BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd afholdt den 2/5-18 om kontanthjælpsloftet og børn under fattigdomsgrænsen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

23. april 2018

Samrådstale om fattige børn og kontanthjælpsloft og

225-timersregel 2. maj 2018

J.nr.

Center for Arbejdsmarkedspolitik

MRU

NNI

Samrådsspørgsmål AY

Hvad mener ministeren om det forhold, at knap 600 personer ifølge regeringens

egen effektevaluering er kommet i job eller uddannelse som følge af kontant-

hjælpsloftet og 225-timers reglen, mens kontanthjælpsloftet ifølge Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd samtidig har været årsag til, at antallet af børn under fattig-

domsgrænsen alene i 2016 steg med 10.500 børn således, at der f.eks. er blevet

flere enlige forsørgere med et barn, som lever for under 13.100 om måneden efter

skat? Der henvises til Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af kontanthjælpslof-

tet og 225-timers reglen fra 28. februar 2018 og til Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råds analyse ”Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen” fra 14. januar

2018.

Samrådsspørgsmål AZ

Anerkender ministeren, at nedgang i en forsørgers indtægt, f.eks. i de 4000 hus-

stande med to børn, som fik reduceret boligstøtten fra 3000 til 1300 kr. grundet

kontanthjælpsloftet, også har en betydning for børnenes levevilkår? Der henvises

til Danmarks Statistiks analyse" Kontanthjælpsloftet påvirker især børnefamilier" fra

2. marts 2018.

Indledning

Samrådet i dag handler om kontanthjælpsloftet og

familier med børn, der bliver ramt af loftet.

Jeg vil starte med at svare på spørgsmål AY og

AZ. Derefter besvarer børne- og socialministeren

spørgsmål AÆ.

Udgangspunktet for spørgsmål AY er resultaterne

af Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af Job-

reform fase I.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd afholdt den 2/5-18 om kontanthjælpsloftet og børn under fattigdomsgrænsen, til beskæftigelsesministeren

Jeg vil i lyset af den seneste tids fokus på effekt-

analysen starte med at sige, at jeg tager det alvor-

ligt, når der rejses tvivl om, hvorvidt analysen

estimerer effekterne af kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen korrekt. Og det er uagtet om nogen

mener, at resultaterne er under- eller overestimere-

rede.

Der er fra forskellig side blevet rejst spørgsmål

ved, om Beskæftigelsesministeriets effektanalyse

af jobreform I underestimerer effekterne af kon-

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Som jeg har orienteret udvalget om fredag d. 20.

april, har jeg derfor igangsat en grundig gennem-

gang af, om analysen estimerer resultaterne af re-

formen korrekt. Jeg orienterer jer naturligvis om

udfaldet, når gennemgangen er afsluttet.

Når det er sagt, vil jeg gerne slå fast, at kontant-

hjælpsloftet er kommet for blive. Det skal kunne

betale sig at arbejde. Børn skal opleve, at deres

forældre er i arbejde og ikke på offentlig forsør-

gelse.

Hvis vi skal bryde den sociale arv og understøtte,

at den næste generation får fodfæste i uddannel-

sessystemet og på arbejdsmarkedet, så handler det

om, at få mor og far i job.

Jeg forholder mig til, at der desværre er meget der

tyder på, at kontanthjælp går i arv.

Blandt unge under 30 år i kontanthjælpssystemet

har to ud af tre mindst én forælder, der tidligere

har været på kontanthjælp. Og hver femte af dem

har en af forældrene været på kontanthjælp i sam-

menlagt ti år eller mere i løbet af perioden 1991-

2017.

Med kontanthjælpsloftet har vi fundet en god ba-

lance mellem et rimeligt forsørgelsesniveau på den

ene side og et reelt incitament til at arbejde på den

anden.

Og vi har fortsat et højt ydelsesniveau i Danmark.

Et typisk kontanthjælpsægtepar med to børn har

efter indførelsen af kontanthjælpsloftet ca. 410.400

kr. i samlede offentlige ydelser og tilskud før skat

pr. år. Det svarer til ca. 15.100 kr. om måneden,

når skatten, husslejen og børnepasningen er betalt.

En enlig forsøger med to børn har 10.700 kroner

tilbage til sig selv, når skat og husleje er betalt.

Det står jeg og regeringen gerne på mål for.

Jeg er samtidig fuldt opmærksom på, at økonomi-

en for nogle kontanthjælpsfamilier kan være stram,

og at kontanthjælpsloftet kræver en prioritering i

hverdagen. Derfor er det også afgørende, at vi får

hjulpet kontanthjælpsmodtagere videre.

Kontanthjælp er og bliver en midlertidig forsørgel-

se. Kontanthjælp er ikke en langvarig forsørgelse

–

og det er slet ikke en langvarig passiv forsørgelse.

Endelig vil jeg for en god ordens skyld atter slå

fast, at regeringen ikke anerkender den tidligere

regerings grænse for økonomisk fattigdom.

Det er for snævert og firkantet at se på, om ind-

komsten ligger over eller under en bestemt teknisk

defineret grænse. Opgørelsen indfanger ikke den

dynamik og mobilitet på arbejdsmarkedet, som re-

geringen skaber med sin samlede politik.

Mere er der ikke at sige om det. I kender min og

regeringens holdning til en fastlåst fattigdoms-

grænse.

Nødvendigt at sætte ind

Samrådet er også en god anledning til at skrue ti-

den tilbage til 2015. Her overtog regeringen et

kontanthjælpssystem, hvor de røde advarselslam-

per blinkede kraftigt.

For det første kunne det for alt mange ikke betale

sig at arbejde. Enlige forsørgere fik meget lidt ud

af at tage et job på den overenskomstmæssige

mindsteløn.

For det andet viste tallene, at antallet af personer i

kontanthjælpssystemet var steget med 20 procent

siden 2011. Og det var på trods af, at beskæftigel-

sen var steget gennem mere end to år. Antallet af

ægtepar på kontanthjælp steg i samme periode

med 50 procent.

Det kunne regeringen ikke sidde overhørig. Vi

mener, at der skal være en forskel på at gå på ar-

bejde frem for at være på offentlig forsørgelse. Når

folk yder en indsats, tager et arbejde

–

stort som

småt

–

så skal de også kunne mærke det på bund-

linjen.

Det er også kun rimeligt over for alle dem, der står

op hver dag og går på arbejde til en overenskomst-

fastsat mindsteløn.

Det skal betale sig at arbejde

Regeringen har derfor indført et kontanthjælpsloft

og 225-timersregel. Og i modsætning til 2015 kan

det nu betale sig at arbejde.

En enlig forsørger med to børn får i dag en gevinst

på 4.500 kroner om måneden ved at tage et arbejde

i den nedre del af lønskalaen. For en enlig forsør-

ger med tre børn er gevinsten 4.700 kroner.

Havde vi ikke indført kontanthjælpsloftet var ge-

vinsterne kun henholdsvis 1.700 kroner og 900

kroner om måneden.

Også ægtepar på kontanthjælp får i dag en mærk-

bar gevinst, hvis den ene kommer i arbejde. Et æg-

tepar med fx tre børn får en gevinst på 3.800 kro-

ner om måneden, når den ene kommer i arbejde.

Uden loftet ville gevinsten kun være 1.600 kroner.

Det er min klare holdning, at det er nødvendigt og

rimeligt at styrke det økonomiske incitament til at

tage et arbejde

–

også for enlige forsørgere.

Det er også er min holdning, at småjobs kan være

en trædesten ind på arbejdsmarkedet og til at kun-

ne forsørge sig selv.

Derfor har vi indrettet kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen på sådan måde, at hvis man arbejder

få timer om ugen, så kommer man fri af virknin-

gerne fra både loftet og timereglen, og samtidig

opnår man en stor gevinst.

Seks timers arbejde i løbet af en uge er faktisk nok

til at en enlig forsørger med to børn er fri af virk-

ningerne fra loftet og timereglen. Og gevinsten er

på 3.800 kroner om måneden efter skat.

Måden vi har indrettet det på, skal også ses i lyset

af, at det for mange kontanthjælpsmodtagere kan

være svært at tage det fulde skridt ind på arbejds-

markedet. Især, hvis man har stået uden for ar-

bejdsmarkedet i en årrække, som mange desværre

har.

Jeg er også meget opmærksom på, at der er men-

nesker i kontanthjælpssystemet, som slet ikke bur-

de være på kontanthjælp.

Den seneste opgørelse fra satspuljeprojektet ”Flere

skal med” viser, at blandt de ca. 23.600 borgere,

der er blevet afklaret, vurderes cirka hver tredje at

være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob

eller førtidspension.

Og det er en falliterklæring. Det har aldrig været

meningen, at borgere skal langtidsparkeres på kon-

tanthjælp

–

og slet ikke, hvis de har personlige el-

ler helbredsmæssige udfordringer, der betyder, at

de har brug for en helt anden type hjælp.

Jeg vil ikke sige mere om det nu. Vi har et samråd

bagefter AQ-AR om netop den udfordring.

Færre i kontanthjælpssystemet

Siden kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen

trådte i kraft i april 2016, har vi løbende set et fald

i antallet af personer i kontanthjælpssystemet.

I januar 2018 var der 21.500 færre fuldtidsperso-

ner i kontanthjælpssystemet end i april 2016, når

der tages højde for sæsonudsving. Og det er selv-

følgelig en meget glædelig udvikling

–

ikke

mindst for de børn, hvor én af forældrene eller

begge har skiftet kontanthjælpen ud med lønind-

komst.

Der er ingen tvivl om, og det har jeg heller aldrig

lagt skjul på, at faldet også hænger sammen med

den store fremgang på det danske arbejdsmarked.

Og så længe vi undersøger estimaterne i effektana-

lysen, vil jeg undlade at forholde mig til, hvor me-

get kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, har

påvirket udviklingen.

Udover at antallet af personer i kontanthjælpssy-

stemet er faldet kraftigt, er der også flere kontant-

hjælpsmodtagere, som er begyndt at arbejde lidt

ved siden af deres ydelse.

Andelen med ordinær beskæftigelse ved siden af

ydelsen er steget fra 5,5 pct. i juni 2016 til om-

kring 7 pct. per måned i 2017. Antallet af ydel-

sesmodtagere med ordinære timer ligger stabilt i 4.

kvartal 2017 på omkring 9.500 personer, som må-

nedligt har ordinære timer ved siden af deres kon-

tanthjælp.

Det tyder altså på, at mange indretter sig efter reg-

lerne og tager de småjobs, de kan få. Et job med få

timer om ugen kan netop være vejen tilbage til ar-

bejdsmarkedet.

Opsamling

Lad mig til sidst samle op. Det bedste vi kan gøre

for børn af kontanthjælpsmodtagere, er at mor og

far er i beskæftigelse.

Det understøtter vi med kontanthjælpsloftet og

225-timersreglen, der giver en klar økonomisk ge-

vinst ved at tage et job med selv et lille timeantal.

Vi skal selvfølgelig have et sikkerhedsnet for

mennesker, der i en periode ikke kan få arbejde, og

her udgør kontanthjælpen fortsat et rimeligt for-

sørgelsesgrundlag.

Et typisk kontanthjælpsægtepar med to børn har

ca. 410.400 kr. i samlede offentlige ydelser og til-

skud før skat pr. år. Det svarer til ca. 15.100 kr.

om måneden, når skatten, husslejen og børnepas-

ningen er betalt.

Til sidst vil jeg gerne understrege, at kontant-

hjælpsloftet og 225-timersreglen på ingen måde

kan stå alene.

Det er helt afgørende, at kommunerne giver deres

kontanthjælpsmodtagere en indsats, der kan hjælpe

dem i beskæftigelse.

Det vil jeg også komme nærmere ind på i det næ-

ste samråd.

Nu vil jeg give ordet til børne- og socialministe-

ren.