Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
1839983_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
22. december 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. december 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 164 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-
sten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 164:
J.nr. 2017 - 8449
”Hvordan
mener ministeren, at forenklingen af den økonomiske styring af beskæf-
tigelsesindsatsen bidrager til den overordnede målsætning
om, at ”alle skal med”? ”
Svar:
Forenklingen af den økonomiske styring skaber mere ensartede regler på tværs af
beskæftigelsesindsatsen. Det giver kommunerne et incitament til at tilrettelægge
beskæftigelsesindsatsen efter den enkelte borgers behov frem for et kortsigtet øko-
nomisk hensyn om statslig medfinansiering. Generelt får kommunerne med rege-
ringens udspil til en forenklet beskæftigelsesindsats en større frihed til at tilrette-
lægge indsatsen efter lokale forhold og den enkelte borgers behov.
Det er derfor min vurdering, at regeringens udspil bidrager til, at der kommer større
fokus på den enkelte borger og dermed bidrage til, at flere kommer i job eller tætte-
re på arbejdsmarkedet.
Forenklingen af den økonomiske styring skal desuden ses i lyset af refusionsrefor-
men på ydelser. Med den har kommunerne fået en større del af ansvaret for udgif-
terne til forsørgelse. De får dermed en større gevinst ved at flytte personer væk fra
offentlig forsørgelse
og derved et stærkt incitament til at sikre en effektiv beskæf-
tigelsesindsats, der får flest mulige borgere i arbejde. Der er derfor mindre behov
for en detaljeret økonomisk styring af kommunernes aktive indsats.
Med udspillet lægger vi desuden op til løbende at måle, hvordan kommunerne
håndterer den større frihed. Ingen må blive overladt til sig selv på langvarig passiv
forsørgelse. Vi vil sikre, at det får konsekvenser, hvis kommunerne ikke lever op til
det ansvar, der også følger med den øgede frihed.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen