Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1910718_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. juni 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 (FIU alm. del) af 22.
maj 2018 stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT)
Spørgsmål
Hvad er ministerens holdning til synspunktet, der fremføres af små firmaer,
om at de udsættes for ulige konkurrence, da det er svært for dem at udfærdige
udbudsmateriale, der gør det muligt for dem at blive anerkendt af SKI?
Svar
Når vi i den offentlige sektor slår vores indkøbsvolumen sammen i fælles ind-
købsaftaler, er det som udgangspunkt for at opnå mere attraktive priser og højere
kvalitet på de varer og tjenesteydelser, der købes mange af.
Fælles indkøbsaftaler medvirker desuden til at nedbringe de administrative om-
kostninger for den enkelte institution, som får afløftet udbudspligten og derved
ikke selv skal bruge ressourcer på den langvarige og komplicerede proces, som
kan være forbundet med at gennemføre udbud.
Udbud kan også være komplicerede og ressourcekrævende for de virksomheder,
der afgiver tilbud. Vi må derfor som offentlige myndigheder også overveje, hvor-
dan vi undgår at påføre erhvervslivet unødige transaktionsomkostninger, når et
udbud tilrettelægges.
SKI har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst følgende:
”SKI er sat i verden for et effektivisere og professionalisere det offentlige indkøb.
SKI udvikler i den forbindelse indkøbsaftaler på områder, hvor mange myndigheder køber det
samme. SKI udbyder bl.a. aftaler inden for tablets, computere, kontorartikler, konsulenter,
brændstof og møbler.
Konkurrencen tager udgangspunkt i det indkøbsbehov, som den offentlige sektor har. Afhængigt
af markedet og den konkrete kontrakt vælges det, om en aftale skal opdeles eller ej, og hvor
mange leverandører der skal være på aftalen.
SKI’s indkøbsaftaler dækker godt 2 pct. af det samlede offentlige indkøb på
ca. 300 mia. kr.
om året.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om ministerens holdning til synspunktet, der fremføres af små firmaer, om at de udsættes for ulige konkurrence, til ministeren for offentlig innovation
Side 2 af 2
Der er i omegnen af 250 forskellige leverandører
på SKI’s aftaler. Ved udgangen af 2017 havde
knap 44 pct. af disse leverandører færre end 50 ansatte, og 72 pct. af leverandørerne havde færre
end 250 ansatte.
Ses der på kommunernes totale indkøb, viser en systematisk gennemgang af 33 mio. fakturaer
fra 91 kommuner, at 8 ud af 10 fakturaer til kommunerne udstedes af små og mellemstore
virksomheder. Ses der på det beløb, der købes ind for,
havner 6 ud af 10 kr. hos SMV’er.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation