Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1910695_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-23369
JTFM
13. juni 2018
EUU alm. del
svar på spørgsmål 116 fra Søren Søndergaard
stillet den 13. april 2018 til udenrigsministeren
Spørgsmål 116
Ministeren bedes oplyse, om Danmark støtter op om bestræbelserne i
FN's åbne mellemstatslige arbejdsgruppe om udarbejdelse af et retligt
bindende internationalt instrument om transnationale virksomheder og
andre virksomhedsforetagender i forbindelse med menneskerettigheder. I
bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvilke konkrete initiativer
Danmark har taget for at støtte arbejde med den bindende traktat. I
afkræftende fald bedes ministeren forklare hvorfor og uddybe, med hvilke
metoder
regeringen
vil
beskytte
borgere
imod
menneskerettighedskrænkelser fra virksomheder.
Svar
FN’s mellemstatslige arbejdsgruppe om transnationale virksomheder og
menneskerettigheder blev oprettet ved vedtagelse af resolution 26/9 i
FN’s menneskerettighedsråd d. 26. juni 2014. Arbejdsgruppen har siden
afholdt tre sessioner, senest d. 23. til 27. oktober 2017. Danmark har ved
sessionerne engageret sig i arbejdsgruppen gennem en fælles EU-position.
EU-fokus har været på dels, at et retligt bindende instrument skal gælde
for alle økonomiske aktører, og ikke blot transnationale selskaber, dels, at
instrumentet skal have en reel merværdi i forhold til
FN’s retningslinjer
om menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP), der blev enstemmigt
vedtaget i 2011.
Den effektive implementering af FN’s retningslinjer om
menneskerettigheder og erhvervsliv og arbejdet med udarbejdelse af
nationale handlingsplaner er afgørende for beskyttelse af borgere mod
menneskerettighedskrænkelser. Danmark var således et af de første lande
til at udarbejde en national handlingsplan for menneskerettigheder og
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om Danmark støtter op om FN's arbejdsgruppe om udarbejdelse af et retligt bindende internationalt instrument om transnationale virksomheder i forbindelse med menneskerettigheder, til udenrigsministeren
2
erhvervsliv. Danmark arbejder endvidere aktivt for udarbejdelsen af en
EU handlingsplan om ansvarlig virksomhedsadfærd.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen