BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

18. juni 2014

Forlig mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre)

og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen

Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Fol-

keparti og Det Konservative Folkeparti er enige om at gennemføre en reform af be-

skæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere.

Beskæftigelsesindsatsen skal til enhver tid understøtte, at Danmark har et velfunge-

rende og fleksibelt arbejdsmarked med lav strukturel arbejdsløshed og høj beskæf-

tigelse. For både den enkelte og for samfundet er der store omkostninger forbundet

med arbejdsløshed. Det er derfor centralt, at tiden som ledig ikke bliver langvarig,

og at den bruges på at ruste den enkelte til varig beskæftigelse.

Aftalepartierne er enige om, at ressourcerne skal bruges på en bedre og mere effek-

tiv måde, så flere ledige kommer hurtigst muligt i varigt job. Samtidig skal refor-

men sikre, at beskæftigelsessystemet har fokus på virksomhedernes behov for ar-

bejdskraft og reel jobformidling, og at kommunerne og a-kasserne får flere friheds-

grader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset indsats for ledige.

Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uæn-

dret. Det vil sige, at jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive ind-

sats, og a-kasserne fortsat afholder den indledende CV samtale samt løbende rådig-

hedsvurdering.

Reformen har som mål, at:

•

Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt.

•

Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats.

•

Ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det.

•

Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes

efterspørgsel efter arbejdskraft.

•

Virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så

virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for.

•

Regler og bureaukrati fjernes så kommunerne får større handlefrihed, og der

sættes fokus på resultater i stedet for processer.

En individuel og tidlig indsats

Aftalepartierne er enige om, at ledige skal have en individuel og meningsfuld ind-

sats med et klart jobsigte, og at indsatsen igangsættes tidligere end i dag – særligt

med henblik på at forebygge langtidsledighed. Lediges kontakt med beskæftigel-

sessystemet skal samtidig være koordineret og sammenhængende.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Et fælles og intensiveret kontaktforløb

Ledige skal inden for de første to uger til en samtale i a-kassen, hvor deres CV skal

godkendes. A-kassen introducerer og påbegynder en personlig plan for den ledige

blandt andet med beskrivelse af den lediges situation, herunder for eksempel ledig-

hedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse, uformelle kompetencer mv.

Alle ledige deltager inden tre til seks ugers ledighed i en fælles samtale i jobcen-

tret, hvor a-kassen medvirker. Ved samtalen fastlægges den lediges personlige

plan, og samtalen bygger videre på CV-samtalen, herunder de indsamlede oplys-

ninger.

Herefter skal alle ledige i de første seks måneder have et intensiveret kontaktforløb

med månedlige samtaler i jobcentret. A-kassen deltager i en fælles samtale, der af-

holdes i jobcentret i 5. eller 6. ledighedsmåned, og afholder som i dag to rådigheds-

samtaler inden for de første seks måneders ledighed.

Samarbejdet mellem jobcenter og a-kassen omkring det intensiverede kontaktfor-

løb understøttes blandt andet ved, at begge parter medvirker til at udarbejde den le-

diges personlige plan, og ved at der afholdes fælles samtaler. Ligeledes vil joblog-

gen understøtte et tæt samarbejde mellem jobcenter og a-kasse.

Samtalerne i kontaktforløbet skal kunne tilrettelægges fleksibelt, så det er muligt at

rykke samtalerne frem, hvis det er relevant for den enkelte ledige med mere kon-

takt de første måneder. Samtidig lempes kravene om frister, så samtalerne kan ud-

skydes med op til to uger.

Efter de første seks måneders ledighed er der samtaler i jobcentret ca. hver tredje

måned og rådighedssamtaler i a-kassen efter behov.

Alle ledige får ret og pligt til ét aktivt tilbud.

Jobcentrene beslutter iværksættelse af aktive tilbud.

For at målrette indsatsen får alle ledige fremover ret og pligt til ét aktivt tilbud.

Dermed skal ledige ikke længere have gentagen aktivering hver sjette måned.

Ledige på 30-49 år får ret og pligt tilbuddet senest efter seks måneders sammenlagt

ledighed. For denne aldersgruppe betyder det, at det aktive tilbud fremrykkes, idet

tilbuddet i dag først gives efter senest ni måneders sammenlagt ledighed. Ledige

under 30 år skal som i dag have påbegyndt ret og pligt tilbuddet efter tre måneders

sammenlagt ledighed.

Ledige på 50 år og derover skal senest efter 3 måneders sammenlagt ledighed have

et aktivt tilbud. For denne gruppe skal jobcentrene ligeledes have skærpet fokus på

direkte jobformidling og virksomhedskontakt.

Jobcentrene kan fortsat give et ret og pligt tilbud tidligere, hvis de vurderer, at det

kan være relevant for den ledige.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Individuel indsats – fokus på virksomhedsrettede tilbud

I dialog med den enkelte ledige vurderer jobcentret, hvilket indhold der er relevant

i forhold til ret og pligt tilbuddet, der som i dag skal have en varighed af minimum

to uger.

Jobcentret kan frit anvende alle tilbud i den eksisterende redskabsvifte, men skal

have særlig fokus på virksomhedsrettede tilbud.

Ledige får mulighed for selv at finde et virksomhedsrettet tilbud og får ret til til-

buddet, hvis det lykkes, og reglerne ellers er overholdt.

Jobcentret og den ledige kan aftale yderligere aktive tilbud samt supplerende job-

søgningsaktiviteter, og derudover kan jobcentret altid igangsætte et ekstra tilbud ef-

ter behov, som den ledige har pligt til at deltage i.

Ingen driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering

Den statslige driftsrefusion på kommunernes udgifter til øvrig vejledning og op-

kvalificering sænkes fra de nuværende 50 til 0 procent for dagpengemodtagere.

Driftsrefusionen for ordinær uddannelse forbliver op til 50 procent lige som i dag.

En fjernelse af driftsrefusionen for øvrig vejledning og opkvalificering skal med-

virke til, at den enkelte kommune i højere grad anvender ordinær uddannelse eller

virksomhedsrettede tilbud og kun bruger øvrige vejledning og opkvalificering, hvis

det vurderes at være særligt egnet til at hjælpe den ledige i job.

I forlængelse af omlægningen af driftsrefusionen afsættes en pulje på 20 mio. kr.

årligt til at understøtte indsatser for ledige med særlige udfordringer.

Mulighed for et reelt uddannelsesløft

Aftalepartierne er enige om, at uddannelsesindsatsen målrettes ledige med færrest

kompetencer. Samtidig skal der være større fokus på reel opkvalificering i indsat-

sen og mere jobrettet uddannelse, så ledige i højere grad besidder de kompetencer,

som virksomhederne efterspørger.

Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse

En ny ordning med seks ugers jobrettet uddannelse erstatter den hidtidige ordning

med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Ordningen målrettes ufaglærte og fag-

lærte ledige samt ledige med en kort videregående uddannelse, der samtidig har en

erhvervsfaglig uddannelse.

Retten til seks ugers jobrettet uddannelse opnås fra første ledighedsdag, og ledige

kan kun deltage i ét samlet kursusforløb.

Såfremt den ledige ønsker at benytte retten til jobrettet uddannelse tidligt i ledig-

hedsforløbet, skal den ledige efter sin cv-samtale i a-kassen til en samtale i jobcen-

tret hurtigst muligt og senest en uge efter den ledige anmoder om det. Her kan job-

centret rådgive og vejlede om valg af uddannelse fra positivlisten.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

For at sikre reelt jobrettede tilbud udarbejdes der en landsdækkende positivliste for

seks ugers jobrettet uddannelse, der fastsætter, hvilke kurser det er muligt at få i

ordningen. Positivlisten fastlægges med afsæt i de nuværende AMU-kurser samt

relevante uddannelsestilbud til KVU’ere i form af udvalgte kurser på akademini-

veau.

Der afsættes en pulje på 5 mio. kr. årligt, hvorfra der kan ydes tilskud til kurser på

positivlisten, der overstiger en varighed på 6 uger.

Regional uddannelsespulje

Der afsættes en regional uddannelsespulje på samlet 100 mio. kr. årligt, så flere

dagpengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb – specifikt in-

den for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste seks måneder.

Kommunerne kan med midler fra uddannelsespuljen få dækket 80 procent af

driftsudgifterne til køb af erhvervsrettede uddannelsesforløb, der fremgår af en po-

sitivliste.

Der udarbejdes regionale positivlister for puljen blandt andet med udgangspunkt i

arbejdsmarkedsbalancen og i samarbejde med fx VEU-centrene og andre uddan-

nelsesudbydere, jobcentre, a-kasser og brancheorganisationer. Derudover skal de

regionale positivlister drøftes og godkendes af de Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Der skal være mulighed for, at den regionale positivliste kan omfatte konkrete ud-

dannelser, der er etableret i samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinsti-

tutioner.

Pulje til uddannelsesløft

Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. årligt, så ledige med størst behov får mulig-

hed for et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært.

Puljen giver mulighed for, at ledige, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller

faglærte med en forældet uddannelse, kan starte på en erhvervsuddannelse allerede

i starten af ledighedsperioden.

Puljen omfatter ledige, der tilstrækkelig erhvervserfaring til at påbegynde et ud-

dannelsesforløb i spor 1 og spor 2 med skolepraktik på den nye erhvervsuddannelse

for voksne.

Under hele uddannelsen vil den ledige få højest 80 procent af den maksimale dag-

pengesats med mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats, og den ledige

fritages for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet under uddannelsesforløbet

Det er jobcentret, der i dialog med den ledige beslutter, om uddannelsesløftet skal

igangsættes, og hvad indholdet skal være. Uddannelsen skal kunne gennemføres

inden for dagpengeperioden på to år.

Ledige, der deltager i et uddannelsesforløb, skal efter 16 måneders ledighed have

en samtale i jobcenteret med henblik på at komme i job efter endt uddannelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Målrettet og styrket voksenlærlingeordning

Voksenlærlingeordningen styrkes og målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede,

da de har størst uddannelsesbehov.

Ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse kan benytte ordningen efter

to måneders ledighed. For ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse

forudsætter det 12 måneders forudgående ledighed, hvis arbejdspladsen skal have

tilskuddet.

Tilskuddet til virksomheder, som ansætter en ledig som voksenlærling, forhøjes fra

30 kr. til 40 kr. i timen. Tilskudsperioden udvides samtidig for de voksenlærlinge,

der kommer fra ledighed, så virksomhederne kan få tilskud under hele uddannel-

sesforløbet. Samtidig får alle virksomheder – uanset branche – mulighed for at

modtage tilskud for de voksenlærlinge, der kommer fra ledighed. Det betyder, at

ordningen for ledige afkobles arbejdsmarkedsbalancen.

Aldersgrænsen for voksenlærlingeordningen fastholdes på 25 år, hvilket er i over-

ensstemmelse med aldersgrænsen for den nye erhvervsuddannelse for voksne.

Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser

Ledige uden uddannelse tilbydes læse-, skrive og regnekurser af jobcentret, hvis

den ledige selv efterspørger det, og en læse-, skrive- og regnetest viser behov for

det. Kurset kan bestå af et undervisningsforløb for ordblinde (OBU) eller et læse-,

skrive og regnekursus i form af et forberedende voksenundervisningstrin (FVU).

Ledige under 25 år, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, testes altid for,

om de har svært ved at skrive, læse og regne. Hvis testen påpeger problemer, får

den unge ret og pligt til at deltage i relevant undervisning.

Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer

Ufaglærte ledige, der er fyldt 30 år, får ret til at få en realkompetencevurdering

med henblik på uddannelse og job, hvor de kan få vurderet og få papir på deres

uformelle kvalifikationer opnået via erhvervsdeltagelse.

Realkompetencevurderingen finansieres af jobcentret og foretages af en ordinær

uddannelsesinstitution under enten voksenuddannelses- (VUC), arbejdsmarkedsud-

dannelses- (AMU), erhvervsuddannelses- ( EUD) eller videregående voksenuddan-

nelsesområdet (VVU).

Evaluering af effekten af uddannelsesløftet

Det er afgørende, at uddannelsesinitiativerne i reformen har den tilsigtede virkning

og således styrker lediges langsigtede tilknytning til arbejdsmarkedet. Aftaleparti-

erne er derfor enige om, at der skal foretages en omfattende effektevaluering af alle

uddannelsesinitiativerne, som blandt andet skal belyse beskæftigelses- og løneffek-

ter.

Nogle af initiativerne er længerevarende forløb, og beskæftigelsesvirkningerne vil

derfor først slå igennem på længere sigt. Fx forventes et uddannelsesløft fra ufag-

lært til faglært at have en varighed på mellem �½ og 1�½ år, mens voksenlærlingefor-

løbene forventes at have en varighed på 2 år.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Der afsættes 10 mio. kr. i perioden fra 2016-2019 til en effektevaluering af hvert af

uddannelsesinitiativerne: Seks ugers jobrettet uddannelse, regional uddannelsespul-

je, pulje til uddannelsesløft samt styrkelsen af voksenlærlingeordningen. Der er

enighed om at drøfte resultaterne af effektevalueringerne samt foretage eventuelle

ændringer i brugen af uddannelse i den aktive beskæftigelsespolitik.

Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed

Aftalepartierne er enige om, at ledige skal have større indflydelse på indsatsen for

at styrke deres muligheder for at komme i arbejde. Der er også enighed om, at med

større medindflydelse og mere valgfrihed til den enkelte ledige følger et behov for

styrket opfølgning på rådighed.

Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog

Ledige skal registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog, der giver den

ledige overblik over egen jobsøgning. Jobloggen skal også bruges til at forbedre

vejledningen til den ledige om jobsøgning, og til at vurdere om jobsøgningen er til-

strækkelig til, at den ledige lever op til rådighedskravet om aktiv jobsøgning.

Ledige har selv ansvaret for at registrere egne jobsøgningsaktiviteter i jobloggen.

A-kassen og jobcentret får adgang til oplysningerne, så de kan følge med i den le-

diges jobsøgning og bedst muligt kan målrette vejledningen til den enkelte.

A-kassen skal samtidig bruge oplysningerne til at vurdere, om den enkelte ledige

søger tilstrækkeligt til at leve op til rådighedskravene, og a-kassen skal på den bag-

grund følge målrettet op over for de ledige, som enten ikke bruger jobloggen eller

søger job, som de skal.

Ledige booker samtalerne

Ledige får selv ansvaret for at booke samtaler med jobcentret og a-kassen og melde

sig til relevante jobsøgningsaktiviteter via jobnet.dk.

Jobcentret og a-kassen skal give relevant vejledning til ledige om selvbooking-

systemet, og de kan fratage ledige retten til selv at booke samtaler, hvis det vurde-

res, at den enkelte ikke kan administrere det.

Samtaler, hvor både jobcentret og a-kassen skal deltage, skal indkaldes af jobcen-

tret.

Styrkede muligheder for opfølgning på rådighed

Med jobloggen og det intensive kontaktforløb bliver der styrkede muligheder for,

at jobcentre og a-kasser løbende kan følge med i den lediges jobsøgning

Jobcentrene får samtidig mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud, hvis de

finder, at den ledige ikke medvirker aktivt i indsatsen. De rådighedsafprøvende til-

bud kan gives inden for den nuværende redskabsvifte, der suppleres med tilbud om

nytteindsats.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres. Sanktionen inde-

bærer, at der ikke udbetales dagpenge fra den dag, de udebliver, og indtil de igen

deltager i tilbuddet.

Virksomhedsservice og jobformidling

Aftalepartierne er enige om, at beskæftigelsesindsatsen i langt højere grad skal ha-

ve fokus på landets virksomheder. Virksomhedsservice og jobformidling skal være

en kerneopgave for jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har

brug for.

Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder

For at styrke virksomhedskontakten skal alle jobcentre fremadrettet have et tæt

samarbejde med virksomhederne inden for tre servicespor: Rekruttering af ledige,

uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte

medarbejdere.

Jobcentrene skal fremadrettet have jobformidling som en del af deres kerneopga-

ver. Det kan dreje sig om hjælp til at rekruttere arbejdskraft, informere og hjælpe

virksomhederne med at oprette relevante uddannelses- og opkvalificeringsforløb til

nyansatte medarbejdere herunder opkvalificeringsjob. Derudover skal jobcentrene

tilbyde virksomhederne hjælp til at fastholde sygemeldte og skadelidte medarbej-

dere.

Koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommuner

Kommunerne skal fremover samarbejde på tværs af kommunegrænserne om virk-

somhedskontakten, så virksomheder hurtigere kan få bedre hjælp til at rekruttere

arbejdskraft.

Samarbejdet på tværs af kommunegrænser skal understøtte, at hvert jobcenter hur-

tigt følger op, når en virksomhed henvender sig med et konkret behov for arbejds-

kraft.

Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder

Store og landsdækkende virksomheder skal kunne henvende sig til et nationalt kon-

taktpunkt, så de har én central indgang til beskæftigelsessystemet.

Det nationale kontaktpunkt skal have dialog med store landsdækkende virksomhe-

der om de overordnede rammer for service og sikre, at virksomhedernes ønsker til

beskæftigelsessystemet bliver koordineret på tværs af jobcentre.

Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud

Aftalepartierne er enige om, at de virksomhedsrettede tilbud skal bruges bedre, så

flere ledige får styrket deres erhvervserfaringer, netværk og relationer på arbejds-

markedet.

Målretning af lønstilskud

Løntilskudsordningerne forenkles og målrettes, og reglerne for offentligt og privat

løntilskud skal i højere grad harmoniseres.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Det indebærer, at kvote- og sanktionssystemet for offentligt løntilskud afskaffes,

løntilskudssatsen til det offentlige reduceres fra de nuværende 141,02 kr. pr. time

til 105,96 kr. pr. time, og at løn- og timetalsberegningen for offentligt løntilskud

forenkles. Samtidig indføres der en seks måneders karensperiode for offentligt løn-

tilskud, som allerede i dag gælder for private løntilskud.

Derudover ændres varigheden af et privat løntilskud fra de nuværende maksimalt

12 måneder til maksimalt seks måneder. Herudover ændres varigheden for offent-

lige løntilskud fra de nuværende maksimale seks måneder til fire måneder for dag-

pengemodtagere.

Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter

De to eksisterende jobrotationsordninger målrettes, så jobrotationsforløb i større

omfang anvendes til ledige med størst behov.

Varigheden af et jobrotationsvikariat for ledige bliver afkortet fra 12 måneder til

maksimalt seks måneder, kravet til forudgående ledighed hæves fra tre til seks må-

neder, og statsrefusionen til kommunerne reduceres fra de nuværende 100 procent

til 60 procent. Samtidig bliver muligheden for at kombinere elev- og lærlingeforløb

med ansættelse af jobrotationsvikar i jobrotationsforløb afskaffet permane

nt.

Endelig hæves rammebevillingen på den særlige jobrotationsordning, der er målret-

tet ledige med en videregående uddannelse, med 200 mio. kr. årligt.

Trainee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender

Ledige dimittender med en videregående uddannelse får mulighed for at komme i

virksomhedspraktik i op til otte uger i stedet for fire uger, for dermed at få mere er-

hvervserfaring at søge videre på. Samtidig forlænges trainee-indsatsen for nyud-

dannede inden for AC-området og FTF-området i en toårig periode.

En særlig indsats for langtidsledige

Aftalepartierne er enige om, at der er behov for en effektiv og målrettet indsats for

ledige sidst i dagpengeperioden.

Styrket indsats sidst i dagpengeperioden

Jobcentret skal tilbyde ledige en særlig intensiv og individuelt tilrettelagt indsats og

jobsøgningsstøtte i den sidste del af dagpengeperioden.

Den styrkede indsats sættes i værk efter 16 måneders ledighed, hvor der afholdes

en supplerende samtale i jobcentret med det formål at revurdere indsatsen til den

ledige. A-kassen deltager i samtalen.

Indsatsen kan fx være tilbud om en personlig jobformidler samt et kombinations-

forløb med hyppige samtaler og et virksomhedsrettet tilbud, hvor den ledige samti-

dig kan få tilknyttet en jobkontaktperson i virksomheden.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Fokus på kvalitet i indsatsen for ledige i risiko for langtidsledighed

Der gennemføres et udviklingsarbejde i samarbejde med jobcentrene og a-kasserne

med fokus på indholdet i den gode og effektfulde indsats for ledige i risiko for

langtidsledighed.

Gennem erfaringsopsamling kortlægges blandt andet det udbytterige samtaleforløb,

de gode jobstøtteaktiviteter og håndtering af ledige, der mangler motivation.

Der afsættes en pulje på 10 mio. kr. årligt til særlige indsatser til ledige over 50 år,

herunder forsøg med særlig fokus på jobformidling.

Kompetenceudvikling for jobkonsulenter

Aftalepartierne er enige om, at ledige skal mødes af et professionelt beskæftigel-

sessystem, og at der afsættes betydelige ressourcer til at give jobkonsulenterne me-

re efteruddannelse og kompetenceudvikling, så de kan løfte de nye opgaver, der

følger med reformen.

Der afsættes i alt 150 mio. kr. i perioden 2015-2020 til kompetenceudvikling og

videreuddannelse af jobkonsulenter i a-kasser og jobcentre.

Kommunerne og a-kasser skal delvist medfinansiere kompetenceudviklingen og

inddrages i kortlægningen af behovet.

Der udvikles samtidig et nyt landsdækkende afklaringsværktøj, der skal understøtte

og guide tilrettelæggelsen af en indsats, der er tilpasset den enkelte lediges konkre-

te behov. Værktøjet skal understøtte jobkonsulenternes arbejde i både jobcentrene

og a-kasserne, når de skal vurdere den enkelte lediges muligheder for at komme i

job og i forhold til at tilrettelægge den konkrete indsats ud fra den enkeltes forud-

sætninger.

Flere frihedsgrader til kommunerne og færre regler

Aftalepartierne er enige om, kommunerne skal have styrkede incitamenter og større

frihedsgrader til at tilrettelægge en meningsfuld indsats for den enkelte ledige.

Arbejdsprocesser i kommuner afbureaukratiseres

Beskæftigelsesindsatsen afbureaukratiseres, så arbejdsprocesser i kommunerne bli-

ver forenklet, og der sikres mere effektive arbejdsgange. Det drejer sig blandt andet

om, at de centrale love på beskæftigelsesområdet gennemskrives, og at offentligt

løntilskud afbureaukratiseres.

Enkel og mere effektiv administration via digitalisering

Bedre brug af digitale værktøjer skal sikre mere enkle arbejdsprocesser i kommu-

nerne og forbedre mulighederne for mere effektiv styring af indsatsen. Administra-

tionen af voksenlærlingeordningen digitaliseres, formkravene i forhold til befor-

dringsgodtgørelsen afskaffes, og ledige skal selv booke deres samtaler digitalt.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Bedre organisering og styrket partsinddragelse

Aftalepartierne er enige om at styrke samarbejdet på tværs af kommunegrænserne,

forenkle partsinddragelsen, og at arbejdsmarkedets parter inddrages i beskæftigel-

sesindsatsen på en bedre måde.

Samtidig er der enighed om, at der er behov for, at staten i højere grad understøtter

kommunerne med implementering af reformer på beskæftigelsesområdet.

Styrket og forenklet partsinddragelse

Arbejdsmarkedets parter skal være med til at sikre, at der sker en større tværgående

koordination og samarbejde på tværs af kommuner og a-kasser med fx VEU-centre

og de regionale vækstfora.

Der oprettes nye Regionale Arbejdsmarkedsråd, som erstatter de nuværende 94 lo-

kale beskæftigelsesråd og de fire regionale beskæftigelsesråd, og som dækker hvert

sit arbejdskraftopland. Aftalepartierne er enige om, at antallet af regionale ar-

bejdsmarkedsråd og den præcise geografiske opdeling af de nye råd drøftes med

arbejdsmarkedets parter og forligskredsen. Kommunerne kan fortsat have lokale

råd, hvis de ønsker det.

Et stærkere tværkommunalt samarbejde

Kommunerne forpligtes til at drøfte konkrete samarbejder på beskæftigelsesområ-

det i regi af de nuværende fem Kommunekontaktråd (KKR) for at styrke det tvær-

kommunale samarbejde om beskæftigelsesindsatsen.

En mere entydig og effektiv organisering

Beskæftigelsesregionerne nedlægges, og den statslige styring af beskæftigelsesind-

satsen samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og tre decentrale ar-

bejdsmarkedskontorer, der placeres i Aalborg, Odense og Roskilde.

De decentrale arbejdsmarkedskontorer skal ligeledes sekretariatsbetjene de nye

Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Afskaffelse af G-dage

Forligspartierne er enige om gradvist at afskaffe arbejdsgivernes dagpengegodtgø-

relse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (de såkaldte G-dage) for personer med mindre

end 3 måneders ansættelse. En afskaffelse vil betyde, at der udbetales arbejdsløs-

hedsdagpenge for de dage, hvor der tidligere blev udbetalt G-dage fra en arbejdsgi-

ver. Der er enighed om at afskaffe en G-dag fra 2015 og yderligere en i 2017 og

den sidste i 2018, således at G-dage for personer med mindre end 3 måneders an-

sættelse er afskaffet fra 2018. Forslaget indebærer fuldt indfaset merudgifter på 60

mio. kr. årligt.

Reform af refusionssystemet

Som led i den samlede beskæftigelsesreform gennemføres med virkning fra 2016

den af regeringen foreslåede refusionsomlægning, som skal understøtte en effektiv

beskæftigelsesindsats. Provenuet fra effekterne af refusionsomlægningen udgør i

alt 2,1 mia. kr. i perioden 2018-20, jf. skitse til Vækstpakke 2014. Det vil være op

til regeringen i næste valgperiode at tage stilling til den konkrete anvendelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

Forligskredsen er enig om, at omlægningen skal gennemføres samtidig med tilpas-

ninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som imødegår de byrdefor-

delingsmæssige forskydninger som følge af refusionsomlægningen, og som tager

hensyn til kommunernes forskellige befolkningssammensætning. Tilpasningerne

forudsættes at omfatte tre elementer, således som det er fremlagt. For det første en

initial tilpasning af udligningssystemet fra 2016, der øger udligningsniveauet, hæ-

ver overudligningsgrænsen og forstærker udligningen for kommuner med højt

strukturelt underskud indenfor rammerne af refusionsomlægningen på beskæftigel-

sesområdet. For det andet en midlertidig kompensationsordning. Og for det tredje

en yderligere tilpasning af tilskuds- og udligningssystemet, som håndterer de lang-

sigtede byrdemæssige ændringer fra 2018. Ændringerne sker på baggrund af et ar-

bejde i Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg.

Forligskredsen er enig om at drøfte refusionsomlægning og udligningsændringer i

august 2014 med henblik på fremsættelse af lovforslag i samlingen 2014-15.

Ikrafttrædelse

Den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen sker i efteråret 2014 med henblik

på vedtagelse inden 1. januar 2015.

Reformen af beskæftigelsesindsatsen træder i kraft den 1. juli 2015 med følgende

undtagelser, der træder i kraft den 1. januar 2015:

•

Afskaffelse af gentagen aktivering

•

Omlægning af driftsrefusion

•

Regional pulje

•

Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse

•

Målrettet voksenlærlingeordning

•

Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser

•

Målretning af offentligt og privat løntilskud

•

Jobrotation

•

Virksomhedspraktik og trainee-indsats

•

Styrket indsats sidst i ledighedsperioden

•

Kvalitet i indsatsen for ledige i særlig risiko for langtidsledighed

•

En mere entydig og effektiv organisering

•

Afskaffelse af G-dage for korttidsansættelser

Den nuværende suspension af strafrefusionen udløber den 29. december 2014,

hvorfor afskaffelsen heraf skal træde i kraft samme dato.

Desuden er der følgende undtagelser:

•

Joblog – implementeres trinvis med fuld indfasning primo 2016.

•

Selvbooking – træder fuldt i kraft primo 2016.

•

Digitalisering af voksenlærlingeordningen – træder i kraft medio 2016.

•

Afklaringsværktøjet bliver trinvis implementeret, hvor første version vil være

klar medio 2015, og sidste trin vil være fuldt indfaset 1. januar 2017.

Økonomi

Aftalen om en reform af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en ompriorite-

ring af ressourcerne på beskæftigelsesområdet for at understøtte en mere effektiv

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

indsats for ledige. Samtidig medfører reformen et positivt bidrag til beskæftigelsen,

der styrker de offentlige finanser.

Gennem afbureaukratisering og effektivisering af beskæftigelsesindsatsen tilveje-

bringes en umiddelbar direkte mindreudgift på ca. 650 mio. kr. fuldt indfaset i

2020, som omprioriteres til et betydeligt løft i den jobrettede uddannelse, en tidli-

gere og individuel indsats for ledige samt nye tilbud for langtidsledige.

Aftalen løfter isoleret set den strukturelle beskæftigelse med 800 personer og styr-

ker isoleret de offentlige finanser med 80 mio. kr. i 2020,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved Aftale om en beskæftigelsesreform (fuldt indfaset)

Mio. kr. 2014-niveau

Direkte virkning 2020, Samlet strukturel virk-

uændret adfærd

ning 2020, ændret ad-

færd

En individuel og tidligere indsats

145

-210

Afskaffelse af meningsløs aktivering

-370

-260

Løft i den jobrettede uddannelse

500

520

Styrket indsats for langtidsledige

Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud

-20

-25

Bedre service til virksomhederne

Kompetente medarbejdere i jobcentre og a-

kasser

Afbureaukratisering og regelforenkling

-60

Bedre organisering af beskæftigelsesindsat-

-95

sen

Målretning af puljer på beskæftigelsesområ-

-105

det

Afskaffelse af G-dage

I alt

170

-80

På lang sigt styrker aftalen den strukturelle beskæftigelse med 3.000 personer og

forbedrer BNP med 2,7 mia. kr.,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Beskæftigelses og BNP-virkninger af udspil til en beskæftigelsesreform

2020

Langt sigt

Strukturel beskæftigelse

800

3.000

BNP

0,5 mia. kr.

2,7 mia. kr.

Forligspartierne konstaterer, at der i aftalen om kommunernes økonomi for 2015

mellem regeringen og KL indgår effektiviseringer for 550 mio. kr. årligt i jobcen-

trene. Hertil kommer et provenu fra effekterne af den aftalte omlægning af refusi-

onssystemet svarende til ca. 0,8 mia. kr. årligt i 2020.

Den samlede strukturelle virkning på 80 mio. kr. i 2020 har partierne forskellige

ønsker til den konkrete udmøntning af, og det vil derfor være op til regeringen i

næste valgperiode at tage stilling til den konkrete anvendelse.

Bilagsoversigt

•

Intensiveret kontaktforløb i a-kassen og jobcentret

Tidspunkt for første ret og pligt tilbud

Afskaffelse af gentagen aktivering

Redskabsviften på aktive tilbud

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om, hvilke forligsbindinger der ligger på beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesministeren

•

Driftsrefusion

Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse

Regional pulje

Pulje til uddannelsesløft

Målrettet og styrket voksenlærlingeordning

Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser

Ret til realkompetencevurdering

Joblog for ledige

Selvbooking

Rådighed og sanktioner

Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder

Koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommuner

Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder

Målretning af offentligt og privat løntilskud

Målretning af jobrotationsordningerne

Virksomhedspraktik og trainee-indsats

Indsats sidst i ledighedsperioden

Kvalitet i indsatsen for ledige i særlig risiko for langtidsledighed

Kompetenceudvikling for jobkonsulenter

Afklaringsværktøj

Arbejdsprocesser i kommuner afbureaukratiseres

Enkel og mere effektiv administration via digitalisering

Bedre organisering og styrket partsinddragelse

Afskaffelse af G-dage for kortidsansættelser