GRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om, hvordan regeringen vil arbejde for, at Grønland ikke halter efter den udvikling, som der sker indenfor persondataområdet og hvordan regeringen vil sikre, at Grønland ikke længere har status som et usikkert 3. land, til justitsministeren

Grønlandsudvalget 2017-18
GRU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Grønlandsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. juni 2018

Nordatlantenheden

Adam Elias Fischermann

2018-0032/09-0011

752657

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 60 (Alm. del), som Folketingets

Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. maj 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Søren Pape Poulsen

Adam Abdel Khalik

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

GRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om, hvordan regeringen vil arbejde for, at Grønland ikke halter efter den udvikling, som der sker indenfor persondataområdet og hvordan regeringen vil sikre, at Grønland ikke længere har status som et usikkert 3. land, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 60 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:

”Den

nye persondataforordning træder i kraft den 25. maj 2018 i

Danmark. Grønland er tidligere vurderet til at være et usikkert 3.

land for Danmark i forhold til håndtering af persondata pga. for-

ældet lovgivning på området. For nylig er en ny persondatalov-

givning dog trådt i kraft i Grønland. Hvordan vil regeringen ar-

bejde for, at Grønland ikke halter efter den udvikling, som der

sker indenfor persondataområdet og hvordan vil regeringen sikre,

at Grønland ikke længere har status som et usikkert 3. land?”

Svar:

Pr. 25. maj 2018 finder forordning nr. 2016/679 om beskyttelse af per-

sonoplysninger (databeskyttelsesforordningen) anvendelse i alle EU-lande.

Databeskyttelsesforordningen gælder ikke for Grønland, der ikke er medlem

af EU.

Databeskyttelsesforordningen, der har direkte virkning i Danmark, afløser

direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesdirektivet), som i dansk ret blev gen-

nemført ved persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling

af personoplysninger med senere ændringer.

Persondataloven blev sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 1238 af 14.

oktober 2016 om ikrafttræden for Grønland af lov om behandling af person-

oplysninger, der

–

også efter den 25. maj 2018

–

finder anvendelse for Grøn-

land.

I Danmark suppleres databeskyttelsesforordningen af lov nr. 502 af 23. maj

2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-

veksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesloven gælder ikke for Grønland og kan heller ikke sættes i

kraft for Grønland ved kongelig anordning, jf. lovens § 48.

Hvis tilsvarende databeskyttelsesregler skal gennemføres for Grønland, vil

det derfor skulle ske ved lov. Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsmi-

nisteriet og Naalakkersuisut løbende drøfter, hvilke sager vedrørende Grøn-

land der skal prioriteres på Justitsministeriets område.

Grønland er på nuværende tidspunkt ikke at betragte som et sikkert tred-

jeland i databeskyttelsesordningens forstand.

Hvis Naalakkersuisut ønsker, at Grønland skal betragtes som et sikkert tred-

jeland, vil Naalakkersuisut skulle rette henvendelse til Kommissionen med

anmodning om, at Kommissionen tager stilling til, om Kommissionen ved

hjælp af en gennemførelsesretsakt vil fastslå, at Grønland sikrer et tilstræk-

keligt beskyttelsesniveau, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 45, stk.

3, jf. stk. 2. Kommissionen vil i givet fald indlede en dialog med Naalak-

kersuisut, som Justitsministeriet gerne vil bidrage til, med henblik på en vur-

dering af, om Grønland kan anerkendes som sikkert tredjeland. Hvis Kom-

missionen herefter udsteder en gennemførelsesretsakt, vil overførsel af per-

sonoplysninger fra et EU-land til Grønland frit kunne finde sted.

Indtil der måtte blive udstedt en sådan gennemførelsesretsakt, må der kun

ske overførsel af personoplysninger fra et EU-land til Grønland, hvis der

afgives de fornødne garantier, og rettigheder, som kan håndhæves, og effek-

tive retsmidler for registrerede er tilgængelige, jf. databeskyttelsesforord-

ningens artikel 46.