BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

BILAG 1

December 2013

Den nye sygedagpengemodel

Problemstilling

Omkring 400.000 personer modtager årligt sygedagpenge. Heraf mister flere tusin-

de berørte personer retten til sygedagpenge som følge af varighedsbegrænsningen

på 12 måneder. Hovedparten overgår efterfølgende til anden offentlig forsørgelse,

mens en anden gruppe ender helt uden lønindkomst eller anden offentlig forsørgel-

se.

Løsning

Der indføres en ny forlængelsesregel i sygedagpengesystemet, som sikrer, at per-

soner med livstruende, alvorlig sygdom, som ikke kan få forlænget sygedagpenge-

ne efter en af de gældende forlængelsesregler, kan fortsætte på sygedagpenge uden

tidsbegrænsning, hvis der foreligger en konkret, lægelig vurdering af, at den syge-

meldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Det betyder, at forlængelsesreglen om

terminal sygdom udgår som konsekvens heraf.

Der indføres en ny sygedagpengemodel, hvor personer, der har modtaget sygedag-

penge i en periode på 5 måneder, og som derefter ikke kan forlænges efter en af de

gældende forlængelsesregler, overgår til et jobafklaringsforløb med tilhørende

ydelse(satsen under jobafklaringsforløb svarer til kontanthjælp uden formue- eller

ægtefælleafhængighed). Det betyder, at der efter 5 måneder vil skulle ske en revur-

dering af borgerens ret til sygedagpenge (frem for efter 12 måneder i dag).

De sygemeldte, der ved revurderingen eller senere ikke kan forlænges efter en af de

gældende forlængelsesregler, vil med den nye model være berettigede til en ydelse

på kontanthjælpsniveau uden formue- eller ægtefælleafhængighed.

Personer, der opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene efter en af

de nuværende forlængelsesregler, samt den nye forlængelsesregel ved livstruende,

alvorlig sygdom, vil fortsætte med sygedagpengeydelse efter 5 måneder. Som i dag

vil personer kunne blive forlænget flere gange på sygedagpengeydelse, hvis de ef-

ter endt forlængelse opfylder en anden forlængelsesregel.

For de forlængelsesregler, der har en varighedsbegrænsning indbygget, bliver va-

righeden forlænget med 7 måneder, således at den samlede periode er uændret. Kan

en person ikke forlænges mere efter de gældende forlængelsesregler, og er perso-

nen fortsat uarbejdsdygtig som følge af sygdom, overgår personen til et jobafkla-

ringsforløb.

Det sikres dermed, at ingen sygemeldte står uden indtægt eller offentlig forsørgel-

se.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Jobafklaringsforløb tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret som

følge af reformen af førtidspension og fleksjob.

Et jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at den sygemeldte skal have en indivi-

duelt tilpasset og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes

forudsætninger og behov. Fokus for forløbet er, at borgerens arbejdsevne bliver

udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til ar-

bejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Sigtet er,

at en tværfaglig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i

arbejde eller i gang med en uddannelse. Det afgørende er, at kommunerne får mu-

lighed for at sammensætte en indsats, der er tilpasset og målrettet de behov, som

den enkelte har.

Kommunen skal sikre, at rehabiliteringsarbejdet igangsættes umiddelbart efter

overgangen til jobafklaringsforløbet. Kommunen skal i samarbejde med borgeren

udarbejde en sag til rehabiliteringsteamet, hvor der sættes fokus på borgerens be-

skæftigelsesmål, borgerens ressourcer mv. Senest en måned efter overgangen til

jobafklaringsforløbet skal sagen være forelagt rehabiliteringsteamet og indsatsen

iværksættes.

I jobafklaringsforløbet får den sygemeldte en koordinerende sagsbehandler, der er

gennemgående i forløbet. Den koordinerende sagsbehandler sikrer, at indsatsen

bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til borgeren situation og mål, og

bistår den enkelte med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk med hen-

blik på at udvikle arbejdsevnen og så vidt muligt komme tilbage i arbejde.

For borgere, der fortsat har en arbejdsgiver og overgår til et jobafklaringsforløb

som følge af den opsamlende forlængelsesregel, vil arbejdsgiveren modtage et til-

skud svarende til ydelsen under et jobafklaringsforløb, så længe ansættelsesforhol-

det fortsætter, og personen er i et jobafklaringsforløb.

Løbende opfølgning og vurdering af muligheden for at komme tilbage i arbejde

I jobafklaringsforløbet skal kommunen sikre en løbende opfølgning i forhold til

den sygemeldte.

Et jobafklaringsforløb er som udgangspunkt så kort som muligt med afsæt i den

sygemeldtes situation. Jobafklaringsforløb kan maksimalt løbe i op til to år ad gan-

gen, og som udgangspunkt vil den sygemeldte have mulighed for to jobafklarings-

forløb.

Såfremt borgeren herefter fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, kan reha-

biliteringsteamet efter, at sagen som udgangspunkt har været forelagt for klinisk

funktion i regionen, indstille borgeren til et nyt jobafklaringsforløb. På den måde

sikres, at ingen syge borgere ender uden offentlig forsørgelse.

Senest efter 2 år i et jobafklaringsforløb skal kommunen sikre en systematisk vur-

dering af den enkelte borgers arbejdsevne og mulighed for at komme tilbage i ar-

bejde, herunder:

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren



om borgeren er rask og kan komme tilbage til arbejdsmarkedet således, at bor-

geren skal overgå til fx dagpenge, kontanthjælp eller selvforsørgelse



om borgeren har en betydelig nedsat arbejdsevne sådan, at sagen kan forelæg-

ges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om borgeren skal ha-

ve fx et fleksjob eller på førtidspension.



om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom og derfor skal have

et nyt jobafklaringsforløb og dermed have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet.

Hvis det i rehabiliteringsteamet vurderes, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig som

følge af sygdom, skal den sygemeldte således have et nyt jobafklaringsforløb.

Rehabiliteringsteamet skal i forbindelse med et nyt jobafklaringsforløb afgive ind-

stilling om, hvilken tværfaglig indsats borgeren skal have i den nye periode. Sigtet

med indsatsen skal være at fremme borgerens vej tilbage til beskæftigelse.

For jobafklaringsforløb gælder, at kommunerne ikke kan anvende en kommunal

lægekonsulent, men i stedet alene kan søge sundhedsfaglig rådgivning og vurde-

ring fra en klinisk funktion i regionerne. Kommunen kan fortsat søge lægefaglig

rådgivning ved borgerens praktiserende læge.

Personer, der har deltaget i et jobafklaringsforløb, anses for at have deltaget i et

ressourceforløb i relation til reglerne om førtidspension.

Styrket visitation efter det andet 2-årige jobafklaringsforløb

Udgangspunktet er, at den sygemeldte ikke skal være langvarigt i jobafklaringsfor-

løb. Derfor skal der for den mindre gruppe af sygemeldte, som efter to år på afkla-

ringsforløb måtte blive forlænget med yderligere to år, igangsættes en grundig og

systematisk visitation, senest når personen har et halvt år tilbage af sit andet jobaf-

klaringsforløb. Den grundige og systematiske visitation skal sikre, at flest mulige

af de sygemeldte bliver afklaret.

Visitationen består af:



En grundig samtale med regionens sundhedskoordinator om borgerens mulig-

hed for at udvikle arbejdsevnen.



Et intensiveret opfølgningsforløb med borgerens koordinerende sagsbehandler

med et styrket fokus på borgerens mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarke-

det.



Den endelige visitation, hvor den koordinerende sagsbehandler visiterer borge-

ren ind i en af følgende grupper:

1. Borgeren vurderes at kunne raskmeldes. Raske borgere skal stå til rå-

dighed for hele eller dele af arbejdsmarkedet. I den forbindelse kan

borgeren være berettiget til fx kontanthjælp, dagpenge, revalidering.

2. Borgeren vurderes at have en betydelig nedsat arbejdsevne. Der udar-

bejdes en forberedelsessag om, hvorvidt borgeren skal indstilles til fx

fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb.

3. Borgeren vurderes fortsat at være uarbejdsdygtig som følge af sygdom

og kan således være i betragtning til et nyt jobafklaringsforløb. Rehabi-

literingsteamet vurderer sagen og afgiver indstilling. Som en del af

forberedelsen af sagen til rehabiliteringsteamets behandling, skal sagen

som udgangspunkt forelægges for den kliniske funktion i regionen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Den samlede opfølgning og styrkede visitation skal sikre, at borgere, der er uar-

bejdsdygtige på grund af sygdom, ikke ender uden offentlig forsørgelse. Samtidig

skal det understøtte, at flest mulige borgere vender tilbage til beskæftigelse.

Ydelsesniveau

En overgang til jobafklaringsforløb vil for ikke-forsørgere betyde en ydelsesned-

sættelse på i gennemsnit 5.070 kr. om måneden, mens nedsættelsen for forsørgere i

gennemsnit vil være ca. 1.620 kr. om måneden, jf. tabel 1.

Tabel 1

Forskel mellem den gennemsnitlige sygedagpengesats og den gennemsnitlige sats på jobafklaringsforløb

Sygedagpenge

(maks. Sats)

17.658

Sygedagpenge jobafklaringsfor-

(gnsn.)

løb

15.883

10.689

14.203

11.954

Forskel

(maks.)

6.969

3.455

5.704

Forskel

(gnsn.)

5.194

1.680

3.929

Kr. pr. måned (2014-pl)

Ikke-forsørgere

Forsørgere

Samlet

Anm. Ydelsen på jobafklaringsforløb vil for målgruppen svare til kontanthjælpssatsen for voksne uden ægtefælle-

og formueafhængighed, dvs. ca. 60 pct. af dagpengesatsen for ikke-forsørgere og 80 pct. af dagpengesatsen

for forsørgere.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG 2

December 2013

Ny opfølgningsmodel

–

Tidlig indsats og fast-track

Problemstilling

I den gældende sygedagpengeopfølgning er en udfordring, at afklaring af den sy-

gemeldtes muligheder for at arbejde og en beskæftigelsesrettet indsats kommer for

sent i gang i risikosager. Det vil sige sager, hvor den sygemeldte ikke har en for-

ventet raskmelding inden for 8 uger fra den første fraværsdag.

Løsning

Der indføres en ny opfølgningsmodel, der sikrer:



At sygemeldte borgere kan fastholde deres arbejde,



At de virksomheder, der ønsker en ekstraordinær hurtig indsats for en syge-

meldt medarbejder, får et ”fast-track”, hvor kommunen skal påbegynde opfølg-

ningen tidligere i forløbet, hvis virksomheden anmoder om det,



At alle længerevarende sygemeldte har været hos deres praktiserende læge, in-

den de kommer til den første opfølgningssamtale hos kommunen, således at

kommunen har adgang til den praktiserende læges vurdering af borgerens mu-

ligheder for at arbejde, og



At kommunen inden opfølgningssamtalen som minimum har adgang til oplys-

ninger fra den sygemeldte om, hvordan sygdommen påvirker arbejdet, hvor

længe sygdommen har påvirket arbejdet og om, hvorvidt arbejdsgiveren har for-

søgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes tilstand.

Ny opfølgningsmodel for sygemeldte i job

1. Arbejdsgiveren anmelder som hidtil fraværet senest efter 5 uger. I forbindelse

med anmeldelsen kan virksomhederne besvare tre spørgsmål om:

- Hvilke arbejdsfunktioner, der er påvirket af sygdommen?

- Hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet?

- Hvorvidt arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes til-

stand?

2. Umiddelbart efter, at kommunen har modtaget arbejdsgiverens anmeldelse af

fraværet, anmodes den sygemeldte om at gå til læge inden den første opfølg-

ningssamtale. Hvis arbejdsgiveren ikke har besvaret de tre spørgsmål om, hvor-

dan arbejdet er påvirket af sygdommen, anmodes den sygemeldte om at besvare

spørgsmålene. Oplysningerne om, hvordan arbejdet er påvirket af sygdommen,

tilgår den praktiserende læge med henblik på at få lægens vurdering af den sy-

gemeldtes mulighed for at vende tilbage til arbejdet samt eventuelt skånehen-

syn. Herudover skal lægen oplyse om behandling, sygdommens forventede va-

righed m.v.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

3. Når den sygemeldte kommer til samtale hos kommunen, har kommunen både

oplysninger om arbejdsgiverens/den sygemeldtes vurdering af, hvordan syg-

dommen påvirker arbejdet, og den praktiserende læges vurdering af den syge-

meldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdet.

Det vil sige, at den sygemeldte i forbindelse med første samtale i kommunen senest

8 uger efter første fraværsdag har mulighed for at få en aktiv indsats på et oplyst og

kvalificeret grundlag. Desuden ændres det nuværende oplysningsskema, som den

sygemeldte skal aflevere inden første opfølgning, så skemaet i højere grad under-

støtter en målrettet sygedagpengeindsats.

”Fast-track” ordningen

gælder i risikosager, hvor det forventes, at sygemeldingen

vil vare i mere end 8 uger.

De fleste virksomheder vil således gerne beholde deres medarbejdere, og de fleste

medarbejdere, vil gerne beholde deres arbejde. Derfor har både virksomheden og

den sygemeldte medarbejder en stor interesse i at få forbedret mulighederne for at

få kommunen til at iværksætte en tidlig indsats, der kan understøtte, at medarbejde-

ren kan beholde sit arbejde.

”Fast-track” til virksomheder

Med ”Fast-track”-ordningen

får de virksomheder, der ønsker, at kommunen iværk-

sætter en ekstraordinær tidlig indsats, mulighed for at anmode kommunen om at

iværksætte en tidlig indsats.

I forbindelse med ”Fast-track”-anmodninger

kan virksomhederne besvare de tre

spørgsmål om:



Hvilke arbejdsfunktioner, der er påvirket af sygdommen?



Hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet?



Hvorvidt arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes til-

stand?

Når kommunen har modtaget arbejdsgiverens ”Fast-track”-anmodning,

bliver den

sygemeldte automatisk orienteret om arbejdsgiverens anmodning. Den sygemeldte

skal også spørges om, hvorvidt den sygemeldte er enig i arbejdsgiverens oplysnin-

ger eller evt. har bemærkninger til oplysningerne, og om den sygemeldte er indfor-

stået med, at kommunen iværksætter en tidlig indsats.

Er den sygemeldte indforstået med, at der iværksættes en tidlig indsats, anmodes

den sygemeldte om at gå til læge for at få lægens vurdering af den sygemeldtes

muligheder for at vende tilbage til arbejdet samt eventuelt skånehensyn.

Arbejdsgivere, der sender en ”Fast-track”-

anmodning til kommunen tidligt i forløbet, skal

fortsat give en række oplysninger til kommunen for at anmelde fraværet og få refusion ud-

betalt fremover. Arbejdsgiveren får som noget nyt mulighed for at vælge, om arbejdsgive-

ren vil anmelde fraværet i umiddelbar forlængelse af ”Fast-track”-anmodningen,

eller om

arbejdsgiveren vil vente med at anmelde fraværet til senest 5 uger efter første fraværsdag.

”Fast-track”

til borgere virksomheder, og a-kasser

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Hvis arbejdsgiveren ikke har besvaret de tre spørgsmål, anmodes den sygemeldte

om at besvare spørgsmålene.

Kommunen indkalder den sygemeldte til den første opfølgningssamtale, der som

udgangspunkt skal afholdes senest 2 uger efter, at virksomheden har anmodet om

”Fast-track”.

På baggrund af opfølgningssamtalen planlægger kommunen den tidlige indsats

sammen med virksomheden og den sygemeldte. Indsatsen skal være tilpasset den

sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og

ressourcer på samme måde som efter de nugældende regler.

Med henblik på at understøtte, at både store, små og mellemstore virksomheder er

opmærksom

på de muligheder for tidlig indsats, som”Fast-track”-ordningen

giver,

forpligtes kommunen til at informere virksomhederne om muligheden, herunder

også den virksomhedsservice, som kommunerne kan tilbyde i disse sager.

2)”Fast-track”

til borgere

Der kan opstå den situation, at en virksomhed ikke har benyttet

”Fast-track”-

ordningen, men den sygemeldte medarbejder selv ønsker kommunens hjælp til at

komme tilbage på arbejdet hurtigst muligt.

Med ”Fast-track”-

ordningen får de sygemeldte borgere, der selv vurderer, at sy-

gemeldingen kommer til at vare mere end 8 uger, mulighed for at anmode kommu-

nen om at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats så tidligt i forløbet, som den

sygemeldte ønsker det.

Når kommunen har modtaget den sygemeldte borgers

”Fast-track”-anmodning

tidlig indsats, skal kommunen straks anmode den sygemeldte om at besvare de tre

spørgsmål om:



Hvilke arbejdsfunktioner, der er påvirket af sygdommen?



Hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet?



Hvorvidt arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes til-

stand?

Herudover skal den sygemeldte anmodes om at gå til læge for at få lægens vurde-

ring af den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdet samt eventuelt

skånehensyn.

Kommunen indkalder den sygemeldte til den første opfølgningssamtale, der som

udgangspunkt skal afholdes senest 2 uger efter, at den sygemeldte har anmodet

kommunen om en tidlig indsats.

”Fast-track”-ordningen

for borgere skal også gælde sygemeldte, der er ledige eller

selvstændige. I forhold til sygemeldte borgere, der er ledige medlemmer af en a-

kasse, kan a-kassen

vejlede og opfordre den sygemeldte til at gøre brug af ”Fast-

track”-ordningen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Herudover vil kommunen også kunne vejlede og opfordre sygemeldte borgere til at

benytte

sig af ”Fast-track”-ordningen

for borgere.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG 3

December 2013

Mulighed for at afvise lægebehandling uden ydelses-

konsekvenser

Problemstilling

I dag kan kommunen stoppe udbetalingen af sygedagpenge, hvis en sygemeldt ikke

deltager i nødvendig lægebehandling.

I sager om tilkendelse af fleksjob eller førtidspension skal kommunen sikre sig, at

der er tale om betydeligt nedsat arbejdsevne, og at alle muligheder for gennem be-

handling at udvikle arbejdsevnen er udtømt. Det indebærer, at kommunen som led i

at træffe afgørelse om tilkendelse af fleksjob eller førtidspension kan stille krav om

deltagelse i nødvendig lægebehandling, dvs. en af sundhedssystemet ordineret be-

handling.

Kravet i lovgivningen om deltagelse i nødvendig lægebehandling kan medføre, at

borgere, der ikke ønsker at deltage i en lægeordineret behandling, kan føle sig pres-

set af den kommunale sagsbehandling til at tage imod behandlingen for at beholde

deres ret til sygedagpenge eller få tilkendt fleksjob eller førtidspension.

Løsning

Den enkelte borger får ret til at få forelagt sin sag for en klinisk funktion i regionen

i de særlige tilfælde, hvor manglende deltagelse i lægebehandling fører til, at

kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene eller beslutter ikke at tilkende

fleksjob eller førtidspension.

Kommunen må ikke færdigbehandle sager, herunder stoppe sygedagpenge, før kli-

nisk funktion har udtalt sig.

Klinisk funktion skal udarbejde en lægeudtalelse, der indeholder en:



Gennemgang af lægefagligt og andet relevant materiale i sagen

–

herunder en

vurdering af den foreslåede behandling



Anvisning af eventuelle andre behandlingsmuligheder.

Hvis klinisk funktion ikke kan anvise øvrige behandlingsmuligheder, skal klinisk

funktion forelægge sagen for en specialist inden for det givne felt, med henblik på

at få en fagperson med særlig ekspertise til at overveje mulighederne for anden be-

handling.

Hvis der stilles forslag om en anden behandling, og borgeren ikke ønsker at delta-

ge, kan der ikke stilles krav om at deltage.

Der er tale om et forsøg i en to-årig periode.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG 4

December 2013

Ny visitationsmodel

Problemstilling

Indsatsen i dag afspejler ikke altid, at sygemeldte har forskellige behov og forud-

sætninger for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dette kan resultere i spild af res-

sourcer.

Derfor bør indsatsen i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at

vende tilbage i arbejde. Dem med det største behov skal have den største støtte, der

tager højde for alle aspekter af deres situation, og dem med intakt tilknytning til ar-

bejdsmarkedet skal have en minimal indsats.

Løsning

De nuværende visitationskategorier afskaffes til fordel for en mere handlingsunder-

støttende visitation, som sikrer, at indsatsen i den enkelte sygedagpengesag mat-

cher den sygemeldtes behov for støtte til at blive i job.

Visitation skal fremover ske til en af følgende kategorier:

1) Sager, hvor der er en klar forventet fuld raskmeldingsdato inden for to måneder

fra første fraværsdato

2) Sager, hvor raskmeldingen forventes at ske senere end to måneder, men hvor

der er et klart og forudsigeligt behandlingsforløb

3) Sager, hvor der ikke er en klar forventet raskmeldingsdato, og hvor der er tale

om diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen

og/eller borgeren har udfordringer ud over sygdommen, fx sociale udfordrin-

ger, der skygger for tilbagevenden til arbejde

Visitation til kategori 1 sker, når jobcenteret har modtaget borgerens oplysnings-

skema. Visitation til kategori 2) og 3) sker i forbindelse med den første opfølg-

ningssamtale i jobcenteret.

Sygemeldte i

kategori 1

skal have en minimal indsats. Der skal som i dag være op-

følgning i form af en arbejdsgiversamtale senest i 4. fraværsuge. Jobcenterets op-

følgning skal ske digitalt og via selvbetjeningsmuligheder. Det er op til jobcenteret

at fastlægge, om, hvornår og hvordan der skal følges op. Dog skal jobcenteret som

minimum følge op på, om der sker raskmelding til forventet dato.

Sygemeldte i

kategori 2

skal have en arbejdspladsbaseret indsats med fokus på, at

den sygemeldte hurtigst muligt vender helt eller gradvist tilbage i arbejde. Opfølg-

ningen skal ske hver 4. uge og som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Den

første opfølgning skal som i dag ske på arbejdspladsen inden udgangen af 4. fra-

værsuge. Jobcentret følger som i dag senest op inden udgangen af den 8. fraværsu-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

ge. Den sygemeldte anmodes inden første opfølgningssamtale i jobcenteret om at

få sin praktiserende læges vurdering af muligheden for at vende tilbage i arbejde,

jf. bilag 2 om

ny opfølgningsmodel og mulighed for fast-track.

Sygemeldte i

kategori 3

skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. De

sygemeldte skal have opfølgning hver 4. uge, og som udgangspunkt ved personligt

fremmøde. Den første opfølgning skal som i dag ske på arbejdspladsen inden ud-

gangen af 4. fraværsuge. Jobcenteret følger som i dag senest op inden udgangen af

den 8. fraværsuge. Den sygemeldte anmodes inden første opfølgningssamtale i job-

centeret om at få sin praktiserende læges vurdering af muligheden for at vende til-

bage i arbejde, jf. bilag 2 om

ny opfølgningsmodel og mulighed for fast-track.

Sygemeldte i kategori 3 skal have deres sag forelagt det tværfaglige rehabiliterings-

team senest 4 uger efter visitationen til kategori 3. Rehabiliteringsplanens forbere-

dende del udarbejdes på baggrund af den lægevurdering, der indhentes forud for

første samtale. Rehabiliteringsplanens forberedende del kan således udarbejdes

uden ny inddragelse af lægen.

Rehabiliteringsteamet skal tilrettelægge en helhedsorienteret indsats i 3 spor - be-

skæftigelsesmæssigt, sundhedsmæssigt og socialt - med fokus på fastholdelse i job.

Oversigt over visitation, opfølgning og antal forløb

Visitati- Senest i uge 4

onska-

tegori

Opfølgning ved ar-

bejdsgiver

8. uge og fremefter

Antal år- Forløb for-

lige for- delt i pct.

løb

(2012-tal)

589.000

88 pct.

Ingen centrale krav til, hvornår

og hvordan kommunen følger

op.



Opfølgning ved ar-

bejdsgiver. Desuden

anmodes den syge-



meldte om at vurdere

påvirkede arbejdsfunk-



tioner samt indhente

lægens vurdering.



Opfølgning i jobcenteret

43.200

med udgangspunkt i oplys-

ninger fra sygemeldte samt

praktiserende læge”

senest i

8. uge.

Herefter opfølgning hver 4.

uge

Opfølgning i jobcenteret

35.000

med udgangspunkt i oplys-

ninger fra sygemeldte samt

praktiserende læge senest i

8. uge.

Senest efter 12 uger skal

sagen forelægges rehabilite-

ringsteamet. Ved henvisning

til kategori 3 senere i syge-

forløbet gælder ligeledes en

4 ugers frist for sagens be-

handling i rehabiliterings-

7 pct.

5 pct.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren



teamet.

Herefter opfølgning hver 4.

uge

Jobcenteret kan som i dag følge op telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis:



Den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist



Den sygemeldte er i tilbud



Sygdommen forhindrer personligt fremmøde

Sygemeldte i alle kategorier skal kunne booke samtaler, raskmelde sig m.m. via

Min side

på Jobnet.

Sygemeldte, som er omfattet af standby-ordning, skal fortsat fritages for kommu-

nens opfølgning og aktive indsats.

Endeligt skal der skabes en fleksibel adgang til forsøg med opfølgning, indsats og

administrative procedurer, herunder yderligere digitalisering. I dag er det alene på

sygedagpengeområdet, at forsøg forudsætter aftale med en eller flere kommuner.

Dette skaber ofte unødvendigt bureaukrati. Fremover kan forsøg iværksættes med

eller uden aftale med en eller flere kommuner, så der dermed sker en harmonise-

ring af forsøgsbestemmelsen i lighed med, hvad der gælder for andre målgrupper.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG 5

December 2013

Minimal indsats for ”de snart raskmeldte” (kategori-1-

sager)

Problemstilling

I dag skal kommunerne følge bestemte tidskadencer i opfølgningen over for syge-

meldte, der forventes raskmeldte snart. Det kan være spild af ressourcer, da mange

snart raskmeldte ukompliceret selv genoptager arbejdet ved endt sygemelding.

Løsning

Indsatsen skal tilrettelægges, så hverken den snart raskmeldte selv eller kommu-

nerne skal bruge unødvendig tid og kræfter på at få støtte og hjælp i jobcenteret. De

snart raskmeldte skal have en indsats, der er tilstrækkelig, men ikke mere. Proces-

sen skal være let og ukompliceret og køre via digitale selvbetjeningsmuligheder.

Antallet af påbegyndte forløb i kategori 1 anslås til at ligge på ca. 589.000, svaren-

de til ca. 88 pct. af alle påbegyndte forløb.

Det indebærer følgende:



Fleksibel opfølgning uden centrale lovkrav

Det er op til jobcenteret at tilrettelægge opfølgningen over for sygemeldte, der

er i job og har en klar forventning om at være fuldt raskmeldt og tilbage i job

indenfor to måneder efter den første fraværsdag:

Ingen centrale lovkrav krav til,

hvornår

der følges op

Ingen centrale lovkrav til,

hvordan

der følges op

Ingen centrale lovkrav til

indholdet

af opfølgningen

–

dog skal

kommunen sikre sig, at der bliver fulgt op, hvis sygefraværspe-

rioden varer længere end forudsat, og dermed ud over 2 måne-

der.

Jobcenteret kan efter en konkret vurdering beslutte, at en snart raskmeldt fortsat

har pligt til at møde personligt op til opfølgningssamtaler i jobcenteret. Dette er

fx tilfældet, hvis jobcenteret vurderer, at der er tale om misbrug eller spekulati-

on.

