Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1861630_0001.png
MINISTEREN
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
28. februar 2018
2018-1142
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. februar 2018 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 286
I forlængelse af samrådet den 8. februar 2018 om regeringens plan for byggeri-
et af den nye Storstrømsbro, jf. BEU alm. del - samrådsspørgsmål X, bedes
ministeren oplyse, om der er stillet mere vidtgående krav til arbejdsmiljøud-
dannelse end i arbejdsmiljøloven.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”Udover uddannelsen nævnt i min besvarelse af spørgsmål 285 (TRU alm. del)
er der i kontraktmaterialet til Storstrømsbroen stillet krav om yderligere ar-
bejdsmiljørelateret uddannelse og aktiviteter for at sikre et sundt og sikkert
arbejdsmiljø på byggepladsen. Der indgår følgende elementer heri:
Formændene, der står for den daglige planlægning og instruktion, skal
gennemgå træning i Toolbox møder efter principper udviklet af det Natio-
nale Forskningscenter for Arbejdsmiljøforskning (NFA).
Før start på arbejde og færden i arbejdsområderne skal alle gennemgå og
bestå et startkursus med tilhørende test.
Der er desuden stillet krav om mindst én person med uddannelse i første-
hjælp pr. sjak eller tilsvarende arbejdsgruppe.
Entreprenøren skal desuden aktivt sammen med bygherren bidrage ved en
fælles incitamentskampagne, der skal sætte fokus på sikkerheden og sundhe-
den hos den enkelte medarbejder og dermed begrænse nærved-ulykker samt
reducere risikoen for ulykker og tilskadekomst.”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen