Grønlandsudvalget 2017-18
GRU Alm.del
Offentligt
1871181_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 1461
Doknr.
554805
Dato
21-03-2018
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 5. marts 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 44
(alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 44:
”I forlængelse af svar på GRU alm. del spm. 40 bedes ministeren redegøre
for
antallet af børnesagkyndige undersøgelser de seneste 3 år, samt redegøre for
hvor mange sager indeholder denne type undersøgelser, hvor en forældre eller
begge er bosiddende i Grønland?”
Svar:
Jeg har forstået GRU alm. del
spm. 44 således, at der ønskes redegjort for, hvor
mange børnesagkyndige undersøgelser Statsforvaltningen har iværksat i 2015, 2016
og 2017, herunder i hvor mange af disse sager en eller begge forældre er bosat i
Grønland.
Til brug for besvarelsen har Børne- og Socialministeriet indhentet bidrag fra Statsfor-
valtningen.
Statsforvaltningen har oplyst, at Statsforvaltningen har iværksat ca. 235-250 børne-
sagkyndige undersøgelser i 2015 og 2017, mens der er iværksat ca. 300 i 2016.
Statsforvaltningen har endvidere oplyst, at Statsforvaltningen ikke har tilgængelig sta-
tistik, som kan belyse, i hvor mange af sagerne en af forældrene bor i Grønland. En
rundspørge til Statsforvaltningens ni afdelinger viser dog, at Statsforvaltningen ikke er
bekendt med nogen tilfælde, hvor der skulle være iværksat en børnesagkyndig under-
søgelse i sager, hvor den ene af forældrene bor i Grønland.
Bor begge forældre i Grønland, må det som udgangspunkt forudsættes, at barnet
også bor i Grønland. I disse tilfælde vil Statsforvaltningen ikke have kompetence til at
behandle sagen, men sagen vil kunne behandles af Rigsombuddet i Grønland efter de
i Grønland gældende regler, der er fastsat i anordning for Grønland om forældrean-
svarsloven.
Med venlig hilsen
Mai Mercado