Samtidig at ophæves

§ 15a, stk. 3 i lov om sygedagpenge: ”

Til sygemeldte i an-

sættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt inden

for 8 uge

r, regnet fra opfølgningstidspunktet (…) kan der ikke iværksættes nye

tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

”. Det skal i

stedet være frit for kommunerne at beslutte, om et aktivt tilbud er relevant for

personer i et ansættelsesforhold med en fuld raskmelding indenfor 2 måneder.

Der ydes dog ingen statslig driftsrefusion for eventuelle aktive tilbud, og borge-

ren har ikke pligt til at deltage i tilbuddet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Sygemeldte uden job: Fortsat aktiv indsats

Indsatsen for sygemeldte uden job, der forventes raskmeldt indenfor to måneder

efter den første fraværsdag, skal varetages sammen med øvrige ledighedssager i

jobcenteret. Sagerne skal dermed ikke overdrages til sygedagpengeafdelingen

og derefter retur, når den ledige raskmeldes. På denne måde undgås sagsbe-

handlerskift og unødig tids- og ressourceanvendelse, når sagerne skal frem og

tilbage.

Forløbene, herunder opfølgning, skal desuden følge helt de samme principper

som indsatsen overfor ledige, der ikke er sygemeldt, dog naturligvis tilpasset

den lediges evt. skånebehov som sygemeldt. Dette gælder blandt andet både ak-

tive tilbud og tidskadencen for opfølgning.



Flere digitale selvbetjeningsmuligheder

Sygemeldte skal have adgang til digitale selvbetjeningsmuligheder. Det vil lette

sagsgangene for den sygemeldte, virksomhederne og de kommunale sagsbe-

handlere.

Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning,

følge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den

sygemeldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres ad-

ministration, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål

eller en sygeopfølgningsindsats.

Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 1 via

Min

Side

på Jobnet at:

indhente information om ret og pligt ved modtagelse af syge-

dagpenge, information om jobcentertilknytning, osv.

udfylde oplysningsskema digitalt

booke og ombooke opfølgningssamtaler i jobcenteret

se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret

tilmelde sig huskeservice (sms eller mail)

raskmelde sig

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG 6

En arbejdsfastholdende indsats for de længerevaren-

de sygemeldte (kategori 2-sager)

Problemstilling

Forskningen peger på, at involvering af arbejdspladsen kan medvirke til at bringe

sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdspladsen. Gradvis tilbagevenden er et ek-

sempel på en indsats, der virker. Med en delvis raskmelding kan en sygemeldt ven-

de gradvist tilbage i arbejde og på den måde fortsætte med at arbejde sideløbende

med eventuel behandling.

Løsning

Sygemeldte med længerevarende, men forudsigelige sygeforløb, hvor sygdommen

er udredt, og der er igangsat behandling (kategori 2), skal tilbydes en indsats med

et klart, arbejdspladsbaseret fokus, der kan støtte dem i at fastholde deres job.

Antallet af påbegyndte forløb i kategori 2 anslås til at ligge på ca. 43.200, svarende

til ca. 7 pct. af alle påbegyndte forløb.

Der indføres en Tilbage Til Arbejde-trappemodel, som skal sikre bedst mulig un-

derstøttelse af gradvis tilbagevenden. TTA-trappen skal bestå af en række hierar-

kisk ordnede aftalemuligheder, der bidrager til systematisk brug af relevante red-

skaber til at fastholde den sygemeldte i job, og samtidig gør det klart, at indsatsen

entydigt skal have fokus på at få den sygemeldte hurtigst muligt tilbage på sin ar-

bejdsplads.

Jobcenteret og den sygemeldte skal ved opfølgningen indgå den højest mulig ran-

gerende aftale på TTA-trappen:



Trin 1: Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet



Trin 2: Aftale om ”jobstart-indsats”, hvor den sygemeldte forud for en aftale om

gradvis tilbagevenden til arbejdet starter med en periode med virksomhedsprak-

tik på egen arbejdsplads



Trin 3: Aftale om virksomhedspraktik på egen arbejdsplads, som kan understøt-

te, at den sygemeldte bevarer tilknytningen til sin arbejdsplads, selv når det kun

kan være få timer.



Trin 4: Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte,

hjælpemidler eller anden form for støtte

Aftalen mellem jobcenteret og den sygemeldte skal løbende justeres i forbindelse

med opfølgningen, og den skal ligge på ”

Min side

” på Jobnet.

Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning, føl-

ge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den syge-

meldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres administrati-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

on, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål eller en sy-

geopfølgningsindsats.

Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 2 via

Min Side

på Jobnet at:



Indhente information om ret og pligt ved modtagelse af sygedagpenge, informa-

tion om jobcentertilknytning, osv.



Udfylde oplysningsskema digitalt



Booke og ombooke opfølgningssamtaler i jobcenteret



Se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret



Tilmelde sig huskeservice (sms eller mail)



Raskmelde sig

De sygemeldte

i kategori 2 skal desuden have ret til ”lær-at-tackle”-

tilbud, hvor

der undervises i at tackle sygdommen, så chancerne for fastholdelse i arbejde øges.

Ifølge den eksisterende viden er der positive effekter af, at sygemeldte lærer mes-

tringsstrategier.

Hvis den sygemeldte er ledig

For ledige sygemeldte er målet at fastholde et jobrettet fokus i indsatsen. Jobcente-

ret og den sygemeldte skal derfor ved opfølgningen indgå den højest mulig range-

rede aftale blandt følgende:

Aftale om en ”jobstart-indsats”,

hvor den sygemeldte forud for påbegyndelsen

af et arbejde/løntilskud starter med en periode med virksomhedspraktik

2. Aftale om virksomhedspraktik

3. Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjæl-

pemidler eller anden form for støtte

Den sygemeldte skal desuden have ret til ”lær-at-tackle”-

tilbud, hvor der undervi-

ses i at tackle sygdommen i forhold til at fastholdes på arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG 7

December 2013

Tværfaglig indsats for sygemeldte med komplekse

problemer (Kategori 3-sager)

Problemstilling

En gruppe sygemeldte oplever i dag, at de offentlige myndigheder ikke i tilstræk-

kelig grad sikrer en koordineret indsats på tværs af beskæftigelses-/uddannelses-,

sundheds- og socialområdet. Mange sygemeldte med komplekse problemer ender i

dag på langvarig, offentlig forsørgelse.

Løsning

De tværfaglige rehabiliteringsteam skal fremadrettet også behandle og give anbefa-

linger i komplekse sygedagpengesager.

Med komplekse sygedagpengesager forstås sager, hvor der ikke er en klar forventet

raskmeldingsdato, og hvor der er tale om diffus, uafklaret sygdom, der udgør en

betydelig barriere for arbejdsevnen og/eller borgeren har udfordringer udover syg-

dommen, fx sociale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde (katego-

ri 3 sager), jf. bilag 4 om ny visitationsmodel.

Antallet af påbegyndte forløb i kategori 3 anslås til at ligge på ca. 35.000, svarende

til ca. 5 pct. af alle påbegyndte forløb.

Det betyder, at når kommunen ved opfølgningen har visiteret en sag til kategori 3,

så skal sagen hurtigst muligt behandles i rehabiliteringsteamet. Kommunen skal,

inden sagen forelægges i rehabiliteringsteamet, udarbejde rehabiliteringsplanens

forberedende del, som bl.a. skal indeholde den praktiserende læges udtalelse om

borgerens muligheder for arbejde og uddannelse.

Hvis borgeren har en indhentet en lægevurdering forud for den første opfølgnings-

samtale, indgår den i forberedelsesmaterialet, og det kan undlades at indhente en

udtalelse fra den praktiserende læge til brug for rehabiliteringsplanens forbereden-

de del.

Desuden skal forberedelsen af sagen til behandling i rehabiliteringsteamet følge

lovgivningen i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob, herunder

bestemmelser om brug af klinisk funktion. Det vil fx sige, at behandlingen af sagen

sker på baggrund af den forberedende del af rehabiliteringsplanen, som er udarbej-

det af sagsbehandleren i samarbejde med den sygemeldte, og at den sygemeldte og

sagsbehandleren deltager i rehabiliteringsteamets møde, hvor sagen behandles.

Det er som hidtil kommunen, der træffer afgørelse om retten til sygedagpenge.

Teamets indstilling indgår i kommunens beslutningsgrundlag.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

I tilknytning til den opfølgning, der følger efter behandlingen i teamet, udarbejdes

rehabiliteringsplanens indsatsdel, og indsatsen iværksættes.

Rehabiliteringsplanen skal ligge på

Min side

på Jobnet.

Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning, føl-

ge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den syge-

meldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres administrati-

on, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål eller en sy-

geopfølgningsindsats.

Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 3 via

Min Side

på Jobnet at:



Indhente information om ret og pligt ved modtagelse af sygedagpenge, informa-

tion om jobcentertilknytning, osv.



Udfylde oplysningsskema digitalt



Booke og ombooke opfølgningssamtaler i jobcenteret



Se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret



Tilmelde sig huskeservice (sms eller mail)



Raskmelde sig

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG 8

December 2013

Øget opmærksomhed om mulig forsikring hos pensi-

onsselskab

Problemstilling

Mange sygemeldte har pensionsordninger og forsikringer. Nogle pensionsselskaber

yder støtte til at bruge sundhedssystemet ved langvarig og alvorlig sygdom. Giver

sygdommen en kraftigt nedsat erhvervsevne, kan en invalidepension være en mu-

lighed.

En midlertidig invalidepension kan betyde, at næsten alle arbejdsgiverens udgifter

til den sygemeldte er dækket. Pensionen udbetales i visse tilfælde til arbejdsgiver,

hvis der forsat udbetales løn. Sammen med sygedagpengerefusionen kan det dække

en stor del af lønudgiften. Det kan betyde, at selv alvorligt syge kan bevare en til-

knytning til deres arbejdsplads uden store omkostninger for arbejdsgiveren.

På

www.pensionsinfo.dk kan den sygemeldte danne sig et overblik over, hvordan

han er dækket. Der findes også adresser og telefonnumre til de selskaber, der står

for dækningen. Problemet er, at den sygemeldte medarbejder og arbejdsgiveren of-

te glemmer, at det kan være relevant at kontakte pensionsselskabet ved sygdom.

I det digitale indberetningssystem

Nemrefusion

indarbejdes en ”husker” til arbejds-

giveren om, at medarbejderens sygefravær kan være dækket af en forsikring, som

arbejdsgiveren har, fx en sundhedsforsikring.

Tilsvarende indsættes en ”husker” i det underretningsbrev, der sendes til den sy-

gemeldte om, at det kan være en god idé at tjekke, om personen har en forsikring,

som kan komme i anvendelse.

Løsning

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG 9

December 2013

Sygemeldte ledige bliver i a-kassen og får udbetalt

ydelse ved kortvarig sygdom, dvs. op til 2 uger (afbu-

reaukratisering)

Problemstilling

Et ledigt medlem af en a-kasse, der bliver syg, kan i dag ikke modtage arbejdsløs-

hedsdagpenge fra a-kassen, men skal overgå til at få udbetalt sygedagpenge fra

kommunen. Det gælder uanset, om der er tale om kortvarigt eller langvarigt syge-

fravær. Der er således tale om både et myndighedsskift og et ydelsesskift.

Kommunen, a-kassen og den sygemeldte ledige bruger i dag unødig tid og ressour-

cer på administration af lediges kortvarige sygdom, som ikke kræver nogen form

for opfølgning.

Ifølge KMDs sygedagpengedatasæt startede der i 2012 godt 107.000 sygedagpen-

gesager, hvor den sygemeldte var forsikret ledig. Sagerne fordelte sig på godt

72.000 personer. Godt 66.000 af sagerne

–

dvs. ca. 62 pct.

–

havde en varighed på

2 uger eller derunder.

Løsning

Sygemeldte ledige forbliver i a-kassen i de første 2 uger under sygdom og får udbe-

talt ”dagpenge under sygdom”, der følger

reglerne for arbejdsløshedsdagpenge.

Den ledige skal fortsat syge- og raskmelde sig via Jobnet.

Varer sygefraværet længere end to uger, standser a-kassen

udbetalingen af ”dag-

penge under sygdom”,

og sygefraværet anmeldes til medlemmets opholdskommu-

ne, som iværksætter udbetaling af sygedagpenge og den aktive sygeopfølgning.

Den ledige vil dermed ikke få myndighedsskift eller opleve et ydelsesskift i forbin-

delse med kortvarigt sygefravær. For kommunerne vil der være tale om en afbu-

reaukratisering, idet de ikke skal behandle ca. 66.000 sager om året. Tilsvarende vil

det være en afbureaukratisering for a-kasserne, der i et tilsvarende antal sager ikke

skal registrere start- og slutdatoer ved sygdom i a-kassens udbetalingssystem, samt

anmelde de lediges sygefravær til kommunen.

A-kassens

udbetaling af ”dagpenge under sygdom” skal ske efter samme regler

som a-dagpenge, herunder reglerne om beregning af dagpengesats, fradrag, supple-

rende dagpenge, g-dage, sanktioner, timeoverførsel, mindstesats, udbetalingstids-

punkt, klageadgang, mv.

Udbetaling af ”dagpenge under sygdom” efter a-loven

kan derfor betyde, at den

sygemeldte ledige stilles anderledes, end hvis pågældende modtog sygedagpenge.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Det vurderes, at det er en meget begrænset gruppe, der berøres af ydelsesforringel-

sen. De personer, der berøres, berøres, da i de 14 dage, hvor a-kassen udbetaler

ydelsen.

Nogle ledige vil på den anden side blive stillet bedre. Det gælder særligt i forhold

til reglen om, at der ikke kan udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage. Det be-

tyder, at de ledige kan modtage ”dagpenge under sygdom” på søgnehelligdage,

hvilket ikke ville være tilfældet, hvis de var på sygedagpenge.

Dette gælder ligeledes i forhold til ledige, som sygemeldes, mens de modtager mid-

lertidig arbejdsmarkedsydelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG 10

December 2013

Digitalisering af sygedagpengelovens beskæftigelses-

krav og beregningsregler

Problemstilling

I sygedagpengesager er der allerede i dag opnået betydelige administrative gevin-

ster for både arbejdsgivere og kommuner ved indførelse af den digitale indberet-

ningsløsning Nemrefusion. Derudover er der et helt særligt fokus på digital kontrol

af sygedagpenge, idet der er etableret et system, der digitalt Validerer for Atypisk

Sygefravær (VAS).

Kommunerne bruger i dag rigtig mange penge på at administrere sygedagpengereg-

lerne. Mange af reglerne i sygedagpengeloven er af ældre dato og er ikke blevet ju-

steret i forhold til de digitale muligheder, der er kommet til igennem de sidste 5 år,

fx e-indkomst. Der er således et potentiale for endnu mere effektive sagsgange ved

en intelligent anvendelse af de digitale muligheder, som eksisterer i dag.

Løsning

Udbetalingen af sygedagpenge skal i højere grad skal ske automatisk og digitalt.

Der indføres et nyt beregningsgrundlag og et nyt beskæftigelseskrav for lønmodta-

gere, som begge kan opgøres via e-indkomst.

Ved at justere reglerne i forhold til e-indkomst, kan kommunerne spare 80 mio. kr.

i administration om året. Det kan ske, hvis reglerne justeres, så opgørelsen af be-

skæftigelseskravet for ret til sygedagpenge samt beregningen af sygedagpengesat-

sen som hovedregel kan foregå på baggrund af de data, som findes i e-indkomst.

Det er målsætningen med digitaliseringen, at de samme personer vil opnå ret til sy-

gedagpenge og med den samme udbetaling efterfølgende, og at provenuet ved digi-

taliseringen således stammer fra en reduktion af de administrative omkostninger.

Beregninger på den foreslåede digitaliseringsmodel viser, at ca. 98 pct. af sygedag-

pengeforløbene i 3. kvartal 2011 for lønmodtagere ville opfylde hovedreglen om, at

beskæftigelseskravet opgøres på baggrund af oplysninger i e-indkomst. For at få de

sidste 2 pct. med vil der være behov for undtagelsesregler, fx at indkomster og ar-

bejdstimer fra et andet EU-land kan medregnes. Tilsvarende vil der, udover hoved-

reglen om beregning af sygedagpengesatsen på baggrund af oplysninger i e-

indkomst, være behov for undtagelsesregler, som sikrer, at indkomster mv., som

ikke fremgår af e-indkomst, kan medregnes.

Løsningen er i overensstemmelse med Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi,

fokusområde 6, om en digital, effektiv og forenklet beskæftigelsesindsats, hvor

bl.a. e-indkomst skal fjerne dobbeltarbejde.