Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1913087_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 19. juni 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 349 (Alm. del) af 22. maj
2018 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål
Hvilken gevinst giver finansieringsreformen for det almene boligbyggeri (overgang
til statsgaranterede realkreditlån) staten pr. 1 mia. kr. alment nybyggeri? Hvis tallet
afhænger af indfasningen af finansieringsreformen ønskes tallet ved fuld indfas-
ning oplyst.
Svar
Fremadrettet vil staten finansiere det almene boligbyggeri med en ny model. Det
indebærer, at pengeinstitutterne opretter særlige kapitalcentre målrettet den alme-
ne boligsektor. Kapitalcentrene finansieres ved at udstede almene boligobligatio-
ner med statsgaranti, som staten kan vælge at købe på auktioner ved at byde stats-
renten. Den almene boligsektor kan således optage realkreditlån til statsrenten,
men betaler en differensrente til staten, således at deres omkostninger er uændre-
de.
Da den almene boligsektor førhen blev finansieret af almene realkreditobligatio-
ner, opnår det offentlige en besparelse på renteforskellen mellem de to. Hertil
betaler realkreditinstitutterne en garantiprovision på 0,12 pct. af hovedstolen for
statsgarantien. Det skønnes samlet at give en besparelse på ca. 1 pct. af restgæl-
den.
Besparelsen per mia. kr., der omfattes af den nye finansieringsmodel, vil således
være ca. 1 pct. svarende til ca. 10 mio. kr.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
L 206 - Forslag til lov om ændring af lov
om almene boliger m.v.
fremsat den 21. marts 2018 af transport-, bygnings- og bolig-
ministeren.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk