Grønlandsudvalget 2017-18
GRU Alm.del
Offentligt
1912581_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Grønlandsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 23759
ANA
18. juni 2018
GRU alm. del
svar på spørgsmål 63 fra Aleqa Hammond
stillet den 24. maj 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Kan ministeren give eksempler på demokratiske stater i vores del af
verden, hvor kinesiske investeringer i infrastruktur har medført politiske
magtforskydninger til Kinas fordel?
Svar
Danmark er som en lille åben økonomi afhængig af at handle med andre
lande og at kunne tiltrække udenlandske investeringer. Derfor skal
Danmark fortsat være åben for udenlandske investeringer. Dette gælder
naturligvis hele rigsfællesskabet. Vi ser imidlertid en tendens til, at
udenlandske investeringer i EU i stigende grad rettes mod nye markeder
og strategiske aktiver, hvor investoren opererer under statslig indflydelse
og i nogle tilfælde ud fra en erklæret strategi fra regeringens side. Der kan
i helt særlige tilfælde forekomme udenlandske investeringer, som
potentielt kan være problematiske ift. udenrigs-, sikkerheds- eller
forsvarspolitiske hensyn, f.eks. når det drejer sig om strategisk vigtig
infrastruktur eller følsomme oplysninger. Det er også baggrunden for, at
EU-Kommissionen har fremsat et forslag til en forordning, der det
bidrager til at skabe en fælles juridisk ramme og øge samarbejdet mellem
medlemsstaterne i forhold til screening af udenlandske investeringer. Det
er rettidig omhu og fuldt i tråd med praksis i andre lande i vores del af
verden, at man sikrer sig, at udenlandske investeringer sker inden for visse
rammer. Det er endvidere vigtigt at huske på, at screening af udenlandske
investeringer ikke kun er praksis blandt andre lande i vores del af verden.
Kina har f.eks., sammenlignet med vores del af verden, ganske
GRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om eksempler på demokratiske stater i vores del af verden, hvor kinesiske investeringer i infrastruktur har medført politiske magtforskydninger til Kinas fordel, til udenrigsministeren
2
vidtrækkende regler for udenlandske virksomheders adgang til at
investere.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen