IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om, hvad der i gældende dansk og international ret er til hinder for, at personer, som er fængslet in absentia efter straffelovens kapitel 13, kan fratages deres danske statsborgerskab, mens de befinder sig i udlandet, samt redegøre for, om eventuelle juridiske hindringer kan ændres ved lov , til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2017-18
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 3. juli 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 67 (Alm.

del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og integrationsministeren, som

hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 67

Ministeren bedes oplyse, hvad der i gældende dansk og international ret er til

hinder for, at personer, som er fængslet in absentia efter straffelovens kapitel 13,

kan fratages deres danske statsborgerskab, mens de befinder sig i udlandet, samt

redegøre for, om eventuelle juridiske hindringer kan ændres ved lov?

Svar:

Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, kan den, som dømmes for overtrædelse af

en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, ved dom frakendes sin

danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Er en per-

son i udlandet straffet for en handling, der efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1,

kan medføre frakendelse af dansk indfødsret, kan indfødsret frakendes i medfør

af straffelovens § 11, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 2.

Efter straffelovens § 11 kan frakendelse af dansk indfødsret ske efter offentlig

påtale her i landet, hvis en person, der har dansk indfødsret og er bosat i den dan-

ske stat eller har lignende fast ophold her i landet, i en fremmed stat er straffet

for en handling, der efter dansk ret kan medføre frakendelse eller fortabelse af

kald eller erhverv eller anden rettighed.

Det følger af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, jf. pkt. 4.2.5 i de almindeli-

ge bemærkninger til lovforslag nr. L 138 af 28. januar 2004 om ændring af ind-

fødsretsloven (ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæ-

ring samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret), at

det i overensstemmelse med almindelige betragtninger om proportionalitet er

forudsat, at domstolene ved vurderingen af, om en person skal frakendes dansk

indfødsret, foretager en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på

den anden side en frakendelses betydning for den pågældende.

30. august 2018

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 12783

477892

Side

1/4

IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om, hvad der i gældende dansk og international ret er til hinder for, at personer, som er fængslet in absentia efter straffelovens kapitel 13, kan fratages deres danske statsborgerskab, mens de befinder sig i udlandet, samt redegøre for, om eventuelle juridiske hindringer kan ændres ved lov , til udlændinge- og integrationsministeren

Det fremgår af forarbejderne, at den betydning, som frakendelse af dansk ind-

fødsret har for en person, må bero på en konkret vurdering af den pågældendes

forhold. Ved denne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens tilknyt-

ning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende

tillige er statsborger i. Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden

og karakteren af en persons ophold i Danmark og i udlandet. Det bør således til-

lægges særlig vægt, hvor den pågældende har fået sin opvækst, ligesom ophold i

udlandet kan tillægges mindre vægt, hvis udlandsopholdet skyldes arbejde for

danske interesser, eller hvis den pågældende person under sit ophold i udlandet

har bevaret en tæt tilknytning til Danmark f.eks. gennem tilbagevendende ferie-

besøg, deltagelse i danske foreninger i udlandet mv.

Der kan ifølge forarbejderne endvidere lægges vægt på bl.a. en persons aktuelle

familiemæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes rødder,

herunder om familien har en langvarig tilknytning til Danmark. Også sprogkund-

skaber kan have en betydning, herunder navnlig i hvilket omfang den pågældende

behersker dansk og sproget i det eller de lande, den pågældende tillige er stats-

borger i. Også udlændingelovens regler om inddragelse af opholdstilladelse og

udvisning bør efter forarbejderne i et vist omfang indgå i proportionalitetsafvej-

ningen.

Reglerne om frakendelse af dansk indfødsret på grund af en dom for overtræ-

delse af straffelovens kapitel 12 og 13 er udformet inden for rammerne af Den

Europæiske Konvention af 6. november 1997 om Statsborgerret (statsborgerrets-

konventionens) bestemmelser om fortabelse af statsborgerskab.

Statsborgerretskonventionen fastsætter udtømmende, i hvilke situationer en stats

lovgivning må indeholde regler om fortabelse af statsborgerskab. Det følger såle-

des af statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra d, vedrørende fortabelse

af statsborgerskab på grund af kriminalitet, at en kontraherende stats nationale

lovgivning kun må indeholde bestemmelser om fortabelse af statsborgerret i de

tilfælde, hvor der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for den kon-

traherende stats vitale interesser.

Herudover fremgår det af statsborgerretskonventionens artikel 4, litra c, at de

kontraherende staters regler om statsborgerskab skal bygge på princippet om, at

ingen kan fratages sin statsborgerret på et vilkårligt grundlag. Som eksempler på

vilkårlig fratagelse af statsborgerret er i den forklarende rapport til konventionen

nævnt fratagelse på grund af bl.a. religion, race, national eller etnisk oprindelse og

fratagelse af politiske grunde. Det anføres videre, at princippet om, at statsbor-

gerret ikke må fratages på et vilkårligt grundlag, generelt indebærer, at en afgø-

relse om fratagelse skal være forudsigelig, proportional og foreskrevet ved lov.

Endelig fremgår det af statsborgerretskonventionens artikel 12, at enhver kontra-

herende stat skal sikre, at afgørelser, der vedrører bl.a. fortabelse af statsborger-

skab kan gøres til genstand for fornyet administrativ eller retslig prøvelse i over-

ensstemmelse med landets nationale lovgivning.

Side

2/4

Indfødsretslovens § 8 B indebærer, at frakendelsen af den danske indfødsret i

givet fald sker ved dom i forbindelse med rettens stillingtagen til, om vedkom-

mende skal straffes for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13. Behand-

lingen af frakendelsesspørgsmålet sker således i strafferetsplejens former, og de

almindelige straffeprocessuelle retssikkerhedsgarantier vil være iagttaget i forbin-

delse med sagen.

Dette indebærer bl.a., at frakendelse af dansk indfødsret normalt vil forudsætte,

at den pågældende person opholder sig her i landet. Det følger således af retsple-

jelovens § 853, at tiltalte i udgangspunktet skal være personligt til stede under

hele domsforhandlingen. Retsplejeloven indeholder visse undtagelser herfra, men

disse finder i praksis ikke anvendelse i sager af så alvorlig karakter, hvor der påstås

frakendelse af statsborgerskab i medfør af indfødsretslovens § 8 B.

Det bemærkes, at en ordning, hvor en dansk statsborger er varetægtsfængslet

in absentia og befinder sig i udlandet, indebærer, at den pågældende person end-

nu ikke er fundet skyldig i en straffelovsovertrædelse. Endvidere indebærer ord-

ningen, at den pågældende person ikke vil have lejlighed til at udtale sig under

sagen, herunder om bl.a. en frakendelses betydning for den pågældende.

En ændring af reglerne om frakendelse af statsborgerskab vil skulle udformes

inden for rammerne af statsborgerretskonventionen.

Herudover vil en sag om frakendelse af dansk statsborgerskab på grund af krimi-

nalitet muligvis af Menneskerettighedsdomstolen blive anset for en straffesag i

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions forstand. Det indebærer i givet

fald, at den pågældende har krav på en retfærdig rettergang i overensstemmelsen

med konventionens artikel 6, herunder domstolsprøvelse under overholdelse af

de retsgarantier, som gælder for straffesager.

En fyldestgørende besvarelse af det rejste spørgsmål forudsætter imidlertid en

nærmere kvalificering af den skitserede ordning samt nærmere overvejelser om

forholdet til Danmarks internationale forpligtelser.

Det bemærkes afslutningsvist, at det fremgår af indfødsretsaftalen af 29. juni

2018, at der blandt aftaleparterne er enighed om at iværksætte en afdækning af

andre landes forståelse og anvendelse af relevante internationale forpligtelser

vedrørende frakendelse af statsborgerskab med henblik på at undersøge, om der

er mulighed for i højere grad end i dag at frakende dansk statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil orientere Folketingets Indfødsretsud-

valg, når denne afdækning er afsluttet.

Side

3/4

Inger Støjberg

Morten Duus

Side

4/4