BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 4/10-17 om en aktiv indsats for udsatte borgere,, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

25. september 2017

Samrådstale CE-CH

Samrådsspørgsmål CE

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange uddannelseshjælps-, kontanthjælps og

integrationsydelsesmodtagere, der hverken modtog aktiv indsats (løntilskud,

virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering) eller mentorstøtte i årene

2014, 2015 og 2016.

Samrådsspørgsmål CF

Finder ministeren det acceptabelt, at der i dag er over 16.000

uddannelseshjælps-, kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere, der

hverken får aktiv indsats (løntilskud, virksomhedspraktik eller vejledning og

opkvalificering) eller mentorstøtte, på trods af, at der med aftalen om

kontanthjælpsreformen af 18. april 2013, blev indført et lovkrav med virkning fra 1.

januar 2014 om, at alle i kontanthjælpssystemet skal have enten aktiv indsats

(løntilskud, virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering) eller som

minimum mentorstøtte?

Samrådsspørgsmål CG

Ministeren bedes redegøre for, hvordan den besparelse på 400 mio. kr. årligt på

en aktive indsats til kontanthjælpsmodtagere, og den dertilhørende forringelse af

minimumskravet for mentorindsats til de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere,

som blev aftalen i efteråret 2015 med blå bloks finanslovsaftale for 2016, har

påvirket omfanget af indsats til de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere.

Samrådsspørgsmål CH

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at også de mest udsatte

kontanthjælpsmodtagere som minimum får en mentor, som det blev aftalt med

kontanthjælpsreformen af 18. april 2013?

Indledning

Samrådet i dag handler om nogle af vores mest ud-

satte borgere, og om hvorvidt de overlades til sig

selv og ikke får hjælp til at nærme sig arbejdsmar-

kedet. Det er, synes jeg, en helt afgørende diskus-

sion.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 4/10-17 om en aktiv indsats for udsatte borgere,, til beskæftigelsesministeren

Der må ikke herske nogen tvivl om, at de tal, som

jeg har svaret Folketinget, finder jeg aldeles uac-

ceptable. Det kræver selvfølgelig også yderlige po-

litiske handlinger, end dem, som jeg allerede har

foretaget. Det vil jeg vende tilbage til.

Med kontanthjælpsreformen fra 2013 blev der med

syvtommersøm slået fast, at ingen udsatte borgere

må overlades til sig selv. Alle skal have en indsats,

der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet, så

de kan få mulighed for at forsørge sig selv.

Reglerne er i dag lige så klare, som de politiske vi-

sioner var dengang.

Jobparate kontanthjælpsmodtagere,

der vurde-

res at kunne komme i arbejde indenfor 3 måneder,

har ret og pligt til et tilbud efter 3 måneder, som

skal være nytteindsats, virksomhedspraktik eller

løntilskud, og herefter et aktivt tilbud hver gang

personen har fået kontanthjælp uafbrudt i 6 måne-

der.

For de

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

det sådan, at de har ret til en koordinerende sags-

behandler, der skal sikre, at den faglige indsats er

koordineret på tværs af forvaltningerne i kommu-

nen, og de skal senest efter 6 måneder have et ak-

tivt tilbud, og herefter et tilbud hver gang personen

har fået kontanthjælp uafbrudt i 12 måneder.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 4/10-17 om en aktiv indsats for udsatte borgere,, til beskæftigelsesministeren

Hvis borgeren på grund af personlige forhold ikke

aktuelt kan deltage i de aktive tilbud, skal borgeren

som minimum have individuel støtte fra en mentor

hver anden uge.

Borgeren kan dog fritages for mentorstøtten, hvis

borgeren i løbet af kort tid skal på barsel eller

overgå til efterløn.

Herudover kan borgeren i

meget få

tilfælde frita-

ges for mentorstøtte. Det kan være, hvis borgeren

er indlagt på hospitalet i en længere periode fx i

koma, eller hvis borgeren har en psykisk sygdom,

der gør, at personens helbred vil blive forringet,

hvis der skal være kontakt til en mentor.

Så lad mig en gang for alle slå fast, at det

skal

der

rettes op på, og jeg

i fuld gang, også inden det

her samråd.

Mine konkrete initiativer kommer jeg nærmere ind

på.

Siden dette samråd blev berammet, er vi også ble-

vet bekendt med, at manglende indsats ikke er et

isoleret problem på kontanthjælpsområdet, men en

udfordring på tværs af ydelser. Velvidende at der

selvfølgelig er forskellige regler og krav til indsat-

sen på tværs af ydelser.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 4/10-17 om en aktiv indsats for udsatte borgere,, til beskæftigelsesministeren

Udvalget er orienteret herom med besvarelsen af

BEU 552-555, og som det fremgik af disse svar

har jeg netop nu

indkaldt KL’s formandskab til en

drøftelse.

Jeg ser frem til et møde og forhåbentlig en god og

konstruktiv dialog om de tal, og hvorfor de ser ud,

som de gør.

Svar på CE: Problemets omfang

Og lad mig så nu vende tilbage til spørgsmål CE

om problemets omfang på kontanthjælpsområdet i

2014, 2015 og 2016.

Tallene, jeg nævner nu, tager udgangspunkt i an-

tallet af personer på kontanthjælp, uddannelses-

hjælp og integrationsydelse, som har været på

ydelsen hele året.

Af dem var der 16.735 personer i 2014, som ikke

fik en aktiv indsats eller mentorstøtte. Det svarer

til 18 pct. af samtlige personer, der havde været i

kontanthjælpssystemet hele 2014.

I 2015 var det 17.027 personer, som ikke fik nogen

former for indsats. Det svarer til 19 pct.

Og i 2016 var det 16.630 personer. Det svarer til

19 pct.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 4/10-17 om en aktiv indsats for udsatte borgere,, til beskæftigelsesministeren

Problemets omfang har således desværre ligget

konstant i perioden 2014, 2015 og 2016.

Jeg nævner igen de præcise tal for, hvor stor en

andel, der ikke har fået en indsats eller mentorstøt-

te:

2014: 18 pct.

2015: 19 pct.

2016: 19 pct.

Så i alle tre år har der været tale om, at knap hver

femte, der har været i kontanthjælpssystemet gen-

nem et helt år, hverken har fået en indsats eller

mentorstøtte.

Det er med andre ord noget der skal gøres noget

ved, og et problem som kræver politisk handling.

Det er jo desværre også et problem, der går på

tværs af regeringer. Det siger jeg bare, hvis der er

nogle, der ikke lige kan huske, hvornår der var re-

geringsskifte. Det er sådan set ikke for at gøre det

her til en diskussion om hvorvidt det er Henrik

Dam’s skyld eller andres skyld.

Men det var både et problem i 2014, hvor der var

en anden regering, og halvdelen af 2015, hvor der

også var en anden regering. Og så er det så heller

ikke, må man sige, blevet væsentlig bedre i den

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 4/10-17 om en aktiv indsats for udsatte borgere,, til beskæftigelsesministeren

periode vi så har set fra den resterende del af 2015

og så i 2016.

Svar på CF: Det er helt uacceptabelt

Derfor leder det mig også over til det spørgsmål,

der hedder CF, der går på, om jeg finder de tal, jeg

lige har nævnt, acceptable.

Som tidligere nævnt kan der være nogle forklarin-

ger, der ligger bag, at en kontanthjælpsmodtager

ikke har modtaget indsats eller mentorstøtte. Og

den type fritagelser er tallene ikke renset for.

Samtidig siger tallene jo ikke noget om, hvorvidt

der er tale om en borger, som modtager indsatser

fra andre forvaltninger

–

og fx har en støttekon-

taktperson fra socialforvaltningen.

Trods disse forbehold synes jeg, at antallet af pas-

sive kontanthjælpsmodtagere desværre er tanke-

vækkende og opsigtsvækkende, ligesom der jo

desværre også er en stor kommunal variation i tal-

lene. Det synes jeg også, man skylder at sige. Og

her tegner sig ikke noget billede af, om det er en

bestemt farve borgmester, som har det kommunale

ansvar. Det er meget på kryds og tværs af politisk

farve.

Som jeg sagde indledningsvist, er omfanget af per-

soner, der ikke får nogen former for indsats, uac-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 4/10-17 om en aktiv indsats for udsatte borgere,, til beskæftigelsesministeren

ceptabelt. Det tror jeg, at vi alle kan blive enige

om.

Udvalget er også bekendt med min holdning. Jeg

har på intet tidspunkt lagt skjul på, at vi ikke må

behandle vores medborgere på den måde.

Jeg har løbende holdt udvalget orienteret og slået

fast gentagne gange, at nogle af de mest udsatte

borgere ikke skal overlades til sig selv.

Det handler om, at udsatte kontanthjælpsmodtage-

re skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet

–

og væk

fra kontanthjælp, som er, bliver og skal være en

midlertidig ydelse.

Så er der måske nogle, der vil spørge: Hvad er det

helt præcist, jeg har gjort, som minister i forhold

til de her ting, som jeg er opmærksom på. Der vil

jeg nævne, at der er taget en række initiativer, som

er taget på baggrund af både tidligere beslutninger,

som jeg ikke har været en del af og beslutninger

jeg har taget.

Jeg vil jo så nævne, at vi har udmøntet den pulje,

der hedder ”Flere skal med”, som er en del af sats-

puljeinitiativet. Som jo også har en effekt for dem,

der har været mange år på kontanthjælp.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 4/10-17 om en aktiv indsats for udsatte borgere,, til beskæftigelsesministeren

I det projektgennemanalyserede vi blandt andet

målgruppen for satspuljeinitiativet og fandt i en

klyngeanalyse frem til, at omkring 10.000 borgere,

som havde været i kontanthjælpssystemet i mere

end fem år og ikke havde modtaget en aktiv ind-

sats eller mentorstøtte i mindst et år.

Siden har jeg taget en række skridt for at komme

problemet til livs, og for også at blive klogere på,

hvad der ligger bag den manglende indsats. Der-

udover bliver jeg nødt til at have større indsigt i,

hvad kommunerne oplever af udfordringer i arbej-

det med netop de mest udsatte kontanthjælpsmod-

tagere.

Det er så også det, som jeg vil tillade mig at vende

tilbage til i afslutningen.

Svar på spørgsmål CG om finanslov 2016

Først vil jeg holde mig til rækkefølgen og besvare

spørgsmål CG om finansloven for 2016 og budget-

forbedringen på mentorordningen og indsatsen for

kontanthjælpsmodtagere, der gav et provenu på

400 mio. kr. årligt.

Først og fremmest så køber jeg ikke præmissen i

samrådsspørgsmålet. Jeg mener ikke, at der er tale

om en forringelse.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 4/10-17 om en aktiv indsats for udsatte borgere,, til beskæftigelsesministeren

I 2015 brugte vi ca. 6 mia. kr. på aktive beskæfti-

gelsesindsatser til blandt andet dagpenge- og kon-

tanthjælpsmodtagere, herunder mentorstøtte.

Og som den ansvarlige regering ser vi selvfølgelig

løbende på, om ressourcerne prioriteres fornuftigt,

og ikke mindst om de bruges rigtigt.

Samtidig vil vi gerne sikre, at både aktive tilbud

og mentorordningen bruges målrettet og effektivt,

så de kobles op på rigtige arbejdspladser. Fordi

virksomhedsrettede indsatser har den bedste effekt

–

også for de udsatte borgere.

Det er korrekt, at vi har lempet proceskravet for,

hvor ofte kommunerne skal tilbyde mentorstøtte til

udsatte kontanthjælpsmodtagere, fra mindst en

gang om ugen til nu en gang hver anden uge.

Det giver kommunerne mulighed for at tilrette-

lægge tilbuddet mere fleksibelt og prioritere men-

torstøtten der, hvor effekten er størst.

Vi vil med andre ord prioritere og dreje indsatsen

for kontanthjælpsmodtagere over mod virksomhe-

derne og slække på proceskravene i indsatsen.

I forlængelse heraf er det også passende at frem-

hæve regeringens arbejde med netop at forenkle

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 4/10-17 om en aktiv indsats for udsatte borgere,, til beskæftigelsesministeren

beskæftigelsesindsatsen, der udsprang af blandt

andet den KL-aftale, der var her i sommer.

Efter min mening er beskæftigelsespolitikken byg-

get op om for mange proceskrav og for detaljerede

krav til, hvilken indsats der gives de enkelte mål-

grupper. De regler går vi nu efter, og ser på om de

giver mening for borgerne og ikke mindst kom-

munerne.

Den enkelte borger hjælpes bedst tilbage til ar-

bejdsmarkedet gennem en individuel indsats, og

det kan være svært, når indsatsen er styret af man-

ge proceskrav.

Vi har brug for et nyt og forenklet beskæftigelses-

system, der i højere grad bygger på frihed i den

kommunale beskæftigelsesindsats, mindre proces-

regulering og et klart fokus på job.

Det kommer også til at præge regeringens samlede

udspil til et nyt og forenklet beskæftigelsessystem,

som jeg håber vi kan offentliggøre senere på efter-

året.

De skridt vi tog med finanslovsaftalen for 2016 er

på mange måder den rigtige retning, og den måde

vi vil fortsætte, når vi skal forenkle og afbureau-

kratisere beskæftigelsesindsatsen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 4/10-17 om en aktiv indsats for udsatte borgere,, til beskæftigelsesministeren

Af tallene for den manglende indsats, der fremgik

af mit svar på spørgsmål CE, er der heller ikke no-

get der tyder på, at de lempeligere proceskrav på

mentorordningen, der trådte i kraft 1. januar 2016,

har påvirket problemets omfang, da problemets

omfang har været konstant.

Nu vil den kvikke samrådsdeltager nok spørge,

hvordan det her hænger sammen? Vi ser, at kom-

munerne ikke tilbyder udsatte kontanthjælpsmod-

tagere den indsats, de har krav på, og så vil mini-

steren sætte kommunerne endnu mere fri.

Det spørgsmål vil jeg tro, at der er en der vil stille.

Jeg ville tro, at Finn Sørensen var kandidat til det

spørgsmål, eller Leif Lahn.

Her må jeg bare sige, at formålet med et nyt og

forenklet beskæftigelsessystem med færre proces-

krav og større frihed i den kommunale beskæfti-

gelsesindsats, er, at alle ledige får en bedre, mere

individuel og effektiv indsats

–

ikke det modsatte.

Det er med andre ord: Frihed under ansvar.

Det betyder også, at hvis man giver en større grad

af frihed, så skal der selvfølgelig også være en helt

anderledes opfølgning for at sikre, at man ikke bli-

ver overladt til sig selv. Det er så den anden del af

hele det her spørgsmål: Nemlig, det at man også

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 4/10-17 om en aktiv indsats for udsatte borgere,, til beskæftigelsesministeren

har en retssikkerhed som borger, og at man også er

sikker på, at der bliver taget hånd om borgeren.

Hele vejen rundt handler det om at skabe bedre

rammer for, at kommunerne får mere fokus på ef-

fekten af indsatsen

–

det skal gavne borgeren.

Vi ved også fra de kommuner, som har lavet en

prioriteret indsats, som beskæftigelsesudvalget og-

så har haft mulighed for at høre om, at når man la-

ver en målrettet indsats over for nogle af de udsat-

te borgere, så gavner det først og fremmest borge-

ren.

Men det har også haft den effekt, at de kommuner,

der har investeret markant i det her område, hvad

end det er en socialdemokratisk kommune eller en

venstrekommune, så har det også haft den sideef-

fekt, at det også har gavnet kommunekassen. Plus,

at det også har skabt flere jobåbninger til de virk-

somheder, der har manglet hænder.

Jeg vil gerne understrege igen, at ingen borgere

skal være på passiv forsørgelse. Passivitet hjælper

ikke nogen som helst. Og det kræver også mere

politisk opmærksomhed.

Svar på spørgsmål CH: Igangsætte initiativer

Det leder mig over til de tiltag, jeg har sat i værk

for at rette op på de problemer, som vi står med.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 4/10-17 om en aktiv indsats for udsatte borgere,, til beskæftigelsesministeren

Som jeg allerede har tilkendegivet, så handlede

jeg, da jeg blev opmærksom på problemet.

Det gjorde jeg blandt andet den 7. april, hvor jeg

skrev til samtlige borgmestre. I brevet gør jeg op-

mærksom på den manglende indsats, og at kom-

munerne har en klar forpligtigelse til at lave den

indsats, som jeg også forventer, de lever op til.

I juni måned følger direktøren i Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering

–

STAR

–

op på min

skrivelse med et brev til samtlige forvaltningsche-

fer og jobcenterchefer på beskæftigelsesområdet.

Direktøren for STAR henviser igen til den mang-

lede indsats og kommunernes ansvar. I brevet ved-

lægges der desuden et notat, der redegør for reg-

lerne, samt en kommunefordelt opgørelse over an-

tallet af personer, der ikke har modtaget et aktivt

tilbud eller mentorstøtte i mere end et år.

Den 18. august sender jeg et brev til fem udvalgte

kommuner, hvor problemets omfang er særligt

stort. Jeg beder dem helt specifikt om at udarbejde

en redegørelse for, hvorfor tallene ser ud, som de

gør, og hvad kommunerne vil sætte i værk for at

løse problemet.

Og så kan man spørge: Hvorfor er det lige præcis

fem kommuner?

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 4/10-17 om en aktiv indsats for udsatte borgere,, til beskæftigelsesministeren

De fem kommuner er udvalgt ud fra to kriterier:



Højeste andel, der ikke har fået en indsats. Og

punkt nummer to:



Antallet, der ikke modtager en indsats, udgør

mindst 250 personer.

Fristen for at sende redegørelserne ind til Beskæf-

tigelsesministeriet var den 20. september. Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering er nu i fuld

gang med at gennemgå dem.

I den forbindelse holder styrelsen også separate

møder med hver kommune, hvor redegørelserne

gennemgås. Netop, meget apropos, i dag holdes

det første møde mellem styrelsen og Holbæk

Kommune.

For mig er det helt afgørende, at vi har en tæt dia-

log med de fem kommuner

–

og at vi viser lydhør-

hed over for de meldinger, som de måtte komme

med.

Og i den dialog med kommunerne vil vi også være

meget lydhøre overfor, om der er noget vi kan gø-

re bedre fra centralt hold for at understøtte, at bor-

gerne får en indsats.

Jeg har også tænkt mig at orientere udvalget, når

styrelsen er færdig med at gennemgå de redegørel-

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 4/10-17 om en aktiv indsats for udsatte borgere,, til beskæftigelsesministeren

ser, der er sendt ind, og har holdt møder med de

fem kommuner.

Helt konkret vil jeg invitere til en teknisk gennem-

gang, hvor STAR

–

Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering

–

kan komme og fortælle om,

hvad der er kommet ud af redegørelserne og hvad

redegørelserne indeholder.

I den forbindelse kan man også, som Beskæftigel-

sesudvalg, få oversendt de redegørelser, der er

blevet sendt ind.

I samme forbindelse har jeg tænkt mig, på det

samme møde, at fortælle om det møde jeg så måtte

have med KL’s

formandskab,

og hvad jeg også

som minister har tænkt mig at gøre på baggrund af

det, som KL vil oplyse mig om.

Afslutning

Lad mig til sidst samle op. Den manglende indsats

er uacceptabel. For mange borgere er overladt til

sig selv rundt om i landets kommuner.

Vi hjælper ikke nogle af vores mest udsatte borge-

re tættere på arbejdsmarkedet, ved at lade dem bli-

ve overladt til sig selv. Og alle i kontanthjælpssy-

stemet har krav på hjælp, det fremgår af lovgiv-

ningen.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 4/10-17 om en aktiv indsats for udsatte borgere,, til beskæftigelsesministeren

Det er derfor, at de her tiltag nu er sat i søen. Jeg

kan også sige, at der vil være behov for yderligere

tiltag.

Til sidst vil jeg nævne, at jeg, på baggrund af de

tal, som er kommet frem, nu har bedt om, at der

bliver lavet en årlig redegørelse til mig som mini-

ster, og som Folketinget også vil få, hvor vi ser på

kontanthjælpssystemet under ét.

Det er jo blandt andet det, som temaet i dag hand-

ler om her i samrådet.

For jeg synes der er mangel på opfølgning i for-

hold til, hvordan tallene udvikler sig.

Man kan med rette sige, at det her bør være noget

som man som folketing drøfter mindst én gang om

året, hvordan udviklingen er.

Og det har vi i særdeleshed, synes jeg, en særlig

forpligtelse for nu

–

det bør man altid have

–

men

der er ikke nogen undskyldning i øjeblikket, fordi

økonomien har det godt, det går godt i landets

kommuner, og derfor er der, synes jeg, et særligt

stærkt behov for at vi også bruger de her økonomi-

ske tider til at tage hånd om dem, der har det svæ-

rest.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 4/10-17 om en aktiv indsats for udsatte borgere,, til beskæftigelsesministeren

Så det vil jeg så i dag nævne, at det vil der blive

taget initiativ til, og jeg forventer, at den første år-

lige redegørelse, i den form den får, kan ligge her i

starten af 2018, sådan at vi får fulgt op på, hvordan

tallene i 2017 ser ud.

Men der er meget behov for, at dykke ned i de her

tal.

Det siger sig selv, der kan være slør i tallene, som

jeg nævnte, men der kan selvfølgelig ikke være så

meget slør, at der ikke er et problem, det skynder

jeg mig da også at sige.

Hvis man ligesom siger, at der ikke er noget pro-

blem, fordi det måtte dække over en manglende

indberetning, så tror jeg godt i dag, at man kan

konkludere, at så stor forskel kan der ikke være.

Der kan være nogle ting, der ikke er godt nok op-

lyst fra kommunernes side, der kan være ting, som

vi ikke kan konstatere i tallene, men der er desvær-

re for mange udsatte borgere, som ikke får den

hjælp de skal have.

Og det har vi en interesse i og forpligtigelse for at

gøre noget ved.