Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1825461_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
29. november 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. november 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 74 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af udvalget
”Vil ministeren kommentere henvendelser fra Fonden Unges om "Klar til Start",
jf. BEU alm. del - bilag 330 (folketingsåret 2016-17)
og bilag 36 og 47 (internt).”
Svar:
Spørgsmål nr. 74:
J.nr. 17/15338
Jeg har med interesse læst henvendelsen og vil gerne kvittere for projekt Klart til
Starts engagement i at hjælpe unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF)
tættere på arbejdsmarkedet.
Jeg er selv meget optaget af, at alle der kan arbejde, skal have mulighed for det, og
som udvalget er bekendt med, afholder jeg sammen med Børne - og Socialministe-
ren og Danske Handicaporganisationer en handicappolitisk konference den 12. ja-
nuar 2018 om handicap og job. Konferencen har netop fokus på at finde endnu
bedre løsninger for, hvordan handicap og beskæftigelse kan forenes. Jeg vil bl.a.
bruge konferencen til at finde nye idéer og tiltag, som vi i regeringen efterfølgende
kan arbejde videre med. Det er vigtigt for mig, at få alle de inputs jeg kan fra dem,
der virkelig ved, hvad det handler om.
Regeringen vil præsentere et handicappolitisk udspil foråret 2018. Det er vigtigt for
mig, at det handicappolitiske udspil bliver skabt i en inddragende proces, så både
mennesker med handicap, fagmedarbejdere, organisationer og andre får mulighed
for at byde ind med deres viden og erfaring. Derfor vil jeg indhente erfaringer og
inspiration fra lokale indsatser i hele landet.
I den forbindelse vil jeg bl.a. besøge projekter og virksomheder, der har gode erfa-
ringer med at finde job til mennesker med handicap, og som en del af min tur rundt
i landet, er det planen at besøge
”Klar til Start”
og en eller flere af de virksomhe-
der, der er tilknyttet projektet.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen