Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1915191_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. juni 2018
J nr.
2018-1697
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 25. maj stillet mig følgende
spørgsmål 281 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål 281
Vil ministeren udarbejde en opgørelse af potentialet i Danmark for CO2-optag i
landbrugsjord (i ton CO2/ha/år) og en oplistning af eksisterende, planlagte eller
mulige incitamenter og virkemidler, som fremmer eller vil kunne fremme den enkel-
te landmands eller landbrugets indhøstning af dette potentiale?
Svar
Opgørelser af potentialet for CO
2
-optag i landbrugsjord er behæftet med usikker-
hed, og en opgørelse afhænger af en lang række forudsætninger. Derfor kan der
ikke gives en opgørelse over det fulde potentiale. Til brug for besvarelse af
spørgsmålet om potentiale for CO
2
-optag i landbrugsjord, er der indhentet bidrag
fra Aarhus Universitet, som angiver et potentiale for en række tiltag, som har en
effekt på CO
2
-optag i jorden. Bidraget er tilgængeligt i sin fulde længde på Aarhus
Universitets hjemmeside (DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug), og
fremgår opsummeret nedenfor:
DCA angiver, at der er stor forskel i potentialet for CO
2
-optag i landbrugsjord af-
hængigt af jordtyper og afgrødevalg. For de drænede og dyrkede tørveholdige jor-
de (ofte kaldet organogene jorde) opnås en beregnet årlig reduktionseffekt på ca.
1,0 mio. ton CO
2
pr. år ved at udtage alle disse arealer (ca. 30,000 ha tørveholdige
jorde i ådalene).
For mineralske jorde har DCA beregnet et samlet potentiale på ca. 0,5 mio. ton
CO
2
pr. år. Potentialet er beregnet ud fra antagelser om, at der tilbageføres en
mængde halm, at der dyrkes efterafgrøder på det maksimalt mulige areal, og at
halvdelen af det nuværende majsareal omlægges til græs. Dyrkning af flerårige
energiafgrøder kan også bidrage til binding af CO
2
, og omdriftsarealer kan udtages
til ugødet græs (braklægning).
Til brug for besvarelsen vedr. oplistning af eksisterende, planlagte eller mulige inci-
tamenter, som fremmer eller vil kunne fremme den enkelte landmands eller land-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/2
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om en opgørelse af potentialet i Danmark for CO2-optag i landbrugsjord og en oplistning af eksisterende, planlagte eller mulige incitamenter og virkemidler, som fremmer den enkelte landmands eller landbrugets indhøstning af dette potentiale, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1915191_0002.png
brugets indhøstning af potentialet, er der indhentet bidrag fra Miljø- og Fødevare-
ministeriet.
Der eksisterer en række ordninger og regler, som tilskynder til beskyttelse og op-
bygningen af jordes kulstofpuljer. Herunder er bl.a. som oplistet nedenfor:
Ordningen for udtagning og ekstensivering af lavbundsjorde (organiske jorde)
Ordning til støtte af privat skovrejsning
Krav om etablering MFO-, pligtige- og husdyrefterafgrøder
Ordning for målrettede efterafgrøder (2017-2018)
Målrettet regulering, som støtter etablering af efterafgrøder og en række alter-
nativer herunder brak og energiafgrøder (2019)
Desuden er der fra den grønne klimapulje i 2017 og som følge af Aftale om Målret-
tet Regulering, afsat midler til udvikling af den grønne bioraffineringssektor bl.a.
baseret på græs, så miljø og klimapotentialerne udvikles. Flerårige græsmarker i
omdrift har en betydelig kulstofforbedrende effekt.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
2/2