ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om kommentar til henvendelse af 28/11-17 fra HK Danmark og Akademikerne om resultaterne fra arbejdet med HK-AC Ekspertpanel for platformsøkonomi, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

14.december 2017

Besvarelse af spørgsmål 60 alm. del stillet af udvalget den 28. novem-

ber 2017.

Spørgsmål 60:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28/11-17 fra HK Dan-

mark og Akademikerne om resultaterne fra arbejdet med HK-AC Ek-

spertpanel for platformsøkonomi, jf. ERU alm. del - bilag 66.

Svar:

HK Danmark og Akademikernes Ekspertpanel for platformsøkonomi har

givet tre anbefalinger vedr. rammevilkår for platformsøkonomien i Dan-

mark.

I Den første anbefaling foreslås der obligatorisk indberetningspligt for

alle virksomheder og digitale platforme samt automatisk skatteopkræv-

ning

Deleøkonomiske platforme er karakteriseret ved let at kunne operere på

tværs af landegrænserne. En række af de deleøkonomiske platforme med

danske brugere drives af udenlandske selskaber, og danske platformsvirk-

somheder vil let kunne flytte driften af platformene til udlandet.

Skatteministeriet har afsøgt mulighederne for at finde en løsning, der kan

tvinge udenlandske platformsselskaber til at indberette indkomstdata til

de danske skattemyndigheder.

Deleøkonomiske platforme, som ikke er hjemmehørende eller har fast

driftssted i Danmark, kan i udgangspunktet ikke pålægges pligt til at ind-

berette om de indtægter, som deres danske brugere erhverver, til de dan-

ske skattemyndigheder. Den manglende mulighed for at pålægge indbe-

retningspligt skal ses i sammenhæng med, at en indberetningspligt til de

danske skattemyndigheder alene vil kunne håndhæves i Danmark, og

dermed ikke over for de udenlandske platformsselskaber. Skattemyndig-

hederne har ikke nogle kontrolbeføjelser over for de pågældende virk-

somheder, og skattemyndighederne har dermed ikke mulighed for at gen-

nemtvinge en indberetning.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om kommentar til henvendelse af 28/11-17 fra HK Danmark og Akademikerne om resultaterne fra arbejdet med HK-AC Ekspertpanel for platformsøkonomi, til erhvervsministeren

Ønskes det, at de udenlandske deleøkonomiske platforme indberetter op-

lysninger til skattemyndighederne, vurderes det således at være nødven-

digt, at der indgås frivillige aftaler herom.

I den anden anbefaling foreslås det, at de digitale platforme bliver omfat-

tet af samme forbrugerbeskyttelseskrav/forpligtelser som øvrige virk-

somheder, dvs. at platforme betragtes som en aktiv part i den kon-

trakt/aftale der indgås mellem parterne og dermed er omfattet af forbru-

gerbeskyttelsesreglerne.

Regeringens deleøkonomiske strategi har fokus på at sikre klarhed om

gældende forbruger- og aftaleregler, og det er vurderingen, at lovgivnin-

gen som udgangspunkt er dækkende for personer, der gør brug af dele-

økonomiske platforme.

Når en person køber tjenester eller varer via en platform, gælder de al-

mindelige aftaleretlige og køberetlige regler. I nogle situationer vil de

forbrugerretlige regler tilmed finde anvendelse.

Forbrugerlovgivningen regulerer forholdet mellem erhvervsdrivende og

forbrugere, når disse parter indgår aftale. Erhvervsdrivende er personer

eller virksomheder, der handler som led i deres erhverv. Forbrugere er

privatpersoner, der ikke handler som led i deres erhverv.

Inden for deleøkonomien indgås aftaler ofte direkte mellem to privatper-

soner, og de forbrugerretlige regler vil derfor som udgangspunkt ikke

finde anvendelse. Hvis en persons deleøkonomiske aktiviteter har et vist

omfang og en vis varighed, kan vedkommende dog konkret blive anset

som erhvervsdrivende, og i så fald vil de forbrugerretlige regler finde

anvendelse.

I nogle tilfælde kan en erhvervsdrivendes (f.eks. en digital platform) for-

midling af en aftale mellem to privatpersoner også medføre, at de forbru-

gerretlige regler finder anvendelse på aftalen mellem de to privatperso-

ner. Hvis en deleøkonomisk virksomhed har spillet en særlig aktiv rolle i

indgåelsen af aftalen, vil det medføre, at de forbrugerretlige regler gælder

for aftalen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den deleøkonomiske virk-

somhed har deltaget aktivt i forhandlingerne forud for aftaleindgåelsen.

Hvis den deleøkonomiske platform alene formidler kontakten mellem de

to privatpersoner eller alene stiller annonceplads til rådighed, vil de for-

brugerretlige regler normalt ikke finde anvendelse.

Den deleøkonomiske platform, som en aftale indgås igennem, vil ofte

ikke være part i aftalen, og kan derfor heller ikke stilles til ansvar ved en

manglende opfyldelse af aftalen. Hvis den ene part ikke opfylder sin an-

del af aftalen, vil det afhænge af aftalevilkårene, hvilke konkrete reakti-

onsmuligheder den anden part har. Dette gør sig eksempelvis gældende,

når privatpersoner handler med hinanden igennem Den Blå Avis.

I den tredje anbefaling foreslås der en klargøring af og udvikling af ek-

sempler på, at EU-konkurrenceregler og en kollektivt aftalt minimums-

pris på ydelser på digitale platforme godt kan kombineres og være lovli-

ge, således at udbydere af tjenesteydelser kan stille fælles krav til plat-

forme/formidlere.

Angående forholdet mellem EU’s konkurrenceregler og kollektivt aftalte

minimumspriser har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst mig

om følgende:

I henhold til praksis fra EU-Domstolen omfattes aftaler indgået i forbin-

delse med kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter for at

forbedre ansættelses- og arbejdsvilkårene som udgangspunkt ikke af EU-

traktaten artikel 101, som forbyder, at virksomheder indgår konkurrence-

begrænsende aftaler.

Hvis de, som udbyder tjenesten på den digitale platform, er at anse for

arbejdstagere, vil deres organisation således efter omstændighederne

kunne aftale vilkår for deres ansættelse på den digitale platform, uden at

det vil være i strid med konkurrencereglerne. Hvis det derimod er selv-

stændigt erhvervsdrivende (hvilket i konkurrencesammenhæng også kan

omfatte en person), der driver økonomisk aktivitet fx ved at sælge tjene-

steydelser via en digital platform, der indgår aftaler om minimumspriser,

kan det anses som aftaler indgået af en sammenslutning af virksomheder.

De vil dermed være omfattet af konkurrencereglerne. Hvis aftalerne be-

grænser konkurrencen, vil de derfor kunne være ulovlige.

Det er ikke muligt på forhånd at sige noget generelt om, hvorvidt en kol-

lektivt aftalt minimumspris på ydelser på digitale platforme vil være und-

taget fra forbuddet i EU-traktaten artikel 101. Dette vil altid skulle afgø-

res konkret på baggrund af en helhedsvurdering af parternes forhold, her-

under bl.a. under hensyntagen til, om der foreligger et underordnelsesfor-

hold mellem tjenesteyderen og den digitale platform, hvem der bærer den

økonomiske risiko ved udførelse af den pågældende tjeneste, samt arten

af den tjeneste, der udbydes.

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen