Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 45
Offentligt
Uddannelsesforbundets sektion for lærere i dansk som andetsprog
Resolution
vedtaget på generalforsamlingen d. 29.9.2107
STOP MENINGSLØS AKTIVERING!
Lærerne i Dansk som Andetsprog for voksne på sprogcentrene i Danmark
oplever en udvikling, hvor vi kan se vores kursister sendes i udsigtsløs
aktivering, de ikke er parate til og som ikke fører til ordinært arbejde.
Størsteparten af kursisterne på landets sprogcentre har ordinært arbejde
og de kursister, der er omfattet af den nye lovgivning vil gerne bidrage til
samfundet og have en plads på arbejdsmarkedet, der gør det muligt at
blive selvforsørgende.
De sendes inden for en måned i praktik uden at være parate. Uden
tilstrækkeligt dansk, uden viden om det danske arbejdsmarked og
arbejdskultur, i pakkeløsninger som ikke tager højde for medbragte
kompetencer.
Politikerne har glemt de mennesker, det handler om.
Her findes ingen hovsa-løsninger, når det drejer sig om holdbare
fremtidsløsninger og integration, der sikrer at vores nye borgere får
mulighed for at blive aktive kommunikerende, bidragende medborgere og
deltagere i den demokratiske proces.
I Danmark er det af afgørende betydning at kunne beherske sproget og
kulturen for at klare sig på arbejdsmarkedet og i det private liv.
Man lærer ikke dansk på arbejde! Ny forskning viser, at man ikke lærer
dansk på arbejde, medmindre det understøttes af sprogundervisning.
De nye borgere får måske - og kun måske - en mulighed for at praktisere,
det de kan. Man lærer dansk gennem undervisning gerne i kombination
med arbejde.
GIV DE NYE BORGERE I DANMARK EN FAIR CHANCE!