LIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om kommentar af henvendelsen af 23/1-18 fra Det Faglige Hus, til beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del
Offentligt

Det Faglige Hus

John Tranums Vej 23

6705 Esbjerg Ø

Att.: Landsformand Johnny Nim

[email protected]

Beskæftigelsesministeren

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 01

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

26. februar 2018

Kære Johnny Nim

J.nr. 2018 - 942

Tak for din henvendelse af 23. januar 2018 vedrørende beregning af sygedagpenge

for personer med ukendt arbejdstid.

Det er korrekt, at der for enkelte grupper af lønmodtagere

–

lønmodtagere med

ukendt arbejdstid

–

på sygedagpengeområdet anvendes et beregningsprincip, hvor-

efter der anvendes forskellige satser for henholdsvis mænd og kvinder. Bereg-

ningsmåden, der er fastsat i en bekendtgørelse med hjemmel i ATP-loven, afspej-

ler, at den gennemsnitslige timeløn i Danmark er højere for mænd, end den er for

kvinder, hvilket betyder, at antallet af timer udregnes forskelligt for kvindelige og

mandlige lønmodtagere.

Baggrunden for, at der ved opgørelse af ATP-bidrag for lønmodtagere med ukendt

arbejdstid anvendes to forskellige satser, er et ønske om at sikre, at der indbetales

til ATP på det mest retvisende grundlag i forhold til beregning af antal arbejdstimer

i et ansættelsesforhold. Kvinder har gennemsnitligt en lavere løn end mænd, og

dette tages der højde for ved beregningen af antallet af arbejdstimer. Med reglerne

forsøger man at sikre de berørte kvinder samme pensionsmæssige vilkår uanset en

lavere timeløn.

Differentierede satser, der altså skal sikre lige behandling af kønnene, har været

anvendt siden etableringen af ATP-ordningen i 1964, og siden 1990 har man gjort

brug af samme metode til opgørelse af sygedagpenge for personer med ukendt ar-

bejdstid.

Beregningsprincippet har flere gange været genstand for politisk opmærksomhed,

men skiftende regeringer har ikke fundet grundlag for at ændre reglerne.

Jeg forstår udmærket din interesse for EU-Domstolens dom af 3. september 2014 i

sagen C-118/13 (X-dommen) om arbejdsskadeerstatning i Finland, hvor EU-

Domstolen fandt, at beregningen af den éngangsgodtgørelse, som sagen handlede

om, og som var fastsat ved en ordning, der ligeledes fastsætter ydelser for skader

som følge af en arbejdsulykke, der udbetales gennem hele den tilskadekomne per-

sons resterende levetid, ikke kan foretages på grundlag af en generalisering i hen-

hold til den gennemsnitlige forventede levetid hos mænd og kvinder.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om kommentar af henvendelsen af 23/1-18 fra Det Faglige Hus, til beskæftigelsesministeren

Man skal imidlertid huske, at dommen vedrører et bestemt retsområde

–

arbejds-

skadeområdet

–

og en bestemt måde at beregne kapitalisering af erstatninger for tab

af erhvervsevne på. Det er i sig selv en kompliceret juridisk problemstilling, og det

er ikke mere enkelt at foretage en vurdering af, om dommen kan have betydning

for andre retsområder og i givet fald hvilken.

Mine forgængere har som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre det beregnings-

princip, der anvendes til beregning af sygedagpenge for personer med ukendt ar-

bejdstid.

Jeg er imidlertid indstillet på at få undersøgt sagen nærmere, så vi har et sikkert

grundlag at stå på i forhold til at vurdere, om der er behov for ændringer. Derfor

har jeg igangsat en juridisk analyse med bistand fra Kammeradvokaten med hen-

blik på at fastslå, om X-dommen om arbejdsskadeerstatning har betydning for det

beregningsprincip, der bl.a. anvendes til beregning af sygedagpenge for personer

med ukendt arbejdstid, og i givet fald hvilken.

Jeg har sendt en kopi af dette brev til Folketingets Ligestillingsudvalg og Folketin-

gets Beskæftigelsesudvalg.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen