UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 157
Offentligt

Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af

rådgivningsopgaven efter repatrieringsloven

Maj 2018

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

Evaluering af Dansk Flygtninge-

hjælps varetagelse af rådgiv-

ningsopgaven efter repatrie-

ringsloven

Oxford Research

Maj 2018

Kontakt

Tobias Bühring, [email protected]

Clara Ellegaard, [email protected]

Om Oxford Research

Knowledge for a better society

Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med

fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regionalud-

vikling.

Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, im-

plementeringsevalueringer og effektevalueringer for offent-

lige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet.

Vi rådgiver også om strategiudvikling, faciliterer udvik-

lingsprocesser og formidler vores viden på undervisnings-

forløb og seminarer. Vi kombinerer akademisk fordybelse,

strategisk forståelse og god kommunikation

–

på den måde

skaber vi anvendelsesorienteret viden, der kan gøre en for-

skel.

Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i

Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Research er

en del af Oxford Gruppen.

Oxford Research A/S

Falkoner Alle 20, 4.

2000 Frederiksberg C

Danmark

(+45) 33 69 13 69

[email protected]

www.oxfordresearch.dk

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

Indhold

Indledning

1.1

1.2

Om evalueringen

1.1.1

Evalueringens datagrundlag og kilder

Læsevejledning

Den generelle rådgivningsindsats

2.1

Dansk Flygtningehjælps varetagelse af informationsindsatsen

2.1.1

2.1.2

Information målrettet udlændinge

Information målrettet kommuner & sagsbehandlere

2.2

Vurdering af den generelle rådgivningsindsats

Den individuelle rådgivningsindsats

3.1

Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsindsatsen

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.1.4

Afklaringsfasen

Beslutningen

Selve repatrieringen

Forbliver i Danmark

Målgruppens vurdering af kvaliteten af Dansk Flygtningehjælps rådgivningsindsats

Kommunernes vurdering af kvaliteten af Dansk Flygtningehjælps rådgivningsindsats

3.2

Vurdering af den individuelle rådgivningsindsats

3.2.1

3.2.2

Samlet analyse og evaluering

4.1

Anbefalinger

Bilag

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

Indledning

Dansk Flygtningehjælp varetager den generelle informationsindsats og den individuelle rådgivning ef-

ter repatrieringsloven.

Formålet med nærværende evaluering er at belyse Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivnings-

opgaven efter repatrieringsloven samt vurdere, hvorvidt varetagelsen lever op til den kontrakt, der er

indgået med Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Dansk Flygtningehjælp har været involveret i repatrieringsindsatsen i mere end 20 år og har omfat-

tende erfaring med at rådgive udlændinge, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland. Dansk Flygt-

ningehjælp har således haft berøring med flere tusinde repatrierede udlændinge inden for de seneste

tyve år.

Dansk Flygtningehjælp har siden 2013 modtaget mere end 4000 henvendelser fra udlændinge årligt.

Henvendelserne sker både via telefon, mail og kontaktformularer, mens Dansk Flygtningehjælps råd-

givere ligeledes er til rådighed på Borgergade, hvis der skulle være nogen, der henvender sig fysisk.

Årstal

2013

2014

2015

2016

2017

Henvendelser

> 4000

Ca. 4500

> 5000

Nye rådgivningssager

571

> 654

626

559

630

Repatrierede

393

320

323

301

341

*Tabellen er baseret på opgørelser fra Dansk Flygtningehjælp

Repatrieringsloven har til formål at give udlændinge det bedst mulige grundlag for at beslutte, hvorvidt

de ønsker at vende tilbage til deres hjemland og samtidig yde dem støtte, hvis de beslutter at vende

hjem. Rådgivningen og vejledningen af udlændinge i forhold til mulighederne for og støtten til at

vende hjem har to spor.

Det ene spor er kommunalt. Kommunernes integrationsindsats kan understøtte borgeren i at opøve

eller bevare evner, der muliggør at vende hjem til sit oprindelsesland, fx at kunne forsørge sig selv.

Det er herudover kommunen, der afgør, om en udlænding er berettiget til repatriering.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

Det andet spor omhandler generel information om mulighederne for repatriering samt individuel råd-

givning herom. Rådgivningsopgaven er evalueringens genstandsfelt.

Dansk Flygtningehjælp (DFH) varetager den generelle informationsindsats og den individuelle råd-

givning. DFH’s rådgivningsindsats er tilrettelagt ud fra en kontrakt indgået med Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet.

DFH har været involveret i repatrieringsindsatsen i mere end 20 år og har omfattende erfaring med at

rådgive udlændinge, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland. DFH har således haft berøring

med flere tusinde repatrierede udlændinge inden for de seneste tyve år. Evaluering belyser den seneste

kontraktperiode, som udløber i år.

1.1

OM EVALUERINGEN

Evalueringens formål er fra Udlændinge- og Integrationsministeriets side formuleret i udbudsmateri-

alet for evalueringen, som følger:

•

At sikre, at kvaliteten af den individuelle rådgivning og generelle rådgivning- og informationsindsats efter re-

patrieringsloven lever op til betingelserne i forhold til udbudsmaterialet og det afgivne tilbud

At belyse eventuelle behov for ændringer i eller nye betingelser, der kan stilles til opgavevaretagelsen i forbindelse

med et kommende udbud, der vil være egnet til at forbedre rådgivningsindsatsen efter repatrieringsloven

Formålet indebærer således både en vurdering af kvalitet og kontraktoverholdelse samt analytisk be-

grundede anbefalinger til ændringer i betingelserne for opgavevaretagelsen fremadrettet. Dansk Flygt-

ningehjælps rådgivningsopgave indgår i et samspil med den kommunale indsats. Vurderingen af ind-

satsen anskues derfor både ud fra en borgersynsvinkel og ud fra kommunen som samarbejdspartner.

Samtidig tager vurderingen af rådgivningsindsatsen højde for de ret forskelligartede elementer i den

generelle informationsindsats og den individuelle rådgivningsindsats.

Evalueringen besvarer følgende undersøgelsesspørgsmål:

•

Hvordan varetager DHF den generelle informationsindsats?

Hvordan varetager DHF den individuelle rådgivningsindsats?

Hvad er målgruppens vurdering af kvaliteten af Dansk Flygtningehjælps rådgivningsind-

sats?

Hvad er kommunernes vurdering af kvaliteten af Dansk Flygtningehjælps rådgivnings-

indsats?

I hvor høj grad lever Dansk Flygtningehjælps opgavevaretagelse op til deres afgivne til-

bud?

I hvor høj grad lever Dansk Flygtningehjælps opgavevaretagelse op til ministeriets ud-

bud?

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

1.1.1

Evalueringens datagrundlag og kilder

Evalueringen bygger på analyse af informationsmateriale

, udbud og tilbud i forhold til varetagelse af

rådgivningsopgaven, statusrapporter og interne evalueringsrapporter samt kvalitativ dataindsamling.

Den kvalitative dataindsamling har til formål at udfolde fundene i analysen af informationsmateria-

lerne og samtidig tilføre forskellige perspektiver herpå. Kilderne i den kvalitative dataindsamling er

trianguleret således, at alle vinkler på rådgivningsopgaven repræsenteres. Derfor indgår både den ud-

førende (Dansk Flygtningehjælp) og bestillende (Ministeriet) samt modtageren (udlændingen) og sam-

arbejdspartnerne (kommunen) i evalueringen. På den måde har vi afdækket bredden i de perspektiver,

som de relevante aktører har på Dansk Flygtningehjælps opgavevaretagelse. De kvalitative kilder samt

antallet af interview fremgår af de to nedenstående figurer.

Figur 1: Kvalitative kilder

Samarbejdspartner

Kommunale

repræsen-

tanter

Modtager

Udfører

DFH med-

arbejdere

Rådgivnings-

opgaven

Udlændinge

Udlænginge

Integrations-

ministeriet

Bestiller

Analysen af informationsmaterialerne er vedlagt i bilag 1

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

Tabel 1: de konkrete kilder og interview

Antal

Interviewtype

Kilder

Geografi

Høje-Taastrup, Glostrup, Alberts-

lund. Brøndby, Frederiksberg,

Gladsaxe, Vesthimmerland, Aal-

borg, Frederikshavn, Mariager-

fjord

Lemvig, Helsingør, Assens, Ege-

dal, Hedensted, Odense, Ikast-

Brande, Helsingør

Iran, Somalia, Tyrkiet, Zambia,

Columbia, Irak, Namibia

Fokusgruppeinterview Kommunale medarbejdere

Enkeltmandsinter-

view

Kommunale medarbejdere

Enkeltmandsinter-

view

Udlændinge

Fokusgruppeinterview Dansk Flygtningehjælp, medarbej-

dere (rådgivere)

Enkeltmandsinter-

view

Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet

Alle de udlændinge, som vi har interviewet, har modtaget rådgivning af Dansk Flygtningehjælp. En

del af dem har valgt at repatriere, mens andre har valgt at blive i Danmark. Derudover er enkelte af

dem allerede repatrieret og befinder sig således i hjemlandet, mens andre stadig er i Danmark, hvor de

pt. venter på, at kommunen træffer afgørelse i deres sag. Interviewene med målgruppen giver et godt

grundlag for at evaluere Dansk Flygtningehjælps individuelle rådgivningsindsats, hvorimod de ikke

giver grundlag for at kunne evaluere på, hvor godt den generelle informationsindsats når ud til alle

relevante udlændinge i målgruppen.

1.2

LÆSEVEJLEDNING

Baggrund og formål med evalueringen fremgår af indeværende kapitel, herunder evalueringens data-

grundlag og metoder. Kapitel to omhandler beskrivelse og vurdering af den generelle rådgivningsind-

sats, mens kapitel tre omhandler tilsvarende for den individuelle rådgivning. Kapitel fire indeholder

den samlede analyse samt en række anbefalinger til ændringer og nye betingelser, der kan stilles til

opgavevaretagelsen i forbindelse med det kommende udbud.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

2. Den generelle rådgivningsindsats

Dansk Flygtningehjælp er i henhold til kontrakten med UIM forpligtet til at gennemføre en generel

rådgivningsindsats omkring repatriering. Det indebærer, at de skal fremme, at alle aktører på repatrie-

ringsområdet, herunder udlændinge, kommuner, relevante foreninger og organisationer, relevante mi-

nisterier, danske virksomheder og offentligheden i relevant omfang arbejder og samarbejder konstruk-

tivt og er velinformerede på repatrieringsområdet. Opgaven er således at understøtte og lette repatri-

eringsprocessen i bred forstand.

I det følgende præsenteres først en beskrivelse af, hvordan Dansk Flygtningehjælp varetager den ge-

nerelle rådgivningsindsats og herefter en vurdering af kvaliteten af rådgivningsindsatsen.

2.1

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS VARETAGELSE AF INFORMATIONSINDSAT-

SEN

Informationsindsatsen er først og fremmest målrettet udlændinge, men samtidig også de kommunale

medarbejdere, som forvalter repatrieringssagerne i deres respektive kommuner. Formålet med infor-

mationsindsatsen er således todelt. For det første skal arbejdet med den generelle informationsindsats

være med til at udbrede kendskabet til og mulighederne for repatriering blandt udlændinge. For det

andet handler informationsindsatsen ligeledes om at tilgængeliggøre et udbud af basisinformation for

sagsbehandlere og andre relevante aktører, der kan tilgås, når repatrieringssagerne opstår.

Nedenstående figur anskueliggør, hvordan Dansk Flygtningehjælps varetagelse af den generelle infor-

mationsindsats udspiller sig i praksis, og hvilke primære aktører som indgår i dette arbejde.

Figur 2: Dansk Flygtningehjælps generelle informationsindsats

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

Vi kan overordnet skelne mellem tre typer af aktører, som har en vigtig rolle i forhold til formidlingen

og forståelsen af den information, som udlændingene modtager omkring repatriering. Det omhandler

Dansk Flygtningehjælp, kommuner og sagsbehandlere samt foreninger og organisationer i minoritets-

miljøer. Dansk Flygtningehjælp indsamler viden og udarbejder informationsmaterialer, som enten ka-

naliseres direkte til målgruppen eller kanaliseres gennem aktører i minoritetsmiljøer i kommunen. In-

formationen er i udgangspunktet den samme, men formidlingen varierer ud fra den anvendte kanal.

Dansk Flygtningehjælp har udarbejdet en lang række informationsmaterialer. I tabellen på næste side

er der en kort beskrivelse af materialerne samt en vurdering af, hvorvidt de imødekommer de forplig-

telser, der er i kontrakten med hensyn til generel rådgivning.

Tabellen viser, at materialerne indeholder såvel generel som målrettet information og i høj grad lever

op til de krav, der er opstillet i kontrakten samt til de succeskriterier, Dansk Flygtningehjælp har op-

stillet i deres tilbud.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

Tabel 2: Overblik over informationsmaterialet

Aktivitet

Hvad omhandler materialet?

Hvilke succeskriterier bidrager aktiviteten til at imøde-

komme?

I hvor høj grad imøde-

kommer aktiviteten de

kontraktlige forpligtel-

ser?

I høj grad

Pjece - "Om repatriering" (2016)

Pjecen er en kort gennemgang af nogle overordnede

omstændigheder, man skal være opmærksom på, samt

hvilke muligheder og begrænsninger der er forbundet

med repatriering.

Pjecen er en kort gennemgang af nogle af de overord-

nede omstændigheder, man skal være opmærksom på,

samt hvilke muligheder og begrænsninger der er for-

bundet med repatriering.

Pjecen indeholder generelle informationer vedrørende

repatriering samt specifik rådgivning målrettet vietna-

mesiske flygtninge/indvandrere.

Materialet indeholder generelle informationer vedrø-

rende repatriering samt specifik rådgivning målrettet,

hvad man kan forvente af tilbagekomsten og mulige

overvejelser før man træffer en endelig beslutning.

Filmen indeholder generelle informationer vedrørende

repatriering i forhold til yderligere informationskilder

og muligheden for individuel rådgivning.

Filmen indeholder generelle informationer vedrørende

repatriering samt specifik rådgivning målrettet beslut-

ningen om at repatriere.

Filmen indeholder generelle informationer vedrørende

repatriering samt specifik rådgivning målrettet vietna-

mesiske flygtninge/indvandrere.

Aktiviteten understøtter DFH's succeskriterie om at distribuere

1500 pjecer, foldere og film om repatriering årligt. Desuden un-

derstøtter aktiviteten DFH's udbud af basisinformation om repa-

triering.

Aktiviteten understøtter DFH's succeskriterie om at distribuere

1500 pjecer, foldere og film om repatriering årligt. Desuden un-

derstøtter aktiviteten DFH's udbud af basisinformation om repa-

triering.

Aktiviteten understøtter DFH's succeskriterie om at distribuere

1500 pjecer, foldere og film om repatriering årligt. Desuden un-

derstøtter aktiviteten DFH's udbud af basisinformation om repa-

triering.

Aktiviteten understøtter DFH's succeskriterie om at distribuere

1500 pjecer, foldere og film om repatriering årligt. Desuden un-

derstøtter aktiviteten DFH's udbud af basisinformation om repa-

triering.

Aktiviteten understøtter DFH's succeskriterie i henhold til infor-

mationsindsatsen, hvor de bl.a. stræber efter at distribuere 1500

pjecer, foldere og film om repatriering årligt.

Aktiviteten understøtter DFH's succeskriterie i henhold til infor-

mationsindsatsen, hvor de bl.a. stræber efter at distribuere 1500

pjecer, foldere og film om repatriering årligt.

Aktiviteten understøtter DFH's succeskriterie i henhold til infor-

mationsindsatsen, hvor de blandt andet stræber efter at distribu-

ere 1500 pjecer, foldere og film om repatriering årligt. Desuden

understøtter aktiviteten DFH's udbud af basisinformation om re-

patriering.

Pjece - "Om repatriering" (2017)

I høj grad

DFH Pjece - "Om at vende tilbage til

Vietnam" (2015)

I høj grad

At vende hjem - "Homeward bound -

thoughts and feelings about voluntary

repatriation" (Engelsk)

I høj grad

DFH Film - At vende hjem - "Forbe-

redelsen"

DFH Film - At vende hjem - "Beslut-

ningen"

I høj grad

DFH Film - "At vende hjem til Viet-

nam"

I høj grad

DFH Film "Leaving - Personlig be-

retning om at repatriere"

Ikke tilgængelig

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

DFH Film - "Being back in Afghani-

stan"

Filmen indeholder generelle informationer vedrørende

repatriering samt specifik rådgivning målrettet afghan-

ske indvandrere/flygtninge.

Aktiviteten understøtter DFH's succeskriterie i henhold til infor-

mationsindsatsen, hvor de blandt andet stræber efter at distribu-

ere 1500 pjecer, foldere og film om repatriering årligt. Desuden

understøtter aktiviteten DFH's udbud af basisinformation om re-

patriering.

Aktiviteten understøtter DFH's succeskriterie i henhold til infor-

mationsindsatsen, hvor de blandt andet stræber efter at distribu-

ere 1500 pjecer, foldere og film om repatriering årligt. Desuden

understøtter aktiviteten DFH's udbud af basisinformation om re-

patriering.

Aktiviteten understøtter DFH's succeskriterie i henhold til infor-

mationsindsatsen, hvor de blandt andet stræber efter at distribu-

ere 1500 pjecer, foldere og film om repatriering årligt. Desuden

understøtter aktiviteten DFH's udbud af basisinformation om re-

patriering.

Aktiviteten understøtter DFH's succeskriterie i henhold til infor-

mationsindsatsen, hvor de blandt andet stræber efter at distribu-

ere 1500 pjecer, foldere og film om repatriering årligt. Desuden

understøtter aktiviteten DFH's udbud af basisinformation om re-

patriering.

Aktiviteten understøtter DFH's succeskriterie i henhold til infor-

mationsindsatsen, hvor de blandt andet stræber efter at distribu-

ere 1500 pjecer, foldere og film om repatriering årligt. Desuden

understøtter aktiviteten DFH's udbud af basisinformation om re-

patriering.

I høj grad

DFH Film - "Being back in Ghana"

Filmen indeholder generelle informationer vedrørende

repatriering samt specifik rådgivning målrettet ghanesi-

ske indvandrere/flygtninge.

I høj grad

DFH Film - "Being back in Nigeria"

Filmen indeholder generelle informationer vedrørende

repatriering samt specifik rådgivning målrettet nigerian-

ske indvandrere/flygtninge.

I høj grad

DFH Film - "Being back in Serbia"

Filmen indeholder generelle informationer vedrørende

repatriering samt specifik rådgivning målrettet serbiske

indvandrere/flygtninge.

I høj grad

DFH Film - "Being back in Kosovo"

(Serbian version)

Filmen indeholder generelle informationer vedrørende

repatriering samt specifik rådgivning målrettet indvan-

drere/flygtninge fra Kosovo.

I høj grad

DFH Film - "Being back in Kosovo"

(Albanian version)

DFH Evalueringsrapport - "At flytte

fra ét hjemland til et andet - Oplevel-

ser og erfaringer fra oplysningsindsat-

sen om repatriering blandt ældre fra

Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien"

Ikke tilgængelig

Evalueringsrapporten videreformidler erfaringerne med

projektet "Otium i hjemlandet - oplysningsprojektet for

de tidligere "gæstearbejdere" fra Tyrkiet og det tidligere

Jugoslavien" (2012).

Aktiviteten imødekommer ikke nogen succeskriterier i henhold til

dem, der er beskrevet i tilbuddet eller succeskriterierne i henhold

til den specifikke informationsindsats.

I høj grad

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

Tænker du på at vende hjem? - Op-

lysning til flygtninge og indvandrere

om frivillig hjemvenden

Pjecen indeholder generelle informationer vedrørende

repatriering samt specifik rådgivning målrettet overve-

jelser og omstændigheder i forhold til repatriering.

Aktiviteten understøtter DFH's succeskriterie i henhold til infor-

mationsindsatsen, hvor de blandt andet stræber efter at distribu-

ere 1500 pjecer, foldere og film om repatriering årligt. Desuden

understøtter aktiviteten DFH's udbud af basisinformation om re-

patriering.

Aktiviteten imødekommer ikke nogen succeskriterier i henhold til

dem, der er beskrevet i tilbuddet eller succeskriterierne i henhold

til den specifikke informationsindsats.

Aktiviteten imødekommer ikke nogen succeskriterier i henhold til

dem, der er beskrevet i tilbuddet eller succeskriterierne i henhold

til den specifikke informationsindsats.

Aktiviteten understøtter DFH's udbud af basisinformation om re-

patriering til kommunale sagsbehandlere og andre relevante aktø-

rer.

Aktiviteten understøtter DFH's succeskriterie i henhold til infor-

mationsindsatsen, hvor de blandt andet stræber efter at distribu-

ere 1500 pjecer, foldere og film om repatriering årligt.

Desuden understøtter aktiviteten DFH's udbud af basisinforma-

tion om repatriering.

Aktiviteten understøtter DFH's succeskriterie i henhold til infor-

mationsindsatsen, hvor de blandt andet stræber efter at distribu-

ere 1500 pjecer, foldere og film om repatriering årligt.

Desuden understøtter aktiviteten DFH's udbud af basisinforma-

tion om repatriering.

I høj grad

Tilbage til Vietnam (2013) - Evalue-

ringsrapport

En fremtid i de kurdiske selvstyreom-

råder i Irak? - Et projekt om afkla-

ringsforløb ved frivillig tilbagevenden

(2013) - Evalueringsrapport

Håndbog til sagsbehandlere

Evalueringsrapporten videreformidler erfaringerne med

projektet ”Tilbage til Vietnam” (2013)

Evalueringsrapporten videreformidler erfaringerne med

projektet ”En fremtid i de kurdiske selvstyreområder i

Irak? - Et projekt om afklaringsforløb ved frivillig tilba-

gevenden” (2013)

Håndbogen indeholder generelle informationer til kom-

munale sagsbehandlere vedrørende repatriering samt

specifik rådgivning om repatrieringssager i praksis.

Pjecen indeholder generelle informationer vedrørende

repatriering samt specifik rådgivning målrettet vietna-

mesiske flygtninge/indvandrere.

I høj grad

Om at vende hjem til Thailand

I høj grad

Særlige forhold om repatriering til det

tidligere Jugoslavien

Materialet indeholder generelle informationer vedrø-

rende repatriering samt specifik rådgivning målrettet

udlændinge, der ønsker at repatriere til det tidligere Ju-

goslavien.

I høj grad

Særlige forhold om repatriering til

Tyrkiet

Materialet indeholder generelle informationer vedrø-

rende repatriering samt specifik rådgivning målrettet

tyrkiske flygtninge/indvandrere.

Aktiviteten understøtter DFH's succeskriterie i henhold til infor-

mationsindsatsen, hvor de blandt andet stræber efter at distribu-

ere 1500 pjecer, foldere og film om repatriering årligt.

Desuden understøtter aktiviteten DFH's udbud af basisinforma-

tion om repatriering.

I høj grad

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

2.1.1

Information målrettet udlændinge

Dansk Flygtningehjælp arbejder med rådgivningen om repatriering ud fra en filosofi om, at det er

udlændingene selv, der skal træffe beslutningen om at vende hjem eller blive i Danmark. Det er et

synspunkt, der kommer til udtryk både i deres arbejde med den individuelle rådgivning, men også i

høj grad i forhold til den generelle informationsindsats. Den generelle informationsindsats, som Dansk

Flygtningehjælp kontinuerligt arbejder med, er det første skridt på vejen henimod dels udlændingenes

grundlæggende kendskab til muligheden for at repatriere, dels et øget kendskab til de praktiske- og

personlige omvæltninger, en repatriering i udgangspunktet indebærer.

Generel information

Den generelle information skal udbrede det overordnede kendskab til repatriering blandt udlændinge,

herunder hvad repatriering betyder, hvad det indebærer at repatriere, og hvordan man indleder en

repatrieringssag

–

det vil sige, hvem man kan kontakte.

En stor del af indsatsen omhandler udarbejdelsen af pjecer, videoer og statistiske opgørelser, som

Dansk Flygtningehjælp blandt andet stiller til rådighed via deres hjemmeside. Materialet formidler in-

formation omkring en række forskellige relevante emner, herunder den konkrete lovgivning, der er

gældende på området. Materialerne beskriver udlændingenes rettigheder i forholdt til repatriering. Det

omfatter eksempelvis de overordnede regler i forhold til udbetalingen af ydelser, muligheden for at

vende tilbage, når man har repatrieret, hvis man er flygtning kontra indvandrer, samt hvor mange m

bagage man kan have med sig, når man rejser. En anden del af materialet rækker udover disse forma-

liteter og fokuserer i højere grad på at informere udlændinge om, hvordan andre udlændinge før dem

har truffet samme beslutning, og hvordan de har forberedt sig på hjemrejsen.

Generelt kan det fremhæves, at de kommunale medarbejdere og de udlændinge, som evaluator har

været i kontakt med, udtrykker en stor tilfredshed med hjemmesiden og det materiale, som de kan

tilgå.

Under et af de to fokusgruppeinterview med kommunalt ansatte, som vi afholdte i forbindelse med

evalueringen, gav to deltagere imidlertid udtryk for, at hjemmesiden, hvorfra man kan få adgang til

Dansk Flygtningehjælps informationsmateriale om repatriering, til tider opleves uhensigtsmæssig i for-

hold til den målgruppe, der skal bruge materialet:

Medarbejder 1: Jeg synes, det var lidt svært at finde, faktisk.

Medarbejder 2: Efter de har opdateret hjemmesiden, der giver jeg dig ret i, at det er blevet lidt

sværere.

Medarbejder 1: Det er lidt lavpraktisk, men det bør jo være sådan, at man bare taster det ind

på nettet, og så dukker det op. Man skal ikke klikke rundt 3-4 gange for at finde en pjece om

repatriering.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

Medarbejder 2: Man skal huske, at målgruppen bruger tolk, og mange af dem har svært ved at

gebærde sig på nettet.

Medarbejder 1: Hos os har vi det ikke liggende, vi peger borgeren derhen, fordi vi har det der

med, at borgeren skal selv. Men når det er så kringlet, må jeg indrømme, at jeg har gjort det for

dem

–

det er min personlige holdning, men det bør ikke være så svært at finde.

(Fokusgruppeinterview med kommunale medarbejdere)

Mens det også påpeges af en kommunal medarbejder, at man gerne så, at Dansk Flygtningehjælp var

mere effektive mht. opdateringen af hjemmesiden, når der skete nye ting på repatrieringsområdet:

Der hvor de også halter lige for tiden, det er, når der er ny lovgivning, der kommer. Så er de

ikke helt skarpe på at få det på hjemmesiden. Der kan man ikke læse det på hjemmesiden,

men kun der hvor det står. Og det er ikke et problem for os, men det er et problem for den en-

kelte. Nu er det kommet på hjemmesiden, men det tog godt nok lidt tid, synes jeg.

(Fokus-

gruppeinterview med kommunale medarbejdere)

Flere af de kommunale medarbejdere anvender de postkort med QR koder, som Dansk Flygtninge-

hjælp har udarbejdet. De finder det meget nyttigt, at man kan give interesserede udlændinge noget

fysisk i hånden, når de har henvendt sig om repatriering.

Målrettet information

Udover den generelle information, som Dansk Flygtningehjælp stiller til rådighed for udlændinge og

andre interesserede aktører, har de ligeledes produceret informationsmateriale, der henvender sig til

bestemte målgrupper. Det gælder for eksempel de landespecifikke film om at vende hjem (jævnfør

tabel 2.1). Der er således tale om et udbud af materiale, der søger at afklare og oplyse om, hvordan det

er at vende tilbage til det pågældende land, hvordan man forbereder sig på turen tilbage samt, hvad

man kan forvente af sine omgivelser, når man endnu en gang befinder sig i hjemlandet.

Den målrettede information bygger på Dansk Flygtningehjælps samlede erfaring med tidligere repa-

trieringssager, mens man ligeledes inddrager beretninger fra udlændinge, der enten har repatrieret,

overvejer at repatriere eller som har besluttet sig for ikke at repatriere alligevel. Disse beretninger og

erfaringer sandsynliggør i højere grad, at de udlændinge, der har en drøm om at repatriere, træffer

deres beslutning på et veloplyst, fyldestgørende grundlag. Det er således ikke udlændingen alene, der

skal forsøge at overskue alle mulige konsekvenser, de kan trække på Dansk Flygtningehjælps og andre

udlændinges erfaringer.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

Opsøgende arbejde i minoritetsmiljøer

En central del af det arbejde, som Dansk Flygtningehjælp gennemfører i forhold til informationsind-

satsen, ligger i det opsøgende arbejde, som de laver ude i minoritetsmiljøerne. Det kan være oplæg i

venskabsforeninger, moskéer, aktivitetsklubber, boligområder mv. Ifølge Dansk Flygtningehjælp selv,

er det ofte meget frugtbart at komme ud i minoritetsmiljøerne for at udbrede kendskabet til repatrie-

ring samt aflive myter på området, eftersom de fungerer som et direkte talerør ud til bestemte mål-

grupper. Og som en af medarbejderne fra Dansk Flygtningehjælp giver udtryk for:

er [det] en kunst at komme ind i målgruppen og fortælle dem, at vi ikke er her for at snyde dem.

Man skal fortælle dem, som det er (…) Når de drikker te ude i deres netværker,

sidder de og

drømmer om, hvor meget der ville være nok for dem at få udbetalt, når de rejser tilbage. Vores

filosofi er, at vi er der, hvor de er. Vi går altid der, hvor de er i de forskellige foreninger osv.

(Medarbejder,

Dansk Flygtningehjælp)

Fordelen ved at bevæge sig ud i de minoritetsmiljøer, hvor den potentielle målgruppe befinder sig, er

ifølge Dansk Flygtningehjælp, at det meget ofte har en mere omfattende rækkevidde end andre infor-

mationskanaler. Det betyder, at når man kommunikerer informationen ud via disse netværk, så er der

en god mulighed for, at informationen når længere ud i målgruppen, end den ellers ville have gjort,

hvis man udelukkende havde forholdt sig til informationsindsatsen inden for rammerne af fx hjem-

mesiden. Det er således også en del af retningslinjerne for informationsindsatsen i kontrakten, at der

skal gennemføres opsøgende arbejde i de særlige målgrupper, da den direkte kontakt og dialog er den

mest effektive kommunikationsform. Samt at kommunikation i samarbejde med flygtninge og udlæn-

dinges egne netværk og nøglepersoner skal prioriteres, da de når langt ud i grupperne, ofte som den

primære informationskilde.

2.1.2

Information målrettet kommuner & sagsbehandlere

Dansk Flygtningehjælps varetagelse af den generelle informationsindsats begrænser sig imidlertid ikke

udelukkende til udarbejdelsen af informationsmateriale til udlændinge samt det opsøgende arbejde i

minoritetsmiljøer. Tilsvarende gør sig nemlig gældende for formidlingen af information mht. repatri-

ering mellem Dansk Flygtningehjælp og de kommunale medarbejdere, der er i berøring med repatrie-

ringssagerne.

Generel information

I de fleste kommuner er der forholdsvis langt mellem repatrieringssagerne. De kommunale medarbej-

dere, som vi har talt med i forbindelse med evalueringen, vurderer, at de har to-otte sager om året.

Med cirka 300 sager om året har den enkelte kommune i gennemsnit tre sager om året. Dette betyder

således for mange kommunale medarbejderes vedkommende, at de bevæger sig ind på et forholdsvist

ukendt territorium, som de ikke nødvendigvis har meget erfaring med, når de begiver sig ud i

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

repatrieringssagerne i praksis. På baggrund heraf spiller Dansk Flygtningehjælp en central rolle som

sparringspartner og rådgiver for de kommunale medarbejdere, hvilket dog særligt kommer til udtryk i

forhold til den individuelle rådgivning og derfor udfoldes i næste kapitel. Den generelle information

handler således om at udbrede kendskabet til repatriering blandt kommunerne og omfatter den værk-

tøjskasse, som lægges på hjemmesiden i løbet af 2018, samt guides til repatrieringsloven. Derudover

tilbyder Dansk Flygtningehjælp løbende kurser, oplæg og temadage.

2.1.2.1 Målrettet information og opsøgende arbejde

Den målrettede information til kommuner foregår primært i forbindelse med konkrete repatrierings-

sager. Det er kun få af de kommunale medarbejdere, som har bidraget til evalueringen, som har været

på kurser eller oplæg. Men de kommunale medarbejdere som har været på temadage eller kurser, af-

holdt af Dansk Flygtningehjælp, er yderst tilfredse. De fremhæver stor indsigt i særlige lande, som fx

Bosnien, hvilket kan hjælpe dem i deres rådgivning af borgere. De nævner også, at møderne er med

til at fremme erfaringsudveksling mellem kommunerne.

2.2

VURDERING AF DEN GENERELLE RÅDGIVNINGSINDSATS

Vurderingen af den generelle indsats bygger på input fra målgruppen og kommunerne, Dansk Flygt-

ningehjælps årlige statusrapporter samt evaluators erfaring fra evaluering af lignende indsatser.

Målgruppen vil primært kunne vurdere den individuelle rådgivning ud fra det forløb, som de selv har

været en del af. Deres vurdering handler derfor i høj grad om, hvor svært eller nemt det har været at

finde frem til Dansk Flygtningehjælp og muligheden for rådgivning omkring repatriering. De udlæn-

dinge, som er interviewet i forbindelse med evalueringen, har fundet rådgivningen på forskellige må-

der. Et par stykker har googlet sig frem, nogle har hørt om Dansk Flygtningehjælp gennem netværk,

og enkelte er blevet henvist af deres bopælskommune. De sidste to måder at finde rådgivningen på

kan være et udtryk for, at den generelle rådgivning, her særligt den informerende og den opsøgende

rådgivning, virker. Alle interviewede udtrykker, at det har været nemt at finde dem samt finde ud af,

hvordan de kan kontaktes. I alle tilfældene er det udlændingene, der har opsøgt viden om repatriering,

da de gerne ville undersøge mulighederne for at vende hjem, det er således startet med et ønske om

eller en nysgerrighed på, hvordan man kan vende tilbage til sit hjemland. Målgruppen vurderer, at

hjemmesiden er anvendelig. Samtidig skal det også nævnes, at der er en vis skævvridning i forhold til

dette billede, da evaluator udelukkende har talt med udlændinge, som netop har fundet frem til råd-

givningen på den ene eller den anden måde. Denne skævvridning kommer fx til udtryk, når flere af de

kommunale medarbejdere udtrykker på deres borgeres vegne, at hjemmesiden som borger kan være

svær at navigere rundt på, som det også fremgår af beskrivelsen af opgavevaretagelsen. I flere tilfælde

har den kommunale medarbejder måttet hjælpe borgeren rundt på siden for at finde de relevante

foldere mv.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

Evaluator vurderer, at Dansk Flygtningehjælps opsøgende arbejde blandt målgruppen i minoritetsmil-

jøerne er af høj kvalitet, det vil sige velinformerende samt tillidsskabende og dermed medvirkende til,

at udlændinge rent faktisk har lyst til at henvende sig i forhold til individuel rådgivning. Samtidig vur-

derer flere af de kommunale medarbejdere, at Dansk Flygtningehjælp er

”de steder, hvor de skal være.”

Såfremt Dansk Flygtningehjælp formår at skabe tillid blandt enkelte i et bestemt minoritetsmiljø, over-

føres det hurtigt via mund-til-mund-metoden til resten af det pågældende miljø. Som med så meget

andet forhører den enkelte sig i sit eget netværk, som det kommer til udtryk i citatet herunder.

Dengang Udlændingestyrelsen ændrede min opholdsstatus, så undersøgte jeg deres hjemmeside og

snakkede med en fra Somalia, som er rejst tilbage til Somalia, og hørte ham om, hvordan

Dansk Flygtningehjælp var, og om de kunne hjælpe mig.

(Interview med Udlænding)

De kommunale medarbejdere, som har været på temadage eller kurser afholdt af Dansk Flygtninge-

hjælp, er yderst tilfredse med kvaliteten. De fremhæver stor indsigt i særlige lande, som fx Bosnien,

hvilket kan hjælpe dem i deres rådgivning af borgere. Der er også stor tilfredshed med de såkaldte

Danmarksturnéer, hvor Dansk Flygtningehjælp i samarbejde med UIM tager rundt og informerer

om et emne. De kommunale medarbejdere fremhæver blandt andet de informationsmøder, der har

været afholdt om situationen for de somaliere, der står til at miste deres opholdstilladelse. Begrun-

delsen for den høje tilfredshed fremgår ret eksplicit af følgende dialog blandt kommunale medarbej-

dere ved en af de afholdte fokusgrupper:

Medarbejder 1: Det møde vi var til her i november, det var helt fantastisk, helt fanta-

stisk. [Rådgiver fra Dansk Flygtningehjælp] var herovre, og så havde de hende fra ministeriet

med, der sad og lavede repatrieringsloven, og så var det sådan en orientering, generel orientering

og sådan mere specifikt, fordi der skulle behandles et nyt lovforslag, en orientering om det, og det

var et super godt møde.

Medarbejder 2: Ja, der kom konkrete eksempler og så kom der nogle plancher og udover plan-

cher, så kom der eksempler på lovene også, hvorfor bruger vi lige præcis de her, og hvilken para-

graf bruger jeg som jurist. Det er ikke helt nemt forståeligt, men fik forklaret på sådan en måde,

at alle kunne forstå.

Medarbejder 1: Mødet omhandlede mest med de somaliere - nogle der skulle hjem mht. deres

klageret, og hvornår de skulle huske at repatriere, hvis de ønskede det.

Medarbejder 2: Og hvornår de skal ansøge om repatriering. Vi har ikke så mange somaliere,

(jeg vil sige heldigvis i forhold til det), men det var så dejligt for mig også at lære, hvordan man

skal tackle sådan noget - juristerne især - det var rigtig fint.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

Medarbejder 1: Ja også at få sat ord på, hvilke lande man kunne repatriere til, ligesom at få en

gennemgang af, hvad der er mulighed for.

Medarbejder 2: Og den dynamik der var, og den stemning der var, det har også betydet meget.

Også at hun kom med konkrete eksempler.

Medarbejder 1: Også bare det der med, at hende fra ministeriet var med, det sker ikke så tit.

Selv efterfølgende måtte vi gerne ringe til hende, så kunne man få rådgivning i forhold til lovgiv-

ningen

–

det var bare genialt.

Medarbejder 2: Og det er lige præcis det, der har skabt den dynamik og den stemning, fordi de

var begge to meget, meget engagerede.

Overordnet set er vurderingen fra målgruppen og kommunernes side, at Dansk Flygtningehjælp le-

verer og ikke mindst målretter information, som understøtter målgruppens repatriering og kommu-

nernes arbejde med at informere om repatriering. Når det sammenholdes med, at Dansk Flygtninge-

hjælps statusrapporter viser, at de har indfriet de succeskriterier, de har opstillet i det afgivne tilbud,

er den samlede vurdering fra evaluators side, at den generelle informationsindsats lever op til kon-

trakten med ministeriet.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

3. Den individuelle rådgivningsindsats

Dansk Flygtningehjælp er i henhold til kontrakten med UIM forpligtet til at rådgive den enkelte ud-

lænding om mulighederne for repatriering. Det indebærer, at de skal levere:

•

En hurtig og kvalificeret rådgivning med udgangspunkt i den pågældende udlændings situation

og ønsker.

Et fyldestgørende grundlag for at træffe en beslutning om repatriering.

Bistand til at løse praktiske problemer i forbindelse med repatriering.

Støtte og vejledning under hele repatrieringsprocessen herunder i muligt omfang også efter

ankomsten til hjemlandet.

I det følgende præsenteres først en beskrivelse af, hvordan Dansk Flygtningehjælp varetager den in-

dividuelle rådgivningsindsats og herefter en vurdering af kvaliteten af rådgivningsindsatsen.

3.1

DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS VARETAGELSE AF RÅDGIVNINGSINDSAT-

SEN

Der er stor variation i, hvordan et rådgivningsforløb kan se ud. De enkelte rådgivningsforløb tager

nemlig udgangspunkt i den enkelte udlænding, og der er stor forskel på, hvor langt de er i deres be-

slutningsproces. Der er ligeledes stor forskel på udlændingenes tilknytning til Danmark og hjemlandet,

og derudover er der stor variation i målgruppen, når det kommer til alder, køn, uddannelsesniveau og

socioøkonomisk status samt naturligvis herkomst. Den store variation i målgruppen betyder, at det

enkelte rådgivningsforløb er skræddersyet til den enkelte udlænding. Dansk Flygtningehjælp beskriver

selv opgaven således:

Vores opgave er at varetage den generelle og individuelle rådgivningsopgave. Det gør vi ud fra en

filosofi om, at det er dem, der selv skal træffe beslutningen. Jeg tror, jeg taler for os alle sammen,

når jeg siger, at vi er her for at hjælpe dem. Og det er under ingen omstændigheder vores opgave

at dømme dem. Så vi får tit den rolle, hvor vi er dem, de spiller bold op af ift. de her beslutnin-

ger. Det er derfor også vores opgave at have et rigtig godt forhold til minoritetsmiljøerne i DK.

(Medarbejder, Dansk Flygtningehjælp)

Som citatet viser, er Dansk Flygtningehjælp inde over mange forskellige led i en beslutningsproces. I

nogle tilfælde kan det endda være, at de er med, før udlændingen overhovedet er opmærksom på

muligheden for repatriering. Det er beskrevet i afsnittet om den generelle informationsindsats. I den

individuelle rådgivning er der som udgangspunkt to måder, Dansk Flygtningehjælp kommer i kontakt

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

med udlændingene. Enten opsøger udlændingene selv Dansk Flygtningehjælp, eller også bliver de

henvist til Dansk Flygtningehjælp af deres kommune.

En repatrieringsproces falder i fem overordnede faser. De fem faser er skitseret i den nedenstående

model.

Figur 3: Repatrieringsprocessens fem faser

Dansk Flygtningehjælp er inde over alle de fem faser. Informationsfasen, det vil sige selve det, at

udlændingen bliver opmærksom på muligheden for repatriering, er beskrevet i det foregående kapitel.

I det følgende vil vi beskrive Dansk Flygtningehjælps rådgivning i de fire øvrige faser.

3.1.1

Afklaringsfasen

I de tilfælde hvor udlændingene henvender sig til Dansk Flygtningehjælp direkte, er Dansk Flygtnin-

gehjælp i første omgang en sparringspartner i forhold til beslutningen og mulighederne for repatrie-

ring. Første led i den individuelle rådgivningsindsats er afklaring af udlændinges opholdsgrundlag, og

således hvorvidt vedkommende overhovedet er omfattet af repatrieringsloven, om de har fortrydel-

sesret osv. Det sker via Udlændingestyrelsen, hvor Dansk Flygtningehjælp oversender oplysningsske-

maer for udlændingene, som udlændingene skal udfylde, inden rådgivningen kan finde sted. Når først

den grundlæggende ret er på plads, kan den mere subjektive afklaringsproces gå i gang.

I forbindelse med evalueringen har vi interviewet tre udlændinge, der har overvejet repatriering, men

har valgt ikke at repatriere. De har alle tre modtaget rådgivning af Dansk Flygtningehjælp.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

Rådgivningen fra Dansk Flygtningehjælp har været medvirkende til, at de er blevet afklaret om, hvor-

vidt de skulle repatriere eller ej. I det ene tilfælde har en udlænding været på rekognosceringsrejse.

Jeg fandt frem til Dansk Flygtningehjælp ved at søge på internettet. Jeg tog derover og talte med

dem om mine muligheder. Jeg har overvejet at tage hjem, men jeg var usikker på, hvordan situa-

tion i mit hjemland var. Jeg spurgte dem, hvad jeg kunne gøre. De fortalte mig om muligheden

for at tage på rekognosceringsrejse, og nu har jeg været i [hjemlandet] for at se om jeg føler, at jeg

kan beskytte mig selv dernede. Jeg har nu besluttet mig for at blive i Danmark.

(Interview

med udlænding, oversat til dansk)

I citatet fremgår det, at Dansk Flygtningehjælp er gået i dialog med udlændingen, og at de har hjulpet

til en afklaring af, om personen skulle repatriere. De har givet udlændingen et oplyst grundlag ved at

oplyse om dennes rettigheder og muligheder. Den pågældende udlænding er, ligesom de øvrige vi har

interviewet, meget tilfreds med den hjælp og rådgivning, de har modtaget fra Dansk Flygtningehjælp.

De har gjort et godt stykke arbejde og har hjulpet mig meget. De har hjulpet mig med kontakten

til kommunen og givet mig muligheden for at tage til mit hjemland, og se hvordan situationen er

der. Jeg er meget taknemmelig.

(Interview med udlænding, oversat til dansk)

Afklaringsfasen kan tage lang tid for nogle udlændinge og kortere tid for andre. Nogle udlændinge har

blot brug for et enkelt møde, hvor de får afklaret fx lovgivningsmæssige spørgsmål, mens andre har

brug for mange møder fordelt over en lang periode. Her handler det oftest både om at få afklaret det

praktiske og lovgivningsmæssige, og hvad det vil betyde på det mere personlige plan fx i forhold til

familien, som måske fortsat vil være bosat i Danmark.

Vi er også tilgængelige for dem. Det er dem, der bestemmer, hvor lang processen skal være. De

kan komme til os, så mange gange de har lyst.

(Medarbejder, Dansk Flygtningehjælp)

Variationen i udlændingenes rådgivningsbehov betyder, at det er en udfordring at forudse omfanget

af ressourcer, som der skal bruges per sag. Samtidig strækker DFH sig langt i forhold til afklaringsfa-

sen. De afviser fx sjældent udlændinge, når de henvender sig, og rådgivningen kan også omhandle

emner, som har minimal betydning for afklaringen.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

3.1.2

Beslutningen

Det er den enkelte udlændings egen beslutning om repatriering eller ej, der er afgørende. Og det er

udelukkende udlændingen selv, som i sidste ende kan tage denne beslutning. Men når først beslutnin-

gen skal tages, er det tydeligt, at Dansk Flygtningehjælp gerne vil sikre, at udlændingene virkelig har

gennemtænkt deres beslutning og på den måde har et fyldestgørende grundlag for at træffe en beslut-

ning om evt. repatriering. Et eksempel på dette ses her blandt en af de udlændinge, som har valgt at

repatriere:

Jeg havde besluttet mig 100 pct. for at repatriere inden jeg talte med Dansk Flygtningehjælp.

Men [rådgiveren] blev ved at spørge:

”Har

du tænkt over det, har du overvejet det, og har du det

godt?”

Så

jeg sagde, jeg er 100 pct., og har besluttet det hele. Jeg er i gang med en mureruddan-

nelse, og det har de også spurgt om mange gange:

”Du

er i gang med en uddannelse, hvorfor vil

du så rejse hjem?”

(Interview med udlænding)

Dansk Flygtningehjælp oplever at få flere henvendelser fra udlændinge end tidligere, som er psykisk

syge udover dem, som lider af PTSD. Det kan gøre afklaringsfasen svær i forhold til, hvordan rådgi-

verne skal håndtere udlændingen, men det er særligt svært i forhold til selve beslutningen om at repa-

triere eller ej. Som en af medarbejderne siger:

Man kan også godt blive i tvivl om, hvorvidt de er i stand til at træffe en beslutning, fordi de er

så syge.

(Medarbejder, Dansk Flygtningehjælp)

Det kan især være svært at gennemskue, om beslutningen tages på et

fyldestgørende grundlag

i de tilfælde,

hvor rådgivningen kun har bestået af en telefonisk rådgivningssamtale. Særligt hvis der anvendes tolk,

hvor der kan være nuancer i oversættelsen, der går tabt. Enkelte af de kommunale medarbejdere, der

har bidraget til undersøgelsen, har påpeget, at der er tilfælde, hvor udlændinge, der søger repatriering,

ikke selv er klar over, hvad beslutningen indebærer. Det er en lille del af alle de udlændinge, der søger

repatriering, der ikke opnår et fyldestgørende grundlag, og det er kommunernes vurdering, at det til

dels kunne afhjælpes ved at holde rådgivningssamtalerne med fysisk tilstedeværelse fremfor telefonisk.

Jeg tror, der går lidt tabt, fordi mange gange sidder der en tolk, når de snakker med borgeren.

Der er en, vi har fået papir på tre gange, de er ikke kommet hjem endnu, fordi de fortryder altid

i sidste øjeblik. Og det kan godt være, at nogle af de sprogbarrierer der er imellem os, når man

ikke sidder overfor personen, der har med det at gøre. Men det er svært, fordi de har jo ikke folk

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

herovre [i Jylland. Red.]. Og der tror jeg, at der er noget, der går tabt i telefonen.

(Fokusgrup-

peinterview med kommunale medarbejdere)

Flere af udlændingene selv fremhæver også, at de godt kunnet have tænkt sig fysiske fremfor telefo-

niske møder. Medarbejderne i Dansk Flygtningehjælp er også opmærksomme på, at det fysiske møde

som oftest er bedre generelt og for nogle målgrupper helt nødvendigt. Der er dog ikke ressourcer til,

at alle samtaler kan gennemføres som et fysisk møde i hele landet.

Overordnet set er det både forventningen og opfattelsen blandt de kommunale medarbejdere, at langt

størstedelen af de udlændinge, der søger repatriering, har taget deres beslutning på et oplyst grundlag.

Dansk Flygtningehjælp lever således op til de kontraktlige forpligtelser på det parameter.

3.1.3

Selve repatrieringen

Når beslutningen er truffet, er det Dansk Flygtningehjælps opgave at hjælpe med at få sagen igennem.

Her har de en opgave over for den enkelte udlænding, hvor de i nogle tilfælde hjælper med forskellige

praktiske ting. Det kan være kontakt til ambassaden omkring udstedelse af pas, rejsedokumenter fra

hjemlandets myndigheder eller andet, da kommunerne kun har begrænset erfaring med at skaffe vi-

sum. Men opgaven ligger i denne fase særligt i forhold til kommunerne:

Vi ser det som vores opgave at lette deres arbejde, fordi det er en nicheopgave for dem, som de

ikke har mange sager med.

(Medarbejder, Dansk Flygtningehjælp)

Dansk Flygtningehjælp udformer en beskrivelse af det forløb (som minimum en rådgivningssamtale),

som Dansk Flygtningehjælp og udlændingen har været igennem. Beskrivelsen indeholder information

om udlændingens motivation for repatriering og overvejelser omkring det, udlændingens rettigheder i

forhold til loven, og hvorvidt de har fortrydelsesret eller ej. Udlændingen får ligeledes en kopi af bre-

vet. Men brevet er primært målrettet kommunen, som grundlag for at de kan arbejde videre med

sagen. De fleste kommunale medarbejdere, som er interviewet i forbindelse med evalueringen, udtryk-

ker stor tilfredshed med disse beskrivelser, som de omtaler som meget grundige med relevant infor-

mation. Medarbejderne lægger vægt på, at Dansk Flygtningehjælp har et videngrundlag og en faglig

indsigt i såvel udlændingenes situation som lovgivningen, der er med til at kvalificere kommunernes

myndighedsudøvelse.

Vi skal som kommune ikke sidde og vejlede om noget, vi ikke har forstand på. Så det er meget

af det vi laver, når der kommer noget konkret, så henviser vi til DFH, så de kan få den rette

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

vejledning, så man ikke sidder og lover noget, man ikke kan holde.

(Interview med kom-

munal medarbejder)

I forlængelse af ovenstående citat bliver det påpeget fra kommunernes side, at Dansk Flygtningehjælps

arbejde bidrager til, at der er en ensartet og kvalificeret sagsbehandling på tværs af kommunerne. Det

bidrager på den måde også til, at den enkelte udlændinges retssikkerhed opretholdes. Som central aktør

er Dansk Flygtningehjælp også med til at indsamle og sprede erfaringer mellem kommunerne.

Vi har løbende kontakt med dem. Det er, hvis vi har tvivlsspørgsmål om et eller andet. For de

sidder jo med ekspertisen og indsamler erfaringer fra andre kommuner. Hvis jeg ringer over og

siger, jeg har det og det problem, kan de henvise til kommuner, der har siddet med samme pro-

blem. Det kan også være, at de stiller et spørgsmål ind i ministeriet, eller at de har noget på bed-

ding i forhold til lovforslag.

(Interview med kommunal medarbejder)

I citatet nævner den kommunale medarbejder, at Dansk Flygtningehjælp også stiller spørgsmål til mi-

nisteriet og formidler lovgivning. På den måde ligner Dansk Flygtningehjælps rolle den rolle, som en

styrelse har på andre politikområder. Det er imidlertid vigtigt, at det står klart for kommunerne, at

Dansk Flygtningehjælp ikke er en myndighed.

Både Dansk Flygtningehjælp og flere af kommunerne nævner det som en udfordring i forhold til

samarbejdet. Dansk Flygtningehjælp er ikke en myndighed og har derfor ikke adgang til udlændinges

sager, men kan udelukkende målrette deres rådgivning og vejledning ud fra det, den enkelte fortæller.

Det kan betyde, at udlændingen ikke har fortalt ting, som har betydning for deres rettigheder under

loven og derfor kan have en anden forestilling om forløbets udfald, end det er muligt for kommunen

under loven. Det kan for eksempel være straffe, der ikke er afsonet eller behandlingsdomme, hvor

behandlingen ikke er gennemført. Det kan handle om forsørgelsesgrundlaget eller udlændingens læn-

gerevarende ophold i hjemlandet. I den forbindelse er en enkelt kommune meget utilfreds med Dansk

flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven og har i flere tilfælde en opfattelse af, at sagerne

ikke er undersøgt tilbundsgående nok, idet der ikke er lovhjemmel til at gøre det, som de opfordrer

kommunen til at gøre. Dette er netop et eksempel på, at Dansk Flygtningehjælp opfattes som en

myndighed snarere end en rådgivningsinstans.

3.1.4 Forbliver i Danmark

Både Dansk Flygtningehjælp, kommunerne samt ministeriet vurderer, at den afklaring, som et repa-

trieringsforløb kan afstedkomme for de udlændinge, som vælger at blive i Danmark, kan have en

positiv virkning på deres tilværelse i Danmark og dermed styrke deres integrationsindsats. Det kan

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

være medvirkende til, at udlændingene ser deres ophold i Danmark som permanent og ikke som en

midlertidig situation, og dermed i højere grad skaber sig et liv i Danmark. Det kommer fx til udtryk i

et af de interview med en udlænding, som er gennemført i forbindelse med evalueringen. Her efter-

spørger vedkommende mere hjælp i forhold til i højere grad at blive integreret i det danske samfund,

hvor han er lidt i tvivl om, hvis opgave det er.

3.2

VURDERING AF DEN INDIVIDUELLE RÅDGIVNINGSINDSATS

Kvaliteten af den individuelle rådgivningsindsats kan være svær at måle, da det kun er Dansk Flygt-

ningehjælp selv, der har det fulde overblik over indsatsen. Evaluator kan dog få et indblik i kvaliteten

ved at inddrage målgruppen og kommunernes perspektiv på rådgivningsindsatsen.

3.2.1

Målgruppens vurdering af kvaliteten af Dansk Flygtningehjælps rådgivningsindsats

Målgruppen vurderer først og fremmest kvaliteten ud fra, om Dansk Flygtningehjælp har hjulpet dem

til at blive afklaret om repatriering.

Som det også fremgår i beskrivelsen af opgavevaretagelsen, er der en udbredt tilfredshed med rådgiv-

ningsindsatsen. De udlændinge, som vi har været i kontakt med, har alle haft et godt forløb med Dansk

Flygtningehjælp. De lægger vægt på forskellige ting i deres vurdering, men først og fremmest bliver

det fremhævet, at Dansk Flygtningehjælp er gode til at sætte sig i målgruppens sted. Der er en grund-

læggende god forståelse for den enkelte udlænding, hvilket er med til at understøtte et tillidsfuldt for-

løb.

Jeg har snakket med flere fra min kommune. De kan hjælpe, men jeg føler mig mere tryg ved

Dansk Flygtningehjælp end min kommune. De er også søde og rare i kommunen, men for mig

personligt vil jeg hellere snakke med Dansk Flygtningehjælp. (Interview

med udlænding)

Tilliden kommer blandt andet til udtryk ved, at Dansk Flygtningehjælps medarbejdere har fuldmagt til

bankkonti i Danmark for en af de udlændinge, der er repatrieret, og for en anden har fået fuldmagt til

at håndtere vedkommendes børns opholdstilladelsessager hos Udlændingestyrelsen. Når vi spørger

direkte til den hjælp, de har fået, er flere af udlændingene også fulde af lovord.

Jeg takker alle dem for, at de har hjulpet mig. De har virkelig hjulpet mig, især [medarbejder].

De er meget, meget hjælpsomme. Jeg har kun gode minder, intet dårligt, kun det gode.

(Inter-

view med udlænding)

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

3.2.2 Kommunernes vurdering af kvaliteten af Dansk Flygtningehjælps rådgivningsindsats

Kommunerne vurderer først og fremmest kvaliteten på, om det hjælper dem til at skabe en god, kor-

rekt og rettidig sagsbehandling. Interviewene med kommunerne viser, at der er en række faktorer, som

er afgørende for deres vurdering af kvaliteten.

Tilgængelighed og responstid er alfa omega i forhold til kommunernes vurdering, hvorvidt medarbej-

derne er til at få fat på, og hvor lang tid der går ved forespørgsler. Kommunerne udtrykker, at rådgi-

verne generelt er yderst tilgængelige, hurtigt vender tilbage og er gode til at prioritere, da de altid vender

hurtigt tilbage i hastesager. Det gælder også, selvom henvendelserne kommer uden for normal ar-

bejdstid. Der er dog sket en ændring på det seneste, som det fremgår af følgende citat:

De skulle være nogle flere derovre, for de er sårbare. Det viser sig, når der er nye ændringer, som

skal implementeres. Det er også, når de bliver ramt af sygemeldinger. De plejer at kunne følge

med, når vi sender sager ind. Det kan de ikke lige nu, der er lang ekspeditionstid, det kan vi

mærke i kommunerne. Der er heller ikke tid til at opdatere værktøjskassen, som er meget vigtig

for os i kommunerne. Jeg er ikke i tvivl om, at det er travlhed der.

(Interview med kommu-

nal medarbejder)

Dansk Flygtningehjælps faglighed i rådgivningen er desuden et yderst vigtigt parameter for kommu-

nerne. Her vurderer langt størstedelen af kommunerne, at de oplysninger, der kommer fra Dansk

Flygtningehjælp er korrekte og stringente, hvilket også er et udtryk for høj kvalitet. Som det også

fremgår i beskrivelsen af opgavevaretagelsen, vurderer de kommunale medarbejdere, at Dansk Flygt-

ningehjælp har det videngrundlag og den faglige indsigt, som er nødvendig for at sikre en høj kvalitet

i rådgivningen. Enkelte kommuner opfatter kvaliteten som lavere, da de vurderer, at sagerne ikke er

undersøgt tilbundsgående nok. Evaluator vurderer imidlertid, at det primært skyldes opfattelsen af

Dansk Flygtningehjælp som værende en myndighed med samme adgang til data, som kommunerne

selv, hvilket ikke er tilfældet. Dansk Flygtningehjælp har udelukkende viden fra udlændingen selv og

kan ikke krydstjekke oplysninger.

Dansk Flygtningehjælp tager udgangspunkt i den enkelte udlændinges situation og ønsker og går sam-

tidig langt for at opnå dette for den enkelte. Det betyder også, at de sikrer udlændinges retssikkerhed

og på den måde kan opfattes som værende primært på udlændingenes side. Kommunerne generelt

oplever dette som uproblematisk, og en medarbejder roser Dansk Flygtningehjælp for dette, som det

fremgår af nedenstående citat:

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

De borgere som har fået rådgivning, de giver udtryk for, at de føler, at Dansk Flygtningehjælp

ikke agerer myndighed over for dem, men som en stærk bisidder, der taler deres sag. Og det er en

kunst. Det skal de også have ros for.

(Fokusgruppeinterview med kommunale medar-

bejdere)

En enkelt kommune er derimod af den opfattelse, at det er problematisk, at rådgivningen af de bor-

gere, der ønsker repatriering, ikke er neutral og upartisk, idet kommunen i flere tilfælde har oplevet, at

der på oplyst grundlag ikke er lovhjemmel til at gøre, som Dansk Flygtningehjælp opfordrer kommu-

nen til.

Kommunerne skulle varetage repatrieringsopgaven uanset, om Dansk Flygtningehjælp yder rådgiv-

ning af en høj kvalitet. En anden måde at vurdere kvaliteten af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af

rådgivningen er således ved at forestille sig, hvilket arbejde kommunerne selv skulle gennemføre, hvis

Dansk Flygtningehjælps varetagelse ikke var tilstrækkelig eller med høj nok kvalitet. Her vurderer

kommunerne, at det ville lægge en stor arbejdsbyrde på kommunerne, som det fremgår af nedenstå-

ende citat:

Medarbejder 1: Hvis alle kommuner skulle opbygge sådan en ekspertise og relationer fx til ud-

betaling Danmark, så ville det tage rigtig lang tid. Der er oplysningskampagner, vedligeholdelse

af hjemmesider

– puha…

Medarbejder 2: Jeg tror, at man ude i kommunerne ville være nødt til at oprette enheder. Jeg

tror, at det ville blive en kerneopgave. Selvom vi kun har 4,5,6 sager om året, så ligger der råd-

givning og andre opgaver, der ville tage rigtig lang tid.

Medarbejder 3: Jeg tror, at der ville være færre, der kom hjem, hvis kommunerne stod for det.

(Fokusgruppeinterview med kommunale medarbejdere)

På trods af enkelte kritikpunkter er det gennemgående i kommunernes vurdering, at Dansk Flygtnin-

gehjælp løfter opgaven med høj kvalitet i rådgivningen og med høj fleksibilitet og forståelse for kom-

munernes perspektiv.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

4. Samlet analyse og evaluering

Overordnet kan evaluator konkludere, at Dansk Flygtningehjælps opgavevaretagelse i høj grad lever

op til både ministeriets udbud samt deres afgivne tilbud. Desuden at opgavevaretagelsen er tilrettelagt

hensigtsmæssigt fra Dansk Flygtningehjælps side og gennemføres med høj kvalitet både i forhold til

den generelle og den individuelle rådgivning.

I forhold til den generelle informationsindsats er vurderingen på baggrund af den indsamlede data, at

Dansk Flygtningehjælp i høj grad lever op til:

•

at fremme og informere om kurser m.v., der kan kvalificere til og forberede en bæredygtig

repatriering, initiativer i hjemlandet, der kan understøtte reintegration, samt andre relevante

initiativer på området.

at formidle oplysninger om lovgrundlag, projekter, uddannelsesmuligheder m.v. i Danmark,

som har betydning for repatriering, fremme at kommunal aktivering i relevant omfang under-

støtter repatriering, samt formidle oplysninger til kommunale sagsbehandlere, projektmagere

og andre interesserede parter for at styrke forståelsen for udlændingens situation og for at

fremme lokale aktiviteter både i Danmark og i andre lande, der kan understøtte en bæredygtig

repatriering med selvforsørgelse for den enkelte.

at oplysninger om repatriering ikke alene er tilgængelige, men også når ud til de interesserede

personer og aktører.

at statistiske oplysninger, månedlige rapporter, notater og lignende er offentligt tilgængelige.

•

I forhold til den individuelle rådgivning er vurderingen på baggrund af den indsamlede data, at Dansk

Flygtningehjælp i høj grad leverer:

•

En hurtig og kvalificeret rådgivning med udgangspunkt i den pågældende udlændings situation

og ønsker.

Et fyldestgørende grundlag for at træffe en beslutning om repatriering.

Bistand til at løse praktiske problemer i forbindelse med repatriering.

Støtte og vejledning under hele repatrieringsprocessen herunder i muligt omfang også efter

ankomsten til hjemlandet.

Evaluator vurderer en række parametre som afgørende for Dansk Flygtningehjælps varetagelse af råd-

givningsopgaven samt kvaliteten af varetagelsen. Størstedelen af disse parametre understøtter opgave-

varetagelsen positivt, mens et enkelt parameter indvirker negativt på opgavevaretagelsen.

•

Tillid mellem udlændinge og rådgivere.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

•

Dansk Flygtningehjælp formår at skabe en tillidsfuld relation til de udlændinge, de

rådgiver. Det danner et godt udgangspunkt for både afklaring om repatriering og den

efterfølgende sagsbehandling.

DFH er ude i de minoritetsmiljøer, hvor de bør være.

Ifølge kommunerne er Dansk Flygtningehjælp gode til at være til stede i etniske mino-

ritetsmiljøer. Det er med til at dræbe myter om repatriering og er en yderst hensigts-

mæssig kanal til at oplyse udlændinge om repatriering.

Dansk Flygtningehjælp har et solidt videngrundlag om lovgivningen.

De kommunale medarbejdere trækker i høj grad på Dansk Flygtningehjælps viden i

deres sagsbehandling. Det er med til at sikre en ensartet sagsbehandling på tværs af

kommunerne.

Dedikerede og fleksible medarbejdere, som gør en ekstra indsats for at skabe så gode repatri-

eringsforløb som muligt.

Medarbejdernes høje tilgængelighed og hurtige respons er afgørende for både udlæn-

dinge og kommunernes vurdering af kvaliteten af rådgivningen.

I de seneste måneder har de kommunale medarbejdere oplevet, at medarbejderne i

Dansk Flygtningehjælp har været mindre tilgængelige end tidligere. Det er med til at

understrege, hvor vigtig tilgængeligheden er , for at kommunerne oplever en høj kva-

litet i rådgivningen.

Dansk Flygtningehjælp opleves som en god samarbejdspartner til ministeriet.

Der er en fælles forståelse af rådgivningsopgaven, og Dansk Flygtningehjælp og mini-

steriet kommunikerer løbende om udviklingen på området. Dansk Flygtningehjælp

indtager til en vis grad den rolle, som en styrelse har på andre politikområder.

Dansk Flygtningehjælps rolle er uklar.

Dansk Flygtningehjælp kommer til at fremstå som en styrelse og dermed en myndig-

hed for nogle kommuner. Det er dog vigtigt, at kommunerne i den forbindelse er klar

over, at Dansk Flygtningehjælp er en rådgivende instans og ikke en myndighed, da

dette kan give misforståelser i samarbejdet mellem kommune og Dansk Flygtninge-

hjælp.

Det kan også være forvirrende for udlændingene, hvilken rolle Dansk Flygtningehjælp

har. Det skyldes dels, at Dansk Flygtningehjælp også varetager andre opgaver end re-

patriering, dels er navnet misvisende for de udlændinge, der ikke har flygtningestatus

og dels på grund af det tætte samarbejde mellem kommunerne og Dansk Flygtninge-

hjælp.

4.1

ANBEFALINGER

På baggrund af evalueringens analyser og konklusioner har vi udledt en række anbefalinger til ændrin-

ger og nye betingelser, der kan stilles til opgavevaretagelsen i forbindelse med det kommende udbud.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

1. I den kommende kontraktperiode bør der arbejdes på, at kommunerne i højere grad har for-

stået, hvad varetagelsen af rådgivningsopgaven indebærer. Det er vigtigt, at kommunerne for-

står, at leverandøren af rådgivningen ikke er en myndighed og qua dette, at kommunerne har

en forståelse for, hvordan leverandøren indsamler oplysninger til at belyse repatrieringssagen.

2. I den kommende kontraktperiode kan det ligeledes overvejes, om leverandørens rolle kan blive

mere klar for målgruppen.

3. I den kommende kontraktperiode vil det være hensigtsmæssigt, hvis der afsættes ressourcer til

en øget fysisk tilstedeværelse i Vestdanmark. Rådgivningssamtaler med fysisk tilstedeværelse

giver ifølge såvel Dansk Flygtningehjælp som kommunerne en bedre belysning af sagerne end

en telefonsamtale. Det er vores vurdering, at der vil kunne spares ressourcer i den efterføl-

gende sagsbehandling, hvis der i højere grad afholdes rådgivningssamtaler med fysisk tilstede-

værelse.

4. Medarbejderne i Dansk Flygtningehjælp arbejder ofte uden for normal arbejdstid, hvilket er

værdsat af både målgruppen og de kommunale medarbejdere. Det bør overvejes, om denne

fleksibilitet hos leverandøren skal skrives ind som et krav i den kommende kontrakt.

5. Dansk Flygtningehjælps erfaring og viden på området udgør en stor ressource for de kommu-

nale medarbejdere. For det første gælder det deres praktiske erfaring med praktikaliteter som

kontakt til ambassader og konsulater samt kontakt til transportfirmaer. For det andet deres

viden om kulturelle forhold i de lande udlændingene repatrierer til, forståelsen for mentale

mekanismer i tilknytning og reintegration. Det bør i et kommende udbud sikres, at den kom-

mende leverandør også har et solidt erfarings- og videngrundlag at stå på i opgavevaretagelsen.

6. Det opsøgende arbejde bør fortsat være en del af leverandørens opgave i den kommende

periode. Arbejdet er for det første en god kanal til at nå målgruppen for repatriering, men er

samtidig også en kilde til viden om målgruppen, som kan bruges til yderligere målretning af

den generelle informationsindsats.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

5. Bilag

Den matrice, der er anvendt i analysen af informationsmaterialer, er vedlagt i bilag 1.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 157: Evaluering af Dansk Flygtningehjælps varetagelse af rådgivningsopgaven ift. repatriering af Oxford Research

DANMARK

Oxford Research A/S

Falkoner Allé 20

2000 Frederiksberg

Danmark

Tel: (+45) 3369 1369

[email protected]

NORGE

Oxford Research AS

Østre Strandgate 1

4610 Kristiansand

Norge

Tel: (+47) 4000 5793

[email protected]

SVERIGE

Oxford Research AB

Norrlandsgatan 11

103 93 Stockholm

Sverige

Tel: (+46) 08 240 700

[email protected]

FINLAND

Oxford Research Oy

Fredrikinkatu 61a

00100 Helsinki

Finnland

www.oxfordresearch.fi

[email protected]

BRUXELLES

Oxford Research

C/o ENSR

5. Rue Archiméde

Box 4, 1000 Brussels

www.oxfordresearch.eu

[email protected]

LATVIJA

Baltijas Konsultācijas, SIA

Vīlandes iela 6-1

LV-1010,

Rīga,

Latvija

Tel.: (+371) 67338804

[email protected]