Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1915970_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235
Offentligt
TALE
18. januar 2018
Talepunkter til brug for besvarelsen af BEU alm. del-
samrådsspørgsmål Z om satsberegning ved genind-
placering i dagpengeperioden den 18. januar 2018
Samrådsspørgsmål Z
”Mener
ministeren, det er rimeligt, at dagpengeforsikrede kan opleve en markant
lavere dagpengesats ved genindplacering i dagpengesystemet, når de lever op til
dagpengeforligets målsætning om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at
flere skal påtage sig småjob og vikariater? Der henvises til Fagbladet 3F den 30.
oktober 2017: ”Dagpengereform: A-kassechefer:
Nye regler er chokerende og håb-
løse”, jf. fttps://fagbladet3f.dk/artikel/kassechefer-nye-regler-er-chokerende-og-
haabloese).”
Indledning
Samrådet i dag handler om de nye regler for be-
regning af dagpengesats, og hvilke konsekvenser
de har, hvis man påtager sig småjobs eller vikaria-
ter.
De nye regler udspringer af aftalen om et tryggere
dagpengesystem, der blev indgået i efteråret 2015
mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Social-
demokratiet og som trådte i kraft 1. juli 2017. Reg-
lerne og aftalen bygger på Dagpengekommissio-
nens anbefalinger.
I Dagpengekommissionen sad arbejdsmarkedets
parter som bekendt med, og der var enighed i
kommissionen om de nye beregningsregler.
Allerførst vil jeg gerne slå fast, at de nye regler om
satsberegning indebærer, at ledige samlet set stilles
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om kommentar til podcast fra Danske A-Kasser: Paradokser i det danske dagpengesystem - del II, til beskæftigelsesministeren
bedre end efter de gamle regler. Det var også Dag-
pengekommissionens udgangspunkt for den mo-
del, de lagde frem.
I lovforslaget, der udmønter dagpengeaftalen, er
det skønnet, at de nye satsberegningsregler inde-
bærer en årlig merudgift på 110 mio. kr.
De nye regler for satsberegning er derfor på ingen
måde en sparerøvelse
tværtimod.
Som vi også drøftede i forbindelse med behandlin-
gen af lovforslaget, kan der dog forekomme situa-
tioner, hvor de nye regler og den enkeltes arbejds-
situation kan medføre en forholdsvis stor ændring i
dagpengesatsen.
Det vil jeg gerne understrege, at alle aftalepartier
og arbejdsmarkedets parter er gået ind til med åb-
ne øjne.
Det var således en enig Dagpengekommission, der
anbefalede de nye satsberegningsregler. LO og
lønmodtagersiden bakkede også op om de nye reg-
ler, selvom det betød, at nogle dagpengemodtagere
ville få beregnet en lavere sats. Og det skyldes jo,
at reglerne samlet set stiller dagpengemodtagerne
bedre.
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om kommentar til podcast fra Danske A-Kasser: Paradokser i det danske dagpengesystem - del II, til beskæftigelsesministeren
Der var ligeledes enighed blandt aftalepartierne
om de nye regler. Og både Socialdemokratiet og
Dansk Folkeparti stemte for de nye regler, fordi de
nye regler helt overordnet set skaber et bedre dag-
pengesystem for dagpengemodtagerne.
Jeg skal også understrege, at Folketinget under be-
handlingen af lovforslag L 181 af 27. april 2016
om implementeringen af dagpengereformen havde
stort fokus på problemstillingen, herunder Dag-
pengekommissionens vurdering af betydningen af
de nye beregningsregler.
Jeg skal her særligt henvise til den daværende be-
skæftigelsesministers svar til Folketingets Beskæf-
tigelsesudvalg på spørgsmål nr. 11 og 12, hvor
Dagpengekommissionens beregninger behandles.
Det fremgår heraf, at kommissionens vurdering er
udtryk for et skøn, og at de faktiske konsekvenser
først vil kendes efter reformens ikrafttræden.
Og endelig så blev spørgsmålet også drøftet ved
behandlingen af samrådsspørgsmål A stillet til lov-
forslag L 181.
Det kan derfor ikke komme bag på nogen af Fol-
ketingets partier, at de nye beregningsregler vil be-
tyde, at et mindretal af dagpengemodtagerne kan
få beregnet en lavere sats. Ligesom det heller ikke
kan komme bag på nogen, at flere dagpengemod-
3
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om kommentar til podcast fra Danske A-Kasser: Paradokser i det danske dagpengesystem - del II, til beskæftigelsesministeren
tagere til gengæld vil få mere i dagpenge og at in-
gen dagpengemodtagere kan få genberegnet deres
sats midt i optjeningsperioden.
Jeg vil gerne understrege, at selvom der kan fore-
komme situationer, hvor dagpengemodtagere får
en lavere sats, så tegner det ikke et retvisende bil-
lede af det nye dagpengesystem.
De faktiske tal viser, at næsten ni ud af ti dagpen-
gemodtagere, der siden 1. juli 2017 er blevet gen-
indplaceret, har enten fået beregnet den samme el-
ler en højere dagpengesats end tidligere.
Det generelle billede er altså, at langt de fleste er
bedre stillet end tidligere.
De nye satsberegningsregler
Jeg vil nu kort gennemgå de nye beregningsregler,
der trådte i kraft 1. juli 2017.
De nye regler betyder, at der skal ske en ny bereg-
ning af dagpengesatsen, når man har optjent en ny
dagpengeperiode, og at den skal ske på grundlag af
indkomsten i de 12 måneder, hvor man har tjent
mest, inden for de seneste 24 måneder.
Tidligere var kravet, at det var indkomsten i de
sidste tre måneder, hvor man havde arbejdet i 320
timer.
4
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om kommentar til podcast fra Danske A-Kasser: Paradokser i det danske dagpengesystem - del II, til beskæftigelsesministeren
De tidligere beregningsregler betød, at ledige kun-
ne risikere, at de skulle have genberegnet deres
dagpengesats i løbet af dagpengeperioden. Det var
tilfældet, hvis de tog et job i en kortere periode og
til en lavere løn
og den tidligere dagpengesats
var beregnet mindst et år tidligere.
Det ønskede Dagpengekommissionen og partierne
bag dagpengereformen at gøre op med.
De nye beregningsregler sikrer derfor, at der kun
beregnes en ny sats, når der er optjent beskæftigel-
se nok til en helt ny dagpengeperiode.
Det sikrer også en bedre sammenhæng mellem det
arbejde, der giver ret til dagpenge, og den sats,
som arbejdet skal afspejle. Det var også et mål for
Dagpengekommissionen og aftalepartierne.
Overordnet set betyder de nye satsberegningsreg-
ler, at dagpengesatsen i højere grad end tidligere
afspejler den løn, som man faktisk har haft over en
længere periode.
Det skal ses i lyset af, at satsen efter de gamle reg-
ler typisk afspejlede de sidste tre måneder med
løn. Det var altså muligt med en kort arbejdsind-
sats at opnå en høj dagpengesats, som ikke afspej-
lede den reelle beskæftigelse, inden man blev le-
dig.
5
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om kommentar til podcast fra Danske A-Kasser: Paradokser i det danske dagpengesystem - del II, til beskæftigelsesministeren
Konsekvenser af de nye beregningsregler for
dagpengemodtagere
Konsekvenserne af de nye beregningsregler for
dagpengemodtagere er, som det også var forudsat i
aftalen, at nogle vil gå op i sats med de nye regler,
mens en mindre gruppe vil gå ned i sats.
Som jeg har nævnt, så har næsten ni ud at ti dag-
pengemodtagere, der er blevet genplaceret, fået
beregnet den samme eller en højere dagpengesats
end tidligere.
Det fremgår af en opgørelse, som Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering har foretaget på
baggrund af oplysninger fra Danske A-kasser.
Opgørelsen viser, at 9.530 personer er blevet gen-
indplaceret i dagpengesystemet efter 1. juli 2017.
Heraf har ca. 64 procent fået beregnet den samme
sats som før genindplaceringen, ca. 24 procent har
fået beregnet en højere sats, og ca. 11 procent har
fået beregnet en lavere dagpengesats.
Blandt de dagpengemodtagere, der har fået bereg-
net en lavere sats, har over halvdelen fået reduce-
ret satsen med mindre end 5 procent.
Tallene for de genindplacerede medlemmer kan
ikke sammenlignes med Dagpengekommissionens
beregninger, da kommissionens beregninger ved-
6
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om kommentar til podcast fra Danske A-Kasser: Paradokser i det danske dagpengesystem - del II, til beskæftigelsesministeren
rører
alle
personer, der bliver indplaceret i dag-
pengesystemet. Opgørelsen fra styrelsen vedrører
alene
personer, der er blevet genindplaceret. De to
tal kan dermed ikke sammenlignes en til en.
Jeg vil derfor endnu en gang slå fast, at de nye
satsberegningsregler er en forbedring for danske
lønmodtagere.
Tydeligt incitament til at tage kortvarige job
De nye dagpengeregler skaber bedre vilkår for
dagpengemodtagere og skaber et tydeligt incita-
ment for ledige til at komme i beskæftigelse, også
kortvarigt, hvilket kan være en trædesten til et fast
arbejde.
Det synes jeg er vigtigt. Også set i lyset af, at vi
har et fleksibelt arbejdsmarked med over 800.000
jobåbninger hvert år. Samtidig vil jeg gerne minde
om, at vi står over for begyndende flaskehalse,
som faktisk kan ende med at bremse opsvinget.
Derfor er det afgørende, at vores dagpengesystem
understøtter, at ledige tager alt arbejde
også
kortvarige job.
Dagpengekommissionens analyser fra oktober
2015 viste, at tre ud af fire faktisk havde mindre
end fire måneders arbejde, når deres dagpengepe-
riode udløb
og at hver fjerde ikke havde haft ba-
re én dags beskæftigelse.
7
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om kommentar til podcast fra Danske A-Kasser: Paradokser i det danske dagpengesystem - del II, til beskæftigelsesministeren
Det var lige præcist den manglende beskæftigelse,
som dagpengereformen skulle medvirke til at æn-
dre. For vi ved, at jo mere den ledige arbejder un-
dervejs i dagpengeperioden, jo færre opbruger i
sidste ende dagpengeretten og risikerer helt at mi-
ste tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Den store udfordring med det gamle dagpengesy-
stem var, at det på flere punkter ikke tilskyndede
ledige til at tage beskæftigelse.
Med vedtagelsen af dagpengereformen blev der
derfor lagt vægt på tre ting, der skulle gøre det me-
re attraktivt at tage alle job, også kortvarige:
For det første
indførte vi en fleksibel genoptjening
for både dagpenge og supplerende dagpenge, så
beskæftigelse kan veksles til ydelse. Det styrker
incitamentet til at tage flere former for beskæfti-
gelse i løbet af dagpengeperioden.
For det andet
indførte vi nye satsberegningsregler,
så ledige ikke længere bliver straffet økonomisk,
hvis de tager et kortvarigt job til en lavere løn.
Og
for det tredje
indførte vi en karens hver fjerde
måned, der sender et klart signal til ledige om, at
al beskæftigelse kan betale sig
også småjobs.
8
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om kommentar til podcast fra Danske A-Kasser: Paradokser i det danske dagpengesystem - del II, til beskæftigelsesministeren
Samlet set betyder de nye regler, at ledige får et
større incitament til at tage forskellige typer jobs.
Jeg mener dermed også, at de nye regler inklusive
de nye satsberegningsregler lever op til intentio-
nerne i aftalen.
Afslutning
Lad mig her til sidst samle op. Med gennemførel-
sen af dagpengereformen sikrer vi, at lediges inci-
tament til at tage arbejde, også kortvarige job,
styrkes.
Det er jeg tilfreds med, og jeg mener, at reglerne
lever op til intentionerne bag aftalen mellem rege-
ringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
De nye dagpengeregler fremmer dynamikken og
mobiliteten på det danske arbejdsmarked til gavn
for både lønmodtagere, arbejdsgivere og samfun-
det.
Vi har fundet en balanceret og langtidsholdbar
løsning, der sikrer den nødvendige tryghed, ro og
stabilitet på dagpengeområdet.
Lad os holde fokus på det og ikke stirre os blinde
på de få tilfælde, hvor de nye satsberegningsregler
ikke er en fordel.
Tak for ordet.
9