BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

BILAG

Intensiveret kontaktforløb i a-kassen og jobcenteret

Fremover skal kontakten med beskæftigelsessystemet være koordineret og sam-

menhængende, og der skal gøres bedre brug af både jobcentrenes og a-kassernes

kompetencer.

Der etableres et fælles og intensiveret kontaktforløb i de første seks måneder af le-

dighedsforløbet, hvor kontaktforløbet startes op i a-kassen og indeholder flere sam-

taler i starten af ledighedsforløbet, og hvor der lægges op til tættere samarbejde

mellem jobcenter og a-kasse.

Jobcenteret har ansvaret for afholdelse af seks samtaler i de første seks måneder,

hvoraf to holdes fælles med a-kassen. A-kassen har fortsat ansvaret for rådigheds-

vurderingen, herunder afholdelse af to rådighedssamtaler i de første seks måneder.

Aftalen indebærer følgende:



Alle ledige skal inden 2 ugers ledighed møde til deres første samtale i a-kassen,

hvor deres CV skal godkendes. A-kassen introducerer og påbegynder en person-

lig plan for den ledige bl.a. med beskrivelse af den lediges situation, herunder fx

ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse og uformelle kompetencer.



Alle ledige deltager inden tre til seks ugers ledighed i en fælles samtale i job-

centret, hvor a-kassen medvirker. Ved samtalen fastlægges den lediges person-

lige plan, og samtalen bygger videre på CV-samtalen, herunder de indsamlede

oplysninger.



Alle ledige deltager herefter i månedsvise samtaler i jobcentret.



A-kassen deltager i en fælles samtale i jobcenteret i 5. eller 6. måned og afhol-

der som i dag to rådighedssamtaler inden for de første seks måneder.



Jobcenteret beslutter iværksættelse af evt. aktive tilbud.

Det fælles og intensiverede kontaktforløb kan skitseres ved følgende figur.

Måned

Jobcenter

�½

Fælles sam-

Samtale

tale: Per-

sonlig plan

Fælles sam-

tale: Per-

sonlig plan

Rådighedssamtale

Samtale

A-kasse

CV-samtale

A-kassen deltager i en sam-

tale i 5./6. måned

Rådighedssamtale

A-kasse

(rådigheds-

samtaler)

Sammenlignet med det nuværende kontaktforløb indebærer modellen følgende:



A-kasserne holder to yderligere samtaler med den ledige i samarbejde med job-

centeret udover cv-samtale og to rådighedssamtaler, som a-kassen holder i dag.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren



Jobcenteret holder i de første seks måneder fire yderligere samtaler sammenlig-

net med i dag, hvoraf to er fælles samtaler i samarbejde med a-kassen.

Samarbejdet mellem jobcenter og a-kassen omkring det intensiverede kontaktfor-

løb understøttes ved, at begge parter medvirker til udarbejdelse af den lediges per-

sonlige plan, og ved at der afholdes fælles samtaler. Ligeledes vil jobloggen give

bedre mulighed for informationsudveksling og koordination mellem jobcenter og

a-kasse. Det undersøges, hvordan det er muligt at understøtte den praktiske gen-

nemførelse af de fælles samtaler.

Ledige vil til alle samtaler i jobcentret som hidtil kunne lade sig ledsage af en bi-

sidder, herunder for eksempel en repræsentant for a-kassen. Ledige vil endvidere

kunne frabede sig deltagelse af a-kassen ved fælles samtaler i jobcentret.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Tidspunkt for første ret og pligt tilbud

Alle arbejdsløse får ret og pligt til ét aktivt tilbud:



Ledige mellem 30-49 år skal have påbegyndt ret og pligt tilbuddet senest efter

seks måneders ledighed, og ikke efter ni måneder, som er tilfældet i dag.



Ledige under 30 år skal fortsat have påbegyndt første ret og pligt tilbud senest

efter tre måneders ledighed.

Ledige på 50 år og derover skal have påbegyndt ret og pligt tilbuddet senest ef-

ter tre måneder, hvilket er en fremrykning i forhold til i dag. For denne gruppe

skal jobcentrene ligeledes have skærpet fokus på direkte jobformidling og virk-

somhedskontakt.

Det første ret og pligt tilbud skal fortsat vare minimum to sammenhængende

uger i lighed med de eksisterende krav.

Jobcentret kan frit anvende de tilbud, der vurderes at være mest relevante for

den enkelte, men der skal være særlig fokus på virksomhedsrettede tilbud. da de

bedste effekter opnås, når arbejdsløse er tilknyttet en arbejdsplads.



Aftalen indebærer en fremrykning af ret og pligt tilbuddet til forsikrede ledige i al-

deren 30-49 år og navnlig for ledige fyldt 50 år, hvilket skal skabe bedre sammen-

hæng mellem timingen af den aktive indsats og den kortere dagpengeperiode.

Jobcentrene vil fortsat kunne give tilbud tidligere, som den ledige er forpligtet til at

deltage i. Det bemærkes, at virksomhedsrettede tilbud til ledige under 30 år senest

efter tre måneders ledighed kun kan være virksomhedspraktik, da der først kan af-

gives tilbud om offentligt og privat løntilskud efter seks måneders ledighed. Dog

kan personer, der ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt

eller højere niveau, fortsat gives tilbud om ansættelse med løntilskud fra 1. ledig-

hedsdag i lighed med eksisterende regler. Det samme gælder for enlige forsørgere

og personer over 50 år. Disse undtagelser gælder i dag for privat løntilskud, og der

er enighed om, at tilsvarende skal gælde for offentligt løntilskud.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Afskaffelse af gentagen aktivering

Ret og pligt til gentagen aktivering senest hver 6. måned afskaffes. Samtidig af-

skaffes ret til aktivering seks måneder efter afslutning af det første ret- og pligttil-

bud i den resterende ledighedsperiode, hvis den arbejdsløse anmoder herom.

Fremover får arbejdsløse ret og pligt til ét aktivt tilbud, jf. selvstændigt bilag. Der-

udover kan jobcentrene igangsætte yderligere tilbud efter behov, som den arbejds-

løse har pligt til at deltage i.

Efter gældende regler har en person, der har afsluttet det første ret- og pligttilbud,

ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang den pågældende har haft seks måneders le-

dighed. Endvidere har personen efter afslutning af det første ret- og pligttilbud efter

6 måneders ledighed tillige ret til tilbud i resten af ledighedsperioden, hvis perso-

nen anmoder herom.

Afskaffelsen af gentagen aktivering vil reducere proceskravene til jobcentrenes

indsats. De større frihedsgrader i den kommunale indsats skal bl.a. ses i sammen-

hæng med den kommende refusionsomlægning, hvor kommunerne kommer til at

bære et større økonomisk ansvar for forsørgelsesudgifterne over tid.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Redskabsviften på aktive tilbud

Der er enighed om følgende i forhold til redskabsviften på statslige ret og pligt til-

bud:



Jobcentrenes muligheder for at anvende og pålægge ledige at deltage i virksom-

hedsrettede tilbud, såvel som ordinær uddannelse og øvrig vejledning og opkva-

lificering mv., bevares uændret ved både første tilbud og ved efterfølgende til-

bud.



Det første ret og pligt tilbud skal fortsat vare minimum to sammenhængende

uger i lighed med de eksisterende krav.

Jobcentret kan frit anvende de tilbud, der vurderes at være mest relevant for den

enkelte, men der skal være særlig fokus på virksomhedsrettede tilbud, da de

bedste effekter opnås, når arbejdsløse er tilknyttet en arbejdsplads.

Jobcenteret og den ledige kan herudover aftale øvrige aktive tilbud samt supple-

rende jobsøgningsstøtteaktiviteter. Derudover kan jobcentrene igangsætte yder-

ligere tilbud efter behov, som den arbejdsløse har pligt til at deltage i.

Ved rådighedsafprøvende tilbud kan jobcentret, udover virksomhedsrettede til-

bud, vejledning og opkvalificering, også anvende nytteindsats.



Ret- og pligttilbud kan bestå af virksomhedsrettede tilbud (løntilskud og virksom-

hedspraktik) eller vejledning og opkvalificering, herunder uddannelsesaktivering

og øvrig vejledning og opkvalificering, som bl.a. kan være jobsøgningskurser eller

coaching mv.

Den ledige får mulighed for selv at finde et virksomhedsrettet tilbud. Ledige får ret

til virksomhedsrettet tilbud, hvis den ledige selv har fundet pladsen og opfylder de

formelle regler, hvilket er i tråd med reglerne på kontanthjælpsområdet.

Den statslige refusion nedsættes fra 50 pct. til 0 pct. på kommunernes udgifter til

øvrig vejledning og opkvalificering, hvilket kan bidrage til at kvalificere brugen af

øvrig vejledning og opkvalificering og styrke fokus på de virksomhedsrettede til-

bud.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Driftsrefusion

Efter gældende regler refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en

kommunes driftsudgifter til aktivering af dagpenge-, kontanthjælps- og uddannel-

seshjælpsmodtagere i ordinær uddannelse, øvrig vejledning og opkvalificering

samt seks ugers selvvalgt uddannelse.

Der indføres differentierede driftsrefusionssatser på dagpengeområdet, som kan

være med til at understøtte følgende:



At reducere omfanget af

”meningsløs aktivering”

og i højere grad at fokusere

uddannelsesindsatsen i beskæftigelsessystemet på reel opkvalificering.



At fremme brugen af uddannelse til ledige med størst behov.



At fremme anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud.

Sænket driftsrefusion på øvrig vejledning og opkvalificering

Jobsøgningsforløb, coachingforløb og andre former for vejleding udgør i dag en

stor del af de aktive tilbud, der gives ledige inden for redskabet

øvrig vejledning og

opkvalificering.

Det tyder på, at der i dag anvendes relativt mange ressourcer på

gentagne og ensartede tilbud inden for redskabet øvrig vejledning og opkvalifice-

ring, som ledige oplever gives uden hensyn til den enkeltes behov og muligheder,

og som ikke styrker deres kompetencer.

Herudover har analyser på danske data generelt ikke kunne påvise positive effekter

af at deltage i øvrig vejledning og opkvalificering. Der kan dog generelt påvises

motivationseffekter af udsigten til aktivering.

For at reducere omfanget af ’meningsløs aktivering’ og sikre, at uddannelsesindsat-

sen i beskæftigelsessystemet bliver mere fokuseret på reel opkvalificering, skal:



Den statslige driftsrefusion på kommunernes udgifter til øvrig vejledning og

opkvalificering sænkes fra nuværende 50 til 0 pct. på dagpengeområdet. Drifts-

refusionen for ordinær uddannelse forbliver på 50 pct. for dagpengemodtagere.

Det vil indebære, at statens direkte medfinansiering af den enkelte kommunes

driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering reduceres. Imidlertid vil staten

fortsat kompensere alle kommuner under ét for driftsudgifterne til aktivering. De

styrkede økonomiske incitamenter vil understøtte, at den enkelte kommune foreta-

ger en skarpere afvejning af omkostninger og forventede effekter ved anvendelse af

redskabet. Kommunerne tilskyndes således i højere grad til at anvende redskabet,

når beskæftigelseseffekterne er positive.

I forlængelse af omlægningen af driftsrefusionen afsættes en pulje på 20 mio. kr.

årligt til at understøtte indsatser for ledige med særlige udfordringer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Fremme brugen af uddannelse til ledige med størst behov.

I dag er det relativt få ufaglærte ledige, der får et uddannelsesløft, mens de er ledi-

ge. Det er til trods for, at en erhvervskompetencegivende uddannelse styrker den

enkeltes muligheder for en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig

med at uddannelse indebærer højere løn og styrker produktiviteten og derigennem

væksten i samfundet.

For at styrke kommunernes incitamenter til at give ledige med størst behov et

kompetence- eller uddannelsesløft/sporskifte, er der aftalt:



At kommunerne kan få dækket 80 pct. driftsrefusion for driftsudgifterne til de

erhvervsuddannelsesforløb, der bliver igangsat via den afsatte pulje på 150 mio.

kr. til uddannelsesløft. De første to år udgør driftsrefusionen dog 100 pct. for

initialt at understøtte brugen af ordningen.



At kommunerne kan få dækket 80 pct. af driftsudgifterne til køb af korte jobret-

tede uddannelsesforløb inden for den regionale pulje.

Puljemidlerne indgår ikke i det kommunale driftsloft.

Driftsrefusion på øvrige indsatser

For de øvrige indsatser i forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen er driftsre-

fusionen uændret i forhold til i dag, jf. tabel 1 nedenfor.

Tabel 1- Oversigt over driftsrefusion i reformudspil

Indsats

Driftsrefusion i dag

Ordinær uddannelse, herunder tilbud om er-

hvervskompetencegivende uddannelse efter

50 pct.

1. ledighedsperiode

Øvrig vejledning og opkvalificering

50 pct.

Regional pulje

Pulje til uddannelsesløft

6 ugers jobrettet uddannelse

Læse-, skrive- og regnekurser

50 pct.

Driftsrefusion jf. udspil

50 pct.

0 pct.

80 pct.

100 pct. de første 2 år og deref-

ter 80 pct.

50 pct.

Det bemærkes, at der som følge af de differentierede refusionssatser vil skulle fore-

tages en genberegning af rådighedsbeløbet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse

Den nuværende ordning med 6 ugers selvvalgt uddannelse omlægges til en ny ord-

ning med 6 ugers prioriteret jobrettet uddannelse.

Forslaget omfatter, at:



Retten til 6 ugers jobrettet uddannelse tilfalder ufaglærte og faglærte ledige

samt ledige med kort videregående uddannelser (KVU’ere), der samtidig har en

erhvervsfaglig uddannelse.



Retten erhverves fra første ledighedsdag, og uddannelsen skal, ligesom i dag,

afholdes inden for en referenceperiode på 9 måneder for ledige over 25 år, og 6

måneder for ledige under 25 år.

Såfremt den ledige ønsker at benytte retten til jobrettet uddannelse tidligt i le-

dighedsforløbet, skal den ledige efter sin cv-samtale i a-kassen til en samtale i

jobcentret hurtigst muligt og senest en uge efter den ledige anmoder om det.

Her kan jobcentret rådgive og vejlede om valg af uddannelse fra positivlisten.

Ledige, der påbegynder et uddannelsesforløb i opsigelsesfasen, kan fortsætte

uddannelsen i ledighedsperioden. Det forudsættes, at den påbegyndte uddannel-

se indgår på den landsdækkende positivliste.

Der afsættes en pulje på 5 mio. kr. årligt, hvorfra der kan ydes tilskud til kurser,

der overstiger en varighed på 6 uger.



Målretning af uddannelsesviften

For at sikre reelt jobrettede tilbud er det aftalt, at:



Der udarbejdes en landsdækkende positivliste, der afgrænser, hvilke kurser det

er muligt at tage under 6 ugers jobrettet uddannelse.



Positivlisten udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet med inddragelse af Under-

visningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Herudover

inddrages arbejdsmarkedets parter i udformningen og fastlæggelsen af positivli-

sten. Det sker konkret gennem høring i Beskæftigelsesrådet og andre relevante

råd på uddannelsesområdet.

Positivlisten fastlægges med afsæt i de nuværende AMU-kurser, samt relevante

uddannelsestilbud til KVU’ere i form af udvalgte kurser på akademiuddannel-

serne.

Kurserne på positivlisten udvælges efter en samlet vurdering med afsæt i en

række fastsatte kriterier, herunder vurdering af:

Relevans for arbejdsmarkedet:

Hvorvidt de faglige kompetencer og kvalifi-

kationer, som kurserne sigter at udvikle hos kursisterne, efterspørges af ar-

bejdsmarkedet.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Konkret jobfokus:

Hvorvidt kursets indhold har fokus på en konkret job-

funktion, således at kursisten kan anvende de erhvervede kompetencer i

jobfunktionen, herunder nuværende anvendelse blandt beskæftigede.



For kurser på videregående niveau gælder der fortsat et prisloft.

Retten omfatter kun ét samlet kursus

For at imødekomme ufokuseret brug af kurser i regi af 6 ugers jobrettet uddannelse

er det aftalt, at:



Retten til 6 ugers jobrettet uddannelse begrænses til, at den ledige kun kan del-

tage i ét kursusforløb fra positivlisten. Et kursusforløb kan bestå af flere delfor-

løb, der er stykket sammen til ét samlet udbudt kursusforløb, der er sammen-

hængende og tilsammen opkvalificerer til en bestemt jobfunktion.



De fast definerede kursusforløb skal optræde på positivlisten. Eventuelt sam-

menhængende kursusforløb skal således godkendes som et samlet kursus, der

vurderes at være relevant til optagelse på positivlisten.

Et kursusforløb kan afholdes som et såkaldt split-forløb, hvor kursusaktiviteten

strækkes over en længere tidsperiode dog inden for referenceperioden. Der er

således ikke krav om, at kurset afholdes som en sammenhængende tidsperiode.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Regional uddannelsespulje

Der afsættes en regional uddannelsespulje på 100 mio. kroner årligt for at under-

støtte at flere arbejdsløse får korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb. Kommuner-

ne kan fra puljen søge om midler til at dække 80 procent af driftsudgifterne til køb

heraf. Puljemidlerne indgår således ikke i det kommunale driftsloft.

Varighedsbegrænsningen på vejledning og opkvalificering i første ledighedsperio-

de gælder ikke for uddannelser, som tilbydes i regi af puljen. Puljen dækker over

de samlede offentlige driftsudgifter, herunder statslige udgifter til refusion og

kommunens udgifter til køb af uddannelse.

Målretning af midlerne

Midlerne målrettes korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb - særligt inden for

fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de kommende seks måneder.

Det kan fx være i forbindelse med kommende infrastrukturprojekter eller virksom-

hedsåbninger mv.

Udmøntning af midlerne

Midlerne udmøntes på baggrund af regionale positivlister, der udarbejdes i samar-

bejde med arbejdsmarkedets parter på regionalt niveau. Listerne er oversigter over

konkrete, aktuelle jobrettede uddannelser inden for fagområder, hvor der forventes

jobåbninger inden for de næste seks måneder.

De regionale positivlister udarbejdes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen

og andre relevante opgørelser og analyser samt i samarbejde med VEU-centrene og

andre uddannelsesudbydere, jobcentre, a-kasser, brancheorganisationer mv. Posi-

tivlisten drøftes i og godkendes af det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Med den regionale pulje vil det være muligt for ledige fx at tage privat udbudt ef-

teruddannelse, herunder fx et offshore sikkerhedskursus, samt uddannelsesforløb,

der har en varighed på over seks (fuldtids) uger.

Der er endvidere mulighed for, at de regionale positivlister kan omfatte konkrete

uddannelser, der er etableret i samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesin-

stitutioner.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Pulje til uddannelsesløft

Ufaglærte udgør i dag knap 30 pct. af dagpengemodtagerne. Ufaglærte er blandt

andet oftere ledige og ledige i længere tid end andre. En erhvervskompetencegi-

vende uddannelse styrker omvendt den enkeltes muligheder for en stabil og varig

tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med at uddannelse indebærer højere løn

og styrker produktiviteten og derigennem væksten i samfundet.

For at sikre styrkede muligheder for et uddannelsesløft eller sporskifte af ledige

med størst behov er det aftalt, at:



Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. årligt , som skal øge den statslige refusion

til 80 pct. af kommunernes driftsudgifter til erhvervsuddannelsesforløb for ledi-

ge ufaglærte og faglærte (med en forældet uddannelse) over 30 år. De første to

år udgør driftsrefusionen 100 pct. for initialt at understøtte brugen af puljen. De

direkte udgifter i 2015 og 2016 vil være mindre, idet forløbene ikke alle starter

1. januar, men påbegyndes hen over årene.



Erhvervsuddannelsen kan tilbydes ledige allerede fra ledighedsperiodens be-

gyndelse, men på baggrund af en visitation i jobcentret.

Dagpengeydelsen reduceres under uddannelsesforløbet til højest 80 pct. af den

maksimale dagpengesats og der indføres mulighed for at låne op til den hidtidi-

ge dagpengesats.

Ledige, der deltager i en erhvervsuddannelse, fritages for at stå til rådighed for

arbejdsmarkedet under uddannelsesforløbet.

Ledige, der deltager i et uddannelsesforløb, skal efter 16 måneders ledighed ha-

ve en samtale i jobcentret med henblik på at komme i job efter endt uddannelse.



Puljen får følgende afgrænsning:



Erhvervsuddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på

to år. Det betyder, at det alene kan omfatte:

Erhvervsuddannelser uden praktikforløb (spor 1 i den nye erhvervsuddan-

nelse for voksne).

Erhvervsuddannelser med praktikforløb, hvor praktikforløbet kan gennem-

føres med skolepraktik (spor 2 i den nye erhvervsuddannelse for voksne).

Varighedsbegrænsningen på vejledning og opkvalificering i første ledighedsperio-

de gælder ikke for uddannelser, som tilbydes i regi af puljen.

De 150 mio. kr. dækker over de samlede offentlige driftsudgifter, herunder både statslige udgifter til

refusion og taxameter samt de kommunale driftsudgifter til køb af uddannelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Puljen udmøntes, så der sikres en jævn fordeling af midler på tværs af kvartaler.

Afsættelse af puljemidlerne skønnes at medføre, at ca. 2.250 ufaglærte ledige og

ledige med forældet uddannelse årligt kan påbegynde en erhvervsuddannelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Målrettet og styrket voksenlærlingeordning

Voksenlærlingeordningen målrettes arbejdsløse og ufaglærte beskæftigede:



Ordningen målrettes ledige samt ufaglærte beskæftigede. Det betyder, at be-

skæftigede med en uddannelse ikke længere kan benytte ordningen.

Ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse kan benytte ordningen

efter 2 måneders ledighed, mens tilskuddet betinges af mindst 12 måneders for-

udgående ledighed for ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Tilskuddet hæves fra 30 kr. i timen til 40 kr. i timen for ledige og bevares uæn-

dret for ufaglærte beskæftigede.

Tilskudsperioden udvides for de voksenlærlinge, der kommer fra ledighed, så

virksomhederne kan få tilskud i hele uddannelsesforløbet og ikke kun i 2 år,

som det er tilfældet i dag.

Samtidig får virksomheder

–

uanset branche

–

mulighed for at modtage tilskud

for de voksenlærlinge, der kommer fra ledighed. Ordningen for ledige afkobles

således fra arbejdsmarkedsbalancen.



Aldersgrænsen for voksenlærlingeordningen fastholdes på 25 år, hvilket er i over-

ensstemmelse med aldersgrænsen for den nye erhvervsuddannelse for voksne.

Aftalen gælder også for kontanthjælpsmodtagere og indebærer, at flere ledige kan

blive voksenlærlinge, mens antallet af personer fra beskæftigelse i voksenlærlinge-

ordningen falder.

Effekterne af voksenlærlingeordningen

En analyse fra Deloitte foretaget for Beskæftigelsesministeriet peger på, at der i

gennemsnit både er positive beskæftigelseseffekter og positive indkomsteffekter

for arbejdsløse ved en voksenelevuddannelse med voksenlærlingetilskud til ar-

bejdsgiveren.

Omvendt peger analysen på, at der i gennemsnit er negative beskæftigelseseffekter

for beskæftigede, herunder både ufaglærte og faglærte. For ufaglærte beskæftigede

er løneffekten dog positiv, hvilket kan afspejle kompetenceløftet fra ufaglært til

faglært.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Fortrængning af øvrige elever?

Derudover fremgår det af analysen, at voksenlærlingeordningen umiddelbart kun i

begrænset omfang fortrænger andre elever på erhvervsuddannelserne. I over halv-

delen af årene viser evalueringen således umiddelbart ingen målbar fortrængning af

elever under 25 år.

Analysen kan være påvirket af øgede præmie- og bonusordninger i perioden 2009-

2010, der generelt gjorde det mere attraktivt at ansætte unge elever.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekur-

ser

En evaluering fra Deloitte (2012) af jobcentrenes anvendelse af forberedende vok-

senundervisning og ordblindeundervisning viser, at der er et stort behov for læse-,

skrive og regneundervisning (Forberedende Voksen Undervisning (FVU)) og ord-

blindeundervisning (OBU) blandt de ledige, men at meget få får et forløb og endnu

færre gennemfører.

For at give ledige, der mangler basale læse-, skrive, og regnefærdigheder, mulighed

for at modtage den undervisning, som de har behov for, er det aftalt:



At ledige med grundskole som højeste uddannelse kan få tilbudt læse-, skrive-

og regnekurser, hvis den ledige efterspørger det, og en læse-, skrive- og regne-

test viser behov herfor.

Kurset kan bestå af et undervisningsforløb for ordblinde (OBU) og et læse-, skrive-

og regnekursus i form af et forberedende voksenundervisningstrin (FVU). Kom-

munen har derudover altid mulighed for at tilbyde ledige supplerende kurser efter

de almindelige regler.

Særskift for ledige under 25 år uden en afsluttet ungdomsuddannelse

Særskilt for alle unge under 25 år, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse,

gælder at:



De altid skal testes for, om de har svært ved at skrive, læse og regne.



Hvis testen viser, at de har problemer, får den unge ret og pligt til at deltage i re-

levant undervisning i form af et læse-, skrive- og regnekursus eller et ordblinde-

kursus.

Dette er overordnet i overensstemmelse med de regler, der er indført i kontant-

hjælpsreformen for samtlige uddannelseshjælpsmodtagere.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Ret til realkompetencevurdering

Ufaglærte ledige, der er fyldt 30 år, får ret til at få en realkompetencevurdering

med henblik på uddannelse og job, hvormed de kan få synliggjort og dokumenteret

uformelle kvalifikationer opnået via erhvervsdeltagelse.

Realkompetencevurderingen skal foretages af en ordinær uddannelsesinstitution

under enten voksenuddannelses- (VUC), arbejdsmarkedsuddannelses- (AMU), er-

hvervsuddannelses- (EUV)- eller videregående voksenuddannelsesområdet (VVU).

Aftalen er i overensstemmelse med aftalen om en kontanthjælpsreform, som er

trådt i kraft 1. januar 2014. Sigtet er at styrke ufaglærte dagpengemodtageres job-

og uddannelsesmuligheder ved at dokumentere og bringe uformelle eller skjulte

kvalifikationer og kompetencer frem i lyset.

En realkompetencevurdering kan bestå af en vurdering eller afprøvning af, om en

persons kvalifikationer, kompetencer og viden fx kan bruges i en specifik jobtype

eller branche.

Formålet med realkompetencevurderinger er at styrke ufaglærte arbejdsløses (over

30 år) muligheder for at få merit ved videre voksen- og efteruddannelse gennem en

formel anerkendelse af det, de allerede kan og ved i forhold til formelt fastsatte ud-

dannelsesmål. Det skal også ses i sammenhæng med, at vurderingerne foretages på

uddannelsesinstitutionerne.

En realkompetencevurdering kan samtidig bruges til jobsøgning, hvor realkompe-

tencevurderingen kan indgå som bevis for den lediges kompetencer i fx vedkom-

mendes cv.

En realkompetencevurdering giver ret til udstedelse af et kompetencebevis, hvis

dele af et uddannelsesmål vurderes som opfyldt. Hvis hele uddannelsesmålet i en

uddannelse vurderes som opfyldt, kan der udstedes et uddannelsesbevis. Det er ud-

dannelsesstedet, der udstedes et kompetencebevis eller et uddannelsesbevis efter

endt kompetencevurdering og den ledige skal sikre, at CV-oplysningerne ajourfø-

res.

En realkompetencevurdering kan have en varighed fra en halv dag op til ti skole-

dage.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Joblog for ledige

Jobsøgningsaktiviteter skal registreres i en digital joblog. Jobloggen kan både bru-

ges til at forbedre vejledningen til den arbejdsløse om jobsøgning og til at vurdere,

om jobsøgningen er tilstrækkeligt til, at den arbejdsløse lever op til rådighedskra-

vene. Redskabet giver således mulighed for målrettet at sætte ind over for de ar-

bejdsløse, som ikke søger job, som de skal, ved at give frister for at joblogge, indgå

klare aftaler om jobsøgningen, evt. intensivere kontaktforløbet og ved at sanktione-

re, hvis den arbejdsløse (fortsat) ikke har været tilstrækkelig jobsøgende eller ikke

har overholdt aftalerne.

Det indebærer, at:



Jobloggen udvides, så alle arbejdsløse løbende skal joblogge, dvs. registrere de-

res jobsøgningsaktiviteter.



Jobloggen skal indeholde detaljerede oplysninger om søgte job og den enkeltes

planlagte jobsøgning samt evt. CV og afsendte jobansøgninger.

A-kassen og jobcentret får adgang til at trække lister over arbejdsløses jobsøg-

ningsaktiviteter. A-kassen og jobcentret skal løbende følge med i den enkeltes

jobsøgning via jobloggen, og a-kassen skal på den baggrund vurdere, om den

enkelte søger tilstrækkelig bredt, intensivt og realistisk mv.

A-kassen og jobcentret kan indgå aftaler med den arbejdsløse om jobsøgning,

som skal dokumenteres. Der følges op på aftalerne ved de løbende samtaler, og

det vurderes samtidig, om der skal laves nye aftaler.

A-kassen skal følge målrettet op over for de arbejdsløse, som enten ikke joblog-

ger, eller som ikke søger job, som de skal. Jobcentret skal kunne underrette a-

kassen, hvis de oplever, at jobsøgningen ikke er tilstrækkelig, og at der dermed

er tvivl om den arbejdsløses rådighed.

Opfølgningen sker ved, at a-kassen giver den arbejdsløse en frist til at logge si-

ne jobsøgningsaktiviteter eller laver en klar aftale om den videre jobsøgning,

herunder evt. giver den arbejdsløse en frist til at bevise jobsøgningen.

Hvis den arbejdsløse ikke har været tilstrækkelig jobsøgende

–

evt. efter en

fristperiode

–

mister den arbejdsløse dagpengeretten.



Redskabet kan styrke rådigheden, idet der sker en løbende opfølgning, og det kan

udløse sanktioner, hvis den arbejdsløse ikke joblogger eller søger job som aftalt.

Redskabets beskæftigelseseffekter er imidlertid endnu ikke belyste, men et engelsk

forsøg har vist positive effekter af detaljeret planlægning af den fremadrettede job-

søgning.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Kravspecifikation og udvikling af jobloggen skal ske i samarbejde med kommu-

nerne, a-kasserne og andre relevante interessenter.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Selvbooking

Arbejdsløse skal selv have ansvar for at booke samtaler med jobcenteret eller a-

kassen og melde sig til relevante jobsøgningsaktiviteter i den første del af ledig-

hedsperioden. Det skal ske digitalt via Jobnet.dk.

Samtidig bliver Jobnet.dk udbygget med en sms-service, så arbejdsløse automatisk

får en påmindelse om mødet, og som giver mulighed for automatisk at orientere

borgere om flytning eller aflysning samtaler, hvis fx en jobkonsulent er syg

Selvbooking-systemet kommer til at fungere på den måde, at hvis arbejdsløse ikke

får booket de aftalte samtaler, bliver den arbejdsløse automatisk afmeldt som ledig

og efterfølgende partshørt af a-kassen.

Jobcentret og a-kassen skal altid yde hjælp til arbejdsløse, der kan have svært ved

at finde ud af selvbooking-systemet, så it-problemer ikke giver anledning til, at den

arbejdsløse bliver afmeldt, fordi de ikke får booket samtalerne.

Det bliver også sådan, at jobcenteret eller a-kassen kan fratage arbejdsløse retten til

at selv at booke samtaler, hvis de vurderer, at den enkelte ikke kan administrere

det.

Borgere, der ikke har forudsætningerne for at selvbooke samtaler, skal have mulig-

hed for at bede om at blive indkaldt til samtaler.

Samtaler, hvor både jobcentret og a-kassen skal deltage, indkaldes af jobcentret.

Øget ejerskab og medindflydelse

Formålet med selvbooking er, at den arbejdsløse selv skal tilrettelægge sit eget

kontaktforløb og dermed have større ansvar for egen indsats. Arbejdsløse skal dog i

planlægningen tage højde for, at der kan være tider i jobcentret eller a-kassen, som

allerede er booket. Så jo hurtigere de får booket samtalerne, jo flere ledige tids-

punkter er der.

Hvis den arbejdsløse får ansvar og medindflydelse til selv at kunne booke samtaler

og jobstøtteaktiviteter, kan det styrke den enkeltes oplevelse af øget ejerskab, som i

sidste ende vil styrke mulighederne for at komme i arbejde.

Frigivelse af ressourcer i jobcenter og a-kasse

I dag er det som udgangspunkt jobcenteret og a-kassen, der står for indkaldelsen.

Det sker fx pr. brev og ofte uden, at den arbejdsløse har indflydelse på tidspunktet.

Ved at stille krav til digital selvbooking forenkles og afbureaukratiseres arbejds-

processerne i jobcentrene og a-kasserne, da de ikke længere skal bruge tid på at

indkalde arbejdsløse til samtaler. Det vurderes også, at selvbookingen kommer til

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

at betyde, at færre samtaler fremover bliver aflyst, hvilket også vil frigive ressour-

cer i jobcentre og a-kasser.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Rådighed og sanktioner

De eksisterende rådighedskrav og sanktionsregler styrkes ved:



Styrkede muligheder for rådighedsvurdering via joblog og intensiveret kontakt-

forløb.



Sanktion ved udeblivelse fra tilbud.



Mulighed for, at jobcentret kan give rådighedsafprøvende tilbud.

Styrkede muligheder for rådighedsvurdering via joblog og intensiveret kontaktforløb

Arbejdsløse har, i ligesom i dag, fremover pligt til at søge job og deltage i samtaler

og tilbud, der kan forbedre deres muligheder for at komme i arbejde.

Arbejdsløse skal registrere og samle deres ansøgninger i en digital joblog, hvilket

giver a-kasser og jobcentre et større overblik over arbejdsløses jobsøgninger.

Jobloggen og et intensivt kontaktforløb med hyppige samtaler inden for det første

halve år styrker muligheden for, at jobcentre og a-kasser løbende kan følge med i

den arbejdsløses jobsøgning.

Det er fortsat a-kassen, der er ansvarlig for at vurdere, om den arbejdsløse står til

rådighed for arbejdsmarkedet, og for at indkalde til rådighedssamtaler i de tilfælde,

hvor de finder det nødvendigt.

Der henvises til særskilte bilag om joblog for arbejdsløse og et fælles intensiveret

kontaktforløb i a-kassen og jobcentret.

Sanktion ved udeblivelse fra tilbud

Det får fremover dagpengemæssige konsekvenser, hvis arbejdsløse udebliver fra

tilbud i beskæftigelsessystemet.

Tilbudsstederne (kursussteder, uddannelsessteder og virksomheder) skal fremover

indberette ubegrundet fravær til jobcentrene.

Sanktionen vil betyde, at der ikke udbetales dagpenge fra den dag, de udebliver, og

indtil de igen deltager i tilbuddet. Den nye sanktion svarer til den, som arbejdsløse

får i dag, hvis de ikke møder op til samtaler.

I nogle situationer vil der ikke skulle sanktioneres for fravær. Det gælder fx, når

den arbejdsløse deltager i en jobsamtale hos en arbejdsgiver, eller hvis pågældende

er påbegyndt job, er sygemeldt eller har barns 1. sygedag.

Mulighed for, at jobcenteret kan give rådighedsafprøvende tilbud

Jobcentret kan pålægge den arbejdsløse at deltage i rådighedsafprøvende tilbud,

hvis jobcentret finder, at den arbejdsløse ikke medvirker aktivt i indsatsen. Det kan

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

bl.a. være i situationer, hvor den arbejdsløses adfærd giver anledning til tvivl om,

hvorvidt den pågældende reelt har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsat-

sen.

Det indebærer konkret:



Tilbuddene afvikles af jobcenteret, der bestemmer tilbuddets konkrete indhold

og rammerne herfor (redskab, varighed, timeantal).



Der skal ligge en konkret begrundelse bag et rådighedsafprøvende tilbud sva-

rende til alle øvrige tilbud, som jobcenteret ligeledes skal begrunde.



Det vil fremgå af reglerne, at sigtet med tilbuddet er at teste den enkeltes rådig-

hed.



Der kan gives mere end ét tilbud.



Nytteindsats tilføjes til redskabsviften.

Jobcenteret har i dag mulighed for at igangsætte en aktiv indsats, herunder fx virk-

somhedspraktik eller et jobsøgningsforløb med henblik på at opkvalificere den le-

dige, men kan ikke igangsætte tilbud, der alene har til formål at rådighedsteste den

ledige.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder

For at styrke virksomhedskontakten skal alle jobcentre fremadrettet have et tæt

samarbejde med virksomhederne inden for tre servicespor:

1. Rekruttering af ledige

2. Uddannelse og opkvalificering af medarbejdere

3. Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere

1. Rekruttering af ledige

Virksomhederne skal tilbydes hjælp til rekruttering af ledige. Jobcentrene skal

fremadrettet som en del af deres kerneopgaver opsøge relevante virksomheder og

tilbyde hjælp til at matche ledige med virksomhedens rekrutteringsbehov.

Det omfatter:



Jobformidling. Jobcentrene skal have som kerneopgave at opsøge virksomhe-

derne og tilbyde dem hjælp til at udsøge, screene og formidle relevante ledige

til konkrete stillinger i virksomhederne. Jobformidlingen skal ske på tværs af

jobcentre og kommunegrænser, og den skal være koordineret, hurtig og ubu-

reaukratisk. Virksomhederne skal også tilbydes hjælp til etablering af støttet

beskæftigelse, hvor det er relevant. Jobformidlingen (også på tværs af kommu-

negrænser) skal understøttes af en national it-løsning, som sikrer, at der hurtigt

bliver fulgt op på virksomhedernes behov for arbejdskraft.



Hjælp til selvhjælp. Virksomheder skal tilbydes hjælp til selv at slå stillinger op

gennem et digitalt modul tæt integreret med jobnet.dk. Virksomheden skal kun-

ne oprette jobordrer digitalt, og kan på denne baggrund udvælge relevante kan-

didater til deres ledige job. Udvælgelsen kan enten finde sted på baggrund af et

automatisk match mellem jobordre og CV’er,

eller virksomheder kan på bag-

grund af jobordren udsøge relevante CV’er.

En bedre it-understøttelse

af udsøgning af cv’er på tværs af kommuner forventes

at være færdig medio 2015. Dette vil blive fulgt op af yderligere it-understøttelse

af virksomhedsservice i løbet af 2016 og 2017.

2. Uddannelse og opkvalificering af medarbejdere

Virksomhederne skal tilbydes information og hjælp til at oprette målrettede opkva-

lificerings- og uddannelsesforløb til en nyansat medarbejder, der kommer fra ar-

bejdsløshed, herunder opkvalificeringsjob.

Det omfatter:



Jobcentrene kan informere virksomheder om mulighederne for at få hjælp til

opkvalificering og uddannelse ved rekruttering af nye medarbejdere fra ledig-

hed.



Virksomhederne får en digital selvbetjeningsløsning, hvor de selv kan oprette et

voksenlærlingeforløb på virksomheden, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, jf.

selvstændigt bilag.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

3. Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere

Virksomhederne skal tilbydes hjælp til at fastholde sygemeldte og skadelidte med-

arbejdere.

Det omfatter:



Jobcentrene informerer virksomheder om mulighederne for hjælp til fastholdel-

se af medarbejdere i den konkrete situation, herunder om personlig assistent,

hjælpemidler, fleksjob og § 56-aftale samt mulighed for delvis raskmelding.



Der etableres et landsdækkende efteruddannelsesmodul, som opkvalificerer

medarbejdere, der arbejder med fastholdelse på arbejdspladsen.

Samtlige services skal understøttes via nye eller forbedrede nationale it-løsninger.

Løsningerne udvikles i samarbejde med kommunerne.

Den opsøgende virksomhedskontakt og jobformidling vil fremadrettet være en ker-

nekompetence for jobcentrene. De tre servicespor vil ikke blive reguleret med nye

proceskrav i lovgivningen. Kommunerne vil have en generel forpligtigelse ifølge

lovgivningen, men de vil have frihed til selv at fastlægge udmøntningen og håndte-

ringen lokalt. Det er vurderingen, at kommunerne vil efterkomme de generelle

målsætninger i loven, idet jobcentrene har et ønske om at styrke servicen over for

virksomhederne.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Koordineret virksomhedskontakt på tværs af kom-

muner

Kommunerne skal fremover samarbejde på tværs af kommunegrænserne om virk-

somhedskontakten. Samarbejde på tværs af kommunegrænser skal understøtte, at

jobcentrene hurtigt følger op på virksomhedernes behov for hjælp til rekruttering.

Det betyder bl.a., at jobcentrene skal kigge ud over egen kommunegrænse og sam-

arbejde med øvrige kommuner, når de får kendskab til virksomheder med behov

for arbejdskraft.

Kommunerne forpligtes fremadrettet til at drøfte konkrete samarbejder på beskæf-

tigelsesområdet i deres regionale KKR, ligesom det i dag er kendt fra social- og

sundhedsområdet. Samarbejdet mellem kommunerne via KKR er aftalebaseret og

kan bestå af både konkrete aktiviteter og kampagner.

Det kunne fx være:



Samarbejde om virksomhedskontakten

–

fx i forbindelse med større rekrutte-

ringsopgaver, herunder større infrastrukturprojekter, der går på tværs af kom-

munegrænser.



Samarbejde om indsatsen for ledige, der kræver specialistkompetencer, herun-

der at et jobcenter varetager opgaven på vegne af andre jobcentre:

Fx indsatsen over for ledige akademikere, hvor det enkelte jobcen-

ter, bortset fra de største byer, har meget få personer i målgruppen

og derfor begrænsede muligheder for selv at tilbyde en effektiv og

specialiseret indsats.

Specialiseret opkvalificering af særlige grupper af ledige, fx til job

i off-shore industrien.

Ved at forpligte KKR til at drøfte konkrete samarbejder på beskæftigelsesområdet

sikres et operationelt niveau i forhold til at iværksætte konkret samarbejde.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder

Store og landsdækkende virksomheder skal have mulighed for at henvende sig til et

nationalt kontaktpunkt. Kontaktpunktet skal sikre, at virksomhedernes ønsker til

service fra beskæftigelsessystemet bliver koordineret på tværs af jobcentre.

De store landsdækkende virksomheder er i dag i løbende kontakt med mange for-

skellige jobcentre ift. bl.a. rekruttering af ledige og inklusion af svage grupper på

arbejdsmarkedet. Virksomhederne oplever, at de mange forskellige kontaktperso-

ner og jobcentrenes lokale proceskrav udgør en barriere i forhold til samarbejdet.

Virksomhederne oplever ligeledes meget store forskelle i jobcentrenes service og

tilgang til virksomhedssamarbejdet.

På baggrund af ovenstående har en række større virksomheder bl.a. i regi af Virk-

somhedsforum for Socialt Ansvar udtrykt et stort ønske om en central indgang til

beskæftigelsessystemet

–

både i forhold til støttet og ordinær beskæftigelse.

Det nationale kontaktpunkt placeres i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

og vil fungere som et ubureaukratisk bindeled til landets jobcentre. Kontaktpunktet

bygger videre på det service- og paradoksberedskab, der blev etableret som led i

kontanthjælpsreformen.

Det konkrete samarbejde med virksomhederne vil fortsat skulle foregå lokalt i job-

centrene, som har den personlige kontakt og kendskabet til de ledige samt til de lo-

kale afdelinger af de landsdækkende virksomheder.

Kontaktpunktet skal:



Have dialog med store landsdækkende virksomheder om de overordnede ram-

mer for service

–

både i forhold til støttet og ordinær beskæftigelse.

Understøtte koordination og samarbejde mellem jobcentrene om virksomheder-

nes konkrete ønsker til service fra beskæftigelsessystemet.

Tilbyde mulighed for at indgå partnerskabsaftaler med store virksomheder, som

over flere år forventer behov for arbejdskraft. Partnerskabsaftalerne kan bl.a.

indeholde:

bistand i forbindelse med større rekrutteringsrunder, herunder mål-

rettet opkvalificering og uddannelse af ledige

fastholdelse af medarbejdere

ansættelse af et større antal personer i støttet beskæftigelse

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Eksempel

Stor dansk virksomhed med 75 filialer på landsplan ønsker at ansætte ledige i fleksjob

En stor dansk virksomhed med filialer i 75 danske byer og med hovedsæde i Aarhus, har beslut-

tet, at virksomheden skal styrke sin sociale profil.

Virksomhedens centrale HR-afdeling tager derfor kontakt til det nationale kontaktpunkt for at hø-

re, hvilke muligheder, der findes i beskæftigelsessystemet og hvordan HR-afdelingen kan indgå

aftale med det samlede beskæftigelsessystem på tværs af kommunegrænserne.

HR afdelingen beslutter, at der skal ansættes én ledige i fleksjob i hver af virksomhedens 75 filia-

ler og aftaler herefter rammerne for disse ansættelser med en medarbejder i det nationale kon-

taktpunkt.

Herefter tager medarbejderen fra det nationale kontaktpunkt kontakt til jobcentrene i de 75 byer,

hvor virksomhedens filialer er placeret og fortæller om den rammeaftale, der er indgået med virk-

somhedens centrale HR-afdeling omkring ansættelse af ledige i fleksjob.

De respektive jobcentre tager herefter kontakt til de enkelte filialer for at indgå nærmere aftaler

omkring ansættelsen af en ledig i fleksjob samtidig med at de præsenterer filialen for relevante

kandidater til ansættelsen.

Det sikres på den måde, at den centrale HR-afdeling ikke skal have kontakt med 75 jobcentre for

at indgå aftaler, men derimod har én indgang til beskæftigelsessystemet, som sørger for koordi-

neringen mellem landets jobcentre og virksomheden.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Målretning af offentligt og privat løntilskud

Der foretages en række justeringer, der målretter og i højere grad harmoniserer of-

fentligt løntilskud i retning af privat løntilskud:



Kvote- og sanktionssystemet for offentligt løntilskud afskaffes.

Løntilskudssatsen til det offentlige reduceres fra de nuværende 141,02 kr. pr.

time til 105,96 kr. pr. time (2014-sats).



Løn- og timetalsberegning for offentligt løntilskud bliver forenklet. Varigheden

af et privat løntilskud ændres fra i dag maksimalt 12 måneder til maksimalt seks

måneder, svarende til varigheden for et offentligt løntilskud og et jobrotations-

forløb.



Den maksimale varighed af offentligt løntilskud ændres fra de nuværende mak-

simale seks måneder til fire måneder for dagpengemodtagere.



Der indføres en seks måneders karensperiode for offentligt løntilskud, som alle-

rede i dag findes for private løntilskud.

Det bemærkes, at kontanthjælpsmodtagere også foreslås omfattet af omlægningen.

Kvote- og sanktionssystem

For at gøre det lettere at anvende løntilskudsordningen afskaffes det nuværende

kvote- og sanktionssystem, så offentlige arbejdsgivere selv kan vælge, om de øn-

sker at ansætte en person i løntilskud. Forslaget forventes at medføre en reduktion i

antallet af offentlige løntilskudspladser og vil samtidig reducere risikoen for for-

trængning af ordinært ansatte.

Reduktion af sats til det offentlige

Løntilskudssatsen til det offentlige reduceres således, at offentlige arbejdsgivere i

højere grad selv skal dække udgifterne ved at have en ledig ansat i løntilskud. For

at sikre balancerede incitamenter sker der ikke en fuld harmonisering med løntil-

skudssatsen til det private, der ligger på 70 kr. pr. time.

Løn- og timetalsberegning

Løn- og timetalsberegningen for offentligt løntilskud forenkles, så timelønnen fast-

sættes én gang årligt. Lønnen vil fortsat svare til personens individuelle ydelse. En

forenkling af løn- og timetalsregningen vil gøre det mindre bureaukratisk for de of-

fentlige arbejdsgivere at beregne løn og timetal, når der skal ansættes ledige i of-

fentligt løntilskud.

Varighed af private løntilskud

En sænkelse af den maksimale varighed af private løntilskud til seks måneder vil

understøtte, at flere ledige kan komme i et privat løntilskudsjob og vil samtidig

mindske risikoen for fastholdelse særligt set i lyset af den toårige dagpengeperiode,

hvor 12 måneders løntilskud er lang tid.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Varighed af offentlige løntilskud

Den maksimale varighed for offentlige løntilskud ændres fra seks til fire måneder

for dagpengemodtagere med henblik på at reducere risikoen for fastholdelse af

stærke ledige og understøtte de positive effekter, der findes af offentligt løntilskud

for ledige med mere komplekse problemer.

Karensperiode

Der vil gælde de samme regler for karensperioden for offentligt og privat løntil-

skud. En karensperiode vil sikre, at nyledige - hvoraf mange selv finder job relativt

hurtigt - ikke tilbydes offentligt løntilskud tidligt i ledighedsforløbet.

Karensperioden betyder samtidig, at ledige dagpengemodtagere under 30 år ikke

kan komme i offentligt løntilskud som ret og pligt tilbud efter tre måneders ledig-

hed.

De eksisterende undtagelser fra en karensperiode på seks måneder for privat løntil-

skud skal også gælde for offentligt løntilskud. Det vil sige, at karensperioden ikke

gælder, hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymna-

sialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Målretning af jobrotationsordningerne

Med jobrotationsordningen ydes der tilskud til arbejdsgivere, der ansætter en ar-

bejdsløs som vikar i stedet for en af virksomhedens medarbejdere, som midlertidigt

deltager i uddannelse.

Der er to jobrotationsordninger: (1) En ordinær jobrotationsordning for ufaglærte

og faglærte beskæftigede (lovbunden bevilling) og (2) en særlig jobrotationsord-

ning for beskæftigede med en kort og mellemlang videregående uddannelse (reser-

vationsbevilling). Den særlige ordning er i 2014 udvidet til også at omfatte beskæf-

tigede med en lang videregående uddannelse.

Der har de seneste år været en betydelig stigning i brugen af jobrotation. Udviklin-

gen vurderes at kunne tilskrives en øget opmærksomhed på ordningerne i kommu-

nerne i kombination med, at jobrotation er en økonomisk attraktiv ordning for både

kommunen, arbejdsgiveren og den ledige. I lyset af den stigende aktivitet og de

dermed stigende udgifter foretages en målretning af ordningen.

De to jobrotationsordninger målrettes ved, at:



Varigheden af et jobrotationsvikariat for arbejdsløse afkortes fra 12 måneder til

maksimalt seks måneder i lighed med reglerne for løntilskudsjob.



Ordningerne målrettes langtidsledige, ved at kravet til forudgående ledighed

hæves fra tre til seks måneder.



Statsrefusionen til kommunerne reduceres fra de nuværende 100 pct. til 60 pct.



Muligheden for at kombinere elev- og lærlingeforløb med ansættelse af jobrota-

tionsvikar i jobrotationsforløb afskaffes permanent.

Samtidig hæves rammebevillingen på den særlige jobrotationsordning med 200

mio. kr. årligt.

Afkortet varighed af jobrotationstilskud

Afkortningen af den maksimale tilskudsperiode til jobrotationsforløb til maksimal

seks måneder begrænser risikoen for, at jobrotationsvikarer fastholdes i støttet be-

skæftigelse.

Det medfører endvidere, at flere vikarer får mulighed for at opnå konkret erhvervs-

erfaring. Virksomhederne vil med afkortningen af tilskudsperioden fortsat kunne

ansætte fx to vikarer af hver seks måneders varighed som erstatning for en medar-

bejder, der efteruddannes i 12 måneder. Ledige ansatte i jobrotationsvikariater vil

fortsat kunne vikariere for flere beskæftigede.

Målretning mod langtidsledige

Et krav om seks måneders forudgående ledighed vil mindske risikoen for, at ord-

ningen fastholder nyledige i støttet beskæftigelse. Samtidig vil det målrette ordnin-

gen til arbejdsløse, der har en længere ledighedsperiode bag sig.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Reduceret statsrefusion til kommunerne

I dag modtager kommunerne 100 pct. refusion i forbindelse med jobrotation. For at

understøtte, at kommunerne bruger jobrotation, hvor det vurderes at understøtte

den lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet sænkes statsrefusionen til kommu-

nens udgifter til jobrotationsydelse fra de nuværende 100 pct. til 60 pct.

Det skal ses i sammenhæng med den kommende refusionsomlægning, hvor refusi-

onen aftappes over tid. Såfremt refusionen på jobrotationsforløbet ikke justeres, vil

det isoleret set øge kommunernes tilskyndelse til at anvende jobrotation.

Det bemærkes, at kommunerne under ét fortsat vil blive kompenseret for den reste-

rende del af udgifterne via budgetgarantien.

Afskaffelse af kombinerede elev- og lærlingeforløb med jobrotationsforløb

En permanent afskaffelse af muligheden for at kombinere elev- og lærlingeforløb

med jobrotationsforløb vurderes at målrette ordningen betydeligt. En analyse fra

Deloitte foretaget for Beskæftigelsesministeriet viser, at ca. 60 pct. af aktiviteten i

2013 på den ordinære jobrotationsordning bestod af disse forløb.

Det skal også ses i sammenhæng med, at muligheden for at kombinere jobrotation

og lærlingeforløb indebærer, at virksomheder dels kan modtage jobrotationsydelse

for elever, når de er i praktik i virksomheden, og dels at virksomheden får udbetalt

både lønrefusion via AUB og jobrotationsydelse i elevens skoleperioder.

Muligheden er midlertidigt lukket med virkning fra sommeren 2013. Der er derfor

ikke yderligere tilgang af elev- og lærlingeforløb i jobrotationsordningen. Eksiste-

rende forløb vil dog fortsætte, og de sidste elev- og lærlingeforløb forventes at væ-

re afsluttede i 2017.

Hævet rammebevilling til den særlige jobrotationsordning

Rammebevillingen på den særlige jobrotationsordning hæves permanent med 200

mio. kr. årligt. Det skal ses i lyset af, at den afsatte bevilling de seneste år ikke har

været tilstrækkelig til at dække efterspørgslen, og ordningen derfor løbende er ble-

vet tilført midlertidige bevillingsløft.

Et permanent løft vil sammen med de ovennævnte målretninger indebære, at bevil-

lingen til den særlige jobrotationsordning skønnes at afspejle det reelle forbrug.

Derudover indføres der en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren med henblik

på at kunne fastsætte nærmere regler om kommunernes administration af ordnin-

gerne, hvilket skal sikre en mere ensartet og retvisende administration af ordnin-

gerne på tværs af jobcentre. Det skal ses i sammenhæng med, at jobrotationsord-

ningen som udgangspunkt er etableret som en meget fleksibel og ubureaukratisk

ordning, hvilket i betragtning af ordningens omfang ikke længere er hensigtsmæs-

sigt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Virksomhedspraktik og trainee-indsats

Brugen af virksomhedspraktik og trainee-ordningen styrkes på følgende måde:

Trainee-indsats forlænges:



Den eksisterende trainee-indsats for nyuddannede inden for AC-området og

FTF-området bliver forlænget i en toårig periode.



Ordningen indebærer, at der gives tilskud til trainee-forløb målrettet nyuddan-

nede, som endnu ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse.

Virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender:



Arbejdsløse dimittender med en videregående uddannelse får mulighed for at

komme i virksomhedspraktik i op til otte uger. Normalt kan et praktikophold

højest vare fire uger. Det er jobcenteret, der ud fra en konkret vurdering skal

bevillige det længere praktikophold.

Trainee-indsats

I forbindelse med finansloven for 2012 blev der afsat 20 mio. kr. fordelt over årene

2012 og 2013 til at få flere nyuddannede ind i et såkaldt trainee-forløb. AC og FTF

udmønter trainee-indsatsen for deres respektive målgrupper.

Et trainee-forløb kan bestå af forskellige tilbud, herunder kurser/uddannelse, virk-

somhedspraktik/løntilskudsjob eller en kombination heraf. Der blev fastsat måltal

for indsatsen, som betyder, at AC og FTF hver især skal opnå 1.000 trainee-forløb

for deres respektive målgrupper.

Trainee-indsatsen er afsluttet 1. kvartal 2014. En evaluering af trainee-ordningen er

igangsat primo april 2014 og forventes afsluttet i sommeren 2014. Erfaringerne

herfra vil i det omfang, det er relevant, blive indarbejdet i fremadrettede trainee-

indsats.

Virksomhedspraktik i op til otte uger

Efter gældende regler kan et tilbud om virksomhedspraktik for ledige højest vare

fire uger. Derudover eksisterer der i dag en forsøgsordning, hvor jobcentrene kan

give dimittender tilbud om virksomhedspraktik i op til otte uger.

De nuværende regler for virksomhedspraktik giver ledige mulighed for relativt kor-

te praktikophold. Forlængelsen af praktikopholdet vil gøre det mere attraktivt for

arbejdsgivere at indgå aftale om virksomhedspraktik med dimittender.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Indsats sidst i ledighedsperioden

Forsikrede ledige med mellem 16-22 måneders ledighed får en intensiveret aktiv

indsats:



Forsikrede ledige indkaldes efter 16 måneders ledighed til en supplerende sam-

tale i jobcenteret, hvor der sker en revurdering af indsatsen målrettet den ledige.

A-kassen deltager i samtalen.

Jobcenteret skal tilbyde den ledige en tæt kontakt og intensiveret indsats og job-

søgningsstøtte. Dette kan fx indebære:

Forsikrede ledige kan efter 16 måneders ledighed få tildelt en per-

sonlig jobformidler i den resterende del af dagpengeperioden.

Som et forsøg vil ledige med 16 måneders ledighed og derover

kunne tilbydes et kombinationsforløb med hyppigere samtaler og

et virksomhedsrettet tilbud. Der lægges op til korte kombinations-

forløb. Den ledige tilknyttes en jobkontaktperson i virksomheden,

når den ledige er i det virksomhedsrettede forløb.



Jobcentrene kan vælge at tildele en personlig jobformidler til ledige, der har behov

herfor. En personlig jobformidler kan formidle konkrete job til den ledige og kan

dermed bidrage til en tæt kontakt med virksomhederne i den sidste del af ledig-

hedsperioden.

Jobcenteret kan i dag allerede tilbyde et intensiveret kontaktforløb sidst i ledig-

hedsperioden, men der er i dag ikke særlige regler herfor.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Kvalitet i indsatsen for ledige i særlig risiko for lang-

tidsledighed

Der gennemføres i samarbejde med jobcentrene og a-kasserne et udviklingsprojekt,

der sætter fokus på indholdet i den gode og effektfulde indsats for forsikrede ledige

med risiko for langtidsledighed.

Udviklingsprojektet vil tage afsæt i erfaringerne fra ”Den gode samtale”, hvor den

arbejdsløse selv har indflydelse på samtalerne med sagsbehandleren. Erfaringerne

viser blandt andet, at de arbejdsløse har fået et mere positivt samarbejde med sags-

behandleren i a-kassen, og at fokus i højere grad er gået fra kontrol til jobrettet og

professionel hjælp til at komme i arbejde.

Projektet forankres i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og gennemføres

i det første halvandet år efter reformens ikrafttræden.

Konkret skal arbejdet udvikle og understøtte jobsøgnings- og samtaleaktiviteter for

arbejdsløse i risiko for langtidsledighed og arbejdsløse, som allerede har haft et

længerevarende ledighedsforløb. Det skal således understøtte jobcentrenes indsats

og medvirke til, at målgruppen får en effektfuld indsats, der er målrettet deres be-

hov.

Der kan for eksempel gennem erfaringsopsamling kortlægges følgende:



Det udbytterige samtaleforløb:

Der kan fokuseres på, hvilke typer samtaler der

kan være særligt relevante for målgruppen, hvilket indhold samtalen skal ud-

bygges med, så det understøtter målgruppens behov, og hvordan et godt samta-

leforløb planlægges, så det tager udgangspunkt i den enkelte arbejdsløse og un-

derstøtter, at den arbejdsløse kommer i beskæftigelse.

De gode jobstøtteaktiviteter

: Sammen med jobcentrene og a-kasser kortlægger

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvad der kan være gode jobstøt-

teaktiviteter, der særligt understøtter, at målgruppen kommer i beskæftigelse.

Det kan være en afdækning af effekterne for målgruppen af workshops om job-

søgning, forberedelse af jobsamtaler samt kompetenceafklaring eller jobklub-

ber, hvor arbejdsløse kan udveksle erfaringer om f.eks. jobsøgning og brug af

netværk, herunder om disse aktiviteter med fordel kan målrettes målgruppen.

Håndtering af ledige, der mangler motivation:

I samarbejde med jobcentrene og

a-kasser kortlægger Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvordan job-

centrene kan hjælpe arbejdsløse, der mangler motivation og selvtillid eksempel-

vis ved brug af personlig coaching eller jobhjælp i form af intensiv jobformid-



BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

ling.



Et udbytterigt kombinationsforløb sidst i ledighedsperioden:

Dagpengemodta-

gere med mere end 16 måneders ledighed kan som led i en forsøgsordning få

tilbudt et særligt, kort kombinationsforløb, der består af et intensivt samtalefor-

løb i jobcentret og et virksomhedsrettet tilbud og en jobkontaktperson. I samar-

bejde med jobcentrene og a-kasser kortlægger Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering, hvordan et godt kombinationsforløb planlægges, så det tager ud-

gangspunkt i den enkelte arbejdsløse og understøtter, at den arbejdsløse kom-

mer i beskæftigelse.

Et udbytterigt forløb med den personlige jobformidler sidst i ledighedsperioden:

I samarbejde med jobcentrene og a-kasser kortlægger Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering, på baggrund af erfaringerne fra akutindsatsen, hvordan

et godt forløb med en personlig jobformidler planlægges, så det tager udgangs-

punkt i den enkelte arbejdsløse og understøtter, at den arbejdsløse kommer i be-

skæftigelse.



Der etableres en forsøgspulje, som kommunerne kan ansøge til brug for iværksæt-

telse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter med henblik på at understøtte, at mål-

gruppens beskæftigelseschancer øges. Puljen forankres i Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er ansvarlig for projektet og den ef-

terfølgende udrulning, der sker i tæt dialog med i kommunerne. Både a-kasser og

kommuner inddrages i udviklingen af projektet. Forsøgs- og udviklingsaktiviteter-

ne skal evalueres, hvilket foretages af eksterne konsulenter. Resultaterne fra erfa-

ringsopsamlingen og forsøgspuljen formidles til medarbejderne i jobcentrene bl.a.

via vejledninger, workshops, undervisnings- og træningsforløb.

For at sikre sammenhæng og integration af viden i forhold til de fremadrettede

samtale- og jobsøgningsaktiviteter, vil formidlingen af erfaringer, best-practice mv.

blive udrullet som supplement til implementeringen af forslaget om det intensive-

rede kontaktforløb.

Endvidere afsættes en pulje på 10 mio. kr. årligt til særlige indsatser til ledige over

50 år, herunder forsøg med særlig fokus på jobformidling.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Kompetenceudvikling for jobkonsulenter

Der afsættes i alt 150 mio. kr. i perioden 2015 til 2020 til at kompetenceudvikle og

videreuddanne medarbejdere og ledere i jobcentre og a-kasser. En investering i

kompetenceudvikling skal understøtte et mere professionelt beskæftigelsessystem

og øge kvaliteten af hjælpen til arbejdsløse og virksomheder.

Kommuner og a-kasser skal delvist medfinansiere kompetenceudviklingen, og bå-

de KL og AK-Samvirke samt andre relevante interessenter inddrages i arbejdet

med at afdække uddannelses- og efteruddannelsesbehovet, som kan danne grundlag

en prioriteret udmøntning af midlerne.

Det bemærkes i den sammenhæng, at der i dag er ca. 13.000 (fuldtidspersoner) an-

sat i jobcentre og a-kasser.

De afsatte midler kan fx anvendes til at udvikle og styrke eksisterende uddannel-

sesspor og skabe nye efteruddannelsesmuligheder.

De afsatte midler vil således give mulighed for, at flere medarbejdere i jobcentre og

a-kasser fremadrettet vil kunne deltage i:



Særligt udviklede grund- og efteruddannelseskurser

, fx et landsdækkende

grundkursus for ansatte i jobcentre og a-kasser, som understøtter en fælles me-

tode og faglig viden på tværs af ansatte i jobcentre/a-kasser, og efteruddannel-

sesmoduler, som opkvalificerer medarbejdere i jobcentre og a-kasser i arbejds-

markeds- og brancheforhold, typiske rekrutteringsmetoder indenfor forskellige

brancher, metoder til matching og metoder til overvågning af arbejdsmarkedet,

fastholdelse på arbejdspladsen etc.

Efteruddannelsesmoduler på akademi- og diplomuddannelsesniveau.

Certificeringskurser i brugen af afklaringsværktøj,

så jobkonsulenterne kan bli-

ve certificeret i brug af afklaringsværktøjet for at sikre, at værktøjet understøtter

den faglige vurdering i jobkonsulentens daglige arbejde.



De særligt udviklede grund- og efteruddannelseskurser skal udvikles i samarbejde

med repræsentanter fra jobcentre og a-kasser, ligesom den mest hensigtsmæssige

placering af kurserne skal undersøges.

Deltagelse i al efter-/videreuddannelse skal være delvist brugerfinansieret for at

sikre kvalificeret anvendelse af midlerne.

Samtidig kan der sættes fokus på indholdet i socialrådgiveruddannelsen og andre

uddannelsesmoduler, der bliver udbudt af professionshøjskolerne, fx Akademiud-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

dannelsen i beskæftigelse og Diplomuddannelsen i beskæftigelse. Dette kan med-

virke til at sikre, at de fremtidige medarbejdere og ledere i jobcentre og a-kasser

har en øget viden om arbejdsmarkedets funktionsmåde og beskæftigelsesindsatsen.

Dette kan ske ved, at Beskæftigelsesministeriet indgår i drøftelser med Danske Pro-

fessionshøjskoler om udviklingen af de eksisterende uddannelser, herunder behovet

for at udvikle nye uddannelser eller uddannelsesmoduler rettet mod beskæftigel-

sesområdet, fx en jobformidleruddannelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Afklaringsværktøj

For tidligt at kunne sætte ind over for arbejdsløse, der er i risiko for langtidsledig-

hed, udvikles der et landsdækkende afklaringsværktøj til at afklare den enkelte ar-

bejdsløse og vedkommendes risiko for langtidsledighed.

Afklaringsværktøjet skal understøttejobcentrene og a-kasserne i tilrettelæggelsen af

en indsats, der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov Værktøjet skal un-

derstøtte jobkonsulenternes arbejde, når de skal vurdere den enkelte arbejdsløses

muligheder for at komme i job og skal tilrettelægge indsatsen ud fra den enkeltes

forudsætninger. Valg af tilbud eller jobstøtteaktiviteter skal dog altid basere sig på

jobkonsulentens samlede faglige vurdering.

Følgende kriterier er eksempler på forhold, der kan indgå i afklaringen: Ledigheds-

historik, alder, tidligere beskæftigelse, herkomst, uddannelsesmæssig baggrund og

årsag til ledighed.

Målgruppen for værktøjet er både arbejdsløse og jobkonsulenter i jobcentre og a-

kasser. Den arbejdsløse og jobkonsulenter skal til enhver tid kunne tilgå oplysnin-

ger fra afklaringsværktøjet. Det betyder samtidig, at værktøjet ikke kun anvendes i

starten af ledighedsperioden, men også til løbende at vurdere den arbejdsløses mu-

ligheder for at komme i job.

Jobkonsulenter, der skal bruge afklaringsværktøjet, certificeres i brugen heraf.

Afklaringsværktøjet vil blive udviklet på en sådan måde, at det bliver muligt for a-

kasserne og jobcentrene på et mere overordnet niveau at lave tilpasninger.

Der skal i forbindelse med det landsdækkende afklaringsværktøj udvikles et dia-

logværktøj, der skal understøtte en løbende dialog mellem jobkonsulenter og den

arbejdsløse

–

også på tværs af jobcentre og a-kasser

–

omkring de resultater, som

afklaringsværktøjet løbende viser.

Dialogværktøjet skal blandt andet kunne:



Fungere som et kommunikationsredskab mellem jobcentret, a-kassen og den ar-

bejdsløse (via Jobnet.dk, sms eller mail), herunder at give arbejdsløse målrettet

information om fx jobåbninger.



Opsamle viden fra afklaringsværktøjet og jobloggen og dele den på tværs af

jobcentre og a-kasser som input til jobkonsulenternes faglige vurdering af den

rette indsats for den arbejdsløse, fx tilbud og jobsøgningsstøtteaktiviteter.

Tidsplan

Afklaringsværktøjet udvikles trinvist og første version vil stå klar medio 2015, og

sidste trin vil være færdiggjort primo 2017. Kravspecifikation, behovsafdækning,

udvikling og implementering af afklaringsværktøjet og dialogværktøjet forestås af

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i tæt samarbejde med kommunerne,

a-kasserne og evt. andre relevante interessenter.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Både afklaringsværktøjet og dialogværktøjet bygger på initiativer, der allerede er

iværksat i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Ved udviklingen inddrages

derudover internationale erfaringer.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Arbejdsprocesser i kommuner afbureaukratiseres

En række elementer i beskæftigelsesindsatsen skal afbureaukratiseres, så arbejds-

processer i kommunerne forenkles, og der sikres mere effektive arbejdsgange.

Gennemskrivning af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ansvaret for

styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ansvaret for styringen af den ak-

tive beskæftigelsesindsats erstattes af helt ny lovgivning. Det sker ved at gennem-

skrive, sanere og forenkle de nuværende love. Initiativet skal, sammen med de øv-

rige regelforenklingsinitiativer, gøre lovene enklere at administrere for kommuner-

ne og lettere at forstå for borgerne.

Gennemskrivningen og forenkling af reglerne er et omfattende arbejde, da reglerne

er blevet til via mange forskellige forlig igennem årene. Arbejdet kan således in-

volvere flere forskellige forligskredse, som skal være enige om den samlede lov.

Alle 16 målgrupper i LAB

vil kunne være omfattet af initiativet.

Klare beskæftigelsespolitiske mål og beskæftigelsesplaner

Beskæftigelsesministeren udmelder årligt beskæftigelsespolitiske mål, der angiver

retning i tilrettelæggelsen af den kommunale indsats, som kommunerne kan lade

sig inspirere af i beskæftigelsesindsatsen, men som kommunerne ikke har pligt til

at efterleve. Kommunerne udarbejder med udgangspunkt heri en beskæftigelses-

plan tilpasset de lokale forhold og udfordringer.

Alle øvrige form og proceskrav til udformningen af beskæftigelsesplanen og resul-

tatrevisionen afskaffes, ligesom der ikke længere fastlægges centrale kvantitative

resultatkrav.

Kommunerne får således selv mulighed for at tilrettelægge processen med udarbej-

delse af beskæftigelsesplanen, så den i højere grad kan tilpasses de lokale forhold,

og skal ikke længere udarbejde en særskilt resultatrevision.

Alle 16 målgrupper i LAB vil være omfattet af initiativet.

Målgrupper omfattet af LAB: Dagpengemodtagere, jobparate og aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere, fleksjobbere, førtidspensionister,

personer med handicap der har gennemført en 18 måneders uddannelse, personer under 18

år med behov for uddannelse- og beskæftigelsesfremmende indsats, ledige selvforsørgende,

modtagere af ressourceforløbsydelse, uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelses-

hjælpsmodtagere, modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, personer omfattet af ud-

dannelsesordningen som har opbrugt dagpengeretten.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Bestemmelser om dialog mellem de nuværende beskæftigelsesregioner og kom-

muner afskaffes

De gældende bestemmelser om en fastlagt dialog mellem de nuværende beskæfti-

gelsesregioner og kommunerne omkring indsats og resultater afskaffes, hvormed

dialogen mellem kommunerne og det statslige beskæftigelsessystem alene bliver

behovsbestemt.

Alle 16 målgrupper i LAB vil være omfattet af initiativet.

Organisatoriske bindinger i kommunerne afskaffes

De regler, der regulerer jobcentres organisering og opgaveplacering, afskaffes, så

de kommunale forvaltninger i højere grad selv kan tilpasse deres administration til

de lokale forhold. Eneste tilbageværende krav er, at kommunerne skal have et job-

center i kommunen, hvor beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomhe-

der varetages.

Med forslaget vil de kommunale forvaltninger i højere grad kunne tilpasse deres

administration til lokale forhold, herunder udvalgsstruktur i kommunalbestyrelsen

eller andre konkrete hensyn. Forslaget vil bidrage til at understøtte mere hensigts-

mæssige og smidige arbejdsgange i kommunerne, og bedre mulighed for at yde en

helhedsorienteret indsats over for borgerne.

Alle 16 målgrupper i LAB vil være omfattet af initiativet.

Strafrefusion ophæves

Reglerne om strafrefusion ophæves på tværs af ydelsesgrupper. Strafrefusion har

siden 1. januar 2013 været suspenderet, da kommunerne brugte mange administra-

tive ressourcer på at dokumentere og kontrollere, at arbejdsløse blev aktiveret retti-

digt. Samtidig betød strafrefusionen også i nogle tilfælde aktivering for aktiverin-

gens skyld. Suspensionen har ikke ført til, at kommunerne har slækket på rettidig-

heden, og derfor foreslås det, at strafrefusionen ophæves permanent.

Dagpengemodtagere, modtagere af arbejdsmarkedsydelse, og kontanthjælpsmodta-

gere vil være omfattet af initiativet.

Jobcentre med afvigende resultater skal ikke tvinges til at bruge andre aktører

Muligheden for indgreb over for jobcentre, hvis resultater afviger væsentligt fra

sammenlignelige jobcentre afskaffes. Derfor skal jobcentre ikke længere kunne på-

lægges af beskæftigelsesministeren at bruge andre aktører i beskæftigelsesindsat-

sen, hvis deres resultater afviger væsentligt fra sammenlignelige jobcentre.

Alle 16 målgrupper i LAB vil være omfattet af initiativet.

Den ledige skal fremover kun have en plan, og den skal gøres enklere

Jobplanen for den ledige afskaffes. Alle borgere, der får en indsats i jobcentret, skal

fremover

kun have én ”Min Plan”, der vises for borgeren på Jobnet.dk. Her vil alle

aftaler om aktive tilbud fremgå, så den arbejdsløse og jobkonsulenten har et samlet

overblik.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Der skal således alene dokumenteres i og gælde én plan for indsatsen på tværs af

ydelsesgrupper. Kommunernes sagsbehandlere vil kunne se de samme oplysninger

som borgeren, og det vurderes at blive enklere at foretage skift mellem forskellige

typer planer, fx når borgeren bliver syg eller skifter ydelse. Alle aftaler om aktive

tilbud skal fremgå af “Min plan” på Jobnet. Dette vil være en administrativ lettelse

for sagsbehandlerne, der kan se den historiske, den aktuelle og den fremadrettede

indsats i én plan

– ”Min plan”.

Alle 16 målgrupper i LAB vil være omfattet af initiativet.

Afbureaukratisering af offentligt løntilskud

Løn- og timetalsberegning for offentligt løntilskud forenkles. En forenkling af løn-

og timetalsregningen vil gøre det mindre bureaukratisk for de offentlige arbejdsgi-

vere at beregne løn og timetal, når der skal ansættes ledige i offentligt løntilskud.

Løn- og timetalsberegningen for offentligt løntilskud forenkles således, at timeløn-

nen fastsættes én gang årligt. Lønnen vil fortsat svare til personens individuelle

ydelse. Samtidig afskaffes kvote og sanktionssystemet, således at offentlige ar-

bejdspladser ikke længere forpligtes til at ansætte ledige i løntilskud.

Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og

ressourceforløbsmodtagere vil være omfattet af initiativet.

Kommunerne skal ikke længere offentliggøre enhedsomkostninger

Alle krav om, at kommunerne skal offentliggøre egne enhedsomkostninger for be-

skæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, med henblik på

at konkurrencevilkår og omkostningsforhold bliver gennemskuelige, afskaffes.

Kravet bidrager ikke i praksis til mere gennemskuelige konkurrencevilkår og vur-

deres dermed at påføre kommunerne unødig meradministration.

Alle 16 målgrupper i LAB vil være omfattet af initiativet.

Statens mulighed for at gennemføre statslige rammeudbud afskaffes

Kommunerne gennemfører i dag egne udbud med andre aktører. Derfor afskaffes

statens mulighed for at gennemføre statslige rammeudbud, hvor kommunerne har

pligt til at anvende andre aktører i udførelsen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Afskaffelsen af de obligatoriske statslige rammeudbud har ikke haft konsekvenser

for kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne har selv udviklet kapacitet

til at gennemføre udbud og aftaler med andre aktører, og efterspørger ikke statslige

rammeudbud. Der er derfor ikke nogen særlig begrundelse for at opretholde mulig-

heden for at gennemføre statslige rammeudbud, hvor kommunerne har pligt til at

anvende andre aktører. Initiativet vil mindske den centrale styring af kommunerne.

Alle 16 målgrupper i LAB vil være omfattet af initiativet.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Enkel og mere effektiv administration via digitalise-

ring

Der gennemføres en række afbureaukratiserende forslag, som skal forenkle en

række arbejdsprocesser i kommunerne og forbedre mulighederne for en mere ef-

fektiv styring af indsatsen, bl.a. ved øget digitalisering, herunder:



Digitalisering af voksenlærlingeordningen.

Afskaffelse af formkrav ift. befordringsgodtgørelsen.

Selvbooking af samtaler

Digitalisering af voksenlærlingeordningen

Ansøgning om voksenlærlingetilskud og refusionsanmodningerne behandles i dag

efter objektive krav, ligesom alle oplysninger og kontroller, som er forbundet med

ansøgningen om oprettelse af voksenlærlingepladser kan tilgås i eksisterende regi-

stre. Det er derfor enighed om, at ansøgning om tilskud og anmodning om udbeta-

linger heraf i forbindelse med voksenlærlingeordningen digitaliseres for dermed at

lette brugen af ordningen for erhvervslivet og frigøre administrative ressourcer i

jobcentrene.

Afskaffelse af formkrav ift. befordringsgodtgørelsen

Formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse afskaffes. Det indebærer, at kommu-

nerne og a-kasserne i højere grad selv kan administrere og tilrettelægge udbetalin-

gen af befordringsgodtgørelsen afhængig af tilbuddets varighed. Udbetalingen af

godtgørelse skal fortsat være bagudrettet.

Selvbooking af samtaler

Det fremgår af udspillet til reform af beskæftigelsesindsatsen, at den enkelte ar-

bejdsløse selv skal booke samtaler med jobcentret og a-kassen samt jobsøgningsak-

tiviteter i den første del af ledighedsperioden. Formålet hermed er at sikre, at den

ledige kan tilrettelægge sit eget kontaktforløb og dermed få større ansvar for egen

indsats.

Samtidig vil initiativet give mulighed for at orientere om aflysning eller flytning af

samtaler via SMS, og vil medføre en administrativ lettelse, fordi jobcentre og a-

kasserne ikke skal bruge tid på at indkalde de ledige og fordi der spares ressourcer

til breve m.v. Borgere, der ikke har forudsætningerne for at selvbooke samtaler,

skal have mulighed for at bede om at blive indkaldt til samtaler.

Det bemærkes, at der med kontanthjælpsreformen blev aftalt, at kontanthjælpsmod-

tagerne skal have mulighed for selvbooking.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Bedre organisering og styrket partsinddragelse

Der er aftalt følgende:



Styrket og forenklet partsinddragelse:

Der oprettes nye Regionale Arbejdsmar-

kedsråd (RAR), der dækker hvert sit arbejdskraftopland, og som får til opgave

at varetage opgaverne med at koordinere samarbejdet på tværs af kommunerne

og a-kasser med fx VEU-centrene og de regionale vækstråd.

De nye Regionale Arbejdsmarkedsråd skal erstatte de nuværende 94 lokale be-

skæftigelsesråd og fire regionale beskæftigelsesråd. Den præcise geografiske

opdeling af de nye råd skal drøftes med arbejdsmarkedets parter og forligskred-

sen. Kommunerne kan fortsat have lokale råd, hvis de ønsker det.



Stærkere tværkommunalt samarbejde:

Kommunerne forpligtes til at drøfte kon-

krete samarbejder på beskæftigelsesområdet i regi af de nuværende fem Kom-

munekontaktråd (KKR), som er sammensat af alle kommuner i den enkelte re-

gion.

En mere entydig og effektiv organisering:

Den statslige styring af beskæftigel-

sesindsatsen samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Beskæftigelsesregionerne nedlægges, og der oprettes tre decentrale arbejdsmar-

kedskontorer, der placeres i Aalborg, Odense og Roskilde. De centrale arbejds-

markedskontorer skal sikre lokal forankring og skal sekretariatsbetjene de nye

Regionale Arbejdsmarkedsråd.



Arbejdsmarkedets parter er i dag repræsenteret i de lokale beskæftigelsesråd

(LBR), de regionale beskæftigelsesråd (RBR) og i Beskæftigelsesrådet (BER). På

lokalt niveau har parterne i dag en rådgivende funktion i forhold til kommunen,

hvor fokus først og fremmest er rettet mod resultaterne af indsatsen i det enkelte

jobcenter. På regionalt niveau har parterne først og fremmest haft fokus på over-

vågning af udviklingen på arbejdsmarkedet og på opfølgning på resultaterne af be-

skæftigelsesindsatsen i jobcentrene.

Den statslige del af beskæftigelsessystemet er i dag organiseret på centralt niveau

(STAR) og i fire beskæftigelsesregioner.

Nye regionale arbejdsmarkedsråd

Den nuværende partsstruktur forenkles. Der etableres nye RAR, der skal understøt-

te samarbejdet på tværs af kommuner og a-kasser, samt øvrige aktører, herunder

indgå i et tæt samarbejde med VEU-centre og vækstråd. Der vil dermed ske et fo-

kusskifte i parternes involvering i beskæftigelsesindsatsen væk fra opfølgning på

indsats og resultater til konkret understøtning af samarbejde og koordinering på

tværs af de enkelte kommuners indsatser.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Den endelige geografiske opdeling af de nye RAR skal drøftes med arbejdsmarke-

dets parter og forligskredsen. RAR får samtidig en rolle i udmøntningen af midler

til uddannelse, jf. særskilt forslag om den regionale uddannelsespulje.

Styrket kommunalt samarbejde gennem KKR

Kommunekontaktrådene (KKR) forpligtes til at drøfte konkrete samarbejder på be-

skæftigelsesområdet i regi af de nuværende fem Kommunekontaktråd (KKR), som

er sammensat af alle kommuner i den enkelte region.

Det kan fx være ift. at sikre en øget koordinering af virksomhedssamarbejdet eller

indsatser, der kræver specialiseret viden som fx AC-indsatsen. Det fastlægges ik-

ke, hvilke emner kommunerne skal samarbejde omkring eller hvad samarbejdet

skal bestå af. Det overlades til kommunerne at fastlægge.

Ny statslig organisering

De fire beskæftigelsesregioner nedlægges. For at sikre en lokal forankring, etable-

res tre decentrale arbejdsmarkedskontorer under STAR, der placeres i Aalborg,

Odense og Roskilde.

De decentrale arbejdsmarkedskontorer får til opgave at understøtte implementerin-

gen af reformer på beskæftigelsesområdet, yde sekretariatsstøtte til RAR, under-

støtte en sammenhængende virksomhedsindsats og varetage forvaltningsmæssige

opgaver. RAR skal derfor sikres en ensartet og professionel statslig sekretariatsbe-

tjening, der samtidig har det nødvendige lokalkendskab.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

BILAG

Afskaffelse af G-dage for korttidsansættelser

G-dage for personer med mindre end tre måneders ansættelse afskaffes gradvist.

Afskaffelsen vil betyde, at der udbetales arbejdsløshedsdagpenge for de dage, hvor

der tidligere blev udbetalt G-dage fra en arbejdsgiver.

For virksomhederne betyder det, at de får en større fleksibilitet i forbindelse med

kortsigtet ansættelse af arbejdskraft, som det eksempelvis særligt er gældende i vi-

karbranchen. Endvidere vil det betyde en administrativ lettelse for virksomhederne

i forbindelse med udbetalingen af G-dage.

Afskaffelsen af G-dage vil ske gradvist, så den 3. G-dag afskaffes pr. 1. januar

2015, den 2. G-dag afskaffes i 2017, og den sidste G-dag afskaffes i 2018, hvor

ordningen vil være fuldt udfaset.