LIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 17. januar 2018 om at forbedre beskyttelsen mod psykisk vold mod mænd, kvinder og børn, jf. LIU alm. del

Ligestillingsudvalget 2017-18
LIU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

12. januar 2018

2017-0035-0014

601025

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A fra Folketingets Li-

gestillingsudvalg den 17. januar 2018

Samrådsspørgsmål A:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren agter at

iværksætte for at forbedre beskyttelsen mod psykisk vold mod mænd,

kvinder og børn samt redegøre for tidshorisonten for iværksættelse af

disse initiativer.”

Spørgsmålet er stillet af formand Karina Adsbøl (DF) på vegne af udval-

get.

LIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 17. januar 2018 om at forbedre beskyttelsen mod psykisk vold mod mænd, kvinder og børn, jf. LIU alm. del - samrådsspm. A, til justitsministeren

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet.

Det er vigtigt, at psykisk vold er kommet på dagsorde-

nen. Både i samfundet som sådant – og her i Folketinget.

Jeg vil gerne være ærlig og tilstå, at den debat, som har

verseret over efteråret, har været en øjenåbner for mig.

Psykisk vold kan være meget indgribende overgreb for

ofrene – og for deres børn.

Derfor er det vigtigt, at vi som samfund sender et stærkt

og entydigt signal om, at vi ikke tolererer psykisk vold.

[Indførelse af en bestemmelse om psykisk vold i straf-

feloven]

I forlængelse af debatten i efteråret inviterede jeg Dan-

ner, Røde Kors, Mødrehjælpen, Dansk Kvindesamfund,

Dialog mod Vold, Dansk Stalking Center og LOKK

[Landsorganisation af Kvinde-Krisecentre] til et møde i

Justitsministeriet for at få input til, hvordan psykisk vold

bedst muligt bekæmpes. Det var et rigtig godt møde med

engagerede deltagere og gode input.

Aktørerne var meget klare om, hvad der bør ske på ju-

stitsområdet: Først og fremmest var der et bredt ønske

om, at psykisk vold får sin egen bestemmelse i straffe-

loven. Ikke kun for at forbedre den strafferetlige beskyt-

telse mod psykisk vold, men også for at sende et klart

signal om, at psykisk vold generelt er lige så alvorligt og

skadeligt som fysisk vold. Vigtigheden af, at ofre for psy-

kisk vold møder et politi, som tager deres henvendelse

alvorligt, og som agerer på en professionel og imøde-

kommende måde, blev også fremhævet.

Det har jeg taget til mig. Justitsministeriet vil derfor i det

kommende folketingsår fremsætte lovforslag om en selv-

stændig bestemmelse i straffeloven om psykisk vold.

Arbejdet med at definere og afgrænse en bestemmelse,

der kan anvendes i praksis, er ikke nemt. Derfor vil vi

også i dette arbejde inddrage aktører, der beskæftiger sig

med psykisk vold. Og vi skal også trække på viden fra

andre lande, der allerede har erfaringer på området.

Justitsministeriet vil også iværksætte tiltag i forhold til

politiets og anklagemyndighedens behandling af sager

om psykisk vold.

Det er helt centralt, at strafbestemmelsen om psykisk

vold følges op med klare retningslinjer for, hvordan

denne type sager bedst behandles i praksis. Det er f.eks.

afgørende, at politiet ved, hvad de skal være opmærk-

somme på i forhold til psykisk vold. Og at ofre for psy-

kisk vold bliver mødt af politiet på en professionel måde.

Også her vil vi sammen med relevante aktører se på, hvad

der mere præcist er behov for.

[Iværksættelse af tværministerielt samarbejde]

På mødet med aktørerne var der en klar anbefaling om,

at en strafferetlig løsning alene ikke er tilstrækkelig. En

forbedret indsats mod psykisk vold kræver et bredere fo-

kus på tværs af relevante ministerier. Vi skal med andre

ord hele vejen rundt om problematikken.

Der er mange relevante spørgsmål, som kan stilles, og

som vi skal have besvaret: Hvad er behovet for tiltag for

at sikre, at befolkningens viden og anerkendelse af psy-

kisk vold er tilstrækkelig? Hvad er behovet for bedre ud-

dannelse af fagpersoner, som kan spotte ofre for psykisk

vold, eller som skal hjælpe dem videre? Har vi tilstræk-

kelig fokus på at støtte og hjælpe både ofre, udøvere og

deres børn? Er der de rigtige rådgivningstilbud? Og er

behandlingstilbud og myndighedernes indsats tilstrække-

lige?

Det har vi samlet under overskrifterne

anerkendelse,

forebyggelse

efterværn.

Svarene er komplekse, og

derfor vil psykisk vold blive inddraget som et særligt fo-

kuspunkt for den tværministerielle arbejdsgruppe om

vold, der er nedsat under ligestillingsministeren.

Arbejdsgruppen er netop påbegyndt et arbejde med at

følge op på den nuværende handlingsplan om vold i fa-

milien og i nære relationer. Og det er for mig helt oplagt,

at dette arbejde både omfatter fysisk og psykisk vold.

Arbejdsgruppen skal ud fra et helhedsorienteret perspek-

tiv identificere, i hvilket omfang der er behov for tiltag

mod psykisk vold. Og det skal ske med fokus på børn,

kvinder og mænd. Og med fokus på både ofret og kræn-

keren. Arbejdsgruppen skal i den forbindelse være i dia-

log med aktører, der ved noget om psykisk vold. Min til-

gang er, at vi skal lytte til dem, som ved noget om pro-

blemerne.

Arbejdsgruppens arbejde forventes lanceret i begyndel-

sen af 2019.

[Opfølgende møde med aktører]

Justitsministeriet havde i mandags et opfølgende møde

med blandt andre de aktører, som jeg mødtes med sidste

år. Her blev den videre proces for arbejdet med psykisk

vold præsenteret.

Aktørerne tog godt imod den plan, som blev præsenteret,

og som jeg har præsenteret for jer her i dag. Det er også

opfattelsen, at aktørerne er helt enige i, at en ordentlig og

grundig proces tager tid.

Det er forståeligt, at man kan være utålmodig efter at få

en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i straffe-

loven. Men her er altså en problemstilling, hvor vi har

behov for arbejdsro til, at vi kan skynde os langsomt –

om man så må sige. Det er som sagt ikke nemt at udforme

en brugbar bestemmelse om psykisk vold. Jeg har også

noteret mig, at Anders Ladekarl fra Røde Kors og Lis-

beth Jessen fra Danner i dag i en kronik i Politiken anfø-

rer, at en kriminalisering af psykisk vold kræver et større

lovforberedende arbejde, så der ikke bare bliver tale om

symbolpolitik.

[Den nuværende indsats]

Inden jeg vil slutte af, vil jeg gerne have lov til at frem-

hæve, at der allerede sker noget på dette område.

Med satspuljeaftalen for 2017 til 2020 blev der afsat 65,6

mio. kr. til en samlet indsats mod vold i nære relationer,

bestående af tre initiativer.

For det første blev der afsat 16,1 mio. kr. over en fireårig

periode til videreførelse og større geografisk udbredelse

af Mødrehjælpens projekt ”Ud af voldens skygge”, der

giver ambulant hjælp og rådgivning til personer udsat for

vold i nære relationer. Det gælder såvel fysisk som psy-

kisk vold.

Herudover blev der afsat 13,1 mio. kr. til videreførelse af

Dialog mod Volds behandlingstilbud til personer, der

udøver fysisk og/eller psykisk vold mod deres partner.

Endelig blev der med satspuljeinitiativet etableret en na-

tional enhed mod vold i nære relationer (Lev uden Vold).

Enheden skal bl.a. stå for tilbud til voldsramte, herunder

en national hotline, juridisk rådgivning og forskellige

former for støtte til at tackle hverdagen efter volden,

hvad enten der er tale om fysisk eller psykisk vold. Her-

udover skal enheden tilbyde efterværnsaktiviteter til

voldsudsatte mænd og kvinder i form af sociale net-

værksgrupper, hvor der deltager en autoriseret psykolog.

Enheden skal også fungere som videnscenter ved at ind-

samle og formidle viden og gode erfaringer til inspiration

for blandt andre dem, der arbejder med vold i nære rela-

tioner.

Det kan også nævnes, at ligestillingsministeren de sene-

ste 7 uger har kørt en kampagne om vold, hvor der netop

er fokus på den vold, der ikke giver blå mærker, og på at

sige fra. Kampagnen retter sig mod unge af begge køn.

Ligestillingsministeren har også gennem en årrække

sammen med Bryd Tavsheden og Det Kriminalpræven-

tive Råd sat fokus på kærestevold blandt unge. Det sid-

ste år har der været et særligt fokus på psykisk vold.

Jeg synes også, det er værd at nævne udspillet Stop Stal-

king, som blev præsenteret i marts 2016.

[Afslutning]

Ikke desto mindre ser jeg frem til, at der kommer til at

ske endnu mere på dette område. På den korte bane det

kommende arbejde i Justitsministeriet om en selvstændig

bestemmelse i straffeloven. Og på den lidt længere bane

arbejdsgruppens arbejde, hvor behovet for tiltag mod

psykisk vold belyses hele vejen rundt.

Jeg vil afslutningsvis takke for interessen på dette vigtige

område og også udtrykke min glæde over, at emnet ser

ud til at ligge alle Folketingets partier meget på sinde.

Tak for ordet.