Grønlandsudvalget 2017-18
GRU Alm.del
Offentligt
1884543_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
23. april 2018
Besvarelse af spørgsmål 49 alm. del stillet af udvalget den 3. april
2018 efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål:
Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. er senest ændret i 2016 (lov
nr. 400 af 02/05/2016). Efterfølgende har Inatsisartut behandlet loven. I
svarnotat fra juni 2017 udtrykkes ønske fra Inatsisartut om, at det territo-
riale forbehold for Grønland i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.
ophæves. Kan ministeren redegøre for status for lovforslaget, herunder
omkring ønsket fra Inatsisartut og kan ministeren oplyse, hvornår rege-
ringen forventer at lovforslaget træder i kraft?
Svar:
Som det fremgår af spørgsmålet, vedtog Folketinget i 2016 ændringer af
lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (lov nr. 400 af 02/05/2016).
Loven
gennemfører væsentlige dele af ILO’s konvention om søfarendes
ansættelsesforhold (MLC). Status for det pågældende lovforslag er såle-
des, at det er vedtaget. Loven trådte i kraft i Danmark den 1. januar 2017.
Der henvises i spørgsmålet til Inatsisartuts ønske om, at det territoriale
forbehold for Grønland i loven ophæves.
Jeg kan imidlertid oplyse, at det daværende Hjemmestyre i 1985 hjemtog
kompetencen til at fastsætte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår
på det private arbejdsmarked i Grønland (Thule Airbase blev delvist und-
taget). Der blev ikke i forbindelse med hjemtagelsen gjort undtagelse
eller taget forbehold for søfarts- og fiskerierhvervene.
Den del af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., som vedrører løn
og ansættelsesvilkår, er således Grønlandsk selvstyreanliggende og kan
derfor ikke sættes i kraft for Grønland. Naalakkersuisut er i stedet blevet
tilbudt, at Søfartsstyrelsen bistår med henblik på en grønlandsk gennem-
førelse af konventionen.
Det bemærkes, at lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. i kapitel 9
indeholder enkelte bestemmelser, som er rigsanliggender og dermed vil
kunne sættes i kraft for Grønland. Det drejer sig om bestemmelser om
skibsførerens opretholdelse af orden om bord og om skibsførerens for-
pligtelser, når der begås alvorlige forbrydelser om bord. Disse bestem-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
GRU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om at redegøre for status for lovforslaget om søfarendes ansættelsesforhold, herunder omkring ønsket fra Inatsisartut og kan ministeren oplyse, hvornår regeringen forventer at lovforslaget træder i kraft, til erhvervsministeren
melser vil kunne sættes i kraft for Grønland, hvis det måtte ønskes fra
grønlandsk side. Søfartsstyrelsen vil kunne bistå hermed. Ikraftsættelsen
kan i givet fald ske gennem udstedelse af en kongelig anordning.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
2