids Bipolar diagnose, som giver

hende en lav frustrationstærskel og som har betydning for hendes humørsvinger, der kan få hende

til at miste kontrollen.

Ingrid: ”Det

er som jeg siger nogen gange, det er svært at stå og råbe og skrige som en

galning og så være en sex gudinde den anden dag (…). Det er svært at forene de to ting,

for jeg skal stille mig om.”

Ingrid, 40 år.

Problemer med intimitet skyldes også for flere af parrene, at de grundlæggende har forskellige be-

hov. Det er et tilbagevendende mønster blandt parrene, at mændene har svært ved at udvise inti-

mitet i hverdagen gennem kys, kram og generelt samvær og/eller fælleskab, da de ikke føler det na-

turligt eller selv oplever et behov. Flere kvinder giver udtryk for savn og mangel på denne form for

intimitet; disse problemer smitter uundgåeligt af på sexlivet, og både kvinderne og mændene på

skift giver udtryk for manglende lyst eller overskud.

Dorthe: ”Ja,

det er det, jeg har altid haft et større behov end ham kan man sige, så jo absolut, så det

er noget jeg savner, men også bare hele intimiteten med at røre ved hinanden, kramme hinanden og

sådan noget, altså hele det der fysiske kontakt, hvad enten det er det ene eller det andet det, det

savner jeg.”

Dennis: ”Ja,

og det er jeg ikke god nok til. Det er jeg ikke, fordi det, det er ikke et behov jeg har, så

det er ikke noget, jeg er opmærksom på, kan man sige og så.. Det er ikke naturligt for mig.”

Dorthe, 30 år; Dennis, 40 år.

Manglen på intimitet er med til at skabe afstand mellem parrene og det har for flere været en kon-

fliktoptrappende faktor. Ydre faktorer såsom psykisk sygdom, seksuel usikkerhed med afsæt i barn-

dommen, stress og alkohol har også for parrene haft indflydelse på den manglende intimitet. Flere

par beskriver, hvordan intimiteten bliver forsøgt erstattet med en anden form for nærvær, men at

afstanden mellem parret ikke nødvendigvis bliver mindsket.

Christine: ”Jeg

har da lagt ud til Claus at jeg synes det er ekstremt hårdt, at man ikke har sex sam-

men, at jeg ikke får det der nærvær og, altså jeg kommer jo fra en familie og et forhold med ham

min forrige kæreste, der var bygget på nærvær og kærlighed, ik’osse, og når man så kommer og

man faktisk bliver glad for ham tossen der (læs Claus), ik’osse, jamen så er det pisse irriterende at

han så ikke giver noget igen.

”

Claus: ”Jeg

giver jo igen på nogle andre ting”

Christine: ”Ja

det siger du godt nok, men det føler jeg ikke, det er ikke nok for mig”

Claus: ”Det

irriterer mig jo også, når Christine begynder at snakke om det der, hvorfor jeg ikke giver

hende de ting, jeg har jo sagt, men det er også svært for mig også at lave mig om, og så lige pludse-

lig fra den ene dag til den anden, så bliver jeg en kærlighedsdukke, altså det, det er jo, når det ikke

ligger til mig, og er så langt fra mig, så er det jo svært bare at sige sådan her. Og det er jeg da blevet

ret irriteret på Christine over.

(…)

Du minder mig om det hver dag, der bliver jeg faktisk bare irriteret,

fordi for mig føler jeg, at det ikke skal være tvang, for mig føler jeg, at det skal komme”

Christine: ”der

er det igen at presse, og det er ikke sjovt for nogen at blive presset. Det er jo også

derfor at, hvis du har lagt mærke til det, når du siger ”lad nu være, du presser mig”, så stopper jeg

også.”

Christine, 25 år; Claus 30 år.

Sammenfatning:

Intimiteten er vigtig for parforhold. Bliver ens behov ikke mødt eller føler man

sig afvist kan det medfører frustration og ensomhed. Det er vigtigt for parforholdet, at begge

parter føler en nærhed til hinanden, som binder dem sammen. Oplever man problemer i parfol-

det kan intimiteten i sig selv blive konfliktoptrappende og manglen på samme kan blive et vå-

ben med fornærmelser som ’ikke mand nok’ eller anden kritik rettet mod intime forhold.

Belastninger

I overensstemmelse med tidligere undersøgelser af voldsudsatte og udøvere fandt vi også høj fore-

komst af tidligere eller nuværende psykisk sygdom blandt deltagerne. Hos syv ud af de ni par har

den ene eller begge parter på et vilkårligt tidspunkt opfyldt kriterierne for en diagnose (Tabel 4). I

relation til konflikter og vold er belastningen fra psykisk sygdom typisk kommet til udtryk på to må-

der. Nogle har oplevet et øget behov for tilbagetrukkethed, isolation og manglende overskud, hvor-

imod andre har oplevet lav impulskontrol og lav tærskel for krænkelse.

Else: ”for

mig var det lidt ligesom et bæger, som sådan flød lidt over, fordi altså jeg havde det

fandme dårligt dengang, altså jeg havde det jo psykisk helt ad pommeren til og i lang tid, hvor Erik

bare sådan er mega forstående og mega sød og mega sådan er på og hjælper mig op oven på og så-

dan noget, og lige pludselig så var det bare så, altså ligesom, og det tog jo også årevis, altså det tog

år, fra jeg startede i behandling, altså det har nok taget to år, inden at jeg, altså var sådan ude igen,

og på et tidspunkt der var det ligesom om, at nu havde han være forstående længe nok i, at jeg ikke

kunne fortælle om, hvordan jeg havde det, og ikke havde noget mentalt overskud og sådan noget.

Så for mig der blev det lige pludselige sådan, okay det har han fået nok af, at, altså så blev det plud-

selig også, det blev meget overvældende tror jeg, at det gik fra at du havde været sådan mega sød

og forstående og omfavnende i forhold til den der depression og nu, nu skal det også til at have en

ende, og vi snakkede meget om sådan et forhold, hvor man bare giver og giver og giver og ikke rig-

tigt synes, at der kommer noget tilbage. Så det kan godt være dét der ligesom også har været en

uretfærdighedsfølelse på en måde. På et eller andet tidspunkt måtte det også være, at nu må det

sgu snart komme tilbage ik?

”

Erik: ”Ja,

det var sådan det var. Jeg følte også at jeg skulle ha´ et eller andet”.

Else og Erik, 30 år.

Parrene giver generelt udtryk for at der er nogle dynamikker og nogle mønstre, som mere eller min-

dre altid har været der. Hos mange af parrene, gives der dog samtidig eksempler på, at ydre omstæn-

digheder som psykisk sygdom, stress, små børn, etablering når man første gang flytter sammen,

dødsfald, alkohol el. lign. har fået tingene til at eskalere.

”Vi

havde haft nogle situationer som havde været, altså, vi har tre børn, så der har været pres på,

meget lige fordeling af arbejdsopgaver, du er en moderne mand i mange henseender, i forhold til at

jeg har haft ret krævende karrierejob i perioder, hvor jeg har siddet som (…chef…), det har krævet

rigtig mange timer, og med småbitte børn der har du taget teten, så vi har været en familie under

pres, som alle familier er i dag (griner), og så har der været nogle situationer, som har været lidt for

meget, og så har der været nogle situationer, som blev rigtig meget for meget, hvor det var svært at

se, hvad skal vi gøre, hvor ender det sådan?”

Grethe, 50 år.

Når spurgt hvad der kan være årsag til et skænderi for parret, så svarer Dorthe, 30 år:

”Efter

vi fik børn, så børneopdragelse, altså det der med, hvor, hvordan taler vi til børnene, hvor

hårdt taler vi, hvad forventer vi af dem og hele den der hvordan..

”

For Ingrid, 40 år, har frustrationen forbundet med hendes sygemelding været en udløsende faktor:

”Jeg

følte det som en straf, at jeg blev bedt om at gå hjem og sygemelde mig og så,

at øhm, at der ligesom ingenting skete, det føltes som om ingen, jo jeg ved godt, at jeg gik

ned hos en psykiater 1- 2 gange om ugen, men derudover så gik jeg bare derhjemme og

var bare derhjemme. Ingenting skete, der var ingen meddelelser fra FOA, ingen meddelel-

ser fra jobcentret, ingen meddelelser fra nogen, man var bare ligesom sådan, man var

bare sådan helt alene.”

Sammenfatning:

En overvægt af undersøgelsens deltagere kan tilskrives at have en særlig sår-

barhed over for konflikt i lyset af deres barndom, selvværd og eventuelle psykiske problemer.

Når ydre faktorer bliver en yderligere belastning, så optrappes konfliktniveauet og reaktio-

nerne bliver uhensigtsmæssige.

Grænseløshed

Ser man nærmere på selve dynamikken og konfliktudløsningen, kan der hos de fleste par spores en

form for grænseløshed hos den ene eller begge partnere. Denne grænseløshed kommer bl.a. til ud-

tryk ved pres, manipulation, jalousi, kontrol og vold.

Som tidligere beskrevet er en tilbagevendende dynamik, at den ene part har behov for at trække

sig, hvorimod den anden presser på. Resultatet bliver oftest, at jo mere den ene part presser på, jo

mere trækker den anden part sig ind i sig selv. Det sker både det, at den, der trækker sig, til sidst

forsvarer sig med fysisk vold, og at den, der presser, til sidst reagerer med vold for at få en reaktion.

”Det

er sådan et typisk mønster, at jeg siger ikke ret meget, og Hans snakker rigtig meget, altså alt

kommer ud, alt hvad du tænker og føler og sådan noget, og jeg bliver mere og mere anspændt i

kroppen og Hans siger ’lige om lidt, så kan jeg se at du bliver trist og så siger du ingenting og så får

du det der, så begynder du at tude og så bliver du offer’, ja en hel masse andre ting, det er sådan

meget det samme (…).”

Heidi, 45 år.

Det fremgår af eksemplerne, at grænseløsheden ofte er indbyrdes og at det er med til at fastholde

parrene i uhensigtsmæssige problemer. Den fysiske vold mellem Dorthe og Dennis har primært væ-

ret udøvet af Dennis, men når de blev spurgt direkte ind, var der også eksempler på det modsatte:

Interviewer: Har du været fysisk overfor Dennis?

Dennis: ”Ja,

det har hun”

Dorthe: ”Jeg

har holdt fast i hans t-shirts, jeg har ødelagt et par t-shirts når han har været ved at

gå, så har jeg forsøgt at hive, holde ham fast kan man sige”

Dorthe 30 år, Dennis 40 år.

Ser man dette eksempel ovenfra, kan Dennis’ handling ses som et forsøg på at trække sig fra situati-

onen. Det er et generelt mønster for Dennis, at han gerne trækker sig og i denne situation kan det

ses som et forsøg på at trække sig fra konflikten og/eller vreden, som tidligere har udløst volden.

Dorthes modsvar bliver her en konfliktoptrappende handling, på samme måde som den psykiske

vold også bliver det.

”Ja,

og det er jo ligesom, at den fysiske del er faktisk er en overlevelsesstrategi, så er den psykiske

del det også for kvinden. Det er en måde at forsøge at kontrollere og man kan jo ikke kontrollere

det, men det er meget et forsøg på at kontrollere den der vrede, så man kan holde den nede, så den

ikke kommer op, altså kontrollere det vrede i stedet for at tage fat i det.”

Dorthe, 30 år.

Mange af parrene beskriver problemer med at sætte sig i den andens sted. De har det med at blive i

deres egen følelse og i stedet for at lytte til hinanden og forsøge at forstå hinanden, så kommer de i

stedet til at prøve at overdøve hinanden.

”Jeg

tror at jeg argumenterer meget. Og har sådan en retfærdighedsfølelse om at det kan jo ikke

være rigtigt, og så ud fra den der indignation så presser jeg på med min holdning og det bliver me-

get argumenterende og, og vil også gerne gøre mig, altså i virkeligheden er det en frustration i ikke

at blive, altså følelsen af ikke at blive hørt eller mødt, men så bliver jeg ved, i stedet for og mærke at

jeg kan ikke komme igennem alligevel nu, så det kan være ligegyldigt, så bliver jeg ved med at prøve

og forklare og prøve at ligesom finde en, et fælles, det er min følelse, jeg prøver at finde et fælles-

skab og i virkeligheden så lyder jeg mere og mere vred og frustreret, så det bliver jo ikke et fælles-

skab, det bliver sagt vredt.”

Grethe, 50 år.

Sammenfatning:

Det er generelt gældende, at det emne parrene skændes om ikke har den

store praktiske betydning. Typisk så starter diskussionerne småt, men eskalerer i takt med fru-

strationen af ikke at blive mødt og hørt. Parrene kommer gentagende gange til at overskride

hinandens grænser ved ikke at lytte, prøve at forstå, presse på og argumentere eller ved at af-

vise hinanden.

Miskommunikation

Set ovenfra er der et tydeligt, tilbagevendende mønster, som kan minde om en ond cirkel. Uhen-

sigtsmæssig konflikthåndtering og lavt selvværd fra barndommen har haft betydning for en lav fru-

strationstærskel, som yderligere kan blive påvirket af ydre belastninger og en for individet, grænse-

løs adfærd. Alt dette udmunder sig i en miskommunikation, som udløser og eskalerer konflikter.

De fleste par definerede sig indledningsvis med udtalelser som ”vi

har begge temperament og vi er

begge stædige.”

Psykologisk set er begreber som ’stædighed’ og ’temperament’ relativt løst define-

rede, og set i relation til volden er det nok udtryk for mere end, hvad man forbinder det med i folke-

munde. Temperament kan være et udtryk for en lav frustrationstærskel, en lavere tærskel for kræn-

kelse og problemer med at styre sin vrede og aggression. Ligeledes kan stædighed ses som et udtryk

rigiditet, lavt selvværd og problemer med at sætte sig i andres sted.

Samtlige par har fortalt at deres problemer med vrede og aggression er begrænset til den nære

relation de har til deres partner. Når man er tæt på hinanden, så får man et særligt indblik i den

anden person, et indblik der i konflikt kan give anledning til at såre hinanden på et særligt følsomt

område.

”Vi

har sagt nogle grimme ting, fordi vi kender hinanden så godt, så bliver der sagt nogle uhensigts-

mæssige ting og nogle tarvelige ting og nogle terminale ting, altså sådan noget med ’nu gider jeg

ikke det her mere’.

Grethe, 50 år.

Når man har problemer med at sætte sig i den andens sted og ikke føler sig mødt og hørt, så forsø-

ger mange blot at tale højere.

”Ja,

det altså det kommer meget an på situationen. Altså den, som har mest på spil, den, som er ble-

vet mest såret eller mest ked af et eller andet, er som regel den første til at råbe. (…) Det er ikke,

fordi det altid er den ene. (…) Vi har været rigtig gode til at afbryde hinanden, det er en af de ting, vi

har lært herinde (i Dialog mod Vold), fordi at vi afbryder hele tiden. Og når man bliver afbrudt, så

taler man højere også, og så kommer man jo der op ad ik?”

Dorthe, 30 år.

Når diskussionen ikke er konstruktiv og man ikke formår at lytte til den anden, så går diskussionen i

stedet over i en magtkamp, hvor målet mere bliver at såre den anden end egentlig at blive hørt.

”i

udgangspunkt vil jeg sige, at jeg synes at vi, altså kimen til det, der har været vores udfordring, har

jo i virkeligheden altid været der. Som sådan meget kort fortalt er, at lige så gode vi kan være til at

snakke om tingene, så på et eller andet tidspunkt, såå, så stikker det af for os, altså for os begge to,

og så bliver det, så bliver skænderierne helt uhensigtsmæssige, ik? Så går det over i, så bliver det så-

dan en krigstilstand, øh, og det der skift der, der har jo på en eller anden måde altid været der.”

Gorm, 50 år.

”Det

er helt klart et tempo, det er et tempo-issue, ik? Altså det går fra at vi sidder og snakker stille

og roligt til lige pludselig så.. dak dak dak dak (viser

overlappende stigning i konfliktniveau med

hænderne)

og så taber man sig selv.”

Gorm, 50 år.

Da parrene generelt aldrig er nået til enighed, er diskussionerne ofte blevet lagt til siden for at

kunne komme videre i hverdagen. Derfor har der ophobet sig mange uforløste konflikter, som er

medinddraget, hver gang et mindre irritationsmoment er opstået.

”Så

blev det sådan en kædeting, så hver gang man var uenige om en lillebitte smule, jamen så blev

det lige pludselig det hele, altså de sidste tre år man havde haft med, ik, det kom med ind i det her

skænderi, og så blev det lige pludselig en hel masse, selvom det bare startede, så altså”

Dennis, 40 år.

Mange af parrene taler om, at den ene har problemer med at åbne op og udtrykke sig om sine følel-

ser. Det fremgår dog af interviewene, at der findes en modsatrettethed imellem ønsket om at den

anden åbner sig og i at ville lytte til den anden. Kritik mod sin partner og en særlig følsomhed over-

for kritik er en tilbagevendende problemstilling hos parrene.

”Og

når jeg netop øver mig i at give udtryk for, at jeg netop ikke synes, at det er i orden at du siger

’kys mig kys mig’ foran mine børn ved et spisebord, når jeg så øver mig i at give udtryk for det, så får

jeg at vide, at jeg er forkert. Altså, så, og så, så kan jeg ikke finde ud af, hvad jeg skal, hvad skal jeg

så gøre næste gang? Så skal jeg lade være med at sige det, fordi jeg ved at det støder Hans? Altså så

kan jeg ikke finde ud af, hvad jeg skal gøre.”

Heidi, 45 år.

”It

could be that he, as I see it, he comes with a criticism at a way I do it and I am not very good at

handling critique. Instead of saying just I am sorry I will just start differently myself and get angry of

the fact that he thinks I am doing it the wrong way. Then he gets sad and I get like sad and annoyed

and I get angry”.

Frank, 25 år.

Sammenfatning:

snarere end dominans fra en partner, så beskriver parrene sig generelt som

ligestillede og derfor er konflikten også snarere et udtryk for en magtkamp parret imellem. I ly-

set af den dårlige konflikthåndtering bliver kommunikationsmetoderne uhensigtsmæssige og

kritikken bliver svær at håndtere. Når man ikke føler sig mødt og hørt, så stiger volumen på kon-

flikten og frustrationen øges.

Tabuet

Alle parrene, vi har talt med, har en forståelse af deres problemer og et ønske om at ændre det.

Derfor var et overskyggende tema også, hvor svært det var at identificere sig selv som ’voldsudø-

ver’ og søge professionel hjælp.

”Jeg

er pinlig over, at det hedder eller ikke at det hedder, men at jeg skal møde op hos et sted, som

hedder Dialog Mod Vold. Jeg bryder mig ikke om at skulle forhold mig til det, det er lidt svært, men

jeg skal forholde mig til det, og jeg vil også gerne forholde mig til det og arbejde med det, men sam-

tidig så tænker jeg ’okay, så kan jeg være stolt af at jeg tager tyrene ved hornene og gør noget, eller

vi gør noget’. Det synes jeg er godt.”

Ingrid, 40 år.

Mange mennesker har et særligt billede af folk der udøver vold. Folk forventer, at det er et fæno-

men, som sker blandt særligt socialt udsatte som generelt er utilregnelige, og mange har en stereo-

type opfattelser af, hvordan en voldsmand ser ud.

”Det

har været en på alle måder forstyrrende proces, i forhold til, hvem man egentlig synes, man

har været som person og sådan noget. Fordi jeg har jo egentlig altid definereret mig selv som så-

dan en sød og rar og også stille og rolig person, hvad hedder det, måske også lidt stille nogen

gange og ikke sådan ekstremt”

Erik, 30 år.

”Altså jeg er ret sikker på at, min opfattelse var ikke, at dem jeg gik i terapigruppe med derinde, som

jeg sådan i hvert fald lige kunne spejle mig lidt i, at det var noget, de sagde til nogen som helst, at de

gik derinde. Fordi at de var bange for, at de ville blive stemplet, ik? Det var der ikke nogen, der skulle

vide. (…) Folk, som kommer ind af døren, er i hvert fald ikke med til at sprede det gode budskab om

at her kan man få hjælp.”

Gorm, 50 år.

I forlængelse af den stereotype forforståelse kan det være svært at gennemskue, hvor man skal

søge hjælp, når man ikke oplever sig selv som udsat.

”Det

er grotesk at stå i den der situation og føle at man har brug for hjælp, men jeg er jo ikke stik-

narkoman eller min mand er ikke alkoholmisbruger eller misbrug.. vi er er ikke i en kategori, hvor vi

selv tænker, ’hvor er vi’, altså hvor er det vi beder om hjælp?”

Grethe, 50 år.

Behandling af voldsudøvere kræver en specialiseret indsats, for at begge parter i forholdet kan føle

sig mødt og få hjælp. Erfaringen blandt vores deltagere har været, at de ikke kunne hente hjælp hos

privatpraktiserende psykologer, da de ikke havde den nødvendige erfaring til at kunne hjælpe par-

rene.

”Hvorefter

hun aflyste med os. Øhm, fordi hun syntes, at det var alligevel for svært for hende. Hun

kunne ligesom ikke tage noget ind med vores problematikker. Hun syntes det var for komplekst,

altså, sådan lidt foruroligende, når man igen stod, altså jeg fik det rigtigt rigtigt dårligt, jeg fik rigtig

ondt i maven, ej men det tror jeg begge to gjorde, altså vi følte os sådan helt svigtet.”

Grethe, 50 år.

I Danmark findes der få, meget forskelligartede tilbud til par, som oplever problemer med vold. I un-

dersøgelsen kommer det frem, at der er en gruppe af par, som oplever problemer med vold, og som

ikke føler, at de kan identificere sig med nogen af de eksisterende tilbud og af den grund har svært

ved at opsøge hjælp.

Sammenfatning:

Vold i nære relationer er for mange tabulagt og forbundet med stor stigmatise-

ring. Dette tabu gør det svært, selv for folk som oplever problemer med vold, at identificere sig

med problemstillingen. Det beskrives i interviewene, hvor svært det er at dele problemerne med

andre, og hvordan stigmatiseringen kan forhindre folk i at søge hjælp.

Refleksioner og analyse

Den dobbelt cirkulære effekt af volden

Et gammelt mundheld siger, at vold avler vold. Vores litteraturstudie og oplysninger om barndom-

men hos undersøgelsens deltagere, peger begge på at udsagnet er rigtigt. En opvækst med vold og

højt konfliktniveau har bl.a. betydning for ens senere evne til konflikthåndtering.

Af undersøgelsen fremgår det yderligere, at det gamle ordsprog ’vold avler vold’ også gør sig gæl-

dende hvis man ser mere isoleret på den nære partnerrelation. Mange par beskrev i interviewene,

at der som konsekvens af konflikter, vold eller utroskab, på et tidspunkt er sket et

tillidsbrud

i relati-

onen. Dette tillidsbrud er en interessant faktor, da det lader til at have en effekt på det indbyrdes

aspekt af volden.

Det indbyrdes aspekt kan for nogen have mindre betydning, da det er den ”potentielle trussel”, som

er den mest skadelige. Ikke desto mindre, er reaktionen uhensigtsmæssig og kan være med til at

konflikten optrappes. Når en barriere først er blevet overskredet, overskrides den lettere igen.

”Jamen,

hvordan jeg får konfliktoptrappet, mit forsøg på at holde hans temperament nede får jeg i

virkeligheden prikket mere til det, øhm, efter utroskaben, den der massive kontrol, der kørte, som

bare var blevet hverdag”.

Dorthe, 30 år.

Er ens grænse blevet overskredet, så øges ens behov for kontrol. Dette behov manifesterer sig ofte

som øget vagtsomhed på baggrund af et tillidsbrud. Den anden part oplever blot vagtsomheden

som en unødvendig og irriterende kontrol.

”Ja,

altså ja, jeg tror mange gange, har man i medierne en tendens til, at der er et offer, og der er en

voldsmand, men jeg tror meget i rigtig mange tilfælde, så hvis man er en, der er blevet udsat for

vold, så prøver man enormt meget at prøve at have en eller anden form for magt på en anden

måde, øh, enten ved det psykiske eller sådan, fordi at man er nødt til at have et eller andet, ik? Det

skaber jo sådan mange konflikter også”

Dorthe, 30 år.

Modvolden bør ikke forveksles med selvforsvar, da den ikke nødvendigvis opstår i en situation, hvor

individet føler sig truet. Derimod er det en uhensigtsmæssig konflikthåndtering, som i modsætning

til hensigten risikerer at konfliktoptrappe situationen.

”Nu

har man jo fået hjælp, så nu kan man se det. Men havde du spurgt mig, inden jeg startede

her (Dialog mod Vold), så havde jeg.. du ved, men øh altså, der er en magtkamp sådan, hvor man

forsøger at holde det nede, f.eks. hver gang han blev hidsig, jamen så ”du skal kraftedme ikke råbe”

og så kommer man op selv, ik? Og ”du skal ikke blive hidsig, for lige om lidt bliver du bare voldelig”.

Så man siger jo også hele tiden ”lige om lidt bliver du voldelig”, når du så har sagt det, så er der ikke

så langt til det sker, altså”

Dorthe, 30 år.

Vi ved fra litteraturstudiet, at kvinder som hyppigt er aggressive overfor en partner, har en øget ri-

siko for selv at få påført skade. Forståelse for egne begrænsninger i konflikthåndtering er derfor et

vigtigt aspekt ved at bryde volden.

Ingrid: ”Ja,

der begyndte Ib også at lave modreaktioner og han var mere voldelig, altså han lavede

flere voldelige modreaktioner, men det har du ligesom, ikke på det sidste, ikke haft.”

Ib: ”Nej,

det har vi ikke rigtig mere. Øhm, jeg er også blevet mere bevidst om, at det er jo sådan set

ikke noget Ingrid hun har lyst til at gøre, øhm, det er jo fordi at hun kæmper med nogle andre ting

også og øh ja, så har jeg også erfaret, at det hjælper jo absolut ikke noget hvis jeg kæmper tilbage.

Det gør det absolut ikke bedre. Snarere tvært imod, så kan vi blive ved.”

Ib og Ingrid, 40 år.

Psykisk vold: Den udefinerbare subjektivitet

Hvornår er noget psykisk vold? Den psykiske vold er svær at arbejde med, da den ople-

vede mening og intention spiller en afgørende rolle. Sårende ord kan f.eks. have stor og

langvarig effekt hos nogen, mens andre hurtigere formår at skubbe dem fra sig.

Der er generelt enighed om, at den psykiske vold er lige så skadelig som den fysiske vold. Det er

imidlertid forskellige opfattelser af, hvad der udgør psykisk vold.

I denne og tidligere undersøgelser fremgår det, at den fysiske vold i mange tilfælde kan være en re-

aktion på den psykiske vold. Når man begynder at snakke om

indbyrdes,

så vækker det hos mange

en bekymring, da man er bange for, at der i

indbyrdes

ligger en ansvarsfraskrivelse eller måske

endda en ansvarspålæggelse.

Et eksempel på ansvarspålæggelse blev da også tydeligt i ét af de ni interviews, som indgår i under-

søgelsen. Hos parret Hans og Heidi, har Hans gentagende gange udøvet grov fysisk vold mod Heidi.

Hans oplever selv, at hans fysiske vold er en reaktion på den verbale vold, han oplever fra Heidi. I

forskernes optik, er der ikke tale om psykisk eller verbal vold, men derimod en selvbeskyttende ad-

færd i forhold til de voldsomme bebrejdelser og behov, hun møder fra Hans.

”Du

prøver sådan at forklare, at det er også noget, jeg gør ved dig, og jeg tænker sådan ’nå, okay’. I

starten tror jeg slet ikke, jeg forstår det, men efter nogle af de andre episoder også, ik? Så prøver du

at forklare, at når du siger sådan, så reagerer jeg sådan, og så jeg går i lang tid og har det sådan ’

det er min skyld,’ og jeg går og har en enorm skyldfølelse, og at jeg er årsag til volden.”

Heidi, 45 år.

Hans er meget kritisk over for Heidi, hvilket bl.a. kommer til udtryk i måden han omtaler hendes re-

lation til sine egne sønner og mor, samt hvordan hun agerer som vært, når de har gæster. Med andre

ord så krænker han hende gentagende gange ved at fortælle, at hun ikke er god nok.

Hans har et stort behov for at tale om følelser, noget som er svært for Heidi, da hun ofte føler sig

bebrejdet af Hans. Heidis naturlige reaktion er at trække sig ind i sig selv og gå fra situationen, når

det bliver ubehageligt. Det er oftest når Heidi har prøvet at gå, at Hans bliver voldelig.

”Det

sker jo også nu her, jeg kan mærke, du bliver fraværende, jeg kan jo se på dig helt fysisk, at du

sidder og stirrer med et tomt blik ud i luften, og jeg tænker, at du er ikke rigtig til stede mere i rum-

met.”

Hans, 50 år.

Heidi giver selv udtryk for, at hun har en følelse af, at Hans hjernevasker hende. Hun har ikke læn-

gere tillid til ham og tør f.eks. ikke at rejse på ferie alene sammen med ham.

”Jeg

tror jo sådan lidt, at du hjernevasker mig lidt ik? Eller at du manipulerer mig til at tro, at det er

mig, der starter det, jeg er årsag til det.”

Heidi, 45 år.

Ud fra Hans og Heidis egne eksempler, og den dynamik som udspiller sig under interviewet, får for-

skerne et indblik i den psykiske vold. Heidi reagerer ved at blive tavs, når Hans presser og kritiserer

hende, hvilket ikke kan kategoriseres som vold. Når Hans derimod konsekvent kritiserer Heidi og

manipulerer hende til at tro, at volden er hendes egen skyld, er det udtryk for psykisk vold fra Hans.

For Heidi har den psykiske vold den konsekvens, at hun ikke længere tør stole på sin egen fornem-

melse for krænkelse. Heidi tvivler på sin egen andel og skyld i forhold til volden. Hun er splittet mel-

lem at have ondt af Hans og være bange for, hvad han vil gøre ved hende.

”Der

sidder en eller anden fucking ting i mig, som bare er skide bange.”

Heidi, 45 år.

Et vigtigt aspekt at have in mente i forhold til den psykiske vold er den subjektive opfattelse af

krænkelse. Har man en lav tærskel for krænkelse, vil den subjektive oplevelse ofte være, at man

rent faktisk er blevet krænket, selvom det af omverdenen ikke kan defineres som psykisk vold.

Hans føler sig krænket, når Heidi afviser ham ved at blive tavs, eller når hun går fra situationen.

Hans’ følelse af krænkelse vil aldrig retfærdiggøre volden og Heidi kan aldrig holdes ansvarlig for

hans følelse. Derimod er Hans’ følelse nøglen til at forstå hans uhensigtsmæssige handlemønster.

Hans og Heidi er et eksempel på kompleksiteten af vold i nære relationer og særligt på kompleksite-

ten ved indbyrdes vold. Det terapeutiske arbejde består i at møde Hans i hans følelser, så han føler

sig forstået, dog uden at retfærdiggøre volden eller tillægge Heidi et ansvar for psykisk vold. I tera-

pien bør der samtidig arbejdes med Heidi, som skal fritages fra ansvaret og støttes i at tage afstand

fra volden. Derfor følger der med kompleksiteten et behov for specialiseret hjælp, som kan tackle

den subjektive vanskelighed ved vold i nære relationer.

Hjælpen: Kampen for at forstå

Otte ud af de ni par, som indgår i analysen, har afsluttet eller indgår på nuværende tidspunkt i, for-

løb hos Dialog mod Vold. Derfor fyldte hjælpen, samt hvordan man opsøger den, også i inter-

viewene.

Når man vælger at søge hjælp, har man allerede taget det første skridt og erkendt, at man har et

problem. Har man problemer med vrede og aggression, så ligger der et stort arbejde i anerkendel-

sen, men også i forståelsen af, hvorfor det sker, og hvordan man undgår, at det sker igen.

Vil man som par arbejde med problemerne, og har man et ønske om at fortsætte forholdet til trods

for problemerne, er det vigtigt, at partneren har en forståelse for problemerne, og hvad det kræver.

For nogle kommer erfaringerne fra tidligere forhold eller fra egne erfaringer med vrede, som Frede-

rik udtrykker i hans forståelse for Franks problemer:

Frederik: ”I’d

say, if I hadn’t had that relationship, we probably couldn’t be together because it

would be volatile. If I was who I was at that point I wouldn’t back down. I would be as stubborn or if

not more stubborn. I used to hate saying I was sorry, I used to hate all of that. I think that was really

healthy for me, in learning just how to control myself a little bit and I actually learned skills I am able

to use here.

Interviewer: ”You

make it sound like the anger is just something to work around?”

Frederik: ”Yes,

and that’s how I see a lot of things, but I think this is the same. I mean that’s sort of

what I have done with my own proximate personality that I had in the past, like figure out what trig-

gers it and work around it, so I think that is how I have dealt with my own anger. But I don’t ever

view any of the stuff that Frank and I have as deal breakers, especially because the arguments that

come up are really small, like we don’t fight about the big stuff, so, yeah.”

Frederik, 35 år.

For at kunne arbejde med problemerne sammen, så kræver det dog, at det ikke kun er den ene som

opnår forståelse for problemerne, men at begge lærer, hvordan man undgår, at konflikterne udvik-

ler sig.

”Vi

oplevede det jo fordi Dennis gik herinde (Dialog mod Vold) til gruppe først, og der var rigtig

mange konflikter, fordi at Dennis jo netop følte, at ”jamen nu har jeg jo lært noget andet, følg dog

med”, men øh, hvor vi jo så fik at vide herinde, at det er jo helt normalt, fordi jeg har jo ikke nået at

følge med, jeg skal jo lige op. Og det ER altså ikke nok, at man bare tager fat i ham, fordi at jeg

gjorde jo, som jeg plejede, fordi det kan da godt være, at han har lært noget nyt, men jeg gjorde som

jeg plejede, fordi jeg havde ikke lært noget andet, og så gjorde han jo, som han plejede, og så sidder

man og føler, at det her ændrer ikke noget.”

Dorthe, 30 år.

Når først den forståelse er opnået, kan parret i fællesskab arbejde med problemerne og i fælleskab

begynde at udvikle nye og sundere metoder at håndtere konflikterne.

”Vi

kan jo ikke tage alle konflikter ud af vores parforhold, det er mere det der med, hvordan griber vi

dem an, når de kommer, og det synes jeg bare var, for mig er det, det der har gjort, at jeg har tænkt,

at det var et forhold, som jeg kunne se en fremtid i, det var, da vi lærte de der ting bedre, end vi

kunne forinden.(…) Vi bearbejdede vores svagheder i forhold til konflikthåndtering sammen”.

Else, 30 år.

”Det

er en ongoing proces hvor man hele tiden skal arbejde med sig selv og hinanden og det er en

egen indsats. Det er ikke noget, nogen andre kan løse.”

Grethe, 50 år.

Der bliver i interviewene også talt om vanskelighederne ved at finde hjælpen. Der bliver gentagende

gange givet udtryk for et ønske om, at neutral instans kunne rådgive og guide en, så man ikke er

overladt til sig selv, når man skal finde ud af hvilken hjælp, man behøver.

”Et

eller andet sted så er man jo som par selvdiagnosticerende, ik? Vi skulle jo selv finde ud af, hvad

var det for en psykolog der var relevant for os, ik? Det man måske kunne håbe på, det var, at der var

en institution som Dialog Mod Vold, men et andet navn, som kunne fungere lidt som en praktise-

rende læge. Altså, som kan være den, der peger på, du skal til neurolog, og du skal til..

forstår du? Det der skete før, det var jo, at vi selv skulle være praktiserende læge: ’Jeg tror, vi har

brug for’ og det kan godt være, dels kan det godt blive en interessekonflikt, og så er det jo også (…)

vi er jo lægmænd.”

Gorm, 50 år.

Derfor kommer de lange ventelister også i tale, hvor f.eks. DMV har et års venteliste:

Grethe: ”Det

føles ekstremt akut”

Gorm: ”Så

kan det næsten være lige meget”

Grethe: ”Familien

er ødelagt”

Grethe og Gorm, 50 år.

I interviewene kommer også de positive historier frem. Else lider ikke længere af depression, hun og

Erik har lært at snakke om de svære følelser, og det er nu flere år siden, der har været en episode

med vold. De venter nu sammen deres første barn og har selv tænkt over, hvad de gerne vil give vi-

dere.

”Jeg

er ret glad for, når jeg kigger på min barndom og tænker ’ej hvor har det været irriterende

at se to forældre, der ikke kan håndtere en konflikt’ så tænker jeg, ’fedt hvis vi kan vise det her barn,

hvordan gør man i de her konflikter’. Vi snakker faktisk også meget om, hvordan gør man, altså

hvordan kommer man til at tale om tingene og sådan noget, fordi det er noget som fylder og det er

noget som har været et kæmpe problem, at jeg aldrig har lært at snakke om, hvordan jeg har det, og

ikke har set konflikter og ikke har set, hvordan man snakker om tingene, og hvordan man ikke lukker

sig inde i sig selv. Så det er noget, jeg tænker, hvis man griber det her ordenligt an, så er det faktisk

en fed gave at give videre.”

Else, 30 år.

Begrænsninger og styrker ved undersøgelsen

Den viden man får fra interviews kan være præget af, at de interviewede har et stærkt ønske om at

fremstille deres verden på en bestemt måde og ikke ønsker at indgå i en fælles udforskning. For at

få gode, valide interviews er det nødvendigt at skabe en tillidsfuld atmosfære, hvor parrene føler sig

trygge og taler om de ting, som, de synes, er de vigtigste for at få afdækket de dynamikker, som har

været og er i parforholdet. Trygheden er ekstra vigtig, når emnet, vold i parforholdet, er tabu og no-

get, de fleste af parrene aldrig havde talt med andre om – udover deres behandlere. Det er vores

oplevelse, at det lykkedes i alle par med en enkelt undtagelse.

For at sikre at vi ikke overhørte eller glemte noget, blev interviewene optaget, hvad alle par indvilli-

gede i. Herefter blev de aflyttede og transskriberede, før analysen gik i gang. En række udsagn er

brugt og beskrevet i analysen for at vise problemerne, som de oplevedes af parrene. Parrene er

anonymiserede.

Rekrutteringen burde ideelt set være sket ud fra en stor pulje af par, hvor vi kunne udvælge nogle

via lodtrækning. Pga tidspres har vi haft en begrænset udvalg, som er kommet via DMV og har be-

handlingserfaringer. Vi har annonceret i lokale medier efter flere par, men fik kun et enkelt på den

måde. Med disse begrænsninger in mente er det alligevel lykkedes at skaffe par, som på mange må-

der udviser en stor variation mht volden, alder, seksualitet, etableringsgrad oa., og som har været i

stand til at fortælle om omstændigheder og detaljer, der har givet et nuanceret billede af deres spe-

cifikke dynamik. Vi har ikke talt med par, hvor den ene part er bange for den anden og ind i mellem

frygter for sit liv. Det vil være en vigtig kommende forskningsopgave at interviewe sådanne par,

men samtidig en svær opgave, fordi man må sørge for, at sikkerheden er optimal for parret.

Ingen har os bekendt gennemført en undersøgelse som vores i Danmark, og internationalt er der

kun ganske få eksempler på, at par er interviewede om deres voldsdynamik. Derfor er undersøgel-

sen en kilde til en ny og bedre, gyldig viden, som kan bidrage til at informere kommende indsatser.

Kapitel 6

Sammenfatning

I nærværende rapport har vi diskuteret den teoretiske rammeforståelse for indbyrdes vold; vi har

præsenteret relevante fund i et litteraturstudie af engelsksprogede, peer-reviewede artikler, vi har

analyseret relevante data om kærestevold, udøverprofiler, offerprofiler, stalking, og voldtægt; vi har

undersøgt forståelsen for indbyrdes vold blandt relevante danske fagpersoner; vi har foretaget in-

terviews med par som oplever problemer med vold i parforholdet; og til sidst har vi fået feedback

fra fem førende forskere inden for området ’vold i nære relationer’ fra fire lande. De mange viden-

skabelige resultater belyser mange forskellige faktorer ved vold i nære relationer. I dette afsnit sam-

ler vi den præsenterede viden.

Det er veldokumenteret, at indbyrdes vold er den mest almindelige form for vold i nære relationer,

at kvinder lidt hyppigere end mænd udviser aggression mod deres partner, og at mænd påfører de-

res partner større skade end kvinder, når de er voldelige. For både mænd og kvinder ses en høj fore-

komst af bl.a. psykiske lidelser, misbrug, og problemer med affektregulering.

Videnscenter for Psykotraumatologi har haft mulighed for at belyse en række problemstillinger ud

fra vores tidligere forskning baseret på danske voldsudøvere og voldsudsatte. Udøver- og offerprofi-

lerne fra henholdsvis Dialog mod Vold og udvalgte krisecentre vidner om omfattende psykiske pro-

blemer blandt danske udøvere og ofre for vold i nære relationer. Voldtægt og stalking er begge ud-

tryk for vold og bør derfor også tænkes ind i denne sammenhæng. Vi ved, at 70% af voldtægter er

kontaktvoldtægt (offer kendte udøver på forhånd), og at 37% af de stalking ramte kvinder inden for

det seneste år af forholdet til deres stalker har oplevet vold. Derudover har 38% af de stalking

ramte oplevet vold og/eller forfølgelse i et tidligere forhold. Det er vigtigt, at vi ikke bliver for op-

delte i vores måde at anskue og arbejde med vold i nære relationer, da vi derved er i risiko for at

overse de store overlap i voldens kompleksitet. Dette synliggøres yderligere i kærestevoldsundersø-

gelsen, som indikerer, at de uhensigtsmæssige dynamikker er til stede allerede i 7. klasse og at

mange af de unge både udøver vold og bliver udsat for vold.

Undersøgelsen blandt de danske fagpersoner har vist, at forståelsen for fænomenet

indbyrdes

vold

i høj grad er til stede, ligesom forståelsen for de omfattende problemer der er forbundet med

vold i nære relationer er det. Det er i relation til undersøgelsen vigtigt at understrege den bekym

ring som tillægges begrebet

indbyrdes,

som er i risiko for at skygge for ofres selvforsvar eller

ansvarsfralæggelse og/eller ansvarspålæggelse blandt udøverne.

Endeligt har vi i de kvalitative interviews identificeret hovedtemaerne

barndom, intimitet, belastnin-

ger, grænseløshed, miskommunikation

tabu.

I et samspil mellem dårlig konflikthåndtering fra

barndommen, manglende intimitet og mødte behov, og en grænseløshed i måden man møder sin

partner på, kombineret med ydre belastninger som psykisk sygdom eller alkohol, og dårlig kommu-

nikation, eskalerer volden. Den manglende viden i befolkningen og frygten for stigmatisering van-

skeliggør yderligere søgen efter hjælp. En vigtig pointe som fremkom af interviewene, var den ind-

byrdes magtkamp, som parrene oplevede, og reduktionen af voldens betydning, sammenlignet med

parrenes andre problemer.

Med udgangspunkt i ovenstående sammenfatning vil vi i det følgende diskutere nogle vigtige for-

hold, som vurderes relevante for rapportens anbefalinger.

Psykisk vold eller lav tærskel for krænkelse?

I en intim relation er det let at krænke hinanden. I etableringsfasen som ungt par skal man lære at

kende hinandens grænser, vi udvikler os imidlertid hele livet, og vores grænser flytter sig i takt med

livsændringer. Det er derfor et alment livsvilkår, at vi fra tid til anden vil opleve krænkelser.

Et vigtigt spørgsmål er derfor, hvornår noget går fra en ’hverdagskrænkelse’ til psykisk vold? Er man

stresset eller irriteret, kan man hurtigt komme til at udtrykke sig respektløst. En vigtig faktor er der-

for, hvordan vores partner tager imod vores udtryk. Har man en lav tærskel for krænkelse, vil man

hurtigere være tilbøjelig til at give igen eller til at føle sig trådt på.

På samme måde som en særligt lav tærskel for frustration kan være en risikofaktor for psykisk og

fysisk vold, så kan en særligt lav tærskel for krænkelse også være det.

I rammesætningen og de kvalitative interviews har vi forsøgt at præsentere kompleksiteten af dyna-

mikken i parforhold som er præget af vold, og at

indbyrdes

handler mindre om, hvis skyld det er, el-

ler hvem der er skyld i hvad, men snarere om uhensigtsmæssige tolkninger af den andens hensigter.

Kærestevold: en nær relation?

I Danmark har der de seneste år været fokus på

vold i nære relationer.

Dette fokus har også omfat-

tet kærestevold i den sidste nationale handleplan vedr. voldsforebyggelse. En netop offentliggjort

undersøgelse fra Epinion

viste at godt 1/3 af de 16-24-årige har været i et parforhold, hvor de ople-

vede, at deres fysiske og psykiske grænser er blevet overtrådt af en kæreste. Kærestevold ser imid-

lertid ud til at begynde allerede i 7. klasse og at have et betydeligt omfang. Kærestevold er her ud-

tryk for nogle begyndende, uhensigtsmæssige måder at indgå i nære relationer og manglende re-

spekt for den andens grænser.

Det synliggøres af denne rapport, at vi fremadrettet i indsatsen mod vold i nære relationer, herun-

der indbyrdes vold, bør medtænke de helt unge. En tidlig og målrettet indsats med fokus på de helt

unge kan hjælpe med at bryde uhensigtsmæssige partnerrelationer og forebygge fremtidig partner-

vold.

Undgå trivialisering af den almindelige vold

Førende udenlandske forskere har fundet, at den mere ekstreme form for partner vold, som af Mi-

chael Johnson omtales ’intim terror’, forekommer så sjældent, at det er svært at finde pålidelige tal

for forekomsten, sammenlignet med den mere ’almindelige vold’. Hvis vi i indsatsen mod vold i

nære relationer fortsætter med primært at målrette indsatsen mod den svære vold, er vi i fare for

at trivialisere den ’almindelige vold’.

Det bør her understreges, at det er væsentligt fortsat at have

målrettede til bud til dem, der bliver udsat for den vold, der resulterer i kvæstelser og stærk frygt.

Vi har vist, at den ’almindelige parvold’ er hyppigt forekommende, og at den er at finde i alle sam-

fundslag. Fremadrettet bør indsatsen målrettes, så den også henvender sig til langt den største

gruppe af familier, som oplever problemer med vold, og særligt de børn, som vokser op som sages-

løse vidner og ofre for volden.

Med den viden vi har om ofres og udøveres komplekse problemer, er det forventeligt, at par som

oplever problemer med den ’ekstreme vold’, vil have brug for misbrugs og/eller psykiatrisk behand-

ling før de kan drage nytte af behandling rettet mod partnervold, hvorimod den ’almindelige vold’

kan hjælpes direkte af specialiserede tilbud rettet mod partnervold.

Thomsen, S. 05.12.2017. ”Unge

har svært ved at sætte grænser.”

Politiken.

Børnene: de største ofre

Vi har igennem rapporten vist, at børn som er vokset op med vold, er i risiko for selv at ende i volde-

lige forhold. Problemerne med vold i danske hjem er omfattende: 17% af danske 8. klasse elever har

oplevet fysisk vold i hjemmet; 8% har selv være ofre for psykisk vold.

Det er sandsynliggjort, at familier, der oplever indbyrdes vold, i mindre grad søger hjælp og støtte

end de, der oplever ensidig vold. Der er derfor en risiko for, at børn, der vokser op i hjem med ind-

byrdes vold, ikke får den hjælp og støtte, de har behov for. Har man mistanke eller viden om vold i

hjemmet, bør man have særlig fokus på barnets psykiske trivsel. Forebyggelse er den vigtigste kom-

ponent i indsatsen mod vold. Har vi fokus på hjælp til de børn, som vokser op i voldelige hjem, kan

vi forebygge negativ social arv. Dette gøres ved at lave screening af børnenes psykiske trivsel og

sikre at der findes tilgængelige tilbud om veldokumenteret og evidensbaseret behandling.

Vi mener, at børn, som vidne til vold eller er voldsofre, har særligt krav på hjælp og støtte, for at

sikre dem gode muligheder inden for alle væsentlige områder i livet.

Specialiserede kompetencer

Kompleksiteten af de ovenfornævnte komponenter kræver specialiserede kompetencer. Kvalitets-

standarder skal sikre, at fagprofessionelle som er i kontakt og arbejder med problemstillingen

vold i

nære relationer,

har de rette kompetencer til at hjælpe udøvere, ofre, indbyrdes voldelige par, og

særligt de børn som rammes af vold. Derfor bør indsatsen bygge på en veldokumenteret, evidens-

baseret praksis.

Brud med gamle traditioner

Dokumentationen af indbyrdes vold bryder med den gamle forestilling om

vold mod kvinder,

som

udtryk for samfundets normer om mandelig dominans. Det blev i de kvalitative interviews tydelig-

gjort, at de deltagende par ikke oplevede deres problemer som et udtryk for dominans, men sna-

rere som en indbyrdes kamp for at få opfyldt visse behov. Opstår der fysisk vold, vil den i mange til-

fælde forekomme uligevægtig, da kvinder rent fysisk er mere udsatte. Den fysiske uligevægt bør dog

Oldrup H, Christoffersen, M.N., Kristiansen, I.L. & Østergaard, S.V. Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016.

København: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd; 2016.

ikke forveksles med de bagvedliggende dynamikker, som i mange tilfælde kan have været indbyr-

des.

Har der været fysisk vold i et parforhold, kan man let komme til at fokusere på denne, og hvordan

man undgår den fremover. I de kvalitative interviews blev det tydeliggjort, at parrene ikke anså den

fysiske vold som problemet, men snarere som et resultat af mange andre problemer. For at komme

volden til livs, må parrene arbejde med de bagvedliggende problemer: problemer som kan være til

stede længe før, den fysiske vold opstår, og længe efter, at denne ophører.

I Danmark arbejder de forskellige aktører i indsatsen mod vold i nære relationer ud fra meget teore-

tisk forskellige grundlag. Indsatsen vil have gavn af, at der arbejdes hen mod et fælles grundlag, som

kan samle indsatsen mod vold i nære relationer.

Ny terminologi

Bekymringen over brugen af det indtil nu benyttede begreb

gensidig,

er berettiget. I ordet

gensi-

dig

ligger en forståelse af en form for ligevægt, som ikke nødvendigvis er til stede i volden. I de

kvalitative interviews var det tydeligt, at parrene havde en fælles forståelse for, at de begge bidrog

til en uhensigtsmæssig dynamik, men i forhold til den fysiske vold så var der oftest en ’primær’

udøver.

Derfor foreslår vi et skift i terminologien. Vi forslår, at begrebet

gensidig vold

erstattes med

indbyr-

des vold

(som benyttet i denne rapport).

Indbyrdes vold

lægger ikke i samme grad vægt på ligevæg-

ten i volden. Ordet

indbyrdes

betyder oprindeligt ’inden for rælingen på et skib’, på samme måde

kan den indbyrdes vold ses som noget, der sker ’ombord i et parforhold’.

Vægten forskydes fra to personer, der gør noget/lige meget ved hinanden, til at det er noget, der

foregår

inden for en ramme,

som udgøres af deres relation som er parforholdet, dyaden eller fami-

lien.

Indbyrdes vold

er fortsat en direkte oversættelse af det engelske begreb

mutual violence

og be-

tyder, at vi fortsat har et fælles sprogbrug med internationale kollegaer.

Konklusion

I ovenstående rapport har vi forsøgt at afdække fænomenet

indbyrdes vold

fra et bredt perspektiv.

Det fremgår, at vold har en forhistorie, og at der blandt parrene, som oplever problemer med intim

partner vold, er problemer, som for de fleste fylder mere end selve den fysiske vold. Den intime

partner vold, heriblandt indbyrdes vold, fremkommer pga. specifikke dynamikker, som udspiller sig

i den intime relation. De identificerede temaer i de kvalitative interviews (barndom,

intimitet, be-

lastninger, grænseløshed, miskommunikation

tabu)

er vigtige for at forstå denne dynamik, som

udgør et samspil af faktorer, der kan være med til at forklare indbyrdes vold. En udsat barndom,

stærke følelser, højt konfliktniveau, pres og misbrug er nogle af de faktorer, som kan være udlø-

sende for vold. Hidtil har den psykiske vold ikke har været undersøgt i dybden til trods for, at den

for mange kan være yderst skadelig for individet, samtidig med at den psykiske vold har en højere

forekomst end den fysiske vold. Den psykiske vold spiller en afgørende rolle i det samspil, som ud-

gør indbyrdes vold. Vi mener derfor, at der i fremtiden bør være øget fokus på at undersøge og be-

handle psykisk vold.

Kapitel 7

Samlede anbefalinger på baggrund af rapporten

På grundlag af litteraturstudiet med gennemgang af forskning i indbyrdes vold, kan vi konkludere,

at der er tale om en udbredt voldsform. Det fremgår af undersøgelsen blandt fagpersoner, at ind-

byrdes vold er en voldsform som mødes og genkendes af alle faggrupper i faggruppeundersøgelsen.

De kvalitative interviews viser praksis eksempler på, hvordan den indbyrdes vold kan udspille sig og

hvilken type af hjælp parrene finder vigtig. Workshoppen vi holdt med nøglepersoner i feltet bidrog

med mange nye ideer og anbefalinger. Vi har her lavet et udtræk af dem der retter sig mest konkret

mod fænomenet indbyrdes vold.

På grundlag af den samlede undersøgelse har vi følgende anbefalinger:

1. Forebyggelse af indbyrdes vold gennem fokus allerede i Folkeskolen

Vi anbefaler en målrettet indsats blandt unge med fokus på, at de udvikler respekt for egne og an-

dres grænser. Dette er en vigtig præventiv indsats i forhold til at reducere risikoen for at indgå i

parrelationer med indbyrdes vold.

Konkret anbefaler vi, at ’grænsesætning’ kommer på skoleskemaet helt fra de første skoleår, og at

’god datingstil’ kommer på skoleskemaet for de lidt ældre elever i folkeskolen. Det vil være en vigtig

forebyggende indsats i forhold til at forebygge indbyrdes kærestevold og udvikling af parrelationer

som voksen med indbyrdes vold.

2. Forebyggelse af indbyrdes vold gennem tidlig indsats til unge der udøver kærestevold

Vi anbefaler, at der satses på tidlig indsats til unge, der har problemer med kærestevold. Der er be-

hov for behandlingstilbud til unge, der udøver kærestevold og til kærestepar, hvor der er indbyrdes

vold, således at de på et meget tidligt tidspunkt får hjælp til at aflære en voldelige adfærd og til at

udvikle et sundt kæresteforhold, inden de danner familie og får børn.

3. Tidlig intervention målrettet begge parter

Vi har konkluderet, at indbyrdes vold er en udbredt voldsform med konsekvenser for hele den

voldsudsatte familie. Det er derfor væsentligt, at der er tilbud om rådgivning til begge parter, når

volden har nået et omfang, hvor det har været nødvendigt at inddrage politiet. Forsøgsprojektet²

med et Interventionscenter i Østjyllands Politikreds (2012-2015) udnyttede det ”window of oppor-

tunity”, som åbnes, når politiet tilkaldes i forbindelse med vold i nære relationer eller såkaldte hus-

spektakler. Gennem et tæt samarbejde mellem Østjyllands politi, krisecentrene i Randers og Aarhus

og Dialog mod Vold, blev begge parter tilbudt hurtig rådgivning, opnåede større tryghed og flere

handlemuligheder. Det vigtigste resultat af ordningen var en fordobling af antallet af underretnin-

ger, hvilket betød at mange børn, der ellers var de skjulte ofre, blev opdaget, og kommunen blev

gjort opmærksom på det.

Vi foreslår, at sådanne centre oprettes i hver region. Henvisning til rådgivning bør også kunne ske

fra skadestue, Statsforvaltningen, kommuner etc. Centrene bør være statsfinansierede og forankret

i lovgivningen.

4. Indsatser skal favne indbyrdes vold

Undersøgelsen viser, at indbyrdes vold er en udbredt voldsform og der bør derfor være indsatser i

hele landet, der favner indbyrdes vold. Mange eksisterende indsatser har en begrænset målgruppe

som f.eks. voldsudsatte kvinder eller børn. Der kan således være en risiko for ”blinde vinkler”, hvor

indsatsen ikke favner hele problematikken. Dette har som følge, at problemet ikke bliver ordentlig

løst, og at indsatsens således delvist fejler. Har man kontakt med den ene part i en voldelig relation,

bør det være almen praksis, at den anden part kontaktes, dels med henblik på afklaring af om der

er tale om indbyrdes vold eller ikke, dels med henblik på at få henvist begge parter til relevant ind-

sats.

Vi anbefaler derfor, at indsatser som krisecentre, der er specifikt henvendt til den udsatte, i højere

grad gør en indsats for at anlægge et samlet perspektiv på relationen/hele familien som grundlag

for rådgivning og videre indsatser. Inspiration kan blandt andet hentes i Finland

, hvor krisecenter

altid indkalder den anden/voldsudøvende part til en samtale.

5. Indsatser til par hvor der er indbyrdes vold

Når der er indbyrdes vold i en parrelationen, og der bliver behov for rådgivning, behandling eller

anden indsats, er det væsentligt at der tilbydes indsatser, der inddrager begge parter i relationen

Institutet för Hälsa och Välfärd. 2013.

Nationella kvalitetsrekommendationer för skyddshem,

Tammerfors: Author.

og dermed muliggør et arbejde med partnervoldsdynamikken.

Dialog mod Vold tilbyder en integreret behandlingsmodel til par og familier med børn; hvor volds-

udøver, -udsat og eventuelle børn indgår i parallelle, integrerede behandlingsforløb. Behandlingen

hos Dialog mod Vold er det eneste eksisterende behandlingstilbud i Danmark, der inddrager begge

parter i den voldelige relation og arbejder med partnervoldsdynamikkerne. Dialog mod Vold er så-

ledes det eneste tilbud i dag, der egner sig til forhold, hvor der er indbyrdes vold. Desværre har Dia-

log mod Vold lang venteliste, da kapaciteten langt fra kan leve op til behovet for at få hjælp.

Det anbefales, at integrerede behandlingstilbud til par og familier med børn, udbredes, ved enten

at udvide kapaciteten i eksisterende tilbud eller ved etablering af nye evidensbaserede tilbud.

6. Effekt af indsats / lovende praksis

Der mangler effektundersøgelser, der opfylder kravene til en god videnskabelig praksis og/eller eva-

lueringer af lovende praksis i forhold til indsatser til par, hvor der er indbyrdes vold. Det er selvføl-

gelig væsentligt at vide, om eksisterende indsatser såsom Dialog mod Volds behandlingsmodel har

den ønskede effekt i forhold til at stoppe volden og reducere skadevirkningerne hos par, hvor der

er indbyrdes vold.

Dialog mod Vold indsamler data ved opstart, afslutning og et år efter behandlingens afslutning. Der

er derfor et godt grundlag for at gennemføre en forskningsbaseret undersøgelse af effekten, der

kan publiceres internationalt i peer-reviewede tidsskrifter.

Vi anbefaler at der gennemføres en sådan undersøgelse, da den vil kunne medvirke til at sætte

standarden for lovende praksis i forhold til forebyggelse af indbyrdes vold.

7. Udbredelse af viden blandt fagpersoner

Vores undersøgelse blandt fagpersoner viser, at et bredt udsnit af de, der møder voldsudsatte, udø-

vere eller børn fra familier med vold som led i deres professionelle virke også møder fænomenet

indbyrdes

vold, men de mangler mere viden og flere handlemuligheder. Der er således behov for at

styrke uddannelse indenfor dette område blandt fagpersoner. På grundlag af forskning skal der for-

midles en klar definition af indbyrdes vold samt beskrivelse af kendetegn, omfang, konsekvenser,

handlemuligheder og aktuelle indsatser. Det er også væsentligt at formidle viden om risikogrupper.

Dialog mod Vold (2018):

http://dialogmodvold.dk/ydelser/

Vores litteraturstudie og profiler af udøvere såvel som udsatte peger på, at personer, der er vokset

op i hjem med vold, har psykiske lidelser eller er misbrugere, har øget risiko for at indgå i relationer

med

indbyrdes

vold. Det samme billede tegner sig på grundlag af de kvalitative interviews. Vi har på

nuværende tidspunkt begrænsede erfaringer med dobbeltdiagnoser, og der er behov for mere vi-

den om behandlingen af disse.

Viden om og opmærksomhed på fænomenet indbyrdes vold bør i større grad, end det er tilfældet i

dag, indgå i den generelle information om vold i nære relationer som formidles fra stat, kommuner,

uddannelsesinstitutioner og NGO’er via hjemmesider, pjecer, kurser, konferencer etc.

8. Indbyrdes vold på skoleskemaet

Vi anbefaler endvidere, at fagpersoner, der gennem deres arbejde kommer i kontakt med voldsud-

satte, voldsudøvere og børn fra familier med vold bør have et obligatorisk modul i deres grundud-

dannelse om vold i familier og vold i nære relationer med fokus på såvel indbyrdes vold som andre

voldsformer, samt mulighed for løbende faglig opdatering gennem deres arbejde. Dette er relevant

for politibetjente, sundhedsplejersker, socialrådgivere, pædagoger, lærere, sygeplejersker, læger,

psykologer, jordmødre og jurister mfl..

9. Oplysningskampagner

Vi har konkluderet, at indbyrdes vold er den mest udbredte form for vold i parforhold, og psykisk

vold er mere udbredt end fysiske vold. I forbindelse med konflikter anvender nogle par psykisk vold

over for hinanden (eller én af dem bruger det overfor sin partner eller børnene). Når den psykiske

vold har stået på i nogen tid, stiger risikoen for fysisk vold. Mange par oplever den psykiske vold

som mere belastende end den fysiske vold.

Undersøgelsen blandt fagpersoner peger på, at der er behov for oplysningskampagner, som kan op-

lyse almenbefolkningen om indbyrdes vold og dets konsekvenser, samt hvor man kan søge hjælp. Vi

foreslår, at kendskabet til

indbyrdes

vold og psykisk vold udbredes i befolkningen gennem kampagne

med fokus på at skabe bevidsthed og opfordre til at søge rådgivning eller anden hjælp.

10. Forskning i indbyrdes vold

Vi foreslår, at forskningen inden for området støttes over en længere årerække. Forskningen bør

100

søge at afdække de mekanismer, der fører til de forskellige former for vold, samspillet hos par med

indbyrdes vold, og hvilken slags behandling, der virker for hvem. Forskningen bør også bidrage til en

terminologisk afklaring af nøglebegreber inden for feltet, som kan lette kommunikationen mellem

de instanser og de personer, som arbejder med voldsudøvere og voldsudsatte.

11. Omfangsundersøgelse

Der er behov for en dansk omfangsundersøgelse af de forskellige former for vold i nære relationer,

herunder indbyrdes vold. De danske omfangsundersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed

har undersøgt omfanget af fysisk vold i nære relationer. Vi foreslår, at denne type undersøgelser

gennemføres med udgangspunkt i en bredere definition af vold, der også omfatter psykisk vold og

indbyrdes vold. Det vil skabe et nødvendigt og vigtigt vidensgrundlag for en målrettet indsats, der

kan reducere omfanget af indbyrdes vold, voldens skadevirkninger og risiko for negativ social arv.

101