Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1813867_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
8. november 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. oktober 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 24 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-
sten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 24:
J.nr. 20175200395
Vil ministeren på baggrund af artiklen i
Avisen.dk ”73.000 arbejdsulykker ikke
anmeldt af chefen” oplyse følgende:
Hvordan fordeler de 73.000 arbejdsulykker sig på brancher?
Hvor stor en del af de 73.000 sager med manglende anmeldelse af arbejdsulyk-
ker fra arbejdsgiveren har ført til sanktioner mod arbejdsgiveren, herunder i
hvilken størrelsesorden?
I hvor stor en del af de 73.000 sager er der tale om gentagelsestilfælde, hvor ar-
bejdsgiveren tidligere har undladt at anmelde en arbejdsulykke?
https://www.avisen.dk/73000-arbejdsulykker-ikke-anmeldt-af-chefen_465232.aspx.
Svar:
Lad mig starte med at slå fast, at det er helt afgørende for mig er, at skaden bliver
anmeldt, så de mennesker, der kommer til skade eller bliver syge af deres arbejde,
får den erstatning, de er berettiget til. Det fremgår i den forbindelse tydeligt af lov-
givningen, at arbejdsgiver har pligt til at sikre, at arbejdsskader anmeldes, og den
pligt skal arbejdsgiverne selvfølgelig overholde.
Arbejdstilsynet har løbende fokus på at sikre, at arbejdsgiverne anmelder alle rele-
vante arbejdsulykker. Arbejdstilsynet har bl.a. et samarbejde i gang med parterne i
Arbejdsmiljørådet om en kampagne, der skal øge virksomhedernes opmærksomhed
på at anmelde de arbejdsulykker, der sker.
Som det fremgår af udtalelsen fra Arbejdstilsynet nedenfor, går udviklingen den
rigtige vej, således at en stadigt større del af arbejdsulykkerne bliver anmeldt af ar-
bejdsgiverne.
Det er imidlertid vigtigt at fastholde fokus på området, og jeg er derfor tilfreds
med, at der som nævnt er en kampagne undervejs, som skal skærpe arbejdsgivernes
opmærksomhed på at få anmeldt arbejdsulykker. Derudover er der
–
som jeg tidli-
gere har orienteret udvalget om
–
blevet lanceret en mere brugervenlig version af
det elektroniske anmeldesystem (EASY) i juni 2017, der blandt andet skal gøre det
nemmere for arbejdsgiverne at anmelde arbejdsulykker.
Jeg har til brug for besvarelsen af det konkrete spørgsmål indhentet en udtalelse fra
Arbejdstilsynet, der har oplyst følgende:
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om, hvordan arbejdsulykker fordeler sig på brancher m.v., til beskæftigelsesministeren
1813867_0002.png
”Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring (AES) har oplyst, at der fra den 11. februar
2003, hvor Arbejdstilsynets og AES’ (tidl.: Arbejdsskadestyrelsen) fælles anmelde-
system for arbejdsulykker
’EASY’
blev taget i drift og frem til den 16. juni 2017 er
anmeldt ca. 1,2 mio. arbejdsulykker.
AES har oplyst, at:
Ca. 94 pct. af de anmeldte arbejdsulykker er anmeldt af arbejdsgiver, der efter
arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven er forpligtet til at sikre, at en
arbejdsulykke anmeldes, når kriterierne for anmeldelse er opfyldt.
Ca. 73.000 svarende til ca. 6 pct. af arbejdsulykkerne er anmeldt af andre end
arbejdsgiveren. Det er for eksempel arbejdsulykker anmeldt af læger, fagfor-
eninger, organisationer, tilskadekomne selv eller andre.
Andelen af arbejdsulykker, der er anmeldt af andre end arbejdsgiver, er faldet
gennem hele perioden. I 2016 udgjorde arbejdsulykker, der ikke er anmeldt af
arbejdsgiveren, ca. 2 pct.
Der er fra 11. februar 2003 til 16. juni 2017 anmeldt arbejdsulykker for mere
end 1.000 forskellige branchekoder.
Fordeling på brancher
I tabel 1 er en oversigt over de 10 brancher, hvor arbejdsulykker i særlig grad er
blevet anmeldt af andre end arbejdsgivere. Det bemærkes, at Danmarks Statistik
indførte en ny inddeling af virksomheder i brancher i 2008. Det medførte nye bran-
chekoder. Det er derfor ikke muligt at følge udviklingen i antal anmeldelser for alle
branchen gennem hele perioden. Oversigten tager afsæt i de brancher, hvor det har
været muligt at se udviklingen gennem hele perioden. Tabellen viser, at det hoved-
sageligt er i brancher med mange ansatte og derfor mange arbejdsulykker, hvor
ulykkerne anmeldes af andre end arbejdsgiver. Der er i oversigten ikke taget højde
for antal beskæftigede inden for de enkelte brancher.
Tabel 1. Oversigt over top 10 brancher med flest anmeldelser anmeldt af andre end ar-
bejdsgiver i perioden 11. februar 2003 til 16. juni 2017 (afgrænset til brancher, hvor udvik-
lingen for antal anmelder kan følges for hele perioden)
Nr.
Branche
Plejehjem
Generelle offentlige tjenester
Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed
Vejgodstransport (Vognmandsvirksomhed)
Folkeskoler o.lign.
Hospitaler
Døgninstitutioner for voksne med psykisk eller fysisk handi-
cap
8 Almindelig rengøring i bygninger
9 VVS- og blikkenslagerforretninger
10 El-installation
Kilde: Arbejdstilsynet
1
2
3
4
5
6
7
Sanktioner mod arbejdsgiver
Der kan udstedes en bøde, hvis virksomheden ikke anmelder en arbejdsulykke til
AES, eller hvis Arbejdstilsynet giver et påbud om at anmelde en arbejdsulykke, og
virksomheden ikke efterkommer påbuddet.
Det bemærkes, at AES’ mulighed for at
2
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om, hvordan arbejdsulykker fordeler sig på brancher m.v., til beskæftigelsesministeren
1813867_0003.png
udstede administrative bødeforelæg for manglende eller sen anmeldelse af en ar-
bejdsulykke blev indført den 1. juli 2012. Tabel 2 viser derfor antallet af registrere-
de sanktioner over for virksomheder for manglende eller for sen anmeldelse af en
arbejdsulykke i perioden 2013-2016. Til sammenligning viser tabellen derfor også
kun påbud om anmeldelse af ulykker fra Arbejdstilsynet for perioden 2013-2016.
Tabel 2. Antal administrative bødeforlæg (AES) og antal påbud mv. (AT) for
manglende eller for sen anmeldelse
År
Antal administrative
bødeforelæg (AES)
Antal påbud, inkl.
strakspåbud (AT)
2013
2014
2015
2016
36
10
15
41
23
23
17
13
Kilde: Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
For bøder tilkendt efter arbejdsskadesikringsloven er bødetaksten for sen eller
manglende anmeldelse af en arbejdsulykke som udgangspunkt 5.000 kr. for første-
gangsforseelser og 10.000 kr. i gentagelsestilfælde. Den generelle bødestørrelse for
manglende efterkommelse af påbud fra Arbejdstilsynet om formelle forhold som
manglende anmeldelse er 10.000 kr. Der er ikke givet bøder om dette i perioden.
Gentagelsestilfælde
Af de ca. 73.000 arbejdsulykker, der i perioden 11. februar 2003 til 16. juni 2017
blev anmeldt af andre end arbejdsgiver, er der i ca. 13.000 af tilfældene ikke et
CVR-nummer og derved ikke en kendt arbejdsgiver.
Med afsæt i antallet af anmeldelser med et registreret CVR-nummer er der ca. 29
pct. af virksomhederne, der mere end én gang har haft en arbejdsulykke, der er ble-
vet anmeldt af andre end arbejdsgiver. Det bemærkes, at andelen af virksomheder,
hvor arbejdsulykker mere end én gang er blevet anmeldt af andre end arbejdsgiver,
er faldet gennem perioden fra at udgøre ca. en fjerdedel i 2004-2006 til at udgøre
ca. 14 pct. i 2015 og 2016.
De arbejdsgivere, der optræder flere gange, er store, offentlige arbejdspladser som
fx kommuner, regioner, amter, politi og forsvar. Dette skal ses i sammenhæng med,
at disse arbejdspladser har mange ansatte og dermed flere arbejdsulykker end små
virksomheder.
Der kan være flere årsager til, at en arbejdsulykke anmeldes af andre end arbejds-
giver, for eksempel at arbejdsgiver ikke er bekendt med ulykken og/eller skaden, at
tilskadekomne har skiftet arbejdsplads før skadens følger blev kendt, eller at andre
eksempelvis har nået at anmelde skaden før arbejdsgiveren.”
3
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om, hvordan arbejdsulykker fordeler sig på brancher m.v., til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
4