Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1804896_0001.png
INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
8. oktober 2017
Samråd i BEU den 11. oktober 2017
Udvalget har bedt mig svare på en række spørgsmål
om håndteringen af dødsulykker på skibe.
Jeg vil starte med at sige lidt om de regler, der fin-
des på området. Det drejer sig om lov om sikkerhed
til søs, om EU’s havnestatskontroldirektiv samt om
”Maritime Labour Convention” –
MLC.
Disse regler er overlappende og giver forskellige
muligheder for hhv. det land, hvis flag skibet sejler
under
flagstaten
og det land, hvor skibet befin-
der sig i havn eller sø
havnestaten.
Flagstaten har som udgangspunkt ansvaret for, at
der tages hånd om sikkerheden til søs, og herunder
følges op på ulykker.
Jeg vil nu starte med spørgsmål D stillet efter ønske
fra Christian Juhl.
Spørgsmål D fra Christian Juhl (EL)
”Fagbladet.dk har hen over sommeren 2017 gennemgået en række døds-
ulykker ved arbejde på skibe. Heraf fremgår det, at Søfartsstyrelsen i en
række tilfælde ikke har fulgt gældende regler om dødsulykker til søs.
Der ønskes en redegørelse for følgende:
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om dødsulykker ved arbejde på skibe, til erhvervsministeren
1804896_0002.png
Hvad mener ministeren om dødsulykkerne på udenlandske
skibe i danske farvande?
Hvorfor er der forskel på behandlingen af dødsulykker på
land og til søs?
Vil ministeren igangsætte en vurdering af de 8 dødsulykker
siden 2013 mhp. at rette op på Søfartsstyrelsens og evt. politiets mangel-
fulde sagsbehandling?
Hvad skal der efter ministerens mening til, for at der i frem-
tiden kan ske en tilfredsstillende sagsbehandling til søs?
Der henvises til:
http://www.dodsulykker.dk/nyheder/2017-07-21-politiet-naede.html
http://www.dodsulykker.dk/nyheder/2017-07-22-son-fik.html
http://www.dodsulykker.dk/nyheder/2017-07-25-somand-dod.html
http://www.dodsulykker.dk/nyheder/2017-07-26-sofartsstyrelse-om.html
http://www.dodsulykker.dk/nyheder/2017-07-27-trods-svigt.html
https://fagbladet3f.dk/artikel/maatte-hente-fars-lig-i-sverige-
med-fiskekutter
https://fagbladet3f.dk/artikel/danske-soefolk-kan-doe-uden-
ulykkerne-efterforskes”
[Hvad mener ministeren om dødsulykkerne på udenlandske skibe i danske
farvande?]
Lad mig begynde med at fastslå, at en arbejdsulykke
med dødelig udgang altid er meget tragisk.
Det gælder, uanset om ulykken er sket til lands eller
til søs, og det gælder på både danske og udenland-
ske skibe.
[Hvorfor er der forskel på behandlingen af dødsulykker på land og til søs?]
Når jeg så bliver spurgt, hvorfor der er forskel på
behandlingen af dødsulykker på land og til søs, så er
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om dødsulykker ved arbejde på skibe, til erhvervsministeren
der nogle særlige forhold til søs, som jeg vil gen-
nemgå nu.
Først vil jeg nævne, at jeg fra Rigspolitiet har fået
oplyst, at der
i politimæssig henseende
som ud-
gangspunkt ikke er forskel på behandling af sager
om dødsulykker henholdsvis på land og til søs.
Når politiet modtager en anmeldelse om en dødfun-
den person, tager politiets udrykning, dispositioner
og efterforskning altid udgangspunkt i, at der kan
være tale om et strafbart forhold, og findestedet skal
altid behandles som et gerningssted.
Er der tale om en arbejdsrelateret dødsulykke på
land, kontakter politiet Arbejdstilsynet, og er der tale
om en arbejdsrelateret dødsulykke til søs, kontakter
politiet Søfartsstyrelsen.
I forhold til anmeldelser om dødsulykker til søs vil
politiet typisk få assistance fra Marinehjemmevær-
net eller forsvaret til at blive transporteret til skibet.
Politiet vil således i forbindelse med dødsulykker til
søs
på samme måde som ved dødsulykker på land
foretage en gerningsstedsundersøgelse og i øvrigt
søge sagen oplyst, herunder gennem vidneafhørin-
3
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om dødsulykker ved arbejde på skibe, til erhvervsministeren
ger, og herefter udarbejde en rapport, der vil indgå i
den videre efterforskning af sagen.
De danske myndigheder, der typisk bliver inddraget,
hvis der sker en arbejdsulykke med dødelig udgang
på et
udenlandsk
skib i dansk havn eller på vores sø-
territorium er dansk politi, Den Maritime Havari-
kommission og Søfartsstyrelsen.
Arbejdstilsynet kan som nævnt også blive inddraget,
hvis ulykken er sket under lastning og losning, det
vil sige i situationer, hvor der overføres last fra skib
til land eller omvendt, da Arbejdstilsynet er myn-
dighed på dette område.
Men selv om ulykken er sket i Danmark, har skibets
flagstat, det vil sige det land, under hvis flag skibet
sejler, den primære rolle i håndteringen af sagen.
Det er efter de internationale konventioner, herunder
MLC -
altså ”Maritime Labour Convention”
- om de
søfarendes arbejdsforhold,
flagstaten,
der har det
primære ansvar for at føre tilsyn med skibet.
Flagstaten har også ansvaret for, at skibet har de
nødvendige godkendelser og certifikater, og det er
4
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om dødsulykker ved arbejde på skibe, til erhvervsministeren
primært flagstaten, der skal håndhæve reglerne og
sørge for retsforfølgning af overtrædelser.
Søfartsstyrelsen overtager ikke flagstatens ansvar,
selv om skibet er i dansk havn eller på dansk søterri-
torium. Ligesom myndighederne i fx Panama ikke
overtager ansvaret fra danske myndigheder, hvis et
dansk skib anløber en havn i Panama eller sejler i
Panamas sø-territorium.
I forhold til skibe under fremmed flag er Danmark
havnestat. Havnestaten er det land, hvor skibet
kommer i havn, så her skal Søfartsstyrelsen optræde
som
havnestatsmyndighed.
Det giver Søfartsstyrelsen mulighed for at udføre
såkaldt
havnestatskontrol
i overensstemmelse med
de internationale retningslinjer, som bl.a. er udmøn-
tet i EU’s
havnestatskontroldirektiv
og implemente-
ret i dansk ret.
Under en havnestatskontrol skal styrelsen vurdere,
om skibet lever op til de internationale konventio-
ner, og om sikkerhedsforholdene er i orden.
I modsat fald kan styrelsen udstede påbud og even-
tuelt tilbageholde skibet, indtil der er rettet op.
5
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om dødsulykker ved arbejde på skibe, til erhvervsministeren
1804896_0006.png
Styrelsens beslutning om at udføre havnestatskontrol
sker på baggrund af et prioriteringssystem, som er
fastsat i EU gennem havnestatskontroldirektivet.
Når der er sket en arbejdsulykke med dødelig ud-
gang på et udenlandsk skib, kan styrelsen efter EU-
direktivet foretage en vurdering af, om skibet bør
kontrolleres.
Med andre ord har Søfartsstyrelsen i den situation
ret
men ikke pligt
til at gå om bord.
Der er dog den generelle undtagelse, at hvis et uden-
landsk skib er i det, der i havretten kaldes ”uskadelig
passage”, kan der
kun i særlige tilfælde foretages
kontrol eller ske strafferetlig forfølgning i forhold til
de ting, der sker om bord.
Uskadelig passage er fx hvis et skib sejler i dansk
sø-territorium, men ikke anløber dansk havn eller
forstyrrer Danmarks kyster eller ro og orden til søs.
Den Maritime Havarikommission bliver
som jeg
tidligere har nævnt - normalt også inddraget, når der
er sket en dødsulykke på et skib.
6
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om dødsulykker ved arbejde på skibe, til erhvervsministeren
Havarikommissionen er en selvstændig, uafhængig
enhed, som undersøger ulykker inden for skibsfart
og fiskeri.
Formålet med Havarikommissionens undersøgelser
er primært at klarlægge omstændighederne ved
ulykken med henblik på at drage den lære, som kan
indgå i forebyggende initiativer, der øger sikkerhe-
den til søs.
Havarikommissionens undersøgelser sker ikke med
henblik på at tage stilling til de erstatnings- og straf-
feretlige aspekter af en ulykke.
I medfør af EU-reglerne på området skal der kun fo-
retages én undersøgelse pr. ulykke, og den danske
Havarikommission og flagstaten aftaler derfor,
hvem der skal være hovedansvarlig for undersøgel-
sen.
Også her har
flagstaten
altså ansvaret for at følge op,
selv om dødsulykken er sket, mens skibet er i Dan-
mark. Det har de danske søfartsmyndigheder hidtil
holdt sig til i den praksis, man har haft på området.
7
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om dødsulykker ved arbejde på skibe, til erhvervsministeren
I forhold til hvilke sanktioner, der kan blive tale om,
er det også først og fremmest flagstaten, der skal
vurdere, om man har levet op til reglerne.
Men som havnestat har vi også muligheder.
Som nævnt er der medfør af lov om sikkerhed til søs
og direktivet om havnestatskontrol mulighed for, at
Søfartsstyrelsen kan gå om bord på skibe, hvor der
er sket en ulykke.
Allerede før MLC trådte i kraft var der også mulig-
hed for i visse situationer på udenlandske skibe at
straffe for overtrædelser af reglerne om arbejdssik-
kerhed i lov om sikkerhed til søs med tilhørende for-
skrifter.
Og da MLC-konventionen trådte i kraft i Danmark
den 20. august 2013 blev der åbnet mulighed for at
straffe særligt grove eller hensynsløse overtrædelser
af denne konvention.
[”Vil ministeren
igangsætte en vurdering af de 8 dødsulykker siden 2013
mhp. at rette op på Søfartsstyrelsens og evt. politiets mangelfulde sagsbe-
handling?”]
Det fører mig til det næste spørgsmål, hvor jeg er
blevet bedt om at svare på, om jeg vil igangsætte en
8
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om dødsulykker ved arbejde på skibe, til erhvervsministeren
1804896_0009.png
vurdering af otte dødsulykker på udenlandske skibe,
der er sket siden 2013.
I forhold til opfølgningen på dødsulykker har Sø-
fartsstyrelsen haft en praksis, der har taget udgangs-
punkt i, at flagstaten havde ansvaret for håndterin-
gen af sådanne ulykker.
Således er man fra Søfartsstyrelsens side ikke gået
om bord i alle sager af denne type. Man har af sam-
me grund fra dansk side overladt vurderingen af
hvorvidt strafforfølgning kan være relevant til flag-
staten.
Jeg tror dog, at det antal ulykker, der fremgår af
spørgsmålet måske udspringer af en misforståelse af
det oversigtsskema, der er optrykt i en af de artikler,
der danner baggrund for samrådet.
Af oversigtsskemaet fremgår ni dødsulykker, hvoraf
de seks er sket fra 2013 og frem.
Men tre af ulykkerne er sket i 2011 og 2012.
Når tallene hermed skulle være sat på plads, vil jeg
sige klart, at selvfølgelig skal dødsulykkerne vurde-
res.
9
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om dødsulykker ved arbejde på skibe, til erhvervsministeren
1804896_0010.png
Det skal der ikke være tvivl om.
I to af de ulykker, der er sket fra 2013 og frem, lig-
ger det dog allerede klart, at Søfartsstyrelsen
ikke
indgiver politianmeldelse.
Den ene er en ulykke, som skete under lastning og
losning, og sagen hører dermed under Arbejdstilsy-
net.
Den anden sag vedrører en ulykke på et skib, som
styrelsen har vurderet var i
”uskadelig passage”
gennem de danske farvande.
Som jeg har været inde på vil
”uskadelig passage”
sige, at et fremmed skib sejler gennem sø-territoriet
uden at stoppe, og uden at skibets sejlads var til ska-
de for kyststatens
dvs. Danmarks - fred, orden el-
ler sikkerhed.
I de øvrige fire dødsulykker på udenlandske skibe,
som er sket fra 2013 og frem, er der ikke hidtil fore-
taget en vurdering af, om der skulle ske politianmel-
delse.
Men det bliver gjort nu.
10
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om dødsulykker ved arbejde på skibe, til erhvervsministeren
Og i forhold til de sidste tre dødsulykker, som skete
i 2011 og 2012, har Søfartsstyrelsen nu vurderet, at
den ene sag er strafferetligt forældet.
Søfartsstyrelsen har om de øvrige to sager oplyst, at
den anden sag vedrørte et finsk skib i dansk havn,
hvor Søfartsstyrelsen har overladt det til flagstatens
vurdering, om der skulle ske strafferetlig opfølg-
ning.
Ulykken blev undersøgt af Den Maritime Havari-
kommission, som i samarbejde med de finske myn-
digheder har udarbejdet en fælles ulykkesrapport.
Her har flagstaten altså fulgt op på sit ansvar.
I den sidste af de tre ulykker i 2011 og 2012 har sty-
relsen vurderet, at skibet var i ”uskadelig passage”,
og at derfor ikke skal ske strafferetlig opfølgning i
Danmark.
Der vil derfor ikke ske politianmeldelse i nogen af
de tre sager, der ligger før 2013.
[Hvad skal der efter ministerens mening til for, at der fremtiden kan ske en
tilfredsstillende sagsbehandling?]
11
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om dødsulykker ved arbejde på skibe, til erhvervsministeren
Jeg vil om lidt komme ind på det centrale spørgsmål
om, hvad der efter min mening skal til for, at der i
fremtiden kan ske en tilfredsstillende sagsbehand-
ling af arbejdsulykker med dødelig udgang til søs.
Det er centralt for mig, at den hidtidige praksis nu
ændres, så styrelsens muligheder for kontrol og vur-
dering af mulighederne for strafforfølgning udnyt-
tes.
[Spørgsmål E fra Karsten Hønge (SF):
Hvad mener ministeren om, at Søfartsstyrelsen gennem flere år
har undladt at følge reglerne i MLC og, siden konventionen
trådte i kraft, kun har foretaget en juridisk vurdering efter en
dødsulykke:]
Jeg er nemlig også blevet bedt om at forholde mig
til, at Søfartsstyrelsen gennem flere år skulle have
undladt at følge reglerne i MLC, og siden konventi-
onen trådte i kraft, kun har foretaget en juridisk vur-
dering efter én dødsulykke.
Jeg mener ikke, at der er sket
overtrædelser
af MLC
eller andre regler.
Søfartsstyrelsen har fulgt en praksis, der tilsiger, at
flagstaten har det primære ansvar for at følge op på
sådanne hændelser.
12
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om dødsulykker ved arbejde på skibe, til erhvervsministeren
1804896_0013.png
Man kan selvfølgelig stille spørgsmålet, hvorfor Sø-
fartsstyrelsen ikke har brugt alle de redskaber, der er
i værktøjskassen, som der har været mulighed for at
tage i brug.
Jeg har derfor også bedt om, at styrelsen udreder de
konkrete forhold om den nuværende praksis, der har
været fulgt, og begrundelsen for denne. Specielt ef-
ter MLC.
På den baggrund vil jeg tage stilling til eventuelle
videre konsekvenser.
Jeg mener, efter denne sag er kommet op, at nu skal
Søfartsstyrelsen ændre praksis.
Søfartsstyrelsen har nu udsendt en instruks til samt-
lige af styrelsens skibsinspektører, der går på, at ved
en alvorlig arbejdsulykke med dødelig udgang på et
udenlandsk skib i dansk havn, så skal Søfartsstyrel-
sen prioritere at komme om bord hurtigst muligt.
Det tjener flere formål.
For det første skal styrelsen undersøge, om de sik-
kerheds- og sundhedsmæssige forhold om bord er i
orden, og om arbejdet kan fortsætte. Eller om skibet
f.eks. skal tilbageholdes.
13
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om dødsulykker ved arbejde på skibe, til erhvervsministeren
1804896_0014.png
For det andet kan Søfartsstyrelsen herved bistå poli-
tiet med at indsamle oplysninger om, hvad der er
sket.
Søfartsstyrelsen skal også hurtigst muligt tage kon-
takt til flagstaten og sikre sig, at den lever op til sit
ansvar og følger op på sagen.
Og så skal styrelsen overveje, om der skal ske poli-
tianmeldelse, og disse overvejelser skal dokumente-
res.
Med de tiltag, der herved er sat i værk, er det min
klare forventning, at Søfartsstyrelsen vil sikre en
konsekvent opfølgning på dødsulykker fremover.
Det er vigtigt, at styrelsen nu bruger de muligheder,
der er blevet skabt. Det har jeg indskærpet over for
Søfartsstyrelsen.
Der er ingen skibe, der skal slippe for et besøg fra
Søfartsstyrelsen, når der er sket en dødsulykke, og
styrelsen skal overveje, om der er sket overtrædelser
af reglerne, som skal politianmeldes.
I forhold til de omtalte sager, så er det
som jeg tid-
ligere har været inde på - efter EU-reglerne sådan, at
når der er sket en arbejdsulykke med dødelig udgang
14
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om dødsulykker ved arbejde på skibe, til erhvervsministeren
på et udenlandsk skib, kan Søfartsstyrelsen foretage
en faglig vurdering
af, om der bør gennemføres en
havnestatskontrol.
Styrelsen har dermed ikke
efter EU-reglerne
pligt
men ret - til at gå om bord. En sådan pligt fremgår
heller ikke af MLC.
Når vi ser så ser på de seks ulykker, som styrelsen
har registreret siden 2013 og altså efter MLC trådte i
kraft, så har Søfartsstyrelsen været om bord i tre til-
fælde.
To af de øvrige sager drejer sig om ét tilfælde, som
hører under Arbejdstilsynet, og ét tilfælde, hvor ski-
bet var i såkaldt uskadelig passage.
Det efterlader ét tilfælde hvor Søfartsstyrelsen kun-
ne have gået om bord, men ikke har været det.
Sagen drejer sig om en ulykke på et hollandsk skib i
marts 2017.
Her var dansk politi, den hollandske havarikommis-
sion og det hollandske maritime politi om bord efter
ulykken.
15
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om dødsulykker ved arbejde på skibe, til erhvervsministeren
1804896_0016.png
Her har flagstaten altså fulgt op på sagerne, og Sø-
fartsstyrelsen er i kontakt med de hollandske myn-
digheder, der stadig undersøger sagen.
I ingen af de tre ulykker, som fremgår af oversigts-
skemaet, og som skete
før
MLC trådte i kraft, har
Søfartsstyrelsen været om bord efter ulykken.
Som jeg har gennemgået tidligere, var der dog her i
ét af tilfældene tale om, at styrelsen har vurderet, at
skibet var i såkaldt uskadelig passage.
Som nævnt sker der nu en ændring af praksis.
Det handler ikke kun om, hvad myndigheden har
pligt
til at gøre
det handler også om, hvad myn-
digheden bør gøre.
På samme måde mener jeg, at styrelsen
altid
skal fo-
retage en vurdering af, om der er sket overtrædelser,
som skal anmeldes til politiet.
Jeg har også understreget, at når pårørende efter en
dødsulykke henvender sig i styrelsen, så skal det sik-
res, at styrelsen giver korrekte og fyldestgørende in-
formationer om adgangen til hjælp.
16
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om dødsulykker ved arbejde på skibe, til erhvervsministeren
Og styrelsen skal
som alle myndigheder
sikre, at
det ikke er for lang sagsbehandlingstid, der fører til,
at straffesager forældes.
[Spørgsmål F fra Karsten Hønge SF:
”Hvad vil ministeren gøre for at
sikre, at Søfartsstyrelsen laver vurde-
ringer af alle dødsulykker til søs, siden Maritime Labour Convention
trådte i kraft?”:]
I forhold til spørgsmål F fra Karsten Hønge om,
hvad jeg vil gøre for at sikre, at Søfartsstyrelsen la-
ver vurderinger af alle dødsulykker til søs siden
MLC trådte i kraft, kan jeg oplyse, at styrelsen nu
vil foretage en vurdering af, om der skal indgives
politianmeldelse i en eller flere af ulykkerne.
Jeg har bedt styrelsen kigge på alle relevante sager,
det vil sige sager, der ikke åbenlyst vil være foræl-
dede, og hvor Søfartsstyrelsen har kompetence.
[Spørgsmål G fra Karsten Hønge (SF):
”Hvad mener ministeren om, at lang sagsbehandlingstid hos politiet
kan betyde, at en fiskeskipper ikke drages til ansvar for en dødsulykke
grundet lovens forældelsesfrist?”]
Udvalget har også spurgt til, hvad jeg mener om en
sag, hvor en fiskeskipper ikke drages til ansvar som
følge af, at sagen blev forældet.
17
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om dødsulykker ved arbejde på skibe, til erhvervsministeren
Principielt vil jeg ikke forholde mig til konkrete
straffesager.
Når det er sagt, vil jeg også generelt understrege, at
det selvfølgelig ikke er acceptabelt, at nogen går fri
for straf, fordi myndighedernes sagsbehandling er
for lang.
Det er vigtigt for vores retsfølelse og oplevelse af
retfærdighed, at overtrædelser af sikkerhedsregler,
som fører til dødsfald, får en konsekvens for de an-
svarlige.
Derfor har jeg også over for Søfartsstyrelsen gjort
klart, at styrelsens sagsbehandling skal ske med for-
nøden hurtighed og medvirke til, at sager, hvor dår-
lig sikkerhed har ført til dødsfald, ikke falder alene
på grund af forældelse.
[Spørgsmål H fra Karsten Hønge (SF):
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan Søfartsstyrelsen informerer de
efterladte om omstændighederne ved en dødsulykke til søs, samt hvil-
ke skridt der tages i den forbindelse?:”]
Jeg er endelig blevet bedt om at svare på, hvordan
Søfartsstyrelsen informerer de efterladte om om-
stændighederne ved en dødsulykke til søs.
18
BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-17 om dødsulykker ved arbejde på skibe, til erhvervsministeren
1804896_0019.png
Det er selvfølgelig vigtigt, at de pårørende får kor-
rekt information om den praktiske og økonomiske
bistand, de kan få fra Søfartsstyrelsens side.
Jeg kan forstå, at der har været en sag, hvor Søfarts-
styrelsen har givet en forkert vejledning.
Det er meget beklageligt, og jeg har derfor bedt sty-
relsen styrke sin information til de pårørende, som
står i en meget svær situation, og herunder gennem-
gå/validere sine procedurer for at sikre korrekt og
fyldestgørende information til pårørende og efterlad-
te.
For så vidt angår fiskeriet, har jeg fået oplyst, at Fi-
skeriets Arbejdsmiljøråd allerede har en praksis for,
at de kontakter de pårørende, særligt med henblik på
at de tilbydes krisehjælp i den svære situation.
-ooOOoo-
Jeg mener hermed, at jeg har svaret på alle samråds-
spørgsmålene.
19