Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1988120_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 651 (Alm. del) af 28.
september 2018 stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre det finanspolitiske råderum årligt fra 2019 frem til 2025, i
en situation uden omprioriteringsbidrag på uddannelse, undervisning og kultur
samt kulbrinteaktiviteter i Nordsøen? Effekterne fra de nævnte forhold og regi-
streringsafgiftens bidrag bedes fremgå eksplicit at tabellen.
Svar
Det finanspolitiske råderum i de mellemfristede 2025-fremskrivninger opgøres på
baggrund af en beregningsteknisk mulig udgiftsvækst indenfor rammerne af de
mellemfristede sigtepunkter og mål for den strukturelle offentlige saldo givet øvri-
ge forudsætninger og besluttet skattepolitik mv.
Udgiftsvæksten, der afspejler det finanspolitiske råderum i de mellemfristede
fremskrivninger, udgør grundlaget for fastsættelsen af konkrete udgiftslofter for
stat, kommuner og regioner. Udgiftsvæksten er udtryk for en udgiftsramme
og
er ikke bestemt af konkrete flerårige udgiftsbevillinger på finansloven, herunder
bevillinger på fx uddannelses-, undervisnings- og kulturområdet, der er omfattet af
omprioriteringsbidraget. En situation uden omprioriteringsbidraget vil dermed
som udgangspunkt ikke påvirke udgiftsrammen (det finanspolitiske råderum) frem
mod 2025,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 393 (Alm. del) af 6. juni 2018.
En situation uden omprioriteringsbidrag på uddannelses-, undervisnings- og kul-
turområdet vil imidlertid binde flere midler til de respektive udgiftsområder og vil
således reducere mulighederne for at prioritere andre områder inden for de givne
mellemfristede rammer og de fastsatte udgiftslofter.
De udgiftsmæssige konsekvenser af omprioriteringsbidraget på uddannelses-, un-
dervisnings- og kulturområdet kan opgøres til ca. 952 mio. kr. i 2019, ca. 914 mio.
kr. i 2020, ca. 895 mio. kr. i 2021 og ca. 842 mio. kr. i 2022 (opgjort i 2019-
priser).
1
Omprioriteringsbidraget frigør midler, som kan prioriteres til nye initiati-
ver på disse eller andre områder. I en situation uden omprioriteringsbidrag på de
1
Opgjort for områderne med afsæt i rammeudmeldingerne og finanslovsforslag ekskl. udgifter til administration mv.
(departementer og styrelser mv.). De endelige udgiftsmæssige konsekvenser af omprioriteringsbidraget afhænger af den
faktiske aktivitet. Opgørelsen kan derfor afvige afhængigt af den aktivitet, som lægger til grund.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 651: Spm. om at opgøre det finanspolitiske råderum, til finansministeren
1988120_0002.png
Side 2 af 2
pågældende udgiftsområder vil prioriteringsrummet til andre tiltag således være
tilsvarende mindre frem mod 2022. Omprioriteringsbidraget opgøres årligt i for-
bindelse med finanslovsforslaget, og de udgiftsmæssige konsekvenser af ompriori-
teringsbidraget er således endnu ikke opgjort for årene 2023-2025.
Det bemærkes, at de politiske prioriteringer fastlægges inden for de udgiftspoliti-
ske rammer i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige finanslov og de årlige
økonomiaftaler med kommuner og regioner.
Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 opgøres som nævnt inden for de
mellemfristede mål for den strukturelle saldo. I Finansministeriets metode til be-
regning af den strukturelle offentlige saldo indgår skøn for det strukturelle prove-
nu fra olie- og gasindvinding i Nordsøen samt det strukturelle provenu fra regi-
streringsafgiften. Det skønnede strukturelle provenu fra Nordsøindtægterne og
registreringsafgiften i 2019 til 2025 baseret på den seneste mellemfristede frem-
skrivning fra august 2018 fremgår af tabel 1. Det bemærkes, at 0,1 pct. af BNP
svarer til godt 2 mia. kr. (2018-priser).
Tabel 1
Skøn for strukturelt provenu fra Nordsøindtægter og registreringsafgift
2019
Pct. af BNP
Strukturelt provenu fra Nordsøindtægter
1)
Strukturelt provenu fra registreringsafgift
0,3
0,8
0,1
0,8
0,2
0,8
0,2
0,8
0,2
0,8
0,2
0,9
0,3
0,9
2020
2021
2022
2023
2024
2025
De samlede nordsøindtægter udgøres af kulbrinteskat, selsskabsskat af kulbrintevirksomhed og udbytter fra
Nordsøfonden.
Kilde:
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022,
august 2018.
1)
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister