LIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om hvor mange kvinder der i 2016 og 2017 er blevet afvist på det krisecenter de opsøgte og henvist til et andet, til børne- og socialministeren

Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Ligestillingsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2018 - 636

Doknr.

544241

Dato

27-02-2018

Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 25. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr.

24 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S) og Rasmus Horn Langhoff (S).

Spørgsmål nr. 24:

Ministeren bedes oplyse, hvor mange kvinder der i 2016 og 2017 er blevet afvist på

det krisecenter de opsøgte og henvist til et andet, og hvor mange af kvinderne der har

valgte at tage imod tilbuddet om henvisning til et andet krisecenter samt hvor mange

af de kvinder, og fik afslag eller blev henvist til et andet krisecenter, der havde børn.

Svar:

Til brug for besvarelsen har Børne- og Socialministeriet indhentet bidrag fra Socialsty-

relsen, der indsamler data på området og offentliggør årsstatistikken for kvinder og

børn på krisecenter.

Indledningsvist bemærkes det, at tal om kvinder og børn på kvindekrisecentre for

2017 endnu ikke er tilgængelige, hvorfor besvarelsen af spørgsmålet alene omfatter

tal for 2016.

Der spørges til forskellige tal opgjort pr. kvinde. Der foreligger imidlertid ikke tal herfor,

men af årsstatistikken fremgår en opgørelse over antallet af henvendelser om plads

på kvindekrisecentre. En henvendelse defineres i årsstatistikken som rådgivning af en

person, som henvender sig til krisecentret om problemstillinger vedrørende en konkret

kvinde, som har været udsat for vold. Det kan være kvinden selv, der henvender sig,

eller det kan være andre som fx en sagsbehandler. Det betyder, at den samme kvinde

kan have henvendt sig flere gange, eller at der kan være flere henvendelser om den

samme kvinde.

For de henvendelser i 2016, der har drejet sig om en ledig plads, var der i 39 pct. af

tilfældene en ledig plads på det pågældende krisecenter, mens der i 61 pct. ikke var

ledig plads (se tabel 1 nedenfor).

LIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om hvor mange kvinder der i 2016 og 2017 er blevet afvist på det krisecenter de opsøgte og henvist til et andet, til børne- og socialministeren

Tabel 1: Henvendelser til kvindekrisecentre om en ledig plads opdelt efter, om der er

fysisk plads på krisecentret, eller der henvises til anden løsning, 2016

Årstal

Ja, der er en ledig

plads

Andel (antal)

2016

24 pct. (1.823)

Ja, men krisecentret henvi-

ser til anden løsning

Andel (antal)

15 pct. (1.131)

Nej, der er ikke

en ledig plads

Andel (antal)

61 pct. (4.529)

I alt

Andel (antal)

100 pct.

(7.483)

Anm.: Tallene, som er opgjort pr. henvendelse om ledig plads, giver ikke et præcist billede af kapacitets-

udnyttelsen på krisecentrene, da der kan være flere henvendelser vedrørende den samme kvinde.

Det fremgår desuden af tabellen, at der ved 15 pct. af henvendelserne om ledig plads

blev henvist til en anden løsning, selvom der er plads på kvindekrisecentret. Det kan

ske, fordi det vurderes, at et andet tilbud passer bedre til kvindens behov, fx at kvin-

dens behov for støtte eller sikkerhedsmæssige behov bedre imødekommes på et an-

det krisecenter eller lignende.

Når der ikke er plads på det krisecenter, som en person har henvendt sig til om optag,

henviser krisecentret typisk til andre krisecentre eller andre relevante tilbud. Socialsty-

relsen oplyser, at der ved 81 pct. af de afviste henvendelser om ledig plads henvises

til et andet kvindekrisecenter. Det svarer til, at der ved 3.690 henvendelser om ledig

plads henvises til andet kvindekrisecenter. Foruden henvisninger til andre krisecentre,

kan krisecentrene ved de afviste henvendelser om ledig plads også henvise til kom-

munen eller et andet tilbud. Der kan også være tilfælde, hvor krisecentret ikke har

henvist videre til andre muligheder. Det er ikke muligt på baggrund af statistikken at

opgøre årsagen hertil.

Socialstyrelsen oplyser, at det ikke er muligt at opgøre, hvor mange kvinder der har

søgt ophold på et andet krisecenter efter henvisning dertil. Det skyldes, at tallene er

opgjort på antal henvendelser og ikke unikke kvinder.

Endelig oplyser Socialstyrelsen, at der ved henvendelse til et krisecenter om plads

ikke indhentes data om børn, hvorfor det ikke er muligt at opgøre, hvor mange kvin-

der, som blev henvist til et andet kvindekrisecenter, der har børn.

I forlængelse heraf kan det oplyses, at der pågår et arbejde i Børne- og Socialministe-

riet med at forbedre datakvaliteten på socialområdet generelt, herunder at styrke vi-

densgrundlaget på voldsområdet.

Som led i dette arbejde er Danmarks Statistik fra 2017 påbegyndt en dataindsamling

til en ny statistik om kvinder og børn på kvindekrisecentre. Med den nye statistik er det

obligatorisk for krisecentrene hvert kvartal at indsende oplysninger om kvinder og

børn, der har haft et eller flere ophold på krisecentrene. Tal for 2017 forventes offent-

liggjort i foråret 2018.

Herudover har den nationale enhed mod vold i nære relationer Lev uden vold, som var

en del af satspuljeaftalen for 2017, oprettet en elektronisk oversigt over ledige pladser

på kvindekrisecentre. Pladsoversigten skal gøre det nemmere for ledere og medar-

bejdere at henvise den voldsramte kvinde til et tilbud med ledige pladser.

For at undgå overlap mellem de forskellige tal og statistikker, er Børne- og Socialmini-

steriet ved at revurdere, hvilke oplysninger Socialstyrelsen fremadrettet skal indsamle

som en del af årsstatistikken.

Den nye kvindekrisecenterstatistik, den nationale enhed mod vold i nære relationer

samt Socialstyrelsens fremadrettede årsstatistik skal samlet set bidrage til et forbedret

datagrundlag på voldsområdet.

Med venlig hilsen

Mai Mercado