Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 121
Offentligt
1870553_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
16. marts 2018
Til udvalget fremsendes hermed til orientering udkast til forslag til lov om ændring
af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring
nyt inte-
grationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.)
Lovforslaget er sendt i høring hos de myndigheder og organisationer, der er anført
på vedlagte oversigt, med anmodning om eventuelle bemærkninger senest fredag
den 13. april 2018.
Formålet med lovforslaget er at udmønte en række elementer i den aftale, som
regeringen den 7. februar 2018 indgik med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet
om stramme, afbalancerede og realistiske regler for ægtefællesammenføring,
hvor integrationen er i centrum.
Lovforslaget går bl.a. ud på
i stedet for det hidtil gældende tilknytningskrav
at
indføre et nyt integrationskrav, hvor ægtefællesammenføring normalt kun kan
gives, hvis ægtefællerne samlet set opfylder fire ud af seks integrationsrelevante
betingelser vedrørende begge parters sprogkundskaber, erhvervserfaring og ud-
dannelse.
Det foreslås også at skærpe boligkravet, så parrets bolig fremover normalt ikke
må ligge i et boligområde omfattet af en ny liste over boligområder.
Desuden foreslås det bl.a. at skærpe de såkaldte overførte betingelser i reglerne
om ægtefællesammenføring, så de kommer til at afspejle de gældende regler for
permanent opholdstilladelse.
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 16507
386868
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
1/1