Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1860482_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 58
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 348
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. august 2017
J nr. 2017-2537
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 27. juli 2017 stillet mig følgende
spørgsmål 348 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål 348
I den offentlige debat har Landbrug & Fødevarer givet udtryk for, at dansk
landbrug er meget klimaeffektivt, sammenlignet med landbruget i andre eu-
ropæiske lande. Man har henvist til en undersøgelse, hvis resultater er of-
fentliggjort i artiklen ”Greenhouse gas emission profiles of European
livestock
sectors”
af Lesschen m.fl. i tidsskriftet Animal Feed Science and
Technology (2011). I debatten anfører grønne organisationer omvendt, at
dansk landbrug faktisk er mindre klimaeffektivt end en del andre europæiske
lande. Der henvises til en undersøgelse, hvis resultater er offentliggjort i ar-
tiklen
”Greenhouse
gas emissions from the EU livestock sector: A life cycle
assessment carried
out with the CAPRI model” af Weiss m.fl. i tidsskriftet Ag-
riculture, Ecosystems and Environment (2012).
a. Er det ministerens opfattelse, at artiklen ”Greenhouse gas emission profi-
les of European livestock
sectors” af Lesschen m.fl. dokumenterer, at dansk
landbrug er særligt klimaeffektivt, set i et livscyklusperspektiv
(http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0377840111001775) ?
b. Er det ministerens opfattelse, at artiklen ”Greenhouse gas emissions
from
the EU livestock sector: A life cycle assessment carried out with the CAPRI
model” af Weiss m.fl. dokumenterer, at dansk landbrug ikke er særligt klima-
effektivt ift. andre europæiske lande, set i et livscyklusperspektiv (http://
www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0167880911004415) ?
c. Har ministeren kendskab til andre videnskabelige undersøgelser af dansk
landbrugs klimaeffektivitet, set i et livscyklusperspektiv end Lesschen m.fl.
(2011) og Weiss m.fl. (2012)? Hvis ja, hvad er ministerens vurdering af ho-
vedkonklusionerne i disse videnskabelige undersøgelser?
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2017-18 - Foreløbigt svar på spørgsmål 78: Spm. om beregninger af CO2-belastninger dyrefoder og svinekød m.v., til energi-, forsynings- og klimaministeren
1860482_0002.png
Svar
Når man forholder sig til resultaterne af livscyklusvurderinger, er det væsent-
lig at være opmærksom på detaljerne i de forudsætninger, der indgår i vurde-
ringerne. Resultaterne af livscyklusvurderinger er generelt meget afhængige
af hvilke datasæt og analytiske tilgange, der anvendes, samt af afgrænsnin-
gerne, dvs. hvor mange aktiviteter, der medregnes.
De studier, der refereres til, peger således i lidt forskellige retninger. Studiet
af Lesschen et al. (2011) viser, at Danmark har den næstlaveste udledning
af drivhusgasser per produceret kilo oksekød blandt EU-landene, og at ud-
ledningerne per kilo svinekød produceret i Danmark ligger under EU-
gennemsnittet. Studiet viser endvidere, at den danske mælkeproduktion har
den laveste klimabelastning per produceret kilo mælk i EU.
Studiet fra Weiss og Leip (2012) viser imidlertid, at Danmarks udledning af
drivhusgasser per produceret kilo oksekød og per produceret kilo mælk lig-
ger over EU-gennemsnittet.
Aarhus Universitet (DCA) har i et notat udarbejdet for NaturErhvervsstyrel-
sen i 2012 vurderet, at Lesschen m.fl. er det mest retvisende studie, da det
datagrundlag, som Weiss m.fl. har anvendt, er behæftet med betydelige fejl.
Fejlen knytter sig til tilpasningen af datagrundlaget, der medfører, at data-
grundlaget for de enkelte lande er ukorrekt.
Samtidig fremhæver Aarhus Universitet, at Lesschen et al. i modsætning til
Weiss og Leip ikke inddrager effekter af ændret arealanvendelse som følge
af foderproduktion og transport af foder. Ifølge AU kan der argumenteres for,
at det ville være mere korrekt at inddrage disse effekter. I henhold til Parisaf-
talen vil udledninger forbundet med foderproduktion i andre lande dog indgå i
disse landes egne drivhusgasregnskaber og reduktionsforpligtelser.
Jeg er ikke på nuværende tidspunkt bekendt med andre livcyklusvurderinger
af landbrugsproduktion, hvor der sammenlignes mellem EU lande. Der fore-
ligger to studier af livscyklusvurderinger af hhv. dansk svinekød og kyllinge-
produktion. Vurderingen af svinekødsproduktionen er udført på Aarhus Uni-
versitet af Nguyen m.fl. i 2011, og viser et aftryk på 3,1 kilo CO2e pr. kilo
kød. Vurderingen af kyllingeproduktionen er foretaget af AgroTech i 2011
(Nielsen m.fl), og viser en drivhusgaspåvirkning ved slagtekyllingeproduktio-
nen på 2,31 kilo CO2 pr. kilo kød.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2