Indfødsretsudvalget 2017-18
IFU Alm.del
Offentligt
1826694_0001.png
Kobenhavns
Byret
&
a
(s
0
{AV
s
Udskrift
af
dombogen
DOM
Afsagt
den
25. september 2017
i
sag
nr.
BS
288-246812O16:.
Sagsoger
Adresse
2450
Kobenhavn
SV
mod
Udlandinge-
og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade
l0
1216
Kobenhavn
K
Sagens
baggrund
og
parternes
pistande
Denne
sag.
der er
anlagt
den
4.
maj 2016. vedrorer.
hvorvidt
Udlendinge-
og
Integrarionsministeriet eller
Folketingets Indfodsretsudvalg har
udsat
@r"rforskelsbehandlingptgrundafhendeshandicapistrid
l@nar
med Danmarks internationale
forpliglelser.
og
hvis
dette er
tilfeldet.
om
krav
pi
godtgorelse
herfor.
nedlagt
pistand
om.
at
Udlandinge-
og
Integrationsministeriet
tilpligtes
at
betale
sagsoger
25.000
kr.
med
procesrente
fra
sagens anlaeg
i
godtgorelse.
5ags0ge.en
Udlendinge-
og
Integrationsministeriet
har
nedlag
pistand
om
frifindelse,
subsidiart
mod
betaling
af et
mindre belob.
Oplysningerne
i
sagen
@"r
fgdt
i
Irak
og
kom
til
Danmark
den
28.
december
2000'
Hun blev
meddelt
tidsubegraenset
opholdstilladelse
den
24
oktober
2005'
Person'l
Den
18.
november
201I
konstaterede
overle
Saqsoqeret
Saosooeren
ider af
skizofreni,
og
at
behandling.
kulle
vare
i
livslang
,.I
Den
24.
juli
2013
traf
Ringsted
Kommune
afgOrelse
om,
at
er
berettiget
til
fprtidspension.
Saqsooe
og
Ved ans6gning modtaget i
Justitsministeriet
(nu
Udle
Sagsogeren
Integrationsministerie$ den
17.
oktober
2014 indgav
ansogning om dansk
indfodsret.
Det fremgar af ansogningen'
at
I
@,-tlosl.loe-qr2fn\ct0PIlU|u\tlllauclSg.o.E,*-.,..
bestiet
danskuddannelsernes
Prove
i
Dansk
2
eller
en
indfodsretsprove
eller
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0002.png
Side 2/25
@tte
statsborgerskabsprgve.
Af
ans6gningen
fremgir
endvidere,
har
deltaget
i
Danskuddannelse
2,
at hun
ikke
har forsogt
at
tage
Pr6ve
i
Dansk 2. og
at
hun
ikke
har forspgt
at tage en
indfodsretsprove
eller
statsborgerskabspr6ve.
atI
Vedlagt
anspgningen var
laegeerklrering
til
brug
ved
Justitsministeriets
behandling af ansogninger om dansk indfgdsret underskrevet
af
praktiserende
tegepden
26. august
2014.
Heraf
fremgir
blandt
andet:
A:
Sygehistorie
Hun
har
haft
en belastel
opvakst
med
fysisk misbrug.
Udviklede
som voksen en
svar
depression med
psykotiske symptomer.
Der
er
efterfglgende,
ved
psykianisk udredning, blevet
stillet
diagnosen
skizofreni
Pgl er
aktuelt
i
medicinsk behandling
med
Zyprexa
samt
Aurorix.
B:
Objektiy
undersogels€
Der
er meget
dirlig
kontakt
med
pgl. Hun
undgir
ojenkontakt og fremtreder angsrelig med
paranoide
forestilli[ger.
Kigger sig
konstant
omkring og
man
har
indtryk
af
hallucinationer.
Ike
muligt
at foretage
yderligere
objektiv
undersogelse.
C:
Diagnose
Skizofreni
u
sepcifi
kation
D:
Langvarig funktioNnedsattelse
Har
patienten
som
frlge
af
den
eller
de
diagnos€r,
d€r er
anfort
under
purkt
C,
cn
langvarig nedscttelse af funklionseynen?
Ja
Hyis
Ja
beskiyes
pi
hvilken mide,
de
anforte diagnoser
pivirker
patientcns
funktionseme:
Pgl funktionsniveau
er nedsat
i alle
hensende
da
hendes
psykiske tilstand
er
preget af
hallucinationer og vrangforestillinger. Hun fungerer darligt
enda
i
trygge
hjemmelige
ramrner.
E: Sammenhang
med
sprogindlaringsevner
Det
wrderes
helt udelukket
at
pgl
vil
kurme
tilegne
sig dansk
pi
det
kevede
niveau
Pgl formar ikke
engang at
oprerholde
Ojenkonrakr under unde.sogelsen,
trekker
sig helt
ind
i
sin egen verden
og
fremtreder sven
psykisk
syg men
hallucinationer.
F: Progume
Det drejer
sig om en
konisk
lidelse,
hvorfor
man
for
alle
praktiske
foremil
mi
formode
at
der
ikke kommer
til
ar ske
en
berydelig bedring. Siledes ikke
udsigr
til
endring
i
sprogindlaringsevnen.
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0003.png
Side 3/25
G:
PatienteDs
mulighed
for
at
deltage
i
undertisning, prdvermv.
Det
vurderes uden
tvivl,
udelukket
at pgt kan deltage
i
undervisning. prover og lignende
@peciallageerklaering
@ateret
daverende
undersogelse
medvirkede
tolk.
Ved brev modtaset
i
Indfodsretskontoret
den
I
l.
december 2015 fremsendte
fra speciallage
i
den
7. december 2015.
Af
denne
fremgir
blandt
andet:
psykiatri!
Jeg
har
06-02-2012 udfgrt psykiatrisk speciallageundersogelse
pi
ovennevnte. Ved
den
Forud
for
undersogelsen
forele
statusattest
fta psykiatrier
i Region
Sjalland
daterer
2G05
2010, 10-09-2010, 08-02-201
I
og
l8-l
l-201
l.
Endvidere forela referat
af
mode'
dateret
08-06-201
t.
Ved min psykiatriske
undersogelse diagnosticerede
jeg
paranoid skizofreni (F 20.0).
Pi
daverende tidspunkt
var
klienten
i
behandling
med
Zyprexa (antipsykotisk medicin) 20
mg
dagligt,
samt
Aurorix
(antidepressiv
medicin)
150 mg
dagligt.
Jeg
fandt
hendes
funttionsevne
i
hjemmet stort
set
oph&vet, og klienten kunne ikke bidrage
til
det
hjen
ige.
Jeg
vurderede, at
klienten ikke
kunne deltage
i
en
arbejdsprovning
og
fandt,
at
det
var
sandsyntigt
at
hendes
tilstand
ville
forvaenes,
hvis
hun
blev
presset. Jeg vurderede
ogsi,
at
en
behandling
ikke ville
kunne
fore
hende
tattere
pi
arbejdsmarkedet.
Klienten er modt
i
min konsulration
24-l l-2015,
hvor
hun har
legitimeret
sig med sin
opholdstilladelse
med
billede. Hun
er
modt
sammen med sin
aglefalle.
Der
har
ikke
medvirket
tolk
- men
klienten
har
heller ikke
svaret
pi
mine
sporgsmil stillet
gennem
eegtefallen.
Klienten
er
iflg.
Egtefallens
oplysninger
stadig
i
behandling
med
Zyprexa og
Aurorox
i
ovennavnte dosering. Hun
behandtes af egen
lege,
som hun
konsulterer
ca.
hver
3.
mined-
Klientens psykiske tilstand
er
ikke
andret
iflg.
&gtefallens
oPlysninger
-
og heller ikke
iflg.
min
iagttagelse.
Ved
denne samtale
sad
klienten
(som ved
forrige
samtale)
uroli$
pa stolen,
rejste
sig indimellem
og drejede en omgang
rundt om sig
selv.
Hun
sukkede'
si
sig
uodersogende
rundt
i
lokalet og wed
sine
hEnder. Hun
svarede
ikke
pi
mine
henvendelser.
Det
er
fonsat min vurdering,
at
klienten
har
langvarig
(livsvarig)
funktionsnedsettelse'
at
hendes
funktionsniveau
er nedsat
i
alle
henseender,
og
at hun
fonsat fungerer
darligl,
endda
i trygge hjernlige
rammer.
Jeg
vurderer,
det er
helt udelukket,
at
hull
niveau.
vil
kunne
tilegne
sig dansk
pi
det
krevede
Tilsunden
er
konisk,
og
der er
ikke
udsigt
til
nzevnevardig bedring. og der ikke
udsigt
at
klienten
til
vil
fa en
Endring
i
sin
sprogindlaringsevne.
Jeg
vurderer,
at det er
udelukket
at hun kan deltage
i
uodervisning' prover og lignende. Hun
vil
siledes ikke
kunne
forsgge
at tage
Prove
i
Dansk
3
og
Statsborgerskabsproven -
heller
ikke
ved
proveaflaggelse
pi
serlige
vilkir
eller
ved
brug
afhjelpemidler.
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0004.png
Side 4/25
Sagssgeren
lag
pi
sin
Den
16.
februar 2016
gav
Indfgdsretskontoret
ansggning om dansk
indfodsret.
Af
afslaget
fremgir
blandt
andet:
De kan
ikke
blive
dansk statsborger nu
Begrundelse
Som det
fiemgar
af
Udlandinge-,
Integrations- og
Boligministeries
brev
af 9.
november
20
I
5
,
opfylder De ikke
betingelserne om
dokumentation
for
danskkundskaber og
dokumentation
for
at have
bestiet
en
indfodsretsprgve,
$
24,
stk.
I
og
3.
i
cirkulareskrivelse nr.
10873
af
ll.
oktober
2015
om naturalisation-
ji
Henset
til
oplysningeme om
Deres
sygdomsforhold
har
Udhndinge-,
Integrations-
og
Boligministeriet
forelagl
Deres
sag
for Folketingets Indfodsretsudvalg
med
henblik
pi
udvalgets
stillingtagen
til,
om
der
kan
dispenseres
fra
betingelseme om
dokumentation
for
danskkundskatrer og
bevis for
en
bestiet
indfgdsretsprgve.
Indfodsretsudvalget
har behandlet Deres
sag pa
et mgde den
28.
januar 2016. Indfods
re$udvalget
har
vurderet,
at
der i
Deres
tilfalde
ikke
kan dispenseres
fra
betingelseme
om
dokumentation
for
danskkundskaber
og dokumentation for
at have
bestiet
en
ind
fodsretsprove,
jf.
ctkulareskrivelsens
$
24.
stk.
t
og
3,
jf.
stk. 4.
Retsgrundlag
Efter
grundlovens
$
44,
stk.
l,
kan ingen
udlanding
lov.
fi
indf6dsret
uden
ved
Det
fglger
af
$
6,
stk.
l,
i
lov
om dansk indfpdsret,
jf.
lovbekendtg6relse
nr.
422
af7.
juni
2004,
at
indfgdsret
kan
erhverves ved naturalisation
i
henhold
til
grundloven.
Den 5. oktober 2015
indgik
regeringspartiet Venstre, Socialdemokraterne,
Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative
Folkeparti
en
aftale
om indfgdsret.
Ved
aftalen
blev
de
fremtidige
generelle
retningslinjer
for
nu
udlendinge-
og integrationsministerens udarbejdelse af
lovforslag
om
indf6dsrets meddelelse faslagt.
$
24
i cirkulareskrivelse
nr.
10873
af
13.
oktober 2015 om naturalisation har f6lgende
ordlyd:
$
Z.
Det er en betingelse
for
optagelse
pi
et
lovforslag
om
indfodsrers
meddelelse, at
ansogeren
dokumenterer
danskkundskaber ved
bevis for
at have besteet
danskuddannelsernes
Prove
i
Dansk 3
eller
en af de
i
bilag
3.a angivne
pr6ver,
Sr&.
jf,
dog
stk.
i
2
2. For
ansogere, der
opSlder
selvforsorgelseskravet
i
g
23,
stk.
l,
og
som
forbindelse
med
fremsettelse
af et
lovforslag om indfpdsrets
meddelelse
i
de
seneste
9 ar
ikke
har modraget den
i
$
23,
stk.
l,
navnte
offentlige
hjalp
i
en
periode
pi
sammenlagt
mere end
6
meneder, er det en betingelse
for
optagelse
pi
et
lovforslag
om
indfodsrets
meddelelse, at ansogeren
dokumenterer
danskkundskaber ved bevis
for
at have
bestiet
da$kuddannelsernes
Prgve
i
Dansk
2
eller
en af de
i
bilag
3.b angivne
prover.
Sr,k
J. Det
er
endvidere
en betingelse
for
optagelse
pe
et
lovforslag
om
indfodsrets
meddelelse, at ansogeren
dokumenterer
kendskab
til
danske
samfundsforhold,
dansk
kultur
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0005.png
Side 5/25
og historie
ved
bevis
for
at have
bestier lndfodsretsproven af
2015,
jf-
dog bilag
4.
Srt
4.
Hvor
ganske
serlige forhold
taler herfor, forelegges
det
for Folkeiingets
Irdfodsretsudvalg, om der
kan dispenseres
fra kravet
om
dokumeltation
for
bestaet
PrOve
Dansk
3,
i
jf.
stk.
l,
samt
Indfodsretsproven
af
2015. Forelsggelse
vil
ske,
hvis
ansogeren
lageligt
diagnosticeres med en
langvarig fysisk, psykisk,
sensorisk
eller intellektuel
funkionsnedsattelse og
som
fglge heraf ikke
er
i
stand
til
eller
har
rimetig udsi$
ril
kunne
opfylde
kavet
om
dokumentation
for
best.aet
Prgve
i
Dansk 3
samt
-
at
Indfodsretsprgven af 2015,
herunder ved
poveaflaggelse
pe
sarlige vilkar
og
ved
brug
af
hjelpemidler.
Del
er
herudover
en
forudsEtning
for
forelaggelse,
at ansggeren
afgiver
opfysning
pi
tro og love
om dettagelse
i
Danskuddannelse
l,
2
eller
3 samt
forsag
pir
al tage
Prove
i
Dansk
3
og Indfgdsretsproven
af
20
I
5
.
Hvis
ansogeren
ikke
har
deltaget
i
Danskuddannelse
l,
2
eller
3
og
ikke
har
forrgt
at tage
Prove
i
Dansk
3
og
Indfgdsresprgveo af 2015,
herunder ved
proveafleggelse
pi
serlige
vilkir
og
ved
brug
af
hjalpemidler,
vil
foreleggelse
for
Folketingets Indfodsresudvalg dog
ske,
hvis
ansogeren
kan
fremlagge dokumentation
for,
at
ell
langvarig
$sisk,
psykisk,
sensorisk
eller
intellektuel
funktionsnedsrettelse er arsagen
til
sevel den manglende deltagelse
i
danskundervisning
som de manglende
forsog
pa at tage
Prove i Dansk
3
og
Indfodsretsproven
af
201
5.
Stk.
6. De forhold,
der er
omtatt
i
stk.
4,
2. og 4.
pkt.,
og
stk.
5, 2. og 4.
pk.,
skal
vere
dog stk.
7.
Det
dokumenteret
ved en
erklering fia
en person med
lagefaglig
baggrund,
jl
skal af
erklreringen bl.a.
fiemgi
om behandlingsmulighedeme
er
udtgmte'
om den
pigaldende
er ude
afstand
til
at
besta
er
prove,
som
anfort
i
stk.
I
eller
2
og
stk.
3'
og
om
den
pigeldende
fremover
vil
blive i
stand
Stt
7-
Hvor
ansogeren
pi
det
kevede
niveau
har en
tangvarig funktionsnedseftelse
pi
baggrund af en
psykisk
til
at
tilegne
sig dansk
lidetse,
skal de
forhotd, der
er
omtalt
i
stk.
4,2.
og
4.
Pkt.,
og
stk.
5.
2. og 4.
pkt.,
vere
dokurnenteret
ved en
erklaring
fra
en
speciallege
i
psykiatri eller
en person rned anden
legefaglig
baggmnd
baseret
pa
en
forudgiende psykiatrisk udredning
af ansggeren
Af
note
4
til
$
24, stk. 4, fremgar:
FN's
konvention
om
rettigheder
for
personer med handicap
(Ha[llieaPkatrvg4iglc1)
indeholder
i artikel
I
en
definition
af,
hvilke
personer der er
omfattet af konvendonens
anvendelsesomride.
Personer med handicap
omfatter herefter
personer, der har en
langvarig
ffsisk,
psykisk, intellektuel eller
sensorisk
funktionsnedsettelse'
som
i
samspil
med
forskellige barrierer
kan
hindre
dem
i fuldt
og
effektivt
at
deltage
i
samfundslivet
med andre.
pi
lige fod
Af
note
7
til
$
24, stk. 6, fremgar:
ErklEringen kan
med
fordel
udfErdiges
pa
blanketten
"Legeerklaring
til
brug
ved
Udlendinge-,
Integrations,
og
Boligministeriets behandling
af ansogninger
om
dansk
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0006.png
Side 6/25
indfgdsref'.
Blankenen
samt en
vejledning
til
udfyldels€ heraf
kan af
lager
findes
I-ageforeningens
hjemmeside,
gryaulEgeldk,
under
atteshoglen.
pi
Cirkulerets
$
33,
stk.
I,
har
f6lgende
ordlyd:
Aftalen treder
i
kraft
den
15.
okrober
2015
og
gelder
for
behandlingen
af alle arsogninger
om
naturalisation
uanset
tidspunktet for
ansggTringens
indgivelse.
ji
dog
stk. 2
og
3.
Indfodsretsloven
blev endret
blandt
andet
ved
lov nr.
l0l
8
af
23.
december
1998
efter Danmarks
ratifikation
af Den
Europaiske Konvention
om
Statsborgerret.
I
de
almindelige bemerkninger
til
lovforslaget
hedder
det
blandt
andet
(Folketingstidende
1998-99,
tillreg
A,
lovforslag
nr.
69 af
28.
oktober
1998
om
endring
af
lov
om
dansk
indfpdsret
mv..
pkt.
3.2.):
Folketinget og
pe tingets vegne
Folketinges
Indfodsretsudvalg er ikke
en
del
afden
offentlige fowalming.
og da
naturalisation
udelukkende er et
lovgivningsanliggende, er
Folketinget
og
Indfodsretsudvalget ikke
bundet af de
sadvanlige forvalmingsretlige
principper,
der
galder for
myndigheder i
den
offendige
forvaltning.
Det
betyder bl.a.,
at
der
som udgangspunkt
ikke
gelder
begrensninger
med hensyn
til
Folketingets
og udvalgets
udovelse af
skOnnet
over,
om dansk
indfodsret
skal meddeles.
Det forudsattes dog,
at
skonnet udoves
inden for
ranmeme
af de
intemationale konventioner m.v.,
som
Danmark
har
tilsluttet
sig.
Danmark underskev
den
30. marts 2007
FN-Konvention
af
13.
december
2006
om
Rettigheder
for
Personer
med Handicap, og konventionen
tridte
i
kraft
for
Danmark
den
4.
august
2009.
Artikel
I
i
konventionen har folgende
ordlyd:
Formelet
med denne
konvention
er at
fremme,
beskytte og
sike
muligheden
for,
at
alle
personer med handicap
fuldt
ud kan nyde
alle
menneskerettigheder og
gnrndlaggende
frihedsrenigheder
pi
lige
fod
med andre,
samt
at
fremme
respekten
for
deres
naturlige
verdighed.
Personer med handicap
omfafter
personer, der har en
langvarig fysisk, psykisk,
intellekuel
eller
sensorisk
funkrionsnedscttelse,
som
i
samspil med
fonkellige
barrierer
kan
hindre
dem
i fuldt
og
effektivt
at
dehage
i
samfundslivet
pe
[ge
fod
med andre
Diskrimination
pi
gmnd
af
handicap
er
efter konventionens
artikel
2
enhver
sondring, udelukkelse
eller begrensning
pi
grund af
et
handicap,
hvis
formil
eller
virkning
er
at
svakke eller opheve
den
ligelige
anerkendelse,
nydelse
eller
ud6velse af alle menneskerettigheder og
grundlaggende
frihedsrettigheder
pe det
politiske,
Okonomiske, sociale,
kulturelle,
civile
eller et
hvilket
som
helst
andet
omride.
Dette
omfatter
alle
former
for
diskrimination,
herunder
neegtelse
af
rimelig
tilpasning.
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0007.png
Side 7/25
Artikel
5
har fglgende
ordlyd:
Stk.
l.
Deltagersrateme anerkender, at
alle
er
lige for
loven, og
at
alle
uden nogen
form
for
diskimination
har ret
til
lige besklttelse og
til
at drage samme
nltte
afloven.
Slk.
2. Dettagerstateme skal
forbyde
enhver
diskrimination
pi
grund
af handicap
og
skal
sike
personer med handicap
lige og
effektiv
retliS
beskpelse
imod
diskimination
af
enhver
gmnd.
Stk.
3.
Med henblik
pi
at
fremme lighed og afskaffe
diskimination
skal deltagerstateme
tage
alle
passende
skidt til
at
sikre.
at der
tilvejebringes
rimetig
tilpasning-
Stk.
4. SErlige
foralstaltninger,
der er
nodvendige for
at
fremskynde eller
opni
reel lighed
for
personer med
handicap,
anses
ikke
for diskrimination i
henhold
til
denne
konvention.
Af
artikel
t
8,
stk.
l,
litra
a,
fremgir
f6lgende:
Deltagerstateme
skal anerkende
retten for
PeIsoner med handicap
til
at
fErdes
frit
og
frit
at
valge
deres
opholdssted
samt
til
statsborgerskab pe
lige
fod
med andre,
hemnder
ved
at
sike,
at p€rsoner med handicap har ret
til
at
erhverve og skifte
statsborge[kab
og
ikke
vilkSrligt
eller
pi
grund
af handicap fratages deres statsborgerskab.
Den
Europaiske
Menneskerettighedskonvention er
inkorporeret
i
dansk
ret
og konventionens
artikel
8,
stk.
l,
har
folgende
ordlyd:
Enhver
har ret
dl
respekt
for
sit
privatliv
og
familieliv.
sit
hjem og
sin korrespondance
Af
konventionens
artikel
l3
fremgir
fplgende:
Enhver, hvis rettigheder
og
friheder efter
denne
konvention
er
blevet
krenket'
skal have
adgang
til
effektive retsmidler hedmod for
en
national myndighed,
uanset om
krenkelsen er
begiet
af personer, der
handler
i
embeds
medfor.
Konventionens
artikel
l4
har folgende
ordlyd
Nydelsen
af de
i
denne
konvention
anerkendte
renigheder og friheder
skal
sikres
uden
forskel
pt
gmnd af kon,
race,
farve,
sprog.
religion' politisk
eller
anden
overbevisning'
national eller social oprindelse,
tithorsforhold
til
et
nationalt mindretal, formueforhold-
fodsel eller ethven
andet
forhold
Af
artikel
4l
fremgir:
Hvis Domstolen finder.
at
der
er
sket en
krenkelse
af
konventionen eller
de
denil
knyttede
protokoller,
og hvis
vedkomnrende
hoje kontaherende
parts
inteme
ret
kun
tillader
delvis
skadeslosholdelse. skal
Domstolen
om
nodvendigt tilkende
den
forurettede part
pass€nde
erstatning
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0008.png
Side 8/25
Danmark
undertegnede den
20. marts
1968
FN's
konvention om Borgerlige
og
Politiske
Rettigheder,
og
konventionen
tridte
i
kraft
den
23. marts
1976.
Artikel
26
har
fglgende
ordlyd:
Alle
mennesker er
lige
for
loven og er berenigede
til
lovens
ligelige
beskytelse
uden nogen
fonkelsbehandling.
I
denne
henseende
skal
loven forbyde
enhver
forskelsbehandling og
sikre alle
ligelig
og
effektiv
beskynelse
imod forskelsbehandling
af nogen
gmnd,
herunder
race,
hudfarve, kon,
sprog,
religion, politisk
eller
andel
anskuelse,
national eller social
herkomst, formueforhold, fgdsel eller
anden
stilling.
Parternes
synspunkter
har
i pistandsdokument
af
10.
august
2017
nedlagte
pistand anfort
fplgende
Sagsogeren
til
stotte
for
den
Til
stgtte
for
den nedlagte
pistand
g6res det
galdende,
at sagsgger
ved
sagsggtes
afgorelse
af
16.
februar 2016
(bilag
3)
er
blevet udsat
for
usaglig
forskelsbehandling
i
strid med Danmarks
intemationale forpligtelser,
som
de
fplger
af
FN's Konvention
af
13.
december
2006 om rettigheder
for
personer
med
handicap
(FN's
Handicapkonvention)
artikel 1,4,
5
og
18,
Den
Europeiske
Menneskerettighedskonventions
(EMRK)
artikel
8,
sammenholdt med
artikel
14,
og
Konventionen
om
Civile
og
Politiske
Rettigheder (CCPR)
artikel
26.
Relevante
resler
Dansk
regler
Det
f6lger
af grundlovens
g
44,
at
ingen kan
opne
indfpdsret
uden
ved
lov.
Det
f6lger
herefter af indfpdsretslovens
g 6,
jf.
lovbekendtg6relse
nr.
422
af
7.
juni
2004 med
senere
endringer,
at indfodsret kan erhverves ved
naturalisation
i
henhold
til
grundloven.
De
narmere
krav, der skal
veere
opfyldt for
optagelse
pi
et
lovforslag om
indf6dsrets meddelelse
fglger
herefter af
cirkulareskrivelse om
naturalisation
(indfodsretscirkuleret),
jf.
cirkulereskrivelse
nr.
10873
af
13.
oktober 2015, som
sagsogers
ans6gning er behandlet efter.
Det
fremgir
af
$
24,
stk.
I
i
indfodsretscirkulzeret,
at det er en
betingelse
for
optagelse
af
et
lovforslag
om statsborgerskab,
at
ansoger
dokumenterer
danskkundskaber ved bevis
for
en
serlig
danskprgve (Dansk 3) eller pri
tilsvarende
vis
dokumenterer danskkundskaber.
Det
fremgir
af
$
24, stk.
3
i
indfodsretscirkulaeret,
at det er det er
en
betingelse
for
optagelse
af
et
lovforslag
om statsborgerskab,
at ansoger
dokumenterer kendskab
til
danske
samfundsforhold
m.v.
ved
ar have
bestiet
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0009.png
Side
9/25
den
sikaldte
indfodsretsprove
Ifplge
indfgdsretscirkulrrets
$
24, stk.
4
kan
en
ansogning
forelegges
for
Indfodsretsudvalget,
hvor
ganske
serlige forhold
taler
herfor,
om der kan
dispenseres
for
kravet om danskkundskaber og kendskab
til
danske
samfundsforhold.
Foreleggelse
vil
ske,
hvis
ans6geren
kan dokumentere
at
lide
af
en
fysisk eller psykisk
sygdom af meget
alvorlig
karakter og som
fglge heraf
ikke
mener
at
vaere
i
stand
til
-
eller
have
rimelig
udsigt
til
-
at
kunne
opfylde
sprogkravet
eller
kavet
om
bestiet
indfodsretsprpve.
Folgende
fremgiLr
af note
4
til
S
24,
stk.4
i
indfodsretscirkularet:
"FN's
konvention
om rettigheder
for
personer med
handicap
(Handicapkonventionen)
indeholder
i
artikel
I
en
definition
af'
hvilke
personer der er
omfattet
af konventionens anvendelsesomrflde.
Personer med
handicap omfatter herefter personer,
der
har
en
langvarig
fysisk, psykisk,
intellektuel eller
sensorisk
funktionsnedsattelse,
som
i
samspil
med
forskellige
barrierer kan hindre dem
i
fuldt
og
effektivt
at
deltage
i
samfundslivet
pe
lige fod
med andre."
Det
fremgir
af
cirkulrrets
$
24, stk. 6,
at de
forhold,
der kan medfore
foreleggelse
for
Indfgdsretsudvalget med mulighed
for
dispensation,
"skal
vere
dokumenteret ved
en
erklaering fra en
speciallege i psykiatri eller
en
person med
anden en
legefaglig
baggrund
baseret
pi
en
forudgiende
psykiatrisk
udredning af anspgeren".
Det
fplger
afde
generelle
bemaerkninger
pkt.
3.2'
til
lovforslag
nr.
L
69
af
28. oktober 2008
om
rndring
af
lov
om dansk
indf6dsret mv., om
sporgsmilet
om klageadgang
i forbindelse
med
naturalisation bl.a.,
at:
'En
sidan
klageadgang eksisterer
imidlertid
ikke
i
forbindelse
med
naturalisation.
Baggn-rnden
herfor
er, at
naturalisation
i
medfor
af
grundlovens
$
44,
stk.
I,
skal
ske ved
lov.
Dette
indeberer,
at
ingen, der
anspger
om
dansk
indfpdsret,
har
et
retskav
pi
at
opni
dette
uden
Folketingets beslutning herom.
Folketinget
og pf,
tingets
vegne
Folketingets
Indfodsretsudvalg er
ikke
en
del af
den
offentlige forvaltning,
og
da
naturalisation
udelukkende
er
et
lovgivningsanliggende,
er
Folketinget
og
Indfodsretsudvalget
ikke
bundet af
de
sadvanlige forvaltningsretlige
principper,
der
gelder
for
myndigheder
i
den
offentlige
forvaltning.
Det
betyder bl.a.,
at
der
som
udgangspunkt
ikke galder begrensninger
med
hensyn
til
Folketingets og udvalgets udgvelse af skgnnet over, om dansk
indfodsret
skal meddeles. Det
forudsattes
dog.
at
skonnet udoves inden
for
tilsluttet sig.'
(sagsogers
fremhevelser)
Internationale
regler
Det
folger
af
FN's
Handicapkonvention
a(ikel
1, at
formilet
med
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0010.png
Side
10/25
konventionen bl.a.
er
at
fremme,
beskyte
og sikre muligheden
for,
at
alle
personer med
handicap
fuldt
ud kan nyde alle menneskerettigheder
og
grundlaggende
frihedsrettigheder
pA
lige fod
med
andre,
og
at
personer med
handicap omfatter
personer,
der har
langvarig
fysisk,
psykisk, intellektuel
eller
sensorisk
funktionsnedsettelse,
som
i
samspil med
forskellige
barrierer
kan
hindre dem
i
fuldt
ud
at
deltage
i
samfundslivet
pi
lige fod
med andre.
Det
fplger
videre af
FN's
Handicapkonventions
artikel
5,
at
deltagerstateme
anerkender,
at
alle
er
lige
for
loven, og
at
alle
uden
nogen
form
for
diskrimination
har
ret
til
lige beskytelse
og
til
at
drage samme
nyte
af
loven,
at
deltagerstateme skal forbyde enhver
diskrimination
pi
grund
af
handicap
og
skal sikre
personer
med handicap
lige
og
effektiv
besk)4telse
imod diskrimination afenhver
grund, ligesom
der
med
henblik
pi
at
fremme
lighed
og afskaffe
diskrimination
skal
tages passende
skridt
til
at
sike,
at
der
tilvejebringes
rimelig
tilpasning. Med henblik
herpi forpligter
deltagerstateme
sig
til
a) at vedtage
alle
passende
lovgivningsmassige.
administrative
og
andre
foranstaltninger
til
gennemfgrelse af
de
rettigheder,
der anerkendes
i
denne
konvention,
og b)
at
traffe
alle
passende
foranstaltninger, herunder
lovgivning,
til
at
endre eller
afskaffe eksisterende
love, regler, sedvaner
og
praksis, som
indebarer diskrimination
af
personer
med handicap,
jf.
artikel
4.
Det
fglger
endelig af
FN's
Handicapkonventions
artikel
18,
at
deltagerstaterne skal
anerkende
retten
for
personer
med handicap
til
statsborgerskab
pi
lige fod
med andre,
herunder ved at sikre.
at
personer
med
handicap har ret
til
at
erhverve
statsborgerskab.
Endvidere
f6lger
det
af
EMRK
artikel
8, at
enhver har ret
til
respekt
for sit
privatliv,
og
det er
herved
antaget,
at
respekt og beskyttelse af
privatlivet
tillige
indebaerer
beskyttelse mod
vilkarlige
afgorelser
om
statsborgerskab
pi
grund af
de
fglger
dette
kan
have
for
en persons
privatliv,
jf.
henil
bl.a.
Genovese mod
Malta
(klagesag
53
124/09) og Karassev mod
Finland
(klagesag 31414/96).
I
sammenheng hermed
f6lger
det af
det accessoriske
diskriminationsforbud
i
EMRK artikel
14,
at nydelse
af bl.a. retten
til
respekt
for
er
privatliv
efter
EMRK
artikel
8
skal sikres uden
forskel
pi
grund
afkgn,
race,
farve,
sprog,
religion,
politisk
eller
anden
overbevisning, national
eller
social oprindelse,
tilhOrighed
til
et
nationalt mindretal, formueforhold,
fgdsel eller ethvert
andet
forhold.
Det
f6lger
endelig
afCCPR
artikel
26, at
alle
er
lige
for
loven
og
berettigede
til
lovens
ligelige beskytelse
uden nogen
forskelsbehandling, og
i
denne
henseende
forbydes enhver forskelsbehandling,
ligesom
der stilles krav om.
at
alle sikres
en
ligelig
og
effektiv
beskytelse imod
forskelsbehandling
af
nogen
grund, herunder
race,
hudfarve, k6n, sprog,
religion.
politisk
eller
anden anskuelse,
national
eller
social herkomst.
formueforhold,
fodsel
eller
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0011.png
Side
I
l/25
anden
stilling.
I
sammenhang hermed
fplger
det af
FN's
Menneskerettighedskomit6s
praksis,
at
forbuddet
mod
diskrimination indeholdt
i
artikel
26
trlandt
andet
finder
anvendelse
i
sager
om
meddelelse af
statsborgerskab,
se
f.eks.
Vjatseslav mod Estonia (CCPR/C8
I
/D I
I
36/2002).
Det
fplger
videre af
FN's
Menneskerettighedskomit6s
afg4relse
i
Q
mod
Danmark
(CCPNC/I
l3/D/2001/2010),
at
komit6en i
2015
direkte
har
taget
stilling
til
Justitsministeriets
Indf6dsretskontors afslag
piL
statsborgerskab
som
fglge
af manglende opfyldelse af
kavet
om danskkundskaber
efter
afslag
pi
meddelelse af dispensation
pi
grund af handicap
i
Folketingets
lndfpdsretsudvalg. Det
fremgir
af afgorelsen,
at
der
ikke
var blevet
givet
nogen
narmere
begrundelse
for
afslaget. hverken af Justitsministeriets
Indf6dsretskontor eller
Folketingets Indf6dsretsudvalg.
Komit6en
konkluderede
pfl den
baggrund,
at ansoger
mitte
anses
for
at
vzere
udsat
for
diskrimination
pga. handicap.
Komit6en
bemeerkede
i
den
forbindelse,
at
den
manglede begrundelse
for
afslaget og
ansggers
manglende
mulighed
for
at
fe
adgang
til
oplysninger herom
mi
fore
til,
at den danske stat
ikke
kan
anses
for
at have
dokumenteret,
at
afslaget - meddelt
pi
trods af det
dokumenterede handicap - var sagligt og
baseret
pi
objektive kriterier.
Handicapdiskrimination
og
barriere-til
gangen
Det
fglger
som
navnt
af
artikel
I
i
handicapkonventionen,
at
der
mi
anses
at
foreligge
forskelsbehandling
pi
grund af handicap,
hvor
en
langvarig
fysisk'
psykisk, intellektuel eller
sensorisk
funktionsnedseettelse, som
i
samspil med
forskellige
barrierer kan hindre
personen med
et
sidan
handicap
i
fuldt
ud
at
deltage
i
samfundslivet
pi
lige fod
med
andre.
Det
gores
geldende,
at
denne anvendelse
af handicapbegrebet og
forbuddet
mod
diskrimination
pi
grund af handicap,
hvor
der tages
udgangspunkt
i
tilstedevarelsen
af
en
barriere. der
i
samspil
med
handicappet
medforer
forskelsbehandling,
tillige
ma
anses
for
at
finde
anvendelse
efter
EMRK
artikel
14
og
FN's
Konvention
om
Borgerlige
og
Politiske Rettigheder
(ICCPR) artikel
26.
Til
til
EMD's
dom af 6. november 2009
i
sagen
Glor
mod
Schweil
(appl.
no.
13444104).
hvor
EMD
henviser
til,
at
EMRK
stotte
herfor
kan
henvises
skal
fonolkes
"in
the
light of
present-day
conditions", hvorefter
der
henvises
til
den europeeiske
og
verdensomspeendende konsensus
om
at
b€skltte
mod
handicapdiskrimination
med henvisning
til
handicapkonventionen,
se
para.
53. Dene var
tilfreldet,
selv om
de
relevante begivenheder
i EMD-sagen
havde fundet
sted
f6r
den
endelige
vedtagelse
af handicapkonventionen. og
selv om
den
involverede
stat
ikke
havde
tiltridt
konventionen.
EMD
har
tillige
i
en
rakke
efterf6lgende afg6relser henvist
til
handicapkonventionen
som
relevant
kilde
til
fortolkning
af
EMRK,
selv
i
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0012.png
Side
12125
sager
hvor
den
involverede
stat
ikke
havde
ratificeret
handicapkonventionen
endnu,
se
EMD's
dom
af
17.
juli
2014
i
Case
of
Centre
for
Legal
Resources
on
behalf
ofValentin
Campeanu
v.
Romania (appl.
no.
47848108)
concurring
opinion ofJudge
Pinto
de
Albuqerque
para.
9, note
6
med
henvisning
til
A/a7os
Kiss v.
Hungary
(appl. no.
388321O6)
pan.
44,
og
Jasinstis
v.
ktnia
(appl.
no. 45744108), para. 40.
En
sidan
anvendelse
af forbuddet mod
diskrimination
pfl
grund af handicap
-
altsa
hvor
en
person
med
handicap skal
have adgang
til
dispensation fra
en
barriere,
siledes
at den
pegeeldende
kan deltage
i
samfundslivet
pi
lige fod
med
andre
-
kan
tillige
udledes
af
EMD-s
praksis,
hvorefter
det
kan
vare i
strid med
artikel
l4
j&&e
at
forskelsbehandle, dvs.
hvor forskellige
situationer
behandles ens,
og
hvor
dette
ikke
er
berettiget.
Jeg
henviser
til
Per
l.orenzen
m.fl.:
Den
Europeiske
Menneskerettighedskonvention
Art.
l0
59 samt
Tillegsprotokolle
rne
(201
l
)
s.
981,
hvor
der
som
eksempel
pi
denne
praksis henvises
til
Thlimmenos-sagen, afgorelse af 6.
april
2000.
I
forhold
til,
at
forbuddet
mod
diskimination
efter
ICCPR artikel
26
tillige
mi
finde
anvendelse
pA
denne
mide,
henvises
til
FN's
Menneskerettighedskomitds afgorelse mod Danmark
af
19.
maj 2015,
Communication NO.
200
li20
I
0.
Hvor
en ansoger
om
statsborgerskab
lider
af
et
fysisk
eller
psykisk
handicap,
der
ikke
gor det
muligt
at
laere
dansk
pi
det
pikrevede
niveau,
mi
dette
sprogkrav
pi
tilsvarende
vis
anses
for
at
udg6re
en
sidan
barriere,
at den
pigrldende
ikke
kan
opni
statsborgerskab
pi
lige fod
med
andre.
Som
fglge
heraf
mi
en ansoger med
et
sidan
handicap
som
udgangspunkt
anses
for
at
vare
berettiget
til
dispensation fra sprogkravet.
I
modsat
fald
mi
der som
udgangspunkt
anses
at
foreligge diskrimination
pi
grund af handicap, med
mindre der kan gives
en
saglig og
proportionel
begrundelse
herfor.
Der kan
i
den
forbindelse
henvises
til
Justitsministeriets notat af 5. marts
2012 om Danmarks
intemationale forpligtelser
pi
udlendinge-
og
statsborgenetsornredet
s.
43-44:
'Det fglger
af grundlovens
$
44, at ingen
udlanding
kan
fi
indfgdsret
uden
ved
lov.
Det
er
derfor Folketinget,
der
fastlegger,
hvilke
betingelser
ansogere
om dansk indfodsret skal
opfylde, for
at
indfodsret kan
meddeles.
I
det
omfang en
udlanding
lider
afen
langvarig fusisk,
psykisk, intellektuel
eller
sensorisk
funktionsnedsettelse
og dermed
er
omfattet
af
handicapkonventionens anvendelsesomride, og betingelserne
for
erhvervelse af dansk indfodsret ved naturalisation
-
sammenholdt med
handicappet
-
udg6r
en
barriere
for,
at personen med
handicap kan
opni
statsborgerret, skal der
veere
mulighed
for
dispensation fra
disse
betingelser
Der
vil
alene
vere
mulighed for
dispensation fra
de
betingelser,
som den
pigaldende
grundet sit handicap
ikke
kan
opfolde. Andre
betingelser, som
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0013.png
Side
13/25
ikke
relaterer sig
til
den
pigeldendes
handicap,
vil
skulle
opfuldes
pi
lige
fod
med
andre.
Ifolge retningslinjemes
$
24, stk.
3,
jf.
cirkulareskrivelse
nr.
6l
af
22.
september
2008
om retningslinjer for naturalisation, forelagges
det
siledes
Folketingets
Indfodsretsudvalg,
hvor
ganske
serlige forhold
taler
herfor, om
der
kan
dispenseres
fra
kavene
til
ansogers
danskkundskaber
og
kendskab
til
danske
samfundsforhold,
dansk
kultur
og
historie. Forelaggelse
vil
ske,
hvis
anspgeren
dokumenterer
at
lide
afen
fysisk eller psykisk
sygdom
af
meget
alvorlig
karakter
eller
dokumenterer
at have et
handicap, der
angiver
en
langvarig
funktionsnedssettelse, og
som
f6lge
heraf
ikke
mener
at
vare
i
stand
til
-
eller have
rimelig
udsigt
til
-
at
kunne
opfylde
kravene
til
danskkundskaber og kendskab
til
danske
samfundsforhold, dansk
kultur
og
historie.'
(sagsogers
fremhavelser)
I
forhold
til
brugen af
ordlyden
'...
skal
der
vare
mulighed for
dispensation
fra
disse
betingelser.
.
.'
(sags6gers
fremhavelse),
mi
udgangspunktet
viPre,
at der
ikke
alene
skal vere mulighed
for dispensation, men
at
der
efter
Danmarks internationale
forpligtelser
sfta/ meddeles
dispensation
i
sidanne
situationer,
hvis
[ndfodsretsudvalget skal overholde Danmarks
intemationale forpligtelser
ved behandling af
sager
om
statsborgerskab.
Nir
ordene
'skal
der
vere
mulighed
for'
er
valgt i Justitsministeriets
notat,
skytdes
det
formentlig,
at
man
fra ministeriets
side
som
fglge
af gmndlovens
$
,14
ikke
har
set
sig
i
stand
til
at
pilagge
Folketinget
en
forpligtelse
til
i
konkrete
sager at
meddele dispensation og derved
reelt
statsborgerskab.
Dette
synes da
ogsi
at
fremgi
af Hojesterets afgorelse
af9.
maj
2017
itr.e
lignende
sager
om
statsborgerskab
og
adgang
til
dispensation
fta
sprogkravet m.v.
pga.
handicap,
se
s.
7:
De tre
nzevnte
konventioner
[handicapkonventionen,
EMRK
og
ICCPR]
galder
for
Danmark, og
som
anf6rt
foran
forudsattes
konventionerne
ogsi
efterlevet
ved Folketingets og Indfodsretsudvalgets udgvelse af skgnnet
over, om dansk
indf6dsret
skal
meddeles en ans6ger.
Handicapkonventionen
tridte i
kraft
for
Danmark
den
23.
august
2009
t...1.
Forbuddet mod forskelsbehandling
pi
gnrnd af handicap efter
de
neevnte
konventioner indeberer
pi
indfodsretsomridet
bl.a., at
der
!@l
dispenseres
fra
sprogkravet
mv., hvis
anspgeren har en
langvarig fysisk, psykisk,
intellektuel eller
sensorisk
funktionsnedsattelse
og
som
fplge
heraf
ikke
er
i
stand
til
eller har
rimelig
udsigt
til
at
kunne
opfylde
sprogkravet
mv.'
(sags6gers
fremhevelse)
Sagsogers
dokumentation
for
handicap og manglende
evne
til
at
besti
sDrosDrdven
m,v,
Til
stotte
for
sags6gers pastand
gOres
det
galdende,
at
sags6ger
ved sin
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0014.png
Side
l4125
ans6gning om
statsborgerskab
mi
anses
for
at
have dokumenteret
i)
et
kronisk, psykisk
handicap
i form
af
skizofreni,
og
ii)
at
hun
som
f6lge
af
dette
handicap
ikke
var
i
stand
til
eller
havde
rimelig
udsigt
til
at
opfylde
sprogkravet mv.
pi
afgorelsestidspunktet. Som
fplge
heraf burde
sagsoger
have
veret
meddelt dispensation fra kravet om danskkundskaber og kravet
om
bestiet
indfodsretsprove.
Det
gores
herefter
geldende,
at sagsogtes
behandling af
sagspgers
anspgning
om dansk indfodsret, hvorefter
der
er
sket
afuisning
i
Folketingets
Indfpdsretsudvalg af
at
meddele
sagsogeren
disp€nsation
for
selvforsprgelseskavet
uden
nogen
begrundelse,
indebarer,
at sagsgger
er
udsat
for
usaglig forskelsbehandling
pi
grund af sit handicap.
Sagsoger
fremsendte
ved
ansogningen
om
statsborgerskab en
legeerklaring
I
og
bilag
A).
af
26. august
2014
udfyldr
ur
Legeerklaringen
er
udfyldt
ved
brug af
en
blanket
'Legeerklering
til
brug
ved
Justitsministeriets behandling af ans6gninger om
dansk
indfgdsret'.
trg.ffibilag
Blanketten
var vedlagt
ansogningsskemaet.
Fglgende
fremgir
af
ansggningsskemaets
s.
8-9:
'Hvor
ganske saerlige
forhold
taler
herfor, forelagges
det
for
Folketingets
Indfgdsretsudvalg, om der
kan dispenseres
fra kravet
om
dokumentation
for
danskkundskaber (Prpve
i
Dansk
2
elleren afde
i bilag
3
angivne
prgver)
samt statsborgerskabspr6ven
(en
indfgdsretsprgve).
Forelaggelse
vil
ske,
hvis
ansggeren
legeligt
diagnosticeres
med en
langvarig fysisk, psykisk,
sensorisk
eller intellektuel
funktionsnedsaettelse,
og
som
f6lge heraf
ikke
er
i
stand
til
-
eller har
rimelig
udsigt
til
-
at
kunne
besli
en
Pr6ve
i
Dansk
2
eller
en
af
de
i bilag
3
angivne prover samt statsborgerskabspr6ven
(en
indfodsretsprgve). Det
er
herudover
en
forudsetning for foreleggelse,
at
ansogeren
afgiver
oplysninger
pi
tro og
love
om
deltagelse
i
Danskuddannelse
2
samt
forsog
pi
at tage
Prpve
2
i
Dansk
2
og
statsborgerskabsproven (en indfodsretsprove).
Hvis
ansggeren
ikke
har
deltaget
i
Danskuddannelse
2
og
ikke
har
forsogt
at
tage
prgve
i
Dansk
2
og
statsborgerskabsproven (en indfodsretsprpve),
vil
foreleggelse
for
Folketingets lndfgdsretsudvalg dog kunne
ske,
hvis
ansogeren
kan
fremlagge
dokumentation
for,
at
en
langvarig
fysisk,
psykisk,
sensorisk
eller
intellektuel
funktionsnedsaettelse er
inagen
til
sivel
den
manglende
deltagelse
i
danskundervisning
som de
manglende forsgg
pi
at tage
prove
i
dansk og statsborgerskabsprgven (en indf6dsretsprgve).
Som eksempler
pi
langvarige
funktionsnedsattelser
kan
naevnes
osvkiske
lidelser.
f.eks.
[...]
lansvaris skizofreni
1..-1.
[...]
Ansoserens
lansvarise
funktionsnedsettelse skal
vere
dokumenteret
ved en
erklaring
fra
en person
med
lagefaglig
baggrund. Det skal
fremgi
af
erklaerinsen-
om behandlinssmulishederne er udt6mte.
om
ansdperen
er
ude
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0015.png
Side
15/25
af
stand
til
at
besti
en
danskprdve
pi
det
krevede
niveau og
s
ven
vil
blive
i
stand
til
at
tilesne
si dansk
o&
det
kravede
niveau. En
erkleri
ng
fra
en
psykolog
vil
ikke
kunne
danne
grundlag
for
en forelaeggelse
for
Folketingets Indfodsretsudvalg.
Erkleeringen kan med
fordel udferdiges
pi
blanketten
"Lageerklrring
brug
ved
Justitsministeriets
behandling af ans6gninger om
dansk
indf6dsret".'
(sagsOgers
fremhaevelser)
til
Det
fremgar
af
den
ved ans6gningen fremlagle
legeerklaring,
at
sagsoger
pe
grundlag af
en
psykiatrisk
udredning
er
blevet diagnosticeret med
skizofreni.
Det vurderes
som
fplge
heraf
'helt
udelukket
at
pgl
[sags6ger]
vil
kunne
tilegne sig
dansk
pi
det
kravede
niveau...'.
Om
sagsggers
prognose
fremgir
det, at
det'drejer
sig om
en
kronisk
lidelse,
hvorfor
man
for
alle
praktiske
formil mi
formode,
at
der
ikke
kan
ske en
betydelig
bedring.
Siledes ikke
udsigt
til
endring
i
sprogindleringsevnen'.
Det
fremgir
endvidere
af
erklaeringen, at
det'vurderes
uden
tvivl,
udelukket,
at
pgl
[sags6ger] kan
deltage
i
undervisning,
prover
og
lignende'.
Jeg
henviser
til
bilag
A,
s.
2l-
23.
Lageerkleringen
mi
anses
for
at
leve op
til
de
kav,
der
stilles
r
anspgningsskemaet
om
korrekt
udfyldelse, herunder
i
forhold
til
at
oplyse
om
en
psykisk lidelse
der medfprer,
at sags6ger
ikke
kan
eller
vil
have
rimelig
udsigt
til
at
kunne
tilegne
sig
dansk
pi
det
pi,kravede
niveau.
Det formodes,
at den
psykiatriske
udredning,
som der henvises
til i
kgeerkleeringen,
omfatter
statusattest
af
18.
november
201
I
fra
overleege
Person
1
fremlagt
som
sagens
bilag
4. Det
fremgir
heraf,
at
sagsgger
lider
af
skizofreni,
at
lidelsen
er
kronisk,
og at
sagspgers
funktionsevne
som
fglge
heraf
er
"betydelig
nedsat". Det me
siledes
kunne
lagges
til
grund,
at den
af
sagsoger
fremsendte
lageerklaring
af 26.
august
2014
er baseret
pi
en
psykiatrisk
udregning af
sagsoger.
I
december
2015 fremsendte
sagsgger
endnu
en
legeerkleering
(bilag
2).
Det
fremgir
af
erklaringen
af7.
december
2015,
at den er sket pa
grundlaf
af
en
psykiatrisk
speciallegeunders6gelse af
sagsgger.
Pi
grundlag af
denne
undersggelse
diagnosticeres
sagsgger med
paranoid
skizofreni,
og
at
tilstanden
er
kronisk.
Pi
det
grundlag vurderes
det,
at
sagsoger
ikke
vil
kunne deltage
i
danskundervisning
m.v.,
og
at
hun
sflledes
ikke
vil
kunne
forsoge
at
tage
prove
i
Dansk
3
eller
statsborgerskabsproven,
heller ikke
ved
prgveafleggelse
pi
serlige vilkar
eller
ved
brug af
hjelpemidler.
Ansggningen
blev
da
ogsi
forelagt
lndf6dsretsudvalget,
hvilket
i
sig selv
taler
for,
at
ovenn&vnte
lageerklaringer
mi
anses
for
at
opfylde
ovennevnte krav
om dokumentation
til
en
seerlig
lidelse
m.v-,
jf.
indfodsretscirkulaerets
$
24, stk.
4.
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0016.png
Side
16/25
Dette
finder
endvidere stotte
i,
at det
mi
formodes,
at
Indfodsretsudvalget
ikke
selv
anser
sig
som
kompetent
til
at
foretage
ltgefaglige
vurderinger.
Det formodes endvidere,
at
Indf6dsretsudvalget
ikke
indhenter sidanne
vurderinger ekstemt.
Sags6gte
ses
ikke
at
have
im6dekommet
en
opfordring
om
at
oplyse,
hvorvidt
sags6gte
er uenig
i
dette, og
i
si
fald
redegore
for
evt. relevante
procedurer
for
lndfpdsretsudvalgets
egen
foretagelse eller indhentelse
af
lagefaglige
vurderinger.
Det
mi
derfor kunne
laegges
til
grund,
at
Indf6dsretsudvalget
ikke
anser
sig
som
kompetent
til
selv
at
foretage
hgefaglige
vurderinger, og
at
lndfgdsretsudvalget
heller ikke
indhenter sidanne vurderinger eksternt.
Det
bemaerkes
i
den
forbindelse,
at sagsogers
brug af blanket
til
indhentelse
af
legeerklering
adskiller
sig
fra
de sager
om
statsborgerskab
og
handicapdiskrimination,
der
blev afgjort
ved
H6jesterets afgorelse af 9. maj
2017.
I
disse
sager
blev
der
ikke
fundet
handicapdiskrimination,
idet
det
ikke blev
anset
for
dokumenteret,
at
ansogerne havde en
psykisk
lidelse,
og/
eller
at de som
f6lge
heraf
ikke
var
i
stand
til
at
kunne
opfylde
kravene om
danskkundskaber
m.v.
I
disse
sager
blev lageerklaringerne
imidlertid
ikke
indhentet ved
hjelp
afen fortrykt
blanket. En
sidan
blanket
fandt nemlig
ikke
anvendelse
pi
daverende
tidspunkt.
Det
forhold,
at sags6ger
i
narvarende
sag
har
spgt at
dokumentere sit
handicap
og
medfglgende
indlaringsvanskeligheder
ved
korrekt
brug af
en
blanket,
der
var udarbejdet af
Legeforeningens Attestudvalg
og
Justitsministeriet
og anbefalet
i
det
daverende
ansggningsskema
fra
Justitsministeriet
(hvorunder
sager
om
statsborgerskab
blev behandlet
i
2015),
mi
skabe en
sterk
formodning
for,
at sagspger
derved
dokumenterede
bide
et
handicap og indlaeringsvanskeligheder
i
et
sfldan
omfang
og
pi
en
sidan
mide,
at det
burde
have
medfort
dispensation.
Som yderligere stgtte
for,
at
sagsgger
ved ansggningen
mi
anses
for
at have
dokumenteret handicap og
indleringsvanskeligheder,
der
burde
have
medf6rt
dispensation, skal
fremhaves,
at
det
fremger
af
anmeldelsesrapporten,
der
blev
optaget ved
sagsggers
indgivelse
af
ansggningen om
statsborgerskab
til
politiet,
at sagspger som
fplge
af sin
psykiske
lidelse
'ikke
var
til
at
kontakte',
og
at
et
var
'manden der
f6rte
ordet'.
Jeg
henviser
til
bilag
A,
s.
15.
Det
fremgir
endvidere af
sagens
akter,
at
det ved anspgningen
var
dokumenteret, at
sagsgger
var
blevet
f6rtidspensioneret
i
2013,
se
bilag
A,
s.
17.
Ogsi
dette
mi
have
skabt en
formodning
for
alvorligheden af
sagspgers
psykiske lidelse.
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0017.png
Side
17125
I
den
forbindelse
skal
bemerkes,
at det
f6lger
det
af $
I
i
cirkulaereskrivelse
nr.
10873
af
13.
oktober 2015,
at
officialmaksimen
og
pvrige
forvaltningsretlige principper finder
anvendelse
i
sager
om
statsborgerskab:
'Ved
Integrationsministeriets behandling af ansggninger om
indfodsret
er
der
principielt
ikke
tale om afgorelser
i
henhold
til
lov,
men om forberedelse
af
lovforslag.
Den sagsbehandling,
som
lntegrationsministeriet
foretager
med
henblik
pi
at
konstatere, om
en person
opfylder
kravene
i
retningslinjeme, minder
dog
meget om
den
form
for
sagsbehandling, der
almindeligvis
udoves af
den
offentlige forvaltning.
Der er
derfor
grund
til
senerelt at iagttage
forvaltningslovens
regler og
andre
forvaltningsretlige
nrincinner
ved
behandlinpen af naturalisationssaseme.'
(sassdgers
fremhavelser)
Udgangspunktet
mi
derfor
vere,
at
hvis
Indfodsretsudvalget var af
den
opfattelse
-
pe
trods af ansogningsskemaet og
lageerkleringeme
-
at,
sagsogers
lidelse
ikke
var
afen
sidan
karakter,
at
den
burde medfpre
dispensation,
si
burde Indfgdsretskontoret
og/eller
tndf6dsretsudvalget
have
hprt
sagsoger
herom
og
evt. anmodet
om
yderligere oplysninger om
den
psykiske lidelse og
de
medfglgende
indlaringsvanskeligheder,
inden der
blev
meddelt et afslag. Indf6dsretsudvalget kunne f.eks.
have
haft
anmodet
om
den
psykiatriske
udredning.
som der
henvises
til
i
legeerklaringen af
26. august
2014,
se
bilag
A,
s. 20.
pi
grundlag heraf
galdende,
at
sags6ger
i tilstrakkeligt
omfang
mi
anses
for
at have
opfyldt
sin
oplysningspligt i
forhold
til
at
have
Det
gores
dokumenteret
en
alvorlig
funktionsnedsettelse
med medf6lgende
indlaringsvanskeligheder i
henhold
til
indfodsretscirkulaerets
$
24, stk.
4.
Dette handicap sammenholdt
med den
barriere, som sprogkravet
m.v.
udggr,
burde
derfor
have
medfgrt
dispensation
i
overensstemmelse med Danmarks
internationale
forpligtelser.
Godtgorelse
Til
stgtte
for
den nedlagte
pistand,
at
sagsogte
tilpligtes
at
betale
sagsoger
25.000
kr.
med
procesrente
fra
sagens
anlag
i
godtgorelse,
g6res
det
galdende,
at
Folketingets
Indfgdsretsudvalgs trehandling af
sagsggers
anspgning om
statsborgerskab
mi
anses
for
en
retsstridig krenkelse
af
en
sidan
karakter,
at sagsoger
har krav
pi
godtggrelse efter
princippet
i
erstatningsansvarslovens
$
26.
Erstatningsansvarslovens
$
26 skal
fortolkes i
overensstemmelse med
sarligt EMRK artikel
l3
om retten
til
et
effektivt
retsmiddel,
sammenholdt
med
artikel
41, der indeholder
EMD's
hjemmel
til
at
tilkende
en passende
erstatning
til
personer,
der har
vrret
udsat
for
en
krenkelse
af
EMRK,
jf.
Hojesterets dom af
24.
juni
201
l,
gengivet
iu.20ll.2695H.
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0018.png
Side
18/25
Retten
til
et
effektivt
retsmiddel
forudsalter,
at
der
sker
en
passende
oprejsning
ved de
nationale domstole, og
det gores
geldende,
at dette
omfatter
retten
til
en
godtgorelse
for ikke okonomisk
skade
til
sags6ger.
Kravet
pi
godtgorelse efter erstatningsansvarslovens
$
26
finder
endvidere
st6tte
i preamblen
til
FN's
Handicapkonvention,
hvorefter
deltagerstaterne
anerkender,
at
diskrimination
af en person
pi
grund af handicap
er en
kankelse
af
det
enkelte
menneskes
naturlige verdighed,
jf.
praambelbetragtning
h.
Kravet
er
herefter skonsmessigt
fastsat
ud fra
en
samlet
vurdering
afde
konkrete omstendigheder
i
sagen,
sammenholdt med
dansk
og
international
retspraksis om godtgorelse
og
erstatning
i
relation
til
en
menneskerettighedskrenkelse.
Der
henvises
herved
til
U.201 1.2695H,
og
EMD's
domme
i
Peck
mod
Storbritannien
(afgOrelse
44647/98),
D.H.
og andre mod Tjekkiet (afggrelse
nr.
57325/00)
og
Andrejeva
mod
Letland
(afg4relse
nr. 55707/00)."
Udlaendinge- og
Integrationsministeriet
har
i pistandsdokument
af
14.
argust
2017
til
stotte
for
den nedlagte
pistand anfort
folgende:
Udlandinge-,
Integrations- og
Boligministeriets
meddelte afslag
pi
sagspgerens
ans6gning om dansk indfodsret
ved
naturalisation,
idet hun
ikke
opfyldte
betingelserne om dokumentation
for
danskkundskaber og
dokumentation
for
at
have
bestiet
en indf6dsretsprOve,
jf.
$
24, stk. I og 3,
i
cirkulereskrivelse
nr.
10873
af
13.
oktober 2015
om
naturalisation,
og
idet
lndfOdsretsudvalget
ikke
fandt grundlag
for
at
give
dispensation fra
disse
krav.
Regelgrundlaget
Det
f6lger
af grundlovens
$
44.
stk.
l,
at ingen
udlanding
kan
fi
indfodsret
uden
ved
lov.
Det er
siledes Folketinget,
der
treffer
beslutning om
tildeling
af dansk
indfgdsret.
Bestemmelsen
indeberer,
at
det
ikke
kan overlades
til
administrative
myndigheder
eller
til
domstolene
at
treffe
afgorelse
om
tildeling
af dansk
indfodsret
til
udenlandske
statsborgere
og
statslose
personer.
I overensstemmelse hermed
f6lger
det
af indfpdsretslovens
$
6,
stk.
l,
at
indf6dsret
kan
erhverves ved naturalisation
i
henhold
til
grundloven.
En person,
som er
omfattet
af indfgdsretslovens
$
6,
stk.
l,
har
siLledes
intet
retskrav
pi
at
erhverve dansk indf6dsret,
men
kan
alene opna dette gennem
den
almindelige politiske
lovgivningsproces, der
forer
frem
til
vedtagelse
af
en
lov
om
indfodsrets meddelelse. Dette
er
tilfaldet
for
sagspgeren
i
denne
sag.
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0019.png
Side
19/25
De
narmere retningslinjer for
erhvervelse af dansk indfpdsret ved
naturalisation
fastlagges
ved en
aftale
indgiet
af
et
flertal
i
Folketinget,
som
efterfolgende
offentliggores
ved
cirkulaereskrivelse om naturalisation.
Cirkuleereskrivelsen
om
naturalisation beskriver
de
krav,
der skal
vere
opfyldt
for,
at
UdlEndinge-
og Integrationsministeren
uden
foreleggelse
for
Folketingets
lndfodsretsudvalg
kan
optage en ansgger
pi
et
loforslag
om
indfodsrets
meddelelse.
Personer, der er
optaget
pi
et
lovforslag
om indfodsrets meddelelse,
vil
derfor
enten
opfylde
kravene
i cirkulereskrivelsen eller
vare
optaget
pi
lovforslaget
efter
forelzeggelse
for
Indfodsretsudvalget.Det
er
siledes
Indfodsretsudvalget, der
alene
beslutter, om der
skal
gives dispensation
fra
betingelseme
for
erhvervelse af dansk indf6dsret.
Det er
imidlertid vigtigt
at
fastholde,
at
en
udlending,
der
opfylder
cirkulareskrivelsens krav eller
er
optaget
pi
lovforslaget
efter
forelaggelse
for
Indfodsretsudvalget,
ikke
afden
grund har
opneet et
retskrav
pi
ikke
at
blive
taget af
lovforslaget, eller
at
lovforslaget faktisk
vedtages.
lndfOdsretsudvalget og
Folketinget
har en
ubestridelig ret
til
at
ud6ve
et
skon under
hele
lovgivningsprocessen, og
vil
f.eks. kunne bestemme,
at
antallet af naturalisationer begranses.
siledes
at ansogere, der
opfylder alle
beskrevne
krav, ikke
fir
indfgdsret.
Sagsogerens
ans6gning om dansk
indfodsret
ved
naturalisation
blev
behandlet efter regleme
i cirkulareskrivelse
nr.
10873
af
13.
oktober 2015
om naturalisation.
Det
er
blandt
andet en
betingelse
for
optagelse
pi
et
lovforslag om
indfodsrets meddelelse,
at
ansogeren
dokumenterer danskkundskaber og
kendskab
til
danske
samfundsforhold, dansk
kultur
og historie,
jf.
cirkulareskrivelsens
$
24,
stk.
I
og stk. 3. Disse kundskaber kan
dokumenteres
pi
de
i
bestemmelsen angivne
mider,
det
vil
som
hovedregel
sige
bestielse af Prove
i
Dansk
3
og Indfgdsretsprovert af
2O15.
Det
fglger cirkulereskrivelsens
$
24, stk. 4,
at
hvor
ganske
serlige forhold
taler
herfor, forelegges
det
for
Folketingets Indfgdsretsudvalg, om der kan
dispenseres
fra kravet om
dokumentalion for
bestaet
Pr6ve
i
Dansk
3 samt
lndf6dsretsprpven
af 2015.
Foreleggelse
vil
ske,
hvis
ans6geren
lageligt
diagnosticeres med
en
langvarig fysisk, psykisk,
sensorisk
eller intellektuel
funktionsnedszettelse og
som
folge
heraf
ikke
er
i
stand
til
-
eller
har
rimelig
udsigt
til
-
at kunne
opfylde
kravet om dokumentation
for besdet
Prgve
i
Dansk
3
samt Indfodsretsproven af 2015, herunder
ved
prgveaflaggelse pfl
saerlige
vilkir
og ved brug af
hjalpemidler.Det
er
herudover
en
forudsetning for foreleggelse,
at
ansOgeren
afgiver oplysning
pi
tro
og love
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0020.png
Side
20125
om deltagelse
i
Danskuddannelse
1,2
eller
3 samt
forsog
pe
at
tage
Prove
i
Dansk
3
og Indfpdsretsprpven
af
2015.
Hvis
ans6geren
ikke
har deltaget
i
Danskuddannelse
l,
2
eller
3
og
ikke
har forsogt
at tage
Pr6ve
i
Dansk
3
og
Indfgdsretsprpven af 2015, herunder
ved
prgveaflaggelse
pi
serlige
vilkir
og
ved brug af
hjelpemidler,
vil
forelaggelse for
Folketingets
lndfgdsretsudvalg dog
ske,
hvis
ansggeren
kan
fremlegge dokumentation
for,
at en
langvarig fysisk, psykisk,
sensorisk
eller intellektuel
funktionsnedsaettelse er
irsagen
til
sivel
den
manglende
deltagelse
i
danskundervisning
som de
manglende forspg
pi
at
tage
Prgve
i
Dansk
3
og
lndfodsretsproven af 2015.
Det
fremgir
af
cirkulareskrivelsens
$
24, stk.
8,
at
en
foreleggelse
for
Folketingets lndfodsretsudvalg med
henblik
pi
udvalgets
stillingtagen
til,
om der kan
dispenseres
fra
kravet om dokumentation
for
danskkundskaber
samt IndfOdsretsproven
af20l5,
ikke
er
ensbetydende
med,
at ansogeren
meddeles
dispensation, ligesom
lovgivningsmagten
stadig
star
fuldstendigt
frit,
selv om der
mitte
vere givet
dispensation fra
opfyldelse
afet
krav.
I
overensstemmelse
med
delegationsforbuddet
i
grundlovens
$
44 sker
ministeriets foreleggelse for
Indfodsretsudvalget
uden
indstilling
om,
hvorvidt
de
pigaldende
ansogere
bor
meddelelses
dispensation.
Ansvarsgrundlaget
Til
stone
for
frifindelsespistanden
gores det
overordnet
geldende,
at
der
ikke
er
grundlag
for
at
tilkende
en
godtgorelse
som
pdLstiet.
Det
mi
lagges
til
grund,
at sagsogeren
ikke opfylder
betingelseme
for
erhvervelse af dansk
indfgdsret
ved
naturalisation, herunder
at
Folketingets
Indfgdsretsudvalg har vurderet,
at
der
i
sagsOgerens
tilfelde
ikke var
grundlag
for
at dispensere
fra kravet om danskprove og indfgdsretsprove.
Det fremsatte
kav
pi
godtgorelse kan
siLledes
alene
imodekommes,
hvis
det
findes,
at den
trufne
beslutning, herunder Indfgdsretsudvalgets afslag
pi
dispensation, er
i
strid
med Danmarks
intemationale forpligtelser.
Dette
er der
ikke trelag for,
idet
sagsogerens ansOgning
om
dansk
indfodsret
ved naturalisation er blevet behandlet
pi
lige fod
med
andre
ans6gninger om
naturalisation efter
retningslinjerne i cirkulereskrivelse
nr.
10873
af
13.
oktober 2015
om
naturalisation.
Sags6gers
sag
blev
-
pi
baggrund
af
oplysningerne om
hendes
sygdom
-
i
overensstemmelse
med
cirkulereskrivelsens
$
24, stk. 4, forelagt
for
Folketingets
lndfgdsretsudvalg
med
henblik
pi
udvalgets konkrete
vurdering
af
sagens
omstendigheder og
stillingtagen
til
sporgsmelet om dispensation fra kravene om
bestiet
danskprgve og indfgdsretsprove.
I
modsatning
til
sagen
i U.2013.3328H er
der
siledes
i
narverende
sag
foretaget
en
konkret
og
individuel
vurdering
af
sagsggerens
sag
i
Indf6dsretskontoret
sevel som
i
Folketingets
Indfgdsretsudvalg.
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0021.png
Side
2ll25
Sagsogeren
har
til
stone
for
sit
krav
bl.a. henvist
til
Hojesterets
dom
af9
maj
2Ol7
,
der vedrorte
3 sags6geres
krav
mod
Udlandinge-
og
Integrationsministeriet
om erstatning
for
manglende
opnielse
af
statsborgerskab,
idet
de
pigeldende,
som
led af
forskellige
psykiske
sygdomme,
ikke
havde
opniet
dispensation
fra indf6dsretskriterierne.
Hpjesteret
frifandt
ministeriet
af
bevismassige
grunde, men anforte
om
retsgrundlaget:
De
tre
nevnle
konventioner
[Den Europeiske
M
enneske
retti ghedskonvention, Handicapkonve ntionen
o
g
FN's
Konvention
om
Borgerlige
og
Politiske Renighederl gelder
for
Danmark,
og som
anftrt
foran
forudsettes
konventionerne ogsd efterlevet
ved
Folketingets
og
Indfgdsretsudvalgets
udovelse
af
skonnet
over,
om
dansk indfodsrer
skal
meddeles en
ansLger. [...
]
Forbuddet
mod
forskelsbehandling pd grund
af
handicap
efter
de
nutmte
konventioner
indeberer pd
indfpdsretsomrddet
bl.a.,
at der skal
dispenseres
fra
sprogkravet
mv.,
hvis ansggeren
har
en
langvarig
fisisk,
pxkisk,
intellektuel eller
sensorisk
funhionsnedsettelse
og
som
f6lge
heraf
ikke
er
i
stand
til
eller
har rimelig
udsigt
til
at
kunne
ophlde
sprogkravet
mv.
Da Hojesteret
ikke
fandt,
at de
pigeldende
havde
loftet
bevisbyrden
for
at
lide
af sidanne psykiske tilstande,
eller
at
piviste
tilstande
forhindrede
gennemf6relse af danskpr6ve
og
indfodsretsprove, har H6jesteret
ikke
hermed taget
stilling
til,
hvorvidt
manglende efterlevelse
af
konventionskravene
er
ansvarspidragende.
Hgjesteret har
tillige i
samme
dom
anfort
Disse bestemmelser
I
grundlovens
S
21,
S
4],
stk.
l,
oB
$
441
udelukker
deimod
domstolsprQvelse
aff.eks.
pdstande
om,
at
ansQgeren
skal
medtages
i
et
louforslag
om indfpdsret
eller
skal
meddeles
indfpdsret
ved
lov.
Det
ggres
pi
den
baggnrnd
geldende,
at
pilaggelse
af
pligt
til
at
betale
tortgodtgOrelse
i
anledning af,
at
Folketingets Indfodsretsudvalg har
truffet
en
beslutning,
som
domstolene
ikke
kan
pilagge
udvalget
at
endre,
vil
have
karakter
af
"tvangsbpde" med
henblik
pi
at
formi
udvalget
til
alligevel
at
traffe
en
afgorelse med
et
bestemt. af domstolene fastlagt
indhold.
Dette
illustreres
af
de
mulige folger
af
en
dom om
erstatningspligt:
Enren
treffer
Indfpdsretsudvalget herefter afgorelse om dispensation
til
sagsogeren,
hvorved retten
i
realiteten har bestemt
indholdet
af et
lovforslag
om indfpdsrets meddelelse,
eller
tdvalget
undlader af
give
dispensation,
i
hvilket
tilfalde
det
mi
forventes, at
sags6geren med jaevne
mellemrum
vil
kreve
yderligere godtgorelse
for
fortsat
krenkelse
af konventionerne.
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0022.png
Side
22125
Det
gores
galdende,
at
paleg
af erstatningsansvar under
disse
omstsendigheder
vil
stride mod dansk
forfatningsret,
herunder
gmndlovens
$
3
om
magtens
tredeling.
Henil
kommer,
at
det under ingen
omstaendigheder er
muligt
at
tvinge
Folketinget
til
at
vedtage en
lov
med
et
bestemt
indhold,
selv om
Indfodsretsudvalget
mitte
kunne
formis
til
at
dispensere
pi
det
pigeldende
punkt.
Afslutningsvis
gores det
galdende,
at
den
tort,
som
sagsogeren
havder
at
vaere
udsat
for
ved
ikke
at
blive
dansk statsborgeq
ikke
har den
manglende
dispensation som nodvendig
og
tilstrakkelig
arsag.
Eventuel
udmiling
af
godtgorelse
Det
gores
galdende,
at
selv
hvis
retten
mitte
finde,
at afslaget
pi
sagsogerens
anspgning om dansk indfgdsret
er
ansvarspidragende,
er
der
alligevel ikke
grundlag
for
at
tilkende
sagsogeren
tortgodtgorelse.
Det
fglger
af
erstatningsansvarslovens
$
26,
stk.
l,
at
tortgodtgorelse skal
betales
af
den,
der
er
ansvarlig
for
en
retsstridig
kr:enkelse af
en andens
frihed,
fred,
ere eller
person.
Det
bestrides, at
naegtelse
af dansk
indfodsret
kan
udgore en
sidan
kreenkelse, uanset
om
nagtelsen
m&tte
vare
retsstridig
Retspraksis om
anvendelse
af erstatningsansvarslovens
$
26 omhandler
i
altovervejende grad
sager
om grove fysiske
krenkelser
af
voldelig ogleller
seksuel
karakter. Tortgodtgorelse
forudsetter
sAledes
en
krankelse
af
betydelig
intensitet, og
det
bestrides,
at
afslaget
pi
dansk indfodsret kan
udgore en
sidan.
Sagspgeren havde
pi
tidspunktet for
afslagets
meddelelse
permanent
opholdstilladelse
i
Danmark med deraf folgende
adgang
til
sociale ydelser
mv.
Dermed
er sagsggeren
ikke
udsat
for daglig
usikkerhed
for udvisning
mv. forbundet med
ikke
at
vere
dansk
statsborger.
Hojesteret har
i
dom af
2l
.
j:lni
2Ol7 afgjort
en
sag
om krav
pi
godtggrelse
i
anledning af
en
konstateret
krankelse
af
EMRK's
bestemmelser
som
bevagelsesfrihed
for
en
udvist
udlanding,
som
under
tilt
ophold
i
Danmark
var
pilagt
opholds- og
meldepligt i
et asylcenter. Hojesteret udtalte bl.a.:
Efter
Menneskerenighedsdomstolens
praksis
er det ikke enhver
krenkelse
af
konventionen, der medfqrer krav
pd
godtgprelse.
Det
fqlger
sdledes
af
Domstolens dom
af
18.
september
2009
i
sag 16064/90
(Varnava
og andre
mod
Tyrkiet),
at der
mi
sondres mellem de
tilfelde,
hvor krenkelse
har
medfqrt
bl.a.
"evident trauma,
whether
physical
or
psychological,
pain
and
suffering, distress,
anxien*,
frustration, feelings of injustice or humiliation,
prolonged uncenainty, disruption
of life
",
og de
tilfelde,
hvor
en
anerkendelse af
den
krenkelse,
som
er overgdet klageren,
er
"a
powerful
form
of
redress
in
itself'.
Det
fremgdr
endvidere,
at i
mange
ilfelde,
hvor
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0023.png
Side
23125
en
lov,
procedure
eller
praksis
ikke lever op
til
konventionen, er
en
konstatering
heraf
tilstrekkelig
til
at
rette
op
pd
forholdet,
mens
krcnkelsen
i
andre
tilfalde
har haft
en
sddan
pdvirkning
af
klagerens
"moral
well-
being",
at der er
behov
for
yderligere oprejsning, herunder
i
form
af
en
godtg0relse.
Hojesteret
frifandt
herefter
de sagsggte
myndigheder
for
at betale
godtggrelse
med
fglgende begrundelse:
Uanset
om
indgrebet i
[udlendingens]
bevegelsesfrihed
i
en
korlere
peiode
forud
for
dommen
af l.
juni
2012
ikke
lengere
opfildte
proportionalitetsbetingelsen,
finder
vi
pd
den
anforte baggrund,
at det
udgjorde
et
tilstrekkeligt
effektivt
retsmiddel
efier
konventionens
artikel
13,
at
HOjesteret
konstaterede
krenkelsen
og
fik
den
bragt
til
oph4r.
Det
gores
galdende,
at
det
i
denne
sag,
sifremt
retten
finder
sagsogerens
rettigheder efter
de
ovennavnte konventioner krenkede,
vil
udgore
tilstrekkelig
oprejsning
til
sags6geren, at
bemerkning
herom
optages i
dommen,
uden
at
der
udmiles
en
godtg0relse.
Det
mi
lagges
til
grund,
at sagspgerens
statsborgerforhold ingen
praktisk
betydning har
for
hende,
jf.
de
foreliggende oplysninger om
hendes meget
lave
funktionsniveau.
Den
eneste
praktiske
forskel
pi
sagspgerens
nuverende situation
med
varig opholdstilladelse
og hendes
stilling
efter
opnielse
af dansk statsborgerskab
ville
vEre
valgret og valgbarhed ved
offentlige
valg. Det
mi
pfl
baggrund af
de
foreliggende
lagelige
oplysninger
anses
for
udelukket,
at sagsogeren
ville
vaere
i
stand
til
at
deltage
i
det
politiske
liv,
hverken som
valger
eller
kandidat, og hun har dermed
intet
reelt afsavn
lidt
ved
ikke
at
opniL
dansk
statsborgerskab.
Det bestrides
derfor,
at
der
er
gmndlag
for
at
tilkende
sagspgeren
6konomisk
godtgorelse.
Sefremt retten
alligevel
mitte
finde
grundlag
for
at yde
tortgodtgorelse,
gores
det
til
stotte
for
sagsogtes
subsidiare pistand
med henvisning
til
ovenstiende
greldende, at en
godtgorelse skal fastsEttes
til
et belob
vasentligt
under 25.000
kr.,
da
der som
anfort
er
tale om
en
krenkelse
af
meget
ringe
intensitet
og
betydning.
Parteme har
i
det vzesentliSste
procederet
i
overensstemmelse hermed.
Rettens begrundelse
og
afgorelse
En
ansoger,
der
ikke
medtages
pi
et
lovforslag
om indfodsret. kan
fi
provet
ved
domstolene, om
folkeretlige forpligtelser
er
krcnket,
og
i
givet fald om
ansOgeren
har
krav
pi
erstatning
eller
godtgorelse.
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0024.png
Side24125
vedlagde sin
ansOgning
om dansk
indfpdsret IEgeerklEring
til
brug
ved
Justitsministeriets behandling af anspgninger om dansk
fre
msendte
indfodsret
udfyldt
af
praktiserende
Person 3
efterfplgende
speciallageerklaring fra
af
skizofreni.
Af
begge
legeerklaringer
fremgar
det,
at
hun
er ude
af
stand
til
at
bestA
en
PrOve
i
Dansk
2
eller
indfodsretsprpve
eller
statsborgerskabsprpve, herunder med
hjelpemidler.
og
at
ut
en
langvarig kronisk funktionsnedsattelse.
Retten
finder
pi
dette
grundlag sammenholdt med,
at
Udlendinge-
og
Inte
tionsministeriet
under hovedforhandlingen
ikke
har
bestridt,
at
Sagsogeren
ider
afen
alvorlig funktionsnedsattelse,
og
Sagsogeren
m
fglge
heraf
opfylder kavene
for
at
blive
meddelt dispensation,
Sagsogeren
godtgjort,
at
hun
pe
afgorelsestidspunktet led af
en
at
langvarig funktionsnedsettelse
og
derfor ikke
var
i
stand
til
eller havde
rimelig
udsigt
til
at
opflde
kravene
om bestiet
Pr6ve
i
Dansk
3
eller
indfodsretsprove,
jf.
$
6,
stk.
l,
i
lov
om
dansk
indfodsret,
jf.
$
24,
stk.
I,
stk.4,jf.
stk.
6,jf.
s&.
7,
i
cirkulzereskrivelse
nr.
10873
af
13.
oktober 2015
om naturalisation.
Sagsogeren
lrge@g
I
@ia".
atI
jf
Danmarks internationale
forpligtelser
forbyder forskelsbehandling
pi
gnrnd
af handicap, herunder psykiske
lidelser
sA
som
skizofreni
og
tilsiger.
at
personer
med
handicap
har
ret
til
statsborgerskab
pi
lige fod
med
andre,
jf.
Den
Europaiske
Menneskerettighedskonventions
artikel
14,
jf.
artikel
8,
FN's
Konvention om
Rettigheder
for
Personer med
Handicaps
artikel
1,
sammenholdt med
artikel
2,4
og
5, og
artikel
18,
og FN's
konvention om
Borgerlige
og
Politiske
Rettigheders
artikel
26.
siledes
ved lndfodsretskontorets afslag
pi
hendes
ansggning om dansk
statsborgerskab
af
16.
februar 2016 blevet
udsat
for
en
forskelsbehandling
pi
grund af sit handicap, og
der
foreligger siledes
en
krankelse
af Danmarks
intemationale forpligtelser,
jf.
Den
Europeiske
Menneskerettighedskonventions
artikel
14,
jf.
artikel
8, FN's
Konvention
om
Rettigheder
for
Personer
med Handicaps
artikel
I
sammenholdt med
artikel
2,
4 og
5
og
18
samt
FN's
konvention om Borgerlige
og
Politiske
Rettigheders
artikel
26.
Sagsgger
har
alene
glort geldende,
at
godtgorelsen skal
ydes
efter
principperne
i erstatningsansvarslovens
$
26 sammenholdt
med
praksis
fra
Sagsogeren
Den
Europeiske
Menneskerettighedsdomstol.
Det
f6lger
af Den
Europeiske
Menneskerettighedskonventions
artikel
l3
sammenholdt
med
princippet i
erstarningsansvarslovens
$
Zo.
tilkendes
en
godtgorelse.
hvis
hun
i
henhold
til
Menneskerettighedsdomstolens praksis efter konventionens
artikel
4l
ville
have ret
til
en
godtgorelse.
utI
@;rut
IFU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om Danmarks forpligtelser i henhold til FN’s handicapkonvention i relation til indfødsretssager, til udlændinge- og integrationsministeren
1826694_0025.png
Side
25125
Efter
Memeskerettighedsdomstolens praksis
er
det
ikke
enhver
kankelse
af
konventionen, der medforer krav
pi
godtggrelse. Det
fplger siledes
af
Domstolens
dom
af
18.
september
2009
i
sag
16064/90 (Varnava og
andre
mod
Tyrkiet),
at der
mi
sondres
mellem
de
tilfalde,
hvor
en
krenkelse
har
medfort
blandt andet "evident trauma. whether physical or
psychological,
pain
and
suffering,
distress, anxiety,
frustration,
feelings
of
injustice or
humiliation,
prolonged ncertainty,
disruption of
life",
og de
tilfalde,
hvor
en
anerkendelse
af
den
krankelse,
der er
overgeet klageren, er
"a
powerful
form ofredress in
itself'.
Det fremgar endvidere, at
i
mange
tilfaelde,
hvor
en
lov,
procedure
eller
praksis
ikke
lever op
til
konventionen,
er
en
konstatering heraf tilstraekkelig
til
at
rette op
pi
forholdet,
mens
krenkelsen
i
andre
tilfelde
har haft
en
sidan
pivirkning
af klagerens
"moral
well-
being",
at
der
er
behov
for
yderligere oprejsning, herunder i
form
af
en
godtgorelse.
har
veret
nervos
Retten
finder,
at
pi
trods af
o
frustreret
ove
r
at
fe
afslag
pa
sin
ansOgning
om dansk indfgdsret, har
Sagsogeren
e
godtgjort.
at
krankelsen
har
haft
en
sidan
piLvirkning
pi
hendes
"moral well-being",
at
hun skal tilkendes
en
godtgorelse. Retten
finder
siledes,
at det
udgor
et
tilstrrekkeligt
retsmiddel efter Den
Europeeiske
Menneskerettighedskonventions
artikel
13,
at
retten har konstateret.
at
der
foreligger
en kraenkelse
af Danmarks
intemationale forpligtelser.
Retten har
-
Sagssgeren
en
tidsubegrenset
i
den
forbindelse
lagt
vae-et
pi.
at
Sagsogeren
tilkendt
opholdstilladelse i
Danmark,
o
at
agsogeren
nuverende tidspunkt ikke
fgrtidspension.
Det
forhold,
at
er
dansk
statsborger,
kan
ikke fore
utE@ormentlig
til
et
andet
resultat.
egne
omkostninger.
Under hensyn
til
sagens
udfald
brrer
hver part
Thi
keudes
for
ret:
Udlaendinge-
og
Integrationsministeriet frifindes.
Hver
part
berer
egne
omkostninger.
Dommer
Udskrift
ens
rigtighed bekreftes.
Kobenhavns
Byret, den
16.
november 2017.
Anonymrseret
kontorfuldmagtig