FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om ministeren vil oplyse den samlede skattelettelse de 1.000 rigeste personer vil opnå i antal kroner i 2025, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Den 11. december 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 55 (Alm. del) af 14.

november 2017 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse den samlede skattelettelse de 1.000 rigeste personer vil opnå

i antal kroner i 2025, som følge af Aftale om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer

fra den 12. november 2017. Svaret bedes opgjort som i svaret på spørgsmål 536

(Folketingsåret 2016-17)?

Svar



Initiativ nr. I.1:

Indførelse af en

aktiesparekonto

med et fleksibelt loft over in-

deståendet på 50.000 kr. i 2019 stigende til 200.000 kr. fra 2022, hvor afkastet

lagerbeskattes med en sats på 17 pct.

Umiddelbart mindreprovenu: 390 mio. kr. fra

2022.



Initiativ nr. I.2:

Indførelse af et

investorfradrag

til uafhængige investorer, der

direkte eller indirekte investerer i unoterede små og mellemstore virksomhe-

der. For personer, der investerer direkte i de omfattede virksomheder, vil skat-

telempelsen kunne udgøre op til 60.000 kr. årligt fra 2019 til 2022 og 120.000

kr. årligt fra 2023 og frem. For personer, der igennem en særlig type iværksæt-

terfonde, investerer i unoterede små og mellemstore virksomheder, vil skatte-

lempelsen kunne udgøre op til 18.750 kr. fra 2019 til 2022 og 37.500 kr. fra

2023 og frem.

Umiddelbart mindreprovenu: 230 mio. kr. fra 2023.



Initiativ nr. I.3:

Grænsen for tildeling af skattefrie

medarbejderaktier,

der i ste-

det beskattes som aktieindkomst, forhøjes fra 10 pct. til 20 pct. for alle virk-

somheder, der tilbyder mindst 80 pct. af de ansatte aktieløn under ordningen.

Derudover udarbejdes en særlig ordning målrettet nye, mindre virksomheder,

der får mulighed for at tilbyde op til 50 pct. af lønnen som medarbejderaktier

til aktieindkomstbeskatning.

Umiddelbart mindreprovenu 90 mio. kr.



Initiativ nr. I.5:

Ensartning af beskatningen af investeringsinstitutter,

så alle investo-

rer i aktiebaserede investeringsselskaber aktieindkomstbeskattes af afkastet. I

dag vil danske investorer, der investerer i udenlandske investeringsinstitutter,

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

indeholder en række initiativer, der kan

påvirke de målte indkomstforskelle. I beregningen af fordelingsvirkningerne er

indregnet virkningerne af initiativerne nr. I.1-I.3, I.5, II.1-II.4, II.6, II.9, III.4 og

V.1 i aftalen:

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om ministeren vil oplyse den samlede skattelettelse de 1.000 rigeste personer vil opnå i antal kroner i 2025, til finansministeren

Side 2 af 4



typisk blive kapitalindkomstbeskattede ud fra et lagerprincip.

Umiddelbart min-

dreprovenu 40 mio. kr.

Initiativ nr. II.1-II.4:

grænsehandelspakke

afskaffer og lemper afgifterne for

en række grænsehandelsfølsomme varer:

II.1. Nøddeafgiften (råstofafgiften), der er en del af chokoladeafgiftsloven,

halveres fra 1. januar 2018 og afskaffes fra 1. januar 2020.

II.2. Annullering af planlagt indeksering af afgifter. Efter gældende regler

indekseres en række afgifter frem til 2020 ved diskretionære forhøjelser.

Den planlagte 2018-forhøjelse af afgifter, der omfatter sukkerafgiften,

chokolade- og sukkervareafgiften, vinafgiften og en række forbrugsafgifter

annulleres.

II.3. Afskaffelse af emballageafgift for pantbelagte drikkevarer (øl og soda-

vand).

II.4. Afskaffelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand.

Umiddelbart mindreprovenu i alt 715 mio. kr. (ex moms)

Initiativ nr. II.6 og II.9:

Sanering af afgifter

indebærer, at afgiften på te og en-

gangslightere (II.6) og afgiften på PVC og ftalater samt på PVC-folier i regn-

tøj, beskyttelsesdragter mv. (II.9) afskaffes fra hhv. 2018 og 2019.

Umiddelbart

mindreprovenu 35 mio. kr. (ex moms)

Initiativ nr. III.4:

Nedsættelse af elvarmeafgiften

med 10 øre pr. kWh fra 2019.

Umiddelbart mindreprovenu 235 mio. kr. (ex moms) i 2025.

Initiativ nr. V.1:

Fradraget for private virksomheders

investeringer i forskning og

udvikling (FoU)

øges fra de nuværende 100 pct. (straksafskrivning) til 110 pct.

fra 2026 med en indfasning på 101,5 pct. i 2019, 103 pct. i 2020, 105 pct. i

2021-2022 og 108 pct. i perioden 2023-25.

Umiddelbart mindreprovenu 580 mio.

kr. fra 2026.

Hertil kommer virkningerne af ramme til deleøkonomiske fradrag (initiativ IV.1).

Initiativet er endnu ikke konkretiseret og indregnes derfor ikke i fordelingsbereg-

ningerne.

Det bemærkes, at de skønnede fordelingsvirkninger skal tolkes med forsigtighed,

da beregningen af fordelingsvirkningerne beror på en række antagelser, herunder

særligt virkningen af initiativerne aktiesparekonto (initiativ I.1) og investorfradrag

(initiativ I.1).

Virkningen af aktiesparekonto (initiativ I.1) og investorfradrag (initiativ I.1) af-

hænger af, i hvilken rækkefølge personer med aktieindkomst antages at placere

deres aktiebeholdning i de tre beskatningsordninger, der vil være efter indførelsen

af de nye ordninger. Det er lagt til grund, at personer med aktieindkomst først

anvender aktiesparekontoen og dernæst laveste trin i den nuværende aktieind-

komstskat. Investorfradraget antages fordelt svarende til aktieindkomst over pro-

gressionsgrænsen.

Virkningen af bedre vilkår for medarbejderaktier (initiativ I.2) er beregnet under

forudsætning af, at lempelsen tilfalder topskatteydere.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om ministeren vil oplyse den samlede skattelettelse de 1.000 rigeste personer vil opnå i antal kroner i 2025, til finansministeren

Side 3 af 4

Afgiftslempelserne (initiativerne II.1-II.4, II.6 og II.9 samt III.4) forudsættes at

føre til lavere priser på husholdningernes og erhvervenes forbrug af de afgiftsbe-

lagte varer. Der er en direkte effekt på husholdningernes rådighedsbeløb af lavere

afgifter på husholdningernes forbrug. Hertil kommer en indirekte virkning, fordi

den del af lempelsen, der umiddelbart hviler på erhvervene, på længere sigt for-

ventes at blive nedvæltet i højere lønninger eller overvæltet i lavere priser, hvilket

bidrager til at øge husholdningernes reale rådighedsbeløb. Den direkte effekt af

lavere priser på husholdningernes rådighedsbeløb er beregnet på baggrund af

Danmarks Statistiks forbrugerundersøgelse. Erhvervslempelsen forudsættes be-

regningsteknisk at blive overvæltet i priserne, således at alle familier får den sam-

me procentvise reale fremgang i den disponible indkomst. Virkningen af afgifts-

lempelserne er opgjort i forbrugerpriser (inkl. moms).

Fradraget for investeringer i FoU på 110 pct. (initiativ V.1) øger virksomhedernes

investeringer, hvilket øger arbejdsproduktiviteten og dermed lønningerne.

Det

skønnes, at strukturelt BNP øges med ca. �½ mia. kr., idet det er lagt til grund, at

fradraget øger investeringerne og påvirker produktiviteten omtrent som en ned-

sættelse af selskabsskattesatsen. Med fuld overvæltning fra produktivitet til løn-

ningerne vurderes initiativet at give anledning til en stigning i lønningerne på ca.

0,05 pct., når initiativet er fuldt indfaset. Det er i fordelingsberegningerne antaget,

at lønnen før skat stiger med samme procentsats for alle som følge af FoU-

fradraget. Det gælder også lønningerne i den offentlige sektor, som generelt følger

lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Da indkomstoverførslerne gennem

satsreguleringen reguleres efter lønnen på det private arbejdsmarked, vil disse over

tid stige tilsvarende. Virkningen af øget produktivitet er fordelingsmæssigt neutral.

Det bemærkes, at resultaterne for de 1.000 personer, der har højest bruttoind-

komst, er baseret på et beskedent antal observationer og derfor er behæftet med

stikprøveusikkerhed.

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

skønnes samlet set at indebære en skatte-

lempelse på i gennemsnit ca. 70.800 kr. for de 1.000 personer, der har højest brut-

toindkomst,

jf. tabel 1.

Heraf skønnes ca. 51.000 kr. at kunne henføres til indførel-

se af investorfradraget (initiativ I.2), mens indførelse af aktiesparekonto (initiativ

I.1) og bedre vilkår for medarbejderaktier (initiativ I.3) skønnes at indebære en

lempelse på hhv. ca. 1.800 kr. og ca. 8.200 kr. Grænsehandelspakken (initiativ II.1-

II.4) og FoU-fradraget (initiativ V.1) skønnes at indebære lempelser svarende til

hhv. 1.900 kr. og 6.700 kr. De skønnede virkninger af forbundet med betydelig

usikkerhed, jf. ovenfor.

Lempelserne skal ses i lyset af, at de 1.000 personer, der har højest bruttoind-

komst, i gennemsnit skønnes at have en bruttoindkomst på knap 22 mio. kr. og

betale godt 10 mio. kr. i indkomstskatter i udgangspunktet.

Hertil kommer, at en andel af den umiddelbare lempelse vil tilfalde ejerne i form af højere afkast på aktier.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om ministeren vil oplyse den samlede skattelettelse de 1.000 rigeste personer vil opnå i antal kroner i 2025, til finansministeren

Side 4 af 4

Set i forhold til indkomst, er virkningen af de aktionærrettede initiativer (initiati-

verne I.1-I.3) mest koncentreret i den øvre ende af indkomstfordelingen, mens

virkningen af afgiftslempelserne (initiativerne II.1-II.4, II.6 og II.9 samt III.4)

relativt set er størst for de lavere indkomster.

Tabel 1

Gennemsnitlig virkning af

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

for de 1.000 skatteydere med højest

bruttoindkomst

Heraf

Hele

Aftale om

erhvervs-

og iværksætter-

initiativer

Personer med højest

bruttoindkomst

1.000

70.800

1.800

51.000

8.200

1.900

6.700

Aktie-

sparekonto

(I.1)

Investor-

fradrag

(I.2)

Medarbej-

deraktier

(I.3)

Grænse-

handels-

pakke

(II.1-II.4)

FoU-

fradrag

(V.1)

Anm.: I beregningen af fordelingsvirkningerne er indregnet virkningerne af initiativerne nr. I.1-I.3, I.5, II.1-II.4,

II.6, II.9, III.4 og V.1 fra

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer.

Det bemærkes, at den samlede fordelings-

virkning af initiativerne I.1 og I.2 afhænger af, i hvilken rækkefølge personer med aktieindkomst antages at

placere deres aktiebeholdning i de tre beskatningsordninger, der vil være efter indførelsen af de nye ordnin-

ger. Det er lagt til grund, at personer med aktieindkomst først anvender aktiesparekontoen og dernæst lave-

ste trin i den nuværende aktieindkomstskat. Investorfradraget antages fordelt svarende til aktieindkomst over

progressionsgrænsen. Bruttoindkomsten er opgjort som personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag tillagt

aktieindkomst og positiv nettokapitalindkomst.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen samt forbrugsundersøgelsen i 2014

opregnet til 2018 med august 2017-forudsætninger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister