Kirkeudvalget 2017-18
KIU Alm.del
Offentligt
1832628_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 10. november 2017 (KIU alm. del – spørgsmål 9)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
” Ministeren bedes kommentere henvendelse af den 8. november 2017 om
vejledning om registrering af gravminder m.v., og ministeren bedes redegøre
for, hvordan vejledningen skal fortolkes med hensyn til bevaring af gravsten
med bibel- og salmecitater på? ”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post [email protected]
Dokument nr.: 150504/17
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Svar:
Reglerne om registrering og afregistrering af gravminder findes i kapitel IV, §§
20-22a i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
Det fremgår af § 20, stk. 1, at gravminder, der bevarer mindet om fortjenstfulde
mænd og kvinder, eller som i øvrigt af kunstneriske, kulturhistoriske eller
andre grunde må anses som særlig bevaringsværdige, skal registreres.
Registreringen af gravminder på provstiets kirkegårde foretages af
provstesynet, jf. lovens § 21, stk. 1.
Til brug for registreringen udarbejder menighedsrådet og en af
kulturministeren udpeget sagkyndig et forslag, der fremsendes til provsten, jf.
lovens § 21, stk. 2.
I bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde er der fastsat
nærmere regler om registrering og afregistrering af gravminder. Det fremgår af
bekendtgørelsens § 30, stk. 1, at det er menighedsrådet, som udarbejder forslag
til registrering, hvorefter menighedsrådet fremsender forslaget til den af
kulturministeren udpegede sagkyndige, jf. lovens § 21, stk. 2.
Kirkeministeriet har i en vejledning om registrering af gravminder m.v. angivet
nogle retningslinjer til brug for udarbejdelsen af forslag til registrering af
bevaringsværdige gravminder.
Med hensyn til bevaring af gravsten med bibel- og salmecitater må spørgsmålet
således vurderes ud fra vejledningens pkt. 4.2, hvoraf fremgår, at gravminder
med inskriptioner af usædvanlig og særlig bemærkelsesværdig karakter kan
anses for at være bevaringsværdige.
Det fremgår endvidere af vejledningen, at det ikke er muligt at angive nærmere
retningslinjer for, hvornår en inskription må betegnes som værende af
»usædvanlig« og »særlig bemærkelsesværdig« karakter.
Med hensyn til henvendelsen af 8. november 2017 til Folketingets Kirkeudvalg
fra forfatter, fhv. sognepræst i Toreby, Svend Aage Nielsen, har jeg ikke
kommentarer til denne, men kan henholde mig til det anførte i mit brev af 27.
Dato: 11. december 2017
KIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til henvendelse af den 8/11-17 om vejledning om registrering af gravminder m.v, til kirkeministeren
1832628_0002.png
september 2017 til Svend Aage Nielsen. Jeg vedlægger brevet til udvalgets
orientering.
Dokument nr.: 150504/17
Side 2
Mette Bock
/ Marjun Egholm