Udkast til nyhed på udlændingemyndighedernes og ministeriets hjemmeside
Opfølgning på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen om Paposhvili mod Belgien af
13. december 2016.
Udvisning eller udsendelse af en alvorligt syg udlænding kan rejse spørgsmål i forhold til Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 3.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 13. december 2016 dom i sagen Paposhvili mod
Belgien vedrørende fortolkning af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i en sag om
udsendelse af en alvorligt syg udlænding.
I do
e redegør Do stole for første ga g for ”de helt særlige tilfælde”, hvor udse delse af e alvorligt
syg udlænding, selvom døden ikke er nært forestående, vil rejse spørgsmål i forhold til Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det drejer sig om de grupper af alvorligt syge udlændinge, for
hvem det må antages, at udlændingen uden behandling i hjemlandet er i reel risiko for at blive udsat for en
alvorlig, hurtig og uoprettelig forværring i vedkommendes helbredstilstand, der vil resultere i intens lidelse
eller i en væsentlig reduktion i forventet restlevetid.
Dommen medfører for det andet, at medlemsstaterne
–
og dermed Danmark
–
har en udvidet
undersøgelsespligt i sådanne sager.
Dette betyder, at Danmark i sådanne sager som hidtil skal undersøge, om den nødvendige behandling
findes i hjemlandet (tilgængelighed).
Herudover vil Danmark i sager, hvor der på baggrund af udlændingens egne forhold er væsentlig grund til
at tro, at der ikke er
faktisk
adgang til en behandling i hjemlandet, nu skulle undersøge dette spørgsmål
nærmere. Ved vurdering af spørgsmålet om faktisk adgang skal der ses på spørgsmålet om omkostninger,
socialt og familiært netværk og afstand. Der vil fortsat gælde en høj tærskel for, hvornår en person ikke kan
anses for at have faktisk adgang til behandling.
Der er derfor behov for at justere den hidtidige praksis, således at ministeriet i højere grad end i dag i sager,
hvor en udlænding lider af en sådan alvorlig sygdom, jf. ovenfor, og hvor der er væsentlig grund til at tro, at
der ikke er faktisk adgang til en behandling i hjemlandet, undersøger dette spørgsmål nærmere, inden der
træffes afgørelse om humanitær opholdstilladelse.
Det nærmere indhold af denne justering af ministeriets praksis og den praktiske udmøntning heraf vil blive
fastlagt i et notat, der offentliggøres på www.nyidanmark.dk snarest.
På denne baggrund har Udlændinge- og Integrationsministeriet besluttet i de kommende 4 uger at vurdere
betydningen af den justerede praksis for en gruppe konkrete sager om humanitært ophold.
Herværende udlændinge med verserende eller allerede afgjorte sager om humanitær opholdstilladelse,
hvor der er fastsat en udrejsefrist, og hvor den justerede praksis muligvis vil kunne have relevans, vil blive
meddelt udsættelse af udrejsefristen i foreløbig fire uger. Ministeriet vil orientere de pågældende
udlændinge skriftligt. Udlændinge, der mener ved en fejl ikke at være blevet kontaktet, vil naturligvis også
selv kunne rette henvendelse herom til Udlændinge- og Integrationsministeriet på e-mail