Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1837859_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. december 2017
J nr. 2017-3792
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. december 2017 stillet mig
følgende spørgsmål 64 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karin Gaardsted (S).
Spørgsmål 64
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. november 2017 fra Bjarne En-
gelbrecht Larsen, Pegasus Energi, jf. EFK alm. del
bilag 67.
Svar
Jeg har forstået, at der kan opstå nogle forskelle i forhold til måling af elektricitet
ved egenproducenter af vedvarende energi, afhængigt af om målingen foretages
som fasemåling eller summationsmåling. Der blev derfor i efteråret 2016 nedsat en
arbejdsgruppe, der skulle afdække hvorvidt de to forskellige målertyper (fase- og
summationsmålere) giver forskellige afregningsgrundlag for egenproducenter. Ud-
over at belyse sagen har arbejdsgruppen også haft til opgave at identificere forslag
til, hvordan en mulig forskel på målertyperne skal håndteres, herunder i relation til
omkostninger.
Arbejdsgruppen har således foretaget en omfattende analyse af de økonomiske
forskelle mellem målertyper på tværs af afregningsgrupper, pristillæg, forbrugs- og
produktionsmønstre og desuden på tværs af distributionsvirksomheder. Analysen
er baseret på 6.883 egenproducenters realiserede forbrug og produktion i perioden
1. april 2016 til 31. marts 2017. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Ener-
gistyrelsen, Energitilsynet, Dansk Energi og Energinet, og arbejdet forventes fær-
digt inden for den nærmeste fremtid, hvorefter resultaterne vil blive fremlagt.
Jeg har bedt Energistyrelsen tage kontakt til Bjarne Engelbrecht Larsen fra Pega-
sus Energi, da jeg er sikker på hans input til en løsning vil blive værdsat i arbejds-
gruppen.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk