Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1825772_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 37 alm. del stillet af udvalget den 9. novem-
ber 2017 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke kommuner, der har valgt virksom-
heder fra i forhold til udbud på grund af virksomhedernes skattemæssige
forhold. Der bedes både om kommuner, der har kunnet gøre dette inden
for de nugældende regler, men også eksempler på kommuner, der ikke har
haft mulighed for at fravælge virksomheder på grund af skattemæssige
forhold, fordi EU’s udbudsregler ikke tillader det.
Svar:
Erhvervsministeriet er ikke bekendt med, hvilke kommuner, der har valgt
virksomheder fra i forhold til udbud på grund af virksomhedernes skatte-
mæssige forhold. Denne vurdering skal foretages på baggrund af kriterier,
der er nærmere beskrevet i udbudsbekendtgørelsen eller det tilhørende
udbudsmateriale.
Efter en kontrakt er tildelt sendes bekendtgørelse om indgået kontrakt.
Denne bekendtgørelse indeholder oplysninger om den virksomhed, som
den konkrete kontrakt er tildelt, kontraktens værdi mv. men den indehol-
der imidlertid ikke specifikke oplysninger om kriterierne for at deltage i
det pågældende udbud eller, om der er virksomheder, der er fravalgt på
baggrund af kriterierne. Det er alene data fra udbudsbekendtgørelser og
bekendtgørelser om indgåede kontraker, som Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen kan trække data fra.
Når en kommune skal foretage en vurdering af en eventuel udelukkelse
eller vurdering på baggrund af krav eller kriterier, er det en vurdering, der
foretages internt i en kommune. Kommunerne skal dokumentere deres
vurderinger, men det skal ikke offentliggøres, hvem der er valgt fra og
hvorfor. Det er kun den enkelte tilbudsgiver, der skal modtage besked
herom. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor heller ikke mulig-
hed for at se, om kommuner under udbudsprocessen har udelukket virk-
somheder på baggrund af udelukkelsesgrundene.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke kommuner, der har valgt virksomheder fra i forhold til udbud på grund af virksomhedernes skattemæssige forhold, til erhvervsministeren
2/2
Jeg har, som led i besvarelsen af dette spørgsmål, bedt Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kontakte Kommunernes Landsforening (KL). KL har
oplyst, at de heller ikke ligger inde med disse specifikke data.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen