Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1859677_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
22. februar 2018
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Marie Rose-Maron
Sagsnr.: 2018-0032/06-0032
Dok.:
643218
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 63 (Alm. del), som Folketingets
Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 25. januar 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om Menneskerettighedsdomstolens behandling af den såkaldte Paposhvili-sag, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
1859677_0002.png
Spørgsmål nr. 63 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Ministeren
bedes redegøre for Menneskerettighedsdomstolens
behandling af den såkaldte Paposhvili-sag, herunder hvor lang
tid der har været afsat til fremlæggelse, behandling og votering.
Ministeren bedes desuden oplyse, hvad den almindelige sagsbe-
handlingstid og sagsgang er ved Menneskerettighedsdomsto-
len.”
Svar:
1.
En beskrivelse af sagsgangen ved Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol findes i Justitsministeriets
vejledning ”Sådan klager du til Den
Eu-
ropæiske Menneskerettighedsdomstol (2014)”, pkt. 9, hvor følgende frem-
går:
9. Hvordan behandler Domstolen klagen?
Når Domstolen har modtaget en klage, er det i første omgang Dom-
stolens sekretariat, der ser på sagen. Sekretariatet vil registrere klagen,
medmindre det er nødvendigt at anmode klageren om at komme med
flere oplysninger, dokumenter eller bemærkninger til klagen. Klage-
ren vil endvidere få tilsendt en klageformular, som klageren skal ud-
fylde og returnere, hvis en sådan ikke allerede er udfyldt. Når sekre-
tariatet har modtaget det ønskede materiale fra klageren samt klage-
formularen, vil klagen blive registreret i Domstolen som en formel
klage. Hvis klager ikke reagerer på sekretariatets henvendelse, vil kla-
gen blive destrueret efter ét år.
Fra det tidspunkt, hvor klagen er registreret, vil enhver kunne få lov
til at se i klagesagen hos Domstolen, medmindre Domstolen beslutter,
at klagesagen eller en del af den ikke skal være tilgængelig for offent-
ligheden. Der er med andre ord aktindsigt i registrerede klagesager,
men klageren kan anmode om, at klagerens navn ikke offentliggøres
[…].
[Klagen vil herefter blive behandlet af en enkeltdommerformation, af
en komité på 3 dommere eller i et kammer bestående af 7 dommere.
Enkeltdommerformationen, komitéen eller kammeret afgør først, om
de formelle klagebetingelser er opfyldt (på engelsk tales om klagens
”admissibility”). […]
Hvis klagen ikke opfylder betingelserne for at
kunne blive behandlet, vil den blive afvist. Enkeltdommerformatio-
nens, komitéens eller kammerets beslutning om afvisning er endelig.
Klagesagen vil derfor være afsluttet, hvis den bliver afvist på dette
punkt.]
1
1
Afsnittet er i forhold til teksten i vejledningen opdateret, så muligheden for, at klagen
behandles af en enkeltdommerformation, fremgår.
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om Menneskerettighedsdomstolens behandling af den såkaldte Paposhvili-sag, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
1859677_0003.png
[Hvis klagen ikke afvises, kan en komité ved enstemmighed antage
klagen til behandling og samtidig afsige dom om klagens grundlag,
hvis det af sagen omhandlede spørgsmål vedrørende fortolkning eller
anvendelse af konventionen eller de dertil knyttede protokoller alle-
rede er afgjort i Domstolens faste retspraksis. En sådan dom er ende-
lig. Hvis en klage ikke er afgjort af en komité, vil dens behandling
fortsætte i kammeret.]
2
Kammeret kan bede den stat, som klagen ved-
rører, om statens opfattelse af klagesagen. Statens bemærkninger kan
både angå spørgsmålet om, hvorvidt klagen kan antages til realitets-
behandling (”admissibility”), og klagens indhold (”merits”). Domsto-
len sender herefter statens bemærkninger til klageren, der får lejlighed
til at komme med sine bemærkninger hertil. Domstolen fastsætter altid
en frist for, hvornår staten eller klageren skal aflevere eventuelle be-
mærkninger, og der kan ikke indleveres bemærkninger eller andre do-
kumenter til Domstolen efter fristens udløb. Kammeret kan på et hvil-
ket som helst tidspunkt under sagens behandling indkalde klageren og
staten til et offentligt retsmøde, hvor parterne kan fremføre deres syns-
punkter mundtligt, men det sker dog sjældent. Domstolen kan også
bede parterne om yderligere skriftlige bemærkninger.
Et eventuelt erstatningskrav skal fremsættes i de skriftlige bemærk-
ninger til klagesagen, eller
hvis klageren ikke skal give skriftlige
bemærkninger til klagesagen
senest to måneder efter Domstolens
afgørelse om, at klagesagen opfylder betingelserne for at blive be-
handlet.
Kammeret vil forsøge at få klageren og staten til at indgå et forlig
umiddelbart efter, at kammeret har fået klagen til realitetsbehandling.
Hvis parterne forliger sagen, vil kammeret afslutte sagen ved at træffe
en afgørelse, der beskriver sagen og forliget.
Hvis parterne ikke indgår et forlig, skal kammeret afsige en dom. I
dommen tager kammeret stilling til, om staten har overtrådt konventi-
onen ved at have krænket en eller flere af de rettigheder eller friheder,
som staten skal respektere efter konventionen eller tillægsprotokol-
lerne.
Hvis klagesagen rejser væsentlige spørgsmål om fortolkningen af
konventionen eller tillægsprotokollerne, eller hvis løsningen af et
spørgsmål i kammeret kan få et resultat, der er uforeneligt med en
dom, der tidligere er afsagt af Domstolen, kan kammeret på et hvilket
som helst tidspunkt overlade sagen til behandling i Storkammeret, der
består af 17 dommere.
Hvis staten eller klageren mener, at kammerets dom er forkert, kan de
hver især inden 3 måneder efter den dag, hvor dommen er afsagt, an-
mode om, at sagen indbringes for Storkammeret. Et udvalg på 5 af
2
Afsnittet er i forhold til teksten i vejledningen opdateret, så muligheden for, at klagen
behandles af en komité, fremgår.
3
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om Menneskerettighedsdomstolens behandling af den såkaldte Paposhvili-sag, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Storkammerets dommere skal derefter beslutte, om sagen skal ind-
bringes for Storkammeret. Det skal den, hvis udvalget mener, at sagen
rejser et væsentligt spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af
konventionen eller protokollerne, eller at den vedrører et væsentligt
emne af generel vigtighed. Godkender udvalget en anmodning om, at
sagen indbringes for Storkammeret, vil Storkammerets dom være den
endelige afgørelse af sagen.
Hvis udvalget ikke mener, at sagen rejser væsentlige spørgsmål eller
vedrører et væsentligt emne, er kammerets dom den endelige afgø-
relse af klagesagen. Det er kammerets dom også, hvis klagesagens
parter ikke inden udløbet af fristen på 3 måneder har bedt om, at sagen
henvises til Storkammeret.”
2.
For så vidt angår Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols behand-
ling af sagen Paposhvili mod Belgien, kan Justitsministeriet oplyse, at kla-
ger, Georgie Paposhvili, indgav en klage til Domstolen den 23. juli 2010.
Samme dag anmodede klager Domstolen om i medfør af regel 39 i Domsto-
lens Procesreglement at træffe afgørelse om, at klager ikke måtte udsendes
af Belgien. Den 28. juli 2010 anmodede Domstolen den belgiske regering
om ikke at udsende klager, mens sagen fortsat verserede ved Udlændinge-
nævnet i Belgien
(”Aliens Appeals Board”).
Sagen blev henvist til Domstolens femte afdeling, hvor et kammer bestå-
ende af 7 dommere afsagde dom i sagen den 17. april 2014.
Den 14. juli 2014 anmodede klager i medfør af Den Europæiske Menneske-
rettighedskonventions artikel 43 Domstolen om, at sagen blev henvist til
Storkammeret. Et udvalg på 5 af Storkammerets dommere godkendte den
20. april 2015 anmodningen.
Klager og den belgiske regering fremkom herefter med yderligere skriftlige
bemærkninger.
Den georgiske regering tredjepartsintervenerede i sagen, og Menneskeret-
tighedscenteret ved Ghent Universitet afgav skriftlige bemærkninger.
Den 16. september 2015 var der offentligt retsmøde i sagen i Strasbourg.
Dommerne i sagen voterede den 16. september 2015 samt den 20. juni, den
22. september og den 17. november 2016.
Den 13. december 2016 afsagde Storkammeret dom i sagen.
4
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om Menneskerettighedsdomstolens behandling af den såkaldte Paposhvili-sag, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
1859677_0005.png
3.
Justitsministeriet er ikke i besiddelse af en oversigt over den gennemsnit-
lige sagsbehandlingstid ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I
den forbindelse bemærkes, at Domstolen hvert år udgiver en årsrapport, se-
nest i 2017. Årsrapporten kan findes på Domstolens hjemmeside og kan til-
gås via følgende link:
http://echr.coe.int/Documents/Annual_re-
port_2017_ENG.pdf.
Årsrapporten indeholder imidlertid ikke oplysninger
om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved Domstolen.
5