Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1918494_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
28. juni 2018
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 473 (Alm. del) af
13. juni 2018 stillet efter ønske fra Bent Bøgsted (DF)
Spørgsmål
Ministeren bedes vurdere, hvilket provenu det vil give at forlænge perioden for
arbejdsgiverbetalte sygedagpenge med 1-10 dage. Effekten bedes opgøres for hver
ekstra dag opgjort i hhv. umiddelbart provenu, efter tilbageløb og inkl. evt. ad-
færdseffekter.
Svar
Efter gældende regler har arbejdsgivere
–
private såvel som offentlige
–
som ho-
vedregel pligt til at afholde alle udgifter til løn under sygdom eller til sygedagpenge
i de første 30 dage af medarbejdernes sygefravær (den såkaldte arbejdsgiverperio-
de). En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom, har efter arbejdsgiverperio-
den ret til refusion fra kommunen svarende til de sygedagpenge, som lønmodtage-
ren ellers ville modtage fra kommunen.
Arbejdsgiverperioden har blandt andet til hensigt at øge den enkelte arbejdsgivers
tilskyndelse til et godt arbejdsmiljø og i højere grad at forebygge sygefravær.
Umiddelbar virkning
En forlængelse af arbejdsgiverperioden vil forbedre de offentlige finanser. Det vil
samtidig indebære en umiddelbar merudgift for private arbejdsgiver i form af
mindre refusion. En forlængelse vil ligeledes øge de offentlige arbejdsgiveres
udgifter, hvis det lægges til grund, at de offentlige arbejdsgivere ikke kompenseres.
Endelig kan en forlængelse af arbejdsgiverperioden påvirke arbejdsgivernes villig-
hed til at ansætte personer med potentielt højere risiko for sygefravær.
På denne baggrund skønnes det, at en forlængelse af arbejdsgiverperioden med to
dage vil forbedre de offentlige finanser med ca. 115 mio. kr. årligt og indebærer en
umiddelbar merudgift for arbejdsgiverne på 115 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om, hvilket provenu det vil give at forlænge perioden for arbejdsgiverbetalte sygedagpenge med 1-10 dage, til finansministeren
1918494_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Umiddelbar virkning ved forlængelse af arbejdsgiverperioden, mio. kr. (2018-pl)
Mindre udgifter
Offentlige finanser
1 dag
60
2 dage
115
3 dage
170
4 dage
225
5 dage
280
6 dage
335
7 dage
390
8 dage
445
9 dage 10 dage
495
550
Arbejdsgiver
Private arbejdsgivere
Offentlige arbejdsgi-
vere i alt
- Heraf kommuner
- Heraf regioner
- heraf stat
-30
-25
-15
-5
-5
-65
-50
-30
-10
-10
-95
-75
-50
-15
-15
-125
-100
-65
-20
-15
-155
-125
-80
-25
-20
-185
-150
-95
-30
-25
-220
-175
-110
-35
-30
-245
-195
-125
-40
-35
-275
-220
-140
-45
-35
-305
-245
-155
-50
-40
Anm.: Ifm. den seneste ændring i 2010 blev det lagt til grund, at forlængelsen af arbejdsgiverperioden fra 21 til 30
kalenderdage ville medføre offentlige mindreudgifter på 760 mio. kr. årligt, hvoraf langt hovedparten skyldes
mindreudgifter til sygedagpenge. Det blev samtidig skønnet, at forslaget ville indebære merudgifter for
arbejdsgiverne på 736 mio. kr. fordelt med hhv. ca. 59 pct. til private arbejdsgivere og 41 pct. til offentlige.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Efter tilbageløb
En højere umiddelbar (løn)udgift vil også indebære mindre overskud i private
virksomheder. Det mindre overskud betyder, at de private virksomheder skal be-
tale mindre i virksomhedsskat. Isoleret set har dette forhold en negativ virkning
på de offentlige finanser via skattesystemet,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Virkning efter tilbageløb ved forlængelse af arbejdsgiverperioden, mio. kr. (2018-pl)
Mindre udgifter
Offentlige finanser
1 dag
50
2 dage
100
3 dage
150
4 dage
200
5 dage
250
6 dage
295
7 dage
345
8 dage
390
9 dage 10 dage
435
480
Arbejdsgiver
Private arbejdsgivere
Offentlige arbejdsgi-
vere i alt
- Heraf kommuner
- Heraf regioner
- heraf stat
-25
-25
-15
-5
-5
-50
-50
-30
-10
-10
-75
-75
-50
-15
-15
-100
-100
-65
-20
-15
-125
-125
-80
-25
-20
-145
-150
-95
-30
-25
-170
-175
-110
-35
-30
-195
-195
-125
-40
-35
-215
-220
-140
-45
-35
-240
-245
-155
-50
-40
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. I beregningerne er der ikke taget højde evt. mindre kapital-
indkomster for husholdningerne.
Adfærdseffekter
Det vurderes, at virksomhederne på sigt vil overvælte deres øgede udgifter på
husholdningerne enten i form af lavere aflønninger eller højere forbrugerpriser.
Således vurderes det, at udgifterne for virksomhederne på sigt vil blive væsentlig
mindre.
Hvad enten udgifterne for virksomhederne overvæltes på husholdningernes ind-
komster eller overvæltes i priserne på virksomhedernes produkter, vil det have en
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om, hvilket provenu det vil give at forlænge perioden for arbejdsgiverbetalte sygedagpenge med 1-10 dage, til finansministeren
Side 3 af 3
negativ virkning på husholdningernes disponible indkomster. Dette vil indebære
lavere indtægter fra skatter og afgifter for det offentlige. Omvendt vil virkningen
på de offentlige finanser af nedvæltning gennem lønninger omtrent blive modsva-
ret af lavere offentlige lønudgifter og udgifter til offentlig forsørgelse via satsregu-
leringen samt reguleringsmekanismen i de offentlige overenskomster.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister