Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1910729_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. juni 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 346 (FIU alm. del) af 22.
maj 2018 stillet efter ønske fra Josephine Fock
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvilken vægt miljø og social bæredygtighed har, når
der i forhold til SKI aftalen vurderes udbydere i forbindelse med offentlig indkøb?
Svar
SKI har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst følgende:
”SKI har taget en lang række initiativer som understøtter en miljømæssig og samfundsansvarlig
indkøbsprofil. Initiativer, som ikke alene retter sig imod de tilbudte produkter, men også vedrø-
rer arbejdstagerforholdene under disses tilvirkning, den miljømæssige påvirkning i forbindelse med
levering samt produkternes indholdsstoffer.
SKI stiller således i sine indkøbsaftaler en række krav til tilbudsgivernes samfundsansvarlige
profil. Disse fremgår af
SKI’s CSR-bilag,
der indgår i alle
SKI’s
rammeaftaler. Der er tale om
krav som tilbudsgiverne skal bekræfte, at de efterlever, i forbindelse med tilbudsafgivelse. Herved
udgør miljø og bæredygtighed et mindstekrav, som SKI fastlægger både i relation til leverandørens
samfundsansvarlige profil og til produkternes miljømæssige og bæredygtige tilvirkning. SKI an-
vender endvidere POGI-standarderne (Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb), hvor det er
muligt. En mere uddybende beskrivelse af CSR-kravene findes her:
www.ski.dk/viden/sider/csr-krav.aspx.
Såfremt leverandøren ikke efterlever kravene i CSR-bilaget, er SKI under visse betingelser beret-
tiget til at ophæve rammeaftalen. SKI’s CSR-bilag
er udarbejdet i samarbejde med Modernise-
ringsstyrelsen, der anvender et tilsvarende CSR-bilag i Moderniseringsstyrelsens indkøbsaftaler.
Udover at stille krav til leverandøren overvejer SKI altid at stille krav, der vedrører leverandø-
rens produkter. Det sker i forbindelse med tilrettelæggelsen af de enkelte udbud. Eksempelvis
stilles der i den fælleskommunale fødevareaftale krav om, at der leveres flere varianter af fair
trade kaffe, te og sukker, ligesom aftalen har et fuldt økologisk sortiment svarende til i alt ca.
2.000 varelinjer. Desuden er POGI-målene (Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb) til
fødevareemballage et mindstekrav på aftalen. SKI lever med aftalen fuldt ud op til sine forpligtel-
ser som medlem i partnerskabet i relation til grønne indkøb og initiativer på fødevareområdet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 346: Spm. om, hvilken vægt miljø og social bæredygtighed har, til ministeren for offentlig innovation
1910729_0002.png
Side 2 af 2
I forhold til transporten af de indkøbte varer på fødevareaftalen, stiller kontraktmaterialet krav
om, at leverandøren ved anskaffelse af nye køretøjer skal leve op til euronorm 6 eller tilsvarende.
Endelig har SKI med aftalen indført en differentieret tilslutningsmodel, som gør det muligt for
kunderne at understøtte egne indkøbsstrategier. Udbuddet tager derfor hensyn til, at nogle kom-
muner har egne indkøbsstrategier på fødevareområdet fx i relation til økologi og lokal produkti-
on. Derfor er tilslutningen til aftalen opbygget, således den enkelte kommune kan differentiere,
hvad den forpligter sig til at købe ind på aftalen. I praksis sker dette ved at undtage sig forplig-
telsen på de pågældende dele af sortimentet.”
Det skal tilføjes, at euronorm 6 er en EU-emissionsstandard for lette køretøjer.
Der kan læses mere om krav og testprocedurer for normen ved at følge dette link:
https://www.dieselnet.com/standards/eu/ld.php#stds
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation