Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1931990_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Opfølgning på min besvarelse af spørgsmål nr. 328 (alm. del) om fremmed-
krigere på offentlige ydelser
29. august 2018
J.nr. 2018-1857
Kære udvalgsmedlemmer
Jeg besvarede den 15. april 2018 spørgsmål nr. 328 (alm. del) fra udvalget.
Besvarelsen var vedlagt en redegørelse om fremmedkrigere på offentlige ydelser
2012-17, der bl.a. indeholdt oplysninger om omfanget af fremmedkrigeres misbrug
af offentlige ydelser
dels om
andelen
af fremmedkrigere, der har modtaget of-
fentlige ydelser, dels om
hvilke ydelser
de pågældende har modtaget.
De nævnte oplysninger stammer
som det også fremgår af redegørelsen
fra Poli-
tiets Efterretningstjeneste (PET), og Justitsministeriet har netop orienteret Beskæf-
tigelsesministeriet om, at der er sket en fejl ved PETs elektroniske sammenstilling
af antallet af udrejste personer, som har modtaget offentlige ydelser.
Procentdelen af udrejste, der har modtaget offentlige ydelser i perioden fra juli
2012 til marts 2018, udgør således 61 (og ikke som tidligere oplyst 56), procentde-
len, der har fået udbetalt kontanthjælp, udgør 52 (og ikke som tidligere oplyst 44),
mens procentdelen, der har fået udbetalt SU, udgør 39 (og ikke som tidligere oplyst
43). Procentdelen, der har fået udbetalt øvrige ydelser, udgør 10 (og ikke som tidli-
gere oplyst 11). Procentdelen af sager, som PET har indberettet til de udbetalende
myndigheder fsva. arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp udgør hhv. 7 og 40
(og ikke som tidligere oplyst 5 og 31).
Jeg er bekendt med, at PET har beklaget fejlen over for Justitsministeriet, og jeg vil
gerne viderebringe beklagelsen til Beskæftigelsesudvalget.
De korrigerede oplysninger ændrer ikke ved det overordnede billede af omfanget af
fremmedkrigeres misbrug af offentlige ydelser. Der er fortsat tale om nogle helt
uacceptable forhold, som der fra politisk side burde være blevet grebet ind over for
på et langt tidligere tidspunkt, hvilket jeg ser frem til at drøfte med udvalget i for-
bindelse med det kommende samråd om fremmedkrigere på offentlige ydelser.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen