BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 21/2-18 om anerkendelse af arbejdsulykker, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

21. februar 2018

J.nr. 20175200505

ABS

MEMS

Beskæftigelsesministerens tale til samråd AK-AM i

Beskæftigelsesudvalget den 21. februar 2018 om an-

erkendelsesprocenten for arbejdsulykker

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål AK-AM er stillet den 11. december 2017

efter ønske fra Christian Juhl (EL) og Karsten Hønge (SF):

Samrådsspørgsmål AK

Hvad mener ministeren om, at anerkendelsesprocenten for

arbejdsulykker er faldet fra 79,4 pct. i 2010 til 49,4 pct. i

2016, jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings arbejdsskade-

statistik 2016?

Samrådsspørgsmål AL

Mener ministeren, at den nuværende praksis for anerkendel-

se af arbejdsulykker, hvor 49,4 pct. blev anerkendt i 2016, er

i overensstemmelse med intentionerne i arbejdsskaderefor-

men fra 2003 om at øge anerkendelsesprocenten til op mod

85 pct.?

Samrådsspørgsmål AM

Hvilke initiativer vil ministeren tage i forhold til Ankestyrel-

sens fortolkning af højesteretsdommen om arbejdsulykker fra

november 2013, sag 31/2012, som ifølge bl.a. advokat i FOA

Heidi Bloch er uhensigtsmæssig og langt mere nidkær, end

der er belæg for i dommen, jf. artiklen i Fagbladet 3F den 5.

december 2017 ”Over 9.000 afvist sidste år: Svaret er "nej"

i halvdelen af alle arbejdsulykke-sager”?

Der henvises til

https://fagbladet3f.dk/artikel/svaret-er-nej-i-halvdelen-af-

alle-arbejdsulykke-sager

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 21/2-18 om anerkendelse af arbejdsulykker, til beskæftigelsesministeren

Indledning [herunder besvarelse af spørgsmål AK]



Tak for invitationen til dagens samråd, hvor vi skal drøfte

et meget vigtigt og principielt spørgsmål, nemlig anerken-

delsesprocenten for arbejdsulykker.

Det mener jeg, at vi kan gøre relativt kort, for jeg er ikke

uenig i, at vi bliver nødt til at se på det her område.

Jeg synes dog, at vi skal starte med at se på, hvordan tin-

gene har udviklet sig

–

det er nemlig noget, som har undret

mig. Vi sidder her mange år efter Højesterets dom, og jeg

undrer mig over, at man ikke har diskuteret dommen og

dens konsekvenser noget mere.

Jeg er selvfølgelig opmærksom på, at der har været en of-

fentlig diskussion, og at der har været medlemmer af ud-

valget, som har tilkendegivet, at de ville stille spørgsmål

til den daværende beskæftigelsesminister. Men når vi kig-

ger på det i Beskæftigelsesministeriet, så har der

–

på det

foreliggende grundlag

–

været relativt lidt kommunikation

fra ministeriet til Beskæftigelsesudvalget.

Det siger jeg bare, fordi jeg også synes, at det har taget for

lang tid at få den her diskussion. Og jeg vil meget gerne

diskutere det her spørgsmål med partierne, når vi i foråret

skal drøfte en ny model for arbejdsskadesystemet. Jeg vil

også gerne drøfte spørgsmålet i arbejdsmiljøforligskred-

sen.

Anerkendelsesprocenten lå i tiden til og med 2013 relativt

stabilt på mellem 75 og 80 procent.

Efter en højesteretsdom i 2013 faldt anerkendelsesprocen-

ten, så den fra 2014 og frem har ligget på mellem 50 og 60

procent.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 21/2-18 om anerkendelse af arbejdsulykker, til beskæftigelsesministeren



Så selvom anerkendelsesprocenten for 2016 ifølge Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikrings seneste opgørelse nu lig-

ger på 51 pct.

–

og den i 2017 var 59 procent

–

er der tale

om et betydeligt fald.

Derfor er det også en vigtig diskussion, vi skal have her i

dag.

Det er vigtigt, at alle

–

ikke mindst arbejdsgiverne

–

tager

det alvorligt, når der er sket en ulykke på en arbejdsplads.

Af hensyn til den enkelte medarbejder, som kan have ret

til arbejdsskadeerstatning. Men også fordi arbejdspladser-

ne skal lære af det, så vi hele tiden kan styrke den fore-

byggende indsats.

I dag er det ikke alle arbejdsulykker, der anerkendes efter

arbejdsskadesikringsloven. Og jeg forstår godt, at det kan

virke mærkeligt for medarbejderen.

Jeg kan også godt forstå, at man som medarbejder har be-

hov for, at skaden anerkendes

–

så man kan sætte punktum

og hurtigt se fremad igen. Sådan skal det jo helst være.

Som I ved, skal vi her i foråret i gang med forhandlingerne

om et mere moderne arbejdsskadesystem. Vi skal lave et

mere tidssvarende system, der møder borgeren i øjenhøj-

de, og sikrer borgeren hurtigere afgørelser og en hurtigere

tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Jeg mener, at det vil være oplagt, at vi i den forbindelse

også kigger på personskadebegrebet i arbejdsskadesik-

ringsloven

–

herunder hvilke krav, der skal opfyldes for at

en arbejdsulykke kan anerkendes som en arbejdsskade.

Jeg tager gerne den diskussion, og jeg tror, at vi sammen

kan finde en god løsning.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 21/2-18 om anerkendelse af arbejdsulykker, til beskæftigelsesministeren



Når det er sagt, skal vi huske på, at højesteretsdommen fra

2013 og det følgende fald i anerkendelsesprocenten

–

som

jeg har fået det oplyst

–

ikke har haft konsekvenser i de

sager, hvor tilskadekomne har ret til erstatning.

De sager, der afvises i dag, er sager, der tidligere blev an-

erkendt

uden nogen form for erstatning.

De såkaldte nul-

sager.

Det er

–

uanset hvordan man ser på spørgsmålet om beho-

vet for

anerkendelse

i flere sager

–

en meget vigtig pointe,

når vi snakker om den faldende anerkendelsesprocent.



[Baggrund for faldet

–

Højesterets dom]



Det, Højesteret slog fast i sin dom fra 2013, var, at

forbi-

gående smerter, der ikke kræver behandling, men går over

af sig selv, normalt ikke er en personskade i arbejdsskade-

sikringslovens forstand.

Jeg har i daglig tale hørt nogle beskrive det som, at der

med dommen er indført en bagatelgrænse.

Det betyder, at arbejdsulykker, der fx alene udløser et blåt

mærke, en forstuvet ankel eller andre gener, der går over

af sig selv, ikke bliver anerkendt som arbejdsskader i dag.

Disse sager blev tidligere anerkendt

–

uden erstatning

–

højesteretsdommen har derfor medført et fald i anerken-

delsesprocenten for arbejdsulykker.

Som jeg er oplyst, har dommen fra Højesteret altså ikke

konsekvenser i de sager, hvor en arbejdsulykke:



BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 21/2-18 om anerkendelse af arbejdsulykker, til beskæftigelsesministeren



kræver behandling,

indebærer ret til godtgørelse for mén

eller indebærer ret til erstatning for tab af er-

hvervsevne

Disse sager anerkendes fortsat.

Jeg kan som sagt godt forstå, hvis man som medarbejder

finder det mærkeligt, at den ulykke, man har været udsat

for på sit arbejde, ikke anerkendes som en arbejdsskade.

Og selv om man som sagt ikke går glip af erstatning på

grund af den ændrede praksis, forstår jeg godt, at selve

an-

erkendelsen

af arbejdsskaden kan betyde noget for den en-

kelte.



[Ankestyrelsens fortolkning (Spørgsmål AM)]



Med spørgsmål AM sættes der fokus på Ankestyrelsens

fortolkning af Højesterets dom.

Som I ved, er det et grundlæggende princip i vores rets-

samfund, at myndigheder følger den praksis, der fastsættes

af domstolene

–

ikke mindst domme afsagt af Højesteret.

Og det er Ankestyrelsens opgave at bringe praksis i over-

ensstemmelse med domstolenes afgørelser.

Det har Ankestyrelsen oplyst, at de har gjort i denne sag.

Det er også det, der fremgår af min besvarelse fra 4. januar

i år af spørgsmål nr. 138 fra udvalget

–

at Ankestyrelsen

mener, at højesteretsdommen er fortolket og gennemført

korrekt.

Næste skridt kan jo så være, at vi fra politisk hold tager

stilling til, om praksis lever op til de intentioner, vi har for

området. Det er jeg naturligvis villig til at drøfte med jer.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 21/2-18 om anerkendelse af arbejdsulykker, til beskæftigelsesministeren

Og så skal man jo huske, at man som borger altid har mu-

lighed for at indbringe de afgørelser, Ankestyrelsen har

truffet i ens arbejdsskadesag, for domstolene. Det er et an-

det grundlæggende princip i vores retsstat.

[Intentionen med arbejdsskadereformen 2003 - spørgs-

mål AL]

I forhold til intentionen bag arbejdsskadereformen i 2003

har jeg forstået, at reformen blandt andet havde til formål

at sikre et mere retfærdigt og gennemskueligt system, der

skulle føre til anerkendelse af flere arbejdsskadesager.



Den ambition ønskede man blandt andet at opnå gennem

et nyt ulykkesbegreb, som man

–

så vidt jeg er orienteret

–

vurderede ville føre til en anerkendelsesprocent på mellem

80 til 85 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker.

Med det ulykkesbegreb, som man indførte i 2003, ville

man blandt andet sikre, at de arbejdsskader, der før refor-

men i 2003 blev afvist med henvisning til, at der ikke var

sket noget

usædvanligt

eller

uventet,

fremover også blev

anerkendt.

Det vil sige, at den sygeplejerske, som pludselig får smer-

ter i ryggen, når hun løfter en patient ud af sengen, eller

den chauffør, der får en knæskade, når han springer ned

fra trinbrættet på sin lastbil, også skulle have mulighed for

at få sin skade anerkendt som en arbejdsskade.

Med reformen blev der altså grundlagt det princip, at også

skader, som følger af det daglige arbejde

–

og hvor ulyk-

ken ikke skyldes noget uventet

–

kan anerkendes. Det er et

sundt og godt princip, og det har Højesterets dom fra 2013

ikke ændret ved.



BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 21/2-18 om anerkendelse af arbejdsulykker, til beskæftigelsesministeren



Det er også værd at bemærke, at reformen nogenlunde

havde den forudsete effekt på anerkendelsesprocenten

–

der som sagt i tiden frem til og med 2013 lå relativt stabilt

på mellem 75 og 80 procent.

Efter højesteretsdommen i 2013 er anerkendelsesprocen-

ten som sagt faldet, så den fra 2014 og frem har ligget på

mellem 50 og 60 procent

–

i 2017 var den 59 procent.

Det kræver ikke en matematisk eksamen at slå fast, at det

tal er betydeligt lavere end den forudsete anerkendelses-

procent på 80-85 procent.

Det er jo så det, som vi skal til at gøre noget ved politisk.

Derfor vil jeg også nu

–

også for min egen skyld

–

prøve

at få kortlagt, hvad det er, som der blevet diskuteret fra

2013 og frem til nu. Vi har brug for et overblik.

Jeg synes jo, at vi skulle have haft denne diskussion noget

før, og derfor vil jeg også gerne kvittere for dette samråd i

dag. Jeg er helt enig i, at vi skal gøre noget ved det her

spørgsmål, og det skal vi have gjort i foråret.



Tak for ordet.