Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. august 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 348 (Alm. del) af 22. maj
2018 stillet efter ønske fra Lisbeth Beck Poulsen (SF)
Spørgsmål
Hvordan vil en ændring af grundkapitalen for alment boligbyggeri til f.eks. 20 pct.
påvirke den faktiske (umiddelbar effekt) og den strukturelle saldo i det år hvor
løftet sker og alle efterfølgende år (idet der ses bort fra påvirkning via boligstøtte
o.lign.) pr. mia. kr. alment boligbyggeri?
Svar
Ved nybyggeri af almene boliger dækkes kapitalbehovet svarende til den samlede
anskaffelsessum med et statsgaranteret realkreditlån (88 pct.), kommunal grund-
kapital (pt. 10 pct.) og beboerindskud (2 pct.). Med aftalen om kommunernes
økonomi for 2019 forlænges den midlertidige nedsættelse af grundkapitalen for
alle almene boliger til 10 pct. frem til og med 2020. Hertil er det aftalt at differen-
tiere grundkapitalen for familieboliger mellem 8 og 12 pct. afhængig af størrelsen
på nybyggeriet. Størrelsen på det statsgaranterede realkreditlån tilpasses tilsvaren-
de.
Det kommunale grundkapitalindskud har karakter af et rentefrit lån, der er af-
dragsfrit i 50 år. Beboerne i de almene boliger er låntagere og bidrager til ydelses-
betalingen på realkreditlånet, men beboernes betaling er fastsat uafhængig af de
faktiske ydelser på lånet. Forskellen mellem beboernes betaling og de faktiske
ydelser på realkreditlånet udgøres af den statslige ydelsesstøtte, som staten finan-
sierer med delvis medfinansiering fra Landsbyggefonden. Landbyggefonden re-
funderer i henhold til almenboligloven 25 pct. af de statslige udgifter til ydelses-
støtte (opgjort på baggrund af nutidsværdien af det statslige nettobetalingsforløb).
Hertil kommer garantiprovision til staten.
En forhøjelse af grundkapitalprocenten fra 10 pct. til fx 20 pct. vil isoleret set
–
ved et givet aktivitetsniveau og givne renteforudsætninger mv.
–
medføre en stig-
ning i de kommunale udlån samt en reduktion i de statslige udgifter til ydelsesstøt-
te (netto), da det optagne realkreditlån alt andet lige vil være mindre. Effekten på
den offentlige saldo vil derfor som udgangspunkt være positiv.
Det bemærkes dog, at historiske erfaringer har vist, at en markant forhøjelse af det
kommunale grundkapitalindskud kan medføre fremrykning af alment boligbyggeri
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